hósdagur 6. juni 2013síða 19

19 Fríggjadagur 7. juni 2013 · Nr. 64 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 miðvikan Evensen var Andreas Christian Evensen, uppkallaður eftir abb­an­ um. Hann var virkin á mongum økjum. Hann gjørdist próstur eins og pápin, men hann doyði sama ár. A.C. Evensen verður væl lýstur í minningarorðum í Dimmalætting. En ejendommelig Personlighed, en søgende og grublende Natur, en Mand, som tilsidst fandt Sand­ heden, er ikke mere, og vort lille Samfund har lidt et stort Tab. Fra Ungdommen af nærede Andreas Evensen stor interesse for færøsk Sprog og gamle Minder; saa godt som alt, hvad der i de senere Aar er gjort for at fremme og udvikle Sprogets indre Vækst, har haft hans varmeste Støtte. Som ung Student var han Sjælen i Føringafelag i København. Da han var bleven Præst paa Sandø, ud­sendte han Tidsskriftet Búreis­ ingur. Han begyndte udgivelsen af en fuldstænding færøsk Ordbog, men økonomiske Vanskeligheder hindrede at dette Værk, hvortil han havde indsamlet et stort Materiale, blev fuldendt, der udkom kun nogle faa Hæfter. Andreas Evensen var en af Med­stifterne af Hitt føroyska Bók­ menta­felagið og udsendte gennem det et par Hæfter Savn til Føroyinga søgu í 16.øld. For at bane færøsk sprog vej til Skol­erne udgav han færøsk Stav­ ingarbók, senere Lesibók fyri eldri Børn, der fulgtes af Lesi­bók fyri yngri børn og endelig en Lesi­bók beregnet til Brug ved Under­vis­ ningen i Færøsk ved Lærer­skol­en. Skønt disse Læsebøger har be­ tydelig Mangler, er de et værdi­fuldt Hjælpemiddel ved Færøsk­under­ visningen. Andreas ønskede at bevare de spredte Levninger heroppe fra gamle Dage. Derfor lagde han Grund­en til et færøsk Museum, og han har indsamlet en hel del hertil. Gennem sit Arbejde for færøsk Sprog tog Andreas Evensen det selvfølgelige Forbehold, at Brugen af færøsk ikke maatte medføre nogen indsnævring af Færingers aandelige Horisont, og at vi derfor bør bevare og udvikle vor Kundskab i Dansk. For halvtanden Aar siden klarlagde han sin Stilling i dette Spørgsmaal. Sjálvstøðugur sjálvstýrismaður Tidlig blev Andreas Evensen revet med af det politiske Liv her paa Færøerne, og han var til at be­ gynde med en udpræget ivrig Selv­ styre­mand, dog med sine egne selv­ stændinge Meninger og Opfattelser af mange Ting. Han repræsenterede i mange Aar Sandø i Lagtinget. Efterhaanden som de politiske Spørgsmaal gennem den Aarelange Kamp afklaredes, kom Andreas Evensen til at se anderledes paa de poltiske Skillelinjer. Han var personlighed og Mand nok til at vedgaa sin ændrede Opfattelse, og for tre Aar siden meldte han sig ud af Selvstyrepartiet og har siden staaet udenfor de politiske Partier. Andreas Evensen hørte ikke til de stærblinde Partigængere, der ikke vil og derfor ikke kan se eller lære noget. Hans aarelange polit­ iske Virksomhed aabnede efter­ haand­en hans Øjne for, at mange af Selv­styrepartiets Teorier var døde og tomme. Forud for sidste Lagtingsvalg ud­ sendte han en politisk Bekendelse, hvori han klart trækker Linjerne op for sit politiske Syn, saaledes som moden Overvejelse og Søgen efter det sande og rette havde lært ham det. Paa forskellig Vis fik Andreas Evensen at mærke, at det koster noget at være sin Mening bekendt og sige sit gamle Parti Sandheden. Han blev fra en vis Side Genstand for en personlig Forfølgelse, der græns­ede til det modbydelige. Men ogsaa derigennem lærte han, at Frisind og Frihed ikke altid er der, hvor der paa Gader og Stræder raabes med disse Varer. I de bevægede politiske Kampaar lige efter 1906, da Andreas Evensen stod som en yderliggaaende Selv­ styre­mand, var forholdet mellem ham og Dimmalætting ikke godt, og der faldt bitre og haarde Ord fra begge Sider. Men dette Forhold blev i væsentlig grad anderledes. Hans Liv blev kort men rigt. Der gik stærke Bølger henover det, men han voksede og modnedes derunder, saa det ved hans Død med Sandhed kan lyde: Ære være Andreas Evensens Minde! Sum Dimmalætting rør upp­ undir, so bleiv óklárt millum A.C. Evensen og Kristin í Geil. Hanus Kamban greiðir frá hesi orr­ustu í bókaverkinum um Janus Djur­ huus. Hetta endaði við, at A.C. Evensen í 1916 stillaði upp uttanflokka og varð valdur. Tingakrossur hevði heldur ikki nøkur verulig minningarorð um Andreas, men hann fær í hvussu er viðurkenning fyri tann týdning, hann hevði fyri føroyska málið. Fyrstur at prædika á føroyskum í kirkju Í 1903 varð fyri fyrstu ferð prædikað í føroyskari kirkju á føroyskum. Tað var, tá ið A. C. Evensen fekk loyvi úr Kirkjumálaráðnum at prædika á føroyskum í Skopunar Kirkju, eftir at skopuningar høvdu savnað undirskriftir við áheitan um at loyva hesum. Men treytin var tó, at sjálvur bíbliuteksturin skuldi lesast á donsk­um, tó kundi hann eisini les­ ast í føroyskari týðing. Evensen týddi eisini evangeliið eftir Johannes til føroyskt. Tað varð í 1908 útgivið av The scripture gift mission í London. Hann varð settur próstur í 1917. Men tá var so sjúkur, at hann tók ikki við starvinum, og hann doyði sama ár. Hvussu umfatandi hansara áhuga­mál vóru, sæst eisini av, at Andreas C. Evensen var við til at stovna Føroya Fiskimannafelag og var í fyrstu nevndini i 1911. Spinnarin Ein annar sonur Onnu, sum er um­ røddur í bókini er Johan, kallaður Johan Spinnarin, sum var ein framúr framburðsmaður, og sum royndi nýggjar leiðir á ym­iskum økjum. Komandi Miðvika Komandi Miðvika verður framhald av røðini við Torleif Bech. M.a. verður meira um torvvanlukkuna í 1952. Heiðursgrindin við kongavitjanina millum húsini í Geil og Baianstovu Anna Evensen var fødd í Havn, hon gjørdist presta- og próstakona á Viðareiði, í Hvalba og á Nesi A.C. Evensen hevði fyrstu føroysku prædiku í kirkju Bókin hjá Onnu Evensen við íkast av søgu hjá Lützen og Evensenættunum