mánadagur 7. juli 2014síða 9

9 Mánadagur 7. juli 2014 · Nr. 76 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Må en lagmand lyve og bedrage? (17) John Rødgaard Grundprincippet i et demo­ krati er, at de folkevalgte er folkets tjenere, der skal effektuere folkets ønsker. Er man i tvivl om, hvad der skal gøres, fremfører man sine argumenter og vælg­er det mest fornuftige. Argu­ment­ ets kraft er afgørende. Siden valget i 2011 har Sam­gongan indført en helt ny måde at føre politik på. Argumenter, fornuft og fakta har nemlig været helt ligegyldige størrelser. SAM­ GONG­AN HAR KON­SE­K­ VENT GJORT DET STIK MOD­SATTE AF, HVAD EKS­ PERTERNE AN­BE­FAL­ER. Jeg vil ikke gøre noget sær­ligt ud af tunnelprojektet. Det var så torskedumt, at jeg først troede, at det var en aprilsnar. Kaj Leos offentlige argumentation lød således: “Jeg har taget en beslutning. Jeg er ligeglad med, hvad specialisterne mener”. Det er det tåbeligste politiske forslag, jeg har kendskab til. Alligevel ville det være blevet vedtaget, hvis ikke Bárð­ur Nielsen havde fået dår­lig samvittighed og ville stemme imod. Var det ikke sket, ville aftalen have været en realitet nu. Kaj Leo ville have pralet af at have gennemført projektet og sendt regningen på 3-4.000.000.000 kr. videre til vores efterkommere. Nu prøver han at fralægge sig ansvaret! SPØRGSMÅL 1: TROR NOG­EN I DETTE LAND PÅ, AT KÁRI P. KUNNE HAVE SKREV­ET UNDER, HVIS IKKE ALT VAR, SOM KAJ LEO VILLE HAVE DET? Lad mig i stedet tale om det næst-dummeste politiske forslag, jeg har kendskab til: Kaj Leos pensions- og skatte­ reform. Idéen i denne var at give de rigeste skattelettelser for at “sætte gang i hjulene”. Der­for udbetaler man nu ca. 330.000.000 kr. om året til folk, der ikke rigtigt behøver dem. Enhver husmor kan vel sige sig selv, at det er tåbeligt. Det bliver en gang imellem diskuter­et offentligt, om der kan ses nogen forskel. Sa­m- gong­an jubler og klapper i deres små hænder, hvis der er solgt 50 flere biler, eller 40 folk mere er kommet i arbejde. FOCUS LIGGER NEMLIG HELT FORKERT! FOR DET UDBETALTE BELØB KAN DU ANSÆTTE 1.100 (ÉT TUSINDE OG ÉT HUNDREDE!!) MENNESKER TIL EN MÅNEDLIG LØN PÅ 25.000 KR.!! DU KAN FJERNE ARBEJDS­LØS­HEDEN I ÉT SNUPTAG! DU KAN GIVE ALLE DEM UNDER FATTIG­DOMS­GRÆNSEN ET VÆRDIGT LIV! Disse til­ tag ville nå målet: “At sætte gang i hjulene”. Et alternativ var: DU KAN BETALE TUNNELEN TIL EYSTUROY PÅ 3-4 ÅR OG HAVE EN FAST INDTÆGT DERFRA (den ville have været halvvejs fær­dig nu!). SPØRGSMÅL 2: HVORDAN KAN SAM­ GONG­AN DOG I STEDET LAVE EN SKATTEREFORM, HVOR 90 % AF PENGENE BARE FORSVINDER UD I DEN BLÅ LUFT? Kaj Leos skattereform finansieres ved at bruge af reservekapitalen ved at før- beskatte pensionerne. Virk­ ning­en af dette slår igennem om 20-30 år, når landet ikke længere kan stille sikker­hed for sine lån. Denne kata­ strofe er værre, end den net­ op afværgede tunnel ville have været. Det føles måske ikke som et problem lige nu, men tænk lige over følgende: HVIS DU FIK UDBETALT DIN PEN­SION NU, VILLE DET SIKK­ERT OGSÅ GÅ MEGET GODT, MEN TROR DU IKKE, AT DET VILLE RAMME DIG I NAKKEN SENERE? Lad os lige se, hvem der har sagt, at Samgongans pensions- og skattereform er en meget dårlig idé. De står i kø, så vi tager bare de mest prominente. FØRST HAR VI LANDSSTYRETS EGNE RÅDGIVERE, “PEN­ SJÓNS­NÝSKIPANAR­BÓLK­ UR­IN”. Dernæst Steen Leth Jeppesen, forfatter til lederen i “Børsen”, Per Bremer Rasmussen, adm. direk­tør i “Forsikring & Pension”og Jørgen Goul Ander­sen, professor og velfærds­forsker. Endvidere Hans Jørgen Whitta-Jacob­ sen, økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, tid­ ligere økonomisk over­vis­ mand og professor i øko­ no­mi ved Københavns Uni­versitet og Jan Rose Skak­sen, tidligere medlem af “Det Økonomiske Råd” og pro­fessor i økonomi ved CBS. Hvilke personer med for­ stand på tingene synes så, at re­formerne er en god idé? INTERESSANT NOK FINDES DER IKKE ÉN ENESTE ØKONOM, DER HAR UDTALT SIG POSITIVT OM SAMGONGANS PEN­ SIONS- OG SKATT­E­RE­ FORM!! SPØRGSMÅL 3: HVOR­ FOR FINDES DER IKKE ÉN ENESTE PERSON, DER KAN SIGE NOGET POSITIVT OM SAMGONGANS PENSIONS- OG SKATTEREFORM? Samgongan har på intet tidspunkt rigtigt prøv­et at argumentere for deres politik. Jeg har kun kend­ skab til følgende fra Kaj Leo: “Tað norðurlendska væl­ferð­ ar­samfelagið hevur ongan kjans. Øll kunnu ikki bara fáa. Tað hava Noreg, Svøriki og Danmark eisini sannað nú.” Så Kaj Leo siger, at han er ved at afskaffe den nordiske velfærdsmodel, fordi den ikke duer! Det er professor Jørg­en G. Andersen vist ikke enig i: “Efter finanskrisen kan den nordiske velfærdsmodel fejre sin største triumf. De nord­iske lande ligger ikke blot i toppen socialt. Efter krisen skiller de sig næsten endnu mere positivt ud på øko­nom­ien. Hvor Norge har 3.100 mia. kr. i oliefonden, har Danmark samme beløb i PENSIONSFONDENE. Det er ikke statens penge, men reelt er op mod halvdelen ud­skudt skat. I Danmark har foræld­ re­gen­era­tionen på denne måde sparet ca. 1.500 mia. kr. op som gave til deres børn og børne­børn”. DET ER DENNE FÆR­ ØSKE PENSIONFOND, KAJ LEO BRUGER LØS AF LIGE NU! Kaj Leo er reelt ved at lave en selskabstømning af landet. Det er vel den eneste måde at drive forretning på, som han kender. Han tømte som bekendt sine egne selskaber for mere end 50.000.000 kr. Kaj Leo vil i stedet hente pengene ind igen ved en tvungen pen­sions­op­ sparing. Idéen med en sådan opsparing er sådan set ikke dårlig. Det er gennem­førel- sen til gengæld. SPØRGSMÅL 4: HVEM ER DET, DER KOMMER TIL AT MISTE 15 % AF RÅDIGHEDS­ BELØBET? DET VIL VÆRE MANGE BØRNE­FAMILIER, DEM SOM IKKE FIK NOGEN SKATTE­LETTESE OG RIGTI­GT MANGE AF DE MENNESK­ER, DER HAR MEST BRUG FOR PENGENE. Den lavere middelklassen må igen betale gildet, så den vil efter­hånden forsvinde. LANDSSTYRETS IDEAL­ SAMFUND ER ÅBENBART ÉT, HVOR EN LILLE (HALV­RELIGIØS) LOGE BESTEMM­ER ALT. Hvad det kommer til at betyde, kan vi se på ved at sammenligne med USA: Der er den lavere middelklasse forsvundet. De 400 rigeste amerikanere ejer i dag lige så meget som de 150.000.000 fattigste. Hver 7. amerikaner lever under fattig­domsgrænsen. Hver 6. amerikaner får madkuponer for at overleve. Én ud af 99 amerikanere sidder i fængsel. Det svarer til 500 mennesker hos os. Der er brugerbetaling på mange ting. Inclusive sund­hed­s­ væs­net. Hos os har den lavere middel­klasse et valg, som amerik­an­erne ikke har: De kan flytte fra landet. SPØRGSMÅL 5: HVORDAN KAN KAJ LEO SIGE, AT HAN VIL GØRE NOGET FOR AT MINDSKE FRA­FLYTN­INGEN, NÅR HAN KONSEKVENT ØDE­ LÆGG­ER LIVET FOR DEN LAVERE MIDDELKLASSE? SAMMENFATTENDE MÅ JEG SIGE, AT SAMGONGAN FØRER EN POLITIK, SOM DEN IKKE KAN ARGU­ MENTE­RE FOR. Landsstyret prøver ikke engang på at lyde for­nuftigt. Det er åbenbart fulds­tændig ligeglade med, hvad almindelige folk tænk­ er. SÅ KAN MAN DA VIST IKKE GØRE MERE GRIN MED FOLKETS VILJE OG DEMO­KRATIET! KAJ LEO ARBEJDER KONSEKVENT PÅ AT FJER­ NE VEL­FÆRDS­SAM­FUND­ ET (OG SÅ HAR JEG ENDDA IKKE NÆVNT FISKERI­ POLITIKKEN!) HVIS HAN IKKE SNART BLIVER FJERNET, STÅR VI OVER FOR DEN STØRSTE FÆR­ØSKE KATASTROFE NOGEN SINDE!! kjak vísa á fremmandum máli. Onkur kandidatur følir, at tað námsfrøðiliga verður køvt, tí at so stór orka verður løgd í umseting. Málið er týdn­ing­armesta amboðið í allari námsfrøði. Hjá summ­ um er lítil vinningur í verk­ liga partinum, tá ið ræður um námsfrøði. Tá ið 5 vikur eru farnar, skal kandidaturin til eina ávegis eftirmeting. Tá kemur umboð fyri dans­ka Kenslumálaráðið at hygg­ja eftir og eftirmeta undir­vís­ ing­ina. Tá ið tær 9 vikurnar eru farnar, skal lær­ar­ in endaliga eygleiðast. Tá koma t.d. rektarin á skúla­ num, vegleiðarar, toymi­s­ sam­skipari og ein uttan­ hýsis eygleiðari at meta um undirvísingina. Síðan fær hann eina endaliga eftir­ meting. Í allari gongdini eru danskir vegleiðarar knýtt­ir at námsfrøðiligu út­búgv­ ingini hjá føroysku kandi­ dat­unum. Lærarar í føroyskum – einastu vegleiðarar í miðnámskúlaøkinum Tað eru bert lærarar í før­ oyskum, ið kunnu taka námsfrøðiligu útbúgvingina í Føroyum. Hesir eru teir einastu, ið kunnu vera vegleiðarar hjá kandidatum, ið taka NÚ. Samstundis eru føroysklærarar teir einastu á miðnámi, ið kunnu mennast sum vegleiðarar. Tað er spell, at aðrir lærarar ikki fáa sama møguleika. Verkligi parturin í námsfrøði – 100.000 kr. Tað er sera dýrt hjá MMR at senda ein lærara uttanlands í 9 vikur at taka verkliga partin. Meðan hann er burtur, fær hann sína løn, sum man liggja um 70.000 kr. Hann fær umleið 15.000 kr. fyri kost og uppihald. Skúlin skal finna avloysarar fyri kandidatin - har fara aðrar 70.000 kr. – og síðani koma aðrar útreiðslur. Í meðal “kostar” ein kandidatur 100.000 kr. Hví ikki lata Fróðskaparsetur Føroya yvirtaka NÚ? Fróðskaparsetur Føroya hevur starvsfólk, ið fakliga eru før fyri at taka sær av námsfrøðiligu út­búgv­ing­ini fyri miðnám. Náms­vísinda­ deildin kundi staðið fyri útbúgvingini og lagt ein part út til skúlarnar. Við at taka tað besta úr núverandi NÚ og við at ment eina føroyskan skipan, kundu vit fingið eina útbúgving, sum er lagað til okkara sam­ felag. Vinnararnir høvdu verið Fróðskaparsetur Før­ oya, føroyska undir­vís­ing­ar­ verkið, landskassin, skúlarnir og lærararnir.