fríggjadagur 28. desember 2012síða 24

Fríggjadagur 28. desember 2012 · Nr. 150 24 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Flaggið fylgir fleskinum Sjúrður Skaale Flaget følger flæsket. Med denne sarkastiske be­mærkning karakteriserede venstrefløjens modstandere af dansk EF-medlemskab i sin tid EF-tilhængernes driv­ kraft. For modstanderne hand­ lede dansk medlemskab om at opgive den nationale suve­ræni­tet, for i stedet at give sig i armene på et stort, uigennem­skueligt, bureau­ kratisk apparat, hvis eneste ende­mål var at tjene stor­ kapitalens interesser. Man anfægtede ikke at medlemskabet på kort sigt ville være en økonomisk for­ del for specielt landbruget - men med ordene om at ”flaget følger flæsket” kon­staterede man tørt, at prisen var en tilsidesættelse af grund- værdier i det danske folke­ styre som nærdemokrati og socialt ansvar. Det var nu ikke kun øko­ nomisk fordele, som var EF’s formål. Det var også fred, stabilitet og et socialt ansvar, der rak ud over landenes egne grænser. Det var datidens danske ledere også bevidste om – ikke mindst statsminister Krag. Men det var ikke det, der kunne få de danske vælgere til at stemme ja. For at sikre medlemskabet, var det nød­ vendigt at holde fokus på de økonomiske fordele. Efterfølgende er der som bekendt mange der har be­ klaget, at man fra start ikke talte mere om den polit­iske vision med EF. Det har jo sidenhen besvær­lig­gjort de­ batten om det store for­mål: Nemlig den politiske inte­ gration. Debatten om EF – og siden EU – er af tilhængerne selv blevet reduceret til en debat om flæsk. Kann skjótt enda galið Debatten om fællesskabet mellem Danmark og Færøer­ ne lider mange gange samme skæbne. Den kredser om ... flæsk. Nærmere bestemt om det tal, der står under § 7 i den finanslov, vi behandler i dag. 624 millioner. Plus dyr­ tids­reguleringen. Plus det løse. Velsagtens hen imod en milliard i alt. Det er det, som fælles­ skabet med Danmark er værd. Uden Danmark, ingen milliard. - Siger tilhængerne. Men en årlig milliard for suveræniteten over et land – det er billig leje. Og når man ved at næsten al fær­ øsk import og eksport går igennem Danmark, så er rigsfællesskabet, samlet set, ikke nogen dårlig forretning for statskassen. - Siger mod­ standerne. Fællesskabet er næppe en dårlig forretning for nogen af parterne. Men det kan snart gå helt galt, hvis det kun betragtes som en forretning. Lítil vitan um Grønland Der sker en stor udvikling i Arktis i disse år. Verdens super­magter viser stor inte­ resse for Det Danske Rige. Ikke på grund af Danmark – men på grund af Grønland. Og det er ikke helt ureal­ istisk at Grønland inden så forfærdeligt mange år kan klare sig uden at blive nævnt i den finanslov, der be­handles her i salen. Hvad er det så, man er fæl­ les om, set fra dansk side? Ikke meget. Faktisk næst­ en ingenting. I hvert fald hvis man spørger respondenterne i den undersøgelse om kend­ skabet til Grønland, der blev foretaget blandt danskere for nylig. De vidste utrolig lidt om den store, gamle koloni, der gør den danske stat så spændende for stor­ magt­erne. Én ting ved man dog om Grønland: Nemlig det, vi behandler i dag. Grønland i finansloven. Det, Grønland koster. Flæsket. Og når man kun kender til det forretningsmæssige aspekt af fællesskabet – så kan det få konsekvenser den dag, det forretningsmæssige aspekt ikke er relevant læng­ ere. Lítil vitan um Føroyar De undersøgelser, der er lavet om danskernes be­kendt­ skab til Færøerne, viser sam­ me ten­dens: Det er meget begrænset. Den reelt ikke- eksisterende under­vis­ning om Færøerne i skolen har medført, at selv gymnasie­ elever ikke kender navnet på Færøernes hovedstad. Og når der ikke er nogen viden, er der naturligvis hell­ er ikke nogen interesse. Men som i tilfældet med Grønland er der dog en udbredt opfattelse, når det gælder Færøerne: Nemlig at de koster statskassen penge. Mange penge. Ifølge opfatt­ elsen langt mere end der står i den finanslov, vi har på bordet. Nu har Færøerne langt fra den eksotiske tiltræk­ nings­kraft og den store internationale bevågenhed, som falder Grønland til del. Men interesse er der. De store olieselskaber bliver ved med at lave kæmpestore investeringer ved Færøerne. De tror på, at de før eller siden finder den elefant, de søger efter. Hvis det sker, går der ikke lang tid, før finanslovens 624,1 millioner ikke er rele­ vante længere. Den dag vil danske reger­ inger og den vidtgående sam­ hørighedsfløj på Færøerne ikke længere kunne sove trygt i troen på, at flaget nok skal følge flæsket. Og den vidtgående løsrivelsesfløj vil finde stortrommen frem. Ligesom EF-tilhængere i Danmark har agiteret med flæsk, så har rigsfællesskabs- tilhængere på Færøerne agiteret med flæsk. Begge grupper står med et problem den dag, der ikke længere er noget flæsk. Fakta er i hvert fald, at bloktilskuddet i manges bevidst­hed er blevet den bro, der ligger tværs over den geo­grafiske, nationale og kultu­relle kløft der adskiller Fæ­r­øerne og Danmark. Hvis den bro en dag ikke er der læn­gere, må de orientere sig på ny. Jeg mener ikke at fælles­ skabet hverken kan eller skal opløses. Men hvis de øko­nomiske forudsætninger ændres – hvis olie-elefanten fx bliver fundet – så kommer der pres på. Så bliver det nød­vendigt at redefinere rigs­fællesskabet som et fælles­skab uden økonomisk afhængig­hed og hvor part­ erne er mere ligestillede, end tilfældet er i dag. Skúlaflokkar til Føroya Når man hører udmelding­ erne fra Storbritannien og Sydeuropa må man kon­sta­ tere, at der er en reel fare for, at EU falder fra hinanden. Den store opgave er at skabe forståelse for, at Unionen kan og skal handle om andet end flæsk. Rigsfællesskabet kan inden så længe stå med sam­ me opgave. Den vil indebære, at man ikke bare nordpå, men også i Danmark må gøre sig klart og sætte ord på, hvad værdien er i det her fællesskab. Ikke kun på regeringsniveau eller politisk niveau, men specielt på folkeligt niveau. Og på det niveau – det folkelige – kan man ikke se den store værdi i dag. Ikke fordi værdien ikke er der eller i hvert fald kan være der – men simpelthen fordi man ikke kender til det fælles­skab, hvor man for en gangs skyld har rollen som storebror. Den manglende viden kan opfattes som ligegyldighed. Og det kan påvirke hold­ ningen oppe nordpå. Ingen kan som bekendt lide at blive taget for givet. Der har været en fin debat om rigsfællesskabet i dansk presse det sidste år. I debatten har man også omtalt det forhold, at den viden og den bevidsthed, be­ folkningen en gang havde om Grønland og Færøerne, ikke er der længere. I den forbindelse sagde en af Weekendavisens skri­ benter, at den manglende inte­resse kan føre til fælles­ skabets endeligt. Derfor må det være en dansk pligt, mente han, at eleverne i danske skoler i hvert fald får et minimum af viden om det grønlandske og det færøske samfund. Han fore­ slog endvidere, at en rejse nordpå burde være en fast del af et almindeligt dansk skoleforløb. Måske har han ret. I hvert fald må man ikke tro, at blok­ tilskuddet er den knage, det hele kan blive ved med at hænge på. Tørvur á kritiskari viðgerð Til sidst vil jeg sige, at jeg naturligvis vil stemme for finansloven og dermed for bloktilskuddet. Men personligt ser jeg meget frem til den dag, hvor vi ikke længere skal disku­ tere størrelsen af dette til­ skud. Ikke fordi Fær­øerne samlet set er en mod­tager fra Danmark, men dels fordi tilskuddet i den danske bevidsthed er med til at reducere opfattelsen af Fær­ øerne til en slags klient, og dels fordi tilskuddet i det hele taget er et forstyrrende element i den politiske debat – både internt på Færøerne og i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Ingen bør kunne hævde – hverken med rette eller med urette – at det færøske flag følger den danske finanslovs flæsk. Ingen bør kunne have den opfattelse – hverken med rette eller med urette – at finanslovens flæsk defi­ nerer fællesskabet mell­em landene. Det, der skal definere fællesskabet, er den kultu­ relle rigdom og den sam­ funds­mæssige synergi, som det giver mulighed for. Men det kræver oprigtig interesse og åben debat. Dvs. en debat uden den berørings­ angst, man nogle gange støder på, når rigsfællesskabets an­ liggender diskuteres – også her i salen. EU har brug for et værdi­ baseret, politisk og kritisk engagement. Der har rigs- fællesskabet også. Danir tykjast líkasælir um Føroyar. Tað kann fáa stóran týdning, um olja verður funnin og blokkstuðulin hvørvur, segði Sjúrður Skaale undir viðgerðini av donsku fíggjarlógini týsdagin kjak