hósdagur 11. februar 2016síða 25

FRÍGGJADAGUR 12. FEBRUAR 2016 SOSIALURIN 18 25 Komandi partur Í komandi parti greiðir Sverri frá, tá ið hann í 1936 fór við Ananu. Værft og udførte rigger-arbejdet i sin fritid. Det tog efterhånden sådan et omfang, at han sagde jobbet op.« Hetta sigur nakað um ta virðing sum hevur verið um Óla. Napoleon (Poli) (1919-1944) Poli var í 1936 við Ananu í Grønlandi. Hann fór til Danmarkar áðrenn kríggið og slapp ikki heim aftur, tá ið Danmark og Føroyar vórðu hersettar. Poli var farin at lesa til diakon. Hann var komin at kenna eina unga gentu, sum hann skuldi trúlovast við á hvítusunnu 1944 heima hjá henni í Augustenborg í Suðurjútlandi. Í hesum sambandi var hann farin ein svimjitúr á Augustenborg fjørðinum saman við einum vini. Men so illa vildi til, at Poli druknaði. Hildið varð, at hann fekk krampa. Vanlukkan sást frá landi av, og hjálpt fekst heilt skjótt. Men ov seint var. Arbeitt varð uppá hann, men her gjørdist einki. Hetta var sjálvsagt ein ræðuligur hvøkkur. Tað finnast fleiri minningarorð um Pola, og sum skilst var hann ein sjáldsama dámligur unglingi. Ein lýsing av Pola kann síggjast millum annað í hesum minningarorðum: Ved en ung Færings Kiste Den unge Færing Diakonelev Napoleon Mortensens Begravelse paa Viborg Kirke­ gaard Lørdag Eftermiddag formede sig som en gribende Højtidelighed. Begravelsen fandt netop Sted samtidig med Diakonernes Aarsmøde i Viborg, og mange af Mødedeltagerne var med i det store Følge i Kirkekapellet. Tillige saas i Følget talrige unge Mænd og Kvinder fra de kristelige Ungdomsorganisationer i Viborg. Der var til Baaren sendt signerede Kranse fra Diakoner i Augustenborg, Pleje­foreningen i Augustenborg, Diakon­ højskolen i Aarhus, Kristeligt Sangkor i Viborg, Funktionærforeningen paa Sindssygehospitalet i Augustenborg, Kolonien Filadelfia, Ledestjernen, Folkekuranstalten ved Hald og Diakoner i Viborg. Højtideligheden fik sit Særpræg ved, at unge Færinger, inden Kisten blev baaret ud, samledes ved Orglet og paa Færøsk sang en Salme: »Du, mit smukke Land«. Hetta man hava verið »Tú alfagra land mítt« Ved Baaren talte Diakonskolens For­ stander, Pastor Tange Jensen, udfra Ordene af Profeten Amos; Bered dig til Døden. Pastor Tange Jensen udtalte bl.a.: Vor unge Ven her fik hastigt Bud om at rejse sig. Han vil blive savnet, ja, han er allerede savnet iblandt os. Vi har aldrig paa Skolen hørt andet end godt om ham, og vi holdt af ham, fordi der var noget over ham, som indbød til Fortrolighed. Sin Moder havde han mistet, Faderen var krigsforlist, saa noget Hjem havde han ikke mere, og han havde faaet et Særpræg af noget stille og vemodigt. Men for nogle vil Savnet blive endnu større, for hans Brødre, Søstre og hans unge Kæreste. Efter Talen sang man »Øjne, I var lykkelige«, og efter at den færøske Salme var sunget, bar Diakonkammerater Kisten til Graven. Da Pastor Tange Jensen havde foretaget Jordpaakastelsen, og man havde sunget »Dig vandrer jeg saa gerne med«, traadte en Broder, Sekretær for K. F. U. M. i Tønder Johannes Mortensen, hen til Graven og udtalte: »Vi vilde gerne have sagt Napoleon en Tak. Nu er det for sent, nu kan vi ikke sige til ham den, men maaske lade Takken gaa opad til Gud. Han var os en god Broder, som man var Ven med, og med hvem man kunde dele det allerbedste. Tak for den store Deltagelse, der er vist, ogsaa Diakonskolen« Í einum øðrum minningarorðum varð m.a. sagt: »Vi siger det er hårdt, en af de bedste unge Mænd rives bort lige i det øjeblik, han er moden til at udføre sin Mand­doms­gerning. Man kan roligt sige, at Napoleon Mortensens Lige fandtes ikke blandt tusinder. Jeg har hørt nogle sige, at Mortensen har noget vi mangler. Det Mortensen havde, er vanskeligt at beskrive. Napoleon Mortensen var et oprigtigt Vidnesbyrd samt et smukt eksempel til Efterfølgelse« Tað var eisini tungt fyri familjuna í Føroyum, at hetta hendi undir krígnum, tá einki samband var millum londini. Men onkur systkin vóru i Danmark, og Johannes kundi bera beiggjanum eina seinastu heilsan. Frits (1920-1983) Frits búði í Sumba hjá elstu systrini. Í 1938 fór hann niður og las til verkfrøði innan hitaverk. Hann fór eisini út at síggja heimin. Hann giftist við gentuni hjá Pola, Ingeborg. Tey fingu børnini Palle, Eric, Berthe og Kjeld. Sverri (1922- Sverri er tað einasta av systkjunum, sum enn er á lívi. Hann giftist við Thominu f. Simonsen úr Vestmanna. Tey fingu tvey børn Rakul og Tummas Paula. Tummas Pauli doyði í 2005. Í komandi tveimum pørtum verður greitt meira frá lívinum hjá Sverra. Nicolina Andrea Dusina (1923-2008) Dusina var 12 barnið i røðini, herav navnið. Tá ið Dus, sum hon varð kallað, var 15 ára gomul fór hon til Keypmannahavnar at tæna á sjómansheiminum Bethel. Seinni kom hon at vera í húsi hjá fyristøðumanninum á heiminum. Hetta var í Sølvgade, eisini í Keypmannahavn. Eina ferð Sverri var komin til Keypmannahavnar frá útisigling varð hann boðin út hagar. Tað var ikki hissini blíðskapur, sum varð vístur honum. Dus giftist við einum skopuningi, Jógvan Djurhuus Jacobsen, sum var sjómaður. Tey fingu børnini Sverra og Gunnvør. Men í 1946 var hann úti fyri eini vanlukku undir lossing, tá ið hann fekk ein blokk í høvdið og doyði. Dus giftist aftur við Børge Kjærsgaard , tey fingu dóttrina Inge. Gott samanhald Hetta var so frásøgnin um tey 12 Mortensen systkini á Argjum. Her er sjálvandi ikki alt við, men hetta var tað, sum var tøkt. Henda familja hevur havt gott samanhald. Regluliga er skipað fyri ættarstevnum, men hesar hava fækkast so hvørt eldra ættarliðið er fallið frá. Í 2006 var ættarstevna í Danmark. So væl er komið undan, at her vóru 40 luttakarar. Sverri kom úr Føroym at greiða frá ættini, m.a. grundað á frásagnir, hann hevði havt í FF-blaðnum. Í 2010 var aftur ættarstevna í Danmark, har tað vóru upp til 35 luttakarar. Frits og Ingeborg Maja Óla Jákup saman við konuni Marie og dótrini Lisbeth Napoleon Thomina og Sverri í góðum árum Dusina og seinni maðurin Børge Av tekniskum orsøkum á blaðnum varð myndin av Richard Mortensen í 1. parti umbýtt. Hetta er tann rætta