týsdagur 2. desember 2014síða 20

Mikudagur 3. desember 2014 · Nr. 138 20 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Vit hava ikki ráð til tredivu lokalsamfeløg í Føroyum Helgi Abrahamsen løgtingsmaður Løgmaður loypti øði í grind­ ina, tá hann í gjár segði sína hugsan um at gera eina bingju­havn við Havn­ar Skansa, og allar lokal­polit­ isk­ar kreftir vaknaðu skjótt til orrustu. Hvat billar mað­ urin sær inn at blanda seg uppí, hvussu Føroyar verða skipaðar? - Hann er jú bara løgmaður! Eg skal ikki við hesi grein­ ini leggja meg út í ítøkiliga málið um bingjuhavnina, men eg má geva løgmanni rætt í tí, at okkum tørvar eina yvir­skipaða ætlan fyri, hvussu vit skipa okkara sam­ felag. Tredivu ferðir Føroyar Føroyar eru eitt lítið, fjar­ skot­ið land við avmarkaðum pengum og tí er neyðugt, at øll standa saman, fyri at fáa tingini at virka. Vit mugu koma burturúr tí støðuni, har hvør dregur til sín, og heldur seta okkum niður og finna útav, hvussu vit skipa samfelag til frama fyri okk­ um øll. Vit hava ikki ráð til tredivu lokalsamfeløg við nógvum dupultfunktiónum, sam­stundis sum aðrar tæn­ astur mangla. Vit kunnu ikki hava alt allastaðni. Spurningurin er, um vit vilja hava eitt samfelag, har borgarin hevur atgongd til allar tænastur, (hóast tað í summum førum er neyðugt at ferðast í ein- ella kanska tveir tímar) ella vit vilja hava tredivu sjálvstøðug kommu­ nal samfeløg, har tú hevur styttri veg til nakrar fáar tænastur, men har tað eisini eru nógvar tænastur, sum tú als ikki fært. Vit eiga øll Havnina Einaferð í tíðini hava før­ oy­ingar valt Havnina til høv­uðsstað, og eg síggi onga orsøk til at broyta ta av­gerðina. Sjálvandi hoyra nakrir grundleggjandi stovn­ar til høvuðsstaðin, og stendur tað til mín, so verða hesir ikki fluttir. Her hugsi eg fyrst og fremst um lands­fyri­ stingina og um mentanar­ stovnar, sum púra natúrliga eiga at vera í høvuðsstaðnum. Fyri mær er Havnin ikki bara býurin hjá havnarfólki, men høvuðsstaðurin hjá okkum øllum. Hinvegin, so eru eisini íløg­ur, sum líka natúrliga eiga at liggja uttanfyri Havn­ ina. Eg havi til dømis ongan­ tíð skilt, hví Norrøna skal troka seg innímillum Mol­an og Tinganes, tá ferða­fólk­ini kortini skulu út í stóru verð at ferðast. Tað hevði ongan týdning havt fyri ferða­ fólkini, um tey koyrdu inn á Sund, Norður til Kollafjarðar ella kanska heilt norður til Klaksvíkar. Vit skulu hava nakrar tæn­astur í Havn og vit skulu eisini hava nakrar tænastur aðra­staðni í Føroyum. Alt hetta má vera samskipað. Skeivur hugburður Í samrøðu við Útvarpið í gjárkvøldið vísti Heðin Mort­ en­sen á, at eldraøkið verður í hesum døgum lagt út til kommunurnar at umsita, og í tí sambandinum hevur Tórshavnar kommuna brúk fyri inntøkum frá nýggju havnini. Júst hetta úttalilsið er eitt ræðandi dømi um skeiva hugburðin í okkara landi. Tað er nevniliga ikki bara Tórs­havnar kommuna sum fær eldraøkið at umsita á nýggjárinum, men hetta er galdandi fyri allar kommunur í landinum. Um allar kommunurnar skulu fíggja eldraøkið við bingjuhavnum, so fara tað skjótt at mangla bingjur í Føroyum. Jú sjálvandi skulu íløgur gerast í Havn og íløgur skulu eisini gerast aðrastaðni, men vit mugu hava eina yvir­skipaða ætlan fyri alt landið, soleiðis at vit hava eitt samfelag, sum vit øll eiga, og ikki tredivu lokal­sam­feløg sum hvørt livir sítt egna lív. Í farnu viku fingu vit eitt nýtt heimsatlas. Nú eiga vit at seta okkum saman, fyri at vita um vit ikki eisini klára at tekna eitt føroyakort. kjak Kann man taka Kára P. Højgaard í álvara? John Rødgaard Kári P. H. har for nylig offent­ligt undret sig over, at Sjálvstýrisflokkin klarer sig så dårligt i menings­mål­ing­ erne. Han argumenterede med, at: ”Vi har jo markeret os kraftigt mange gange.” Jo, tak, det skal jeg da lige love for. Lad os se nogle eksemp­ ler. 1. Kári P.H. stemte for skatte- og pensions­re­form­en. Landsstyrets egne råd­ givere, “Pensjóns­ný­skipanar­ bólkurin”, var imod dette. De skrev således inden ved­ tagelsen: "Um avgjørt verður at leggja um til inngjalds­skip­ anina, skulu undirritaðu mæla frá, at peningurin verð­ ur nýttur til hægri nýtslu ella skattalætta". Andre, som argu­men­ter­ ede imod, var: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet. Peter Birch Søren­sen, tidligere økono­ m­isk overvismand og pro­ fessor i økonomi ved Køben­ havns Universitet. Jan Rose Skaksen, tidligere medlem af “Det Økonomiske Råd” og professor i økonomi ved CBS. DETTE ER VEL DEN YPPERSTE EKSPERTISE PÅ DETTE OMRÅDE!!!! De sagde blandt andet: “Det er dødsens farligt at straks­beskatte pensionerne og så bruge pengene. Hvis man fremrykker skatten og bruger pengene fx på skatte­ lettelser, så forværrer du det økonomiske råderum, for du bruger reelt nogle penge, som du ikke har.” “At pen­ sioner først beskattes, når de udbetales, er en hjælp til politikere til at holde fokus på, at velfærdsstaten forbliver finansieret på lang sigt. At der overhovedet er nogen, der kan drømme om, at omsætte en straksbeskatning af pensioner til lavere skatter viser med al tydelighed point­en.” Man skal da være idiot, hvis man ikke kan forstå det budskab! TIL DATO HAR ING­ EN ØKONOM SAGT NO­ GET POSITIVT OM SAM­ GONGANS REFORM. Rimeligt nok, da enhver husmor kan sige sig selv, at de spage argumenter bare var noget vrøvl. Men skibsfører Kaj Leo, Jørgen ingen-uddannelse og postbud Kári P. mener åben­ bart, at de er klogere end alle eksperterne tilsammen. 2. Kári P. Højgaard fik an­ svaret for at lave en folke­ af­stemning om kommune­ sammen­lægninger. Det klarede han så helt fantastisk dårligt, at ingen kunne tage det alvorligt. Det hele lignede en vittighed, og afstemningen blev en ren farce. Vedholdende rygter vil vide, at han lavede dette makværk med vilje. I mine øjne gør det så ikke den store forskel, om Kári gjorde grin med befolkningen og demokratiet, fordi han er uduelig, eller fordi han er korrupt. 3. Så var der tunnelsagen. Kári har flere gange bag­ efter sagt, at han fortryder, at han ikke skrev under. Han er altså ligeglad med, at den underskrift ville have kostet vores efterkommere 3.000.000.000 kr. Vi husker, at Kári nægt­ ede at bringe sine egne eks­ perters vurderinger videre. Han havde vurderet, at eks­ perterne ikke havde lige så meget forstand på deres arbejde, som han, postbuddet, havde. Sådan arbejder en mand, der er ligeglad med alle demokratiske principper og i besiddelse af en meget dårlig moral. DETTE, KÆRE LÆSER, KAN KUN BESKRIVES PÅ ÉN MÅDE. DET ER KOR­ RUPTION. DET ER FAKTISK ET SKOLE­EKSEMPEL PÅ, HVAD KORRUPTION ER. DET ER DERFOR NU STRAF­ FRIT AT SIGE, AT KÁRI P. HØJGAARD ER KORRUPT. Vi husker også, at Kári senere undskyldte noget andet med, at han kun var pos­tbud og ikke havde en høj­ere viden om ret meget. Havde han dog bare indset det noget før. Hvad skal jeg sige om en mand, der vil betale en tunnel 5 gange og vil have andre til at betale uden at vide, hvad de har købt? Jo, Kári, du kan købe min Toyota for 999.999 kr. Du må ikke se den først, og køber du den ikke, skylder du mig 25.000 kr. Er det en aftale? Så, jo. Kári P. Højgaard har virkelig gjort opmærksom på sig selv. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis giver flere stemmer, da han jo frem­står som et fjols…. Jeg har nu fulgt godt med i færøsk politik i tre år. Alligevel har jeg over­hov­ edet ingen anelse om, hvilken politik Sjálvstýrisflokkin fører. Det virker, som om de er villige til at stemme på hvad som helst og hvem som helst, når som helst og hvor som helst. Deres eneste mål er til­ syneladende at få Kári P. H. ind på en post, hvor han kan få en fed offentlig under­ støttelse! Vi er inde i en brydningstid. Indtil nu har det ikke haft den helt store betydning for de fleste, hvem der sad på magten. Så folk har stemt på familie, venner, trosfæller og bekendte. Først derefter gik man efter, hvad valgemnerne egentlig mente. Den måde, som Samgongan agerer på, er ved at ændre dette. De tager ikke hensyn til fornuft, fakta, moral og demokratiske spilleregler. De er livsfarlige for det færøske velfærdssamfund. Her er tale om en lille loge, som er ved at lave en selskabstømning af landet, og det vil afgørende forværre leveforholdene for den fattigste halvdel af be­ folk­ningen. Derfor må folk med mindre end 400.000 kr. i års­ ind­tægt næste gang undgå at stemme på dem, der lige nu er ved at ødelægge vel­ færdssamfundet. Det vil sige de fleste af Samgongans med­lemmer i lagtinget. Det vender jeg tilbage til i en anden artikel. Det vil imidlertid også omfatte, undskyld udtrykket, et fjols som Kári P. Højgaard, der altid er villig til at sælge sig til højestbydende! Hans evner rækker kun til at være postbud. SÅ NEJ, JEG KAN IKKE TAGE HAM ALVORLIGT…. Tá tað almenna og kommunurnar spæla fyritøkur Vinnuhúsið Tað almenna og komm­un­ urnar spæla, at tær eru fyritøkur við grund­gev­ing­ ini, at privati markn­að­urin ikki strekkir til. Seinastu árini eru fleiri dømi um, hvussu almennir stovnar og kommunur leggja seg eftir at reka virksemið, sum vanliga verður roknað sum vinnuligt virksemi. Eitt gott dømi er Bú­ stað­ir, ið byggir íbúðir, sum vinn­an eins væl kundi bygt. T.d. marglætisíbúðir á Skansanum. Tað er skilj­ andi, at tað almenna letur vardar íbúðir og lestrar­ íbúðir byggja, men stórt spurnartekin kann setast við, um leikluturin hjá tí almenna eisini er at byggja vanligar íbúðir, fyri ikki at tala um marglætisíbúðir. Vinnufyritøkur, sum bjóða seg fram á hesum økinum, merkja, at eftirspurningurin eftir grundøkjum og bú­eind­