hósdagur 13. juli 2000síða 8

14 15 tíðindablaðið sosialurin tíðindablaðið sosialurin Nr. 132 - 13. juli 2000 Nr. 132 - 13. juli 2000 gult cyan magenta svart gult cyan magenta svart For mig er udgangspunktet klart: Færøerne – natur og folk – er så egenartede, at det i vores udlignende tider vil være et stort tab, hvis vi giver mere slip på Færøerne end nødvendigt for at opnå en rimelig harmoni. Færøerne bringer os alt for meget. Der var under banksagen for megen arrogance id en danske »behandling af øer- ne«. Høgni Hoydal, landsstyre- mand for selvstyre og nord- isk samarbejde, er talsmand for lagtingsflertallet. Hans synspunkter er fremført i en kronik i Information den 29. nov. 1999: Vi ønsker en fær- øsk mikrostat. De ledende ord var: »Et nyt fællesskab mellem to suveræne parter med fælles monark, fælles valuta og samarbejdsaftaler på andre vig-tige områder. Det danske bloktilskud på Færøerne skal derfor falde bort gennem en overgangs- ordning, og de færøske folk- etingsmandater vil naturlig- vis blive afskaffet«. Hoydal så en parallel i Is- lands frigørelsesproces efter Første Verdenskrig. Henvisningen til Island, landet med det ældste nord- iske sprog, bringer det histor- iske frem – sprogets betydn- ing de nordiske lande imel- lem kan ikke overvurderes. Hvor var Finland uden svensk? Siden Første Verdenskrig har de nordiske landes em- bedsmænd haft en forening, Nordisk Administrativt For- bund, som holder kongres hvert 3. år. De nordiske lande er i denne forbindelse fem. I 1958 blev kongressen holdt i Island. Reykjavik var endnu så lille, at der ikke var hotel- plads til deltagerne – for- bundets norske afdeling havde lejet et skib i Bergen. De fleste deltagere fra Sver- ige, Finland, Noreg og Dan- mark boede på skibet under opholdet. I en sådn forening går alt på omgang. Det var denne gang Norges tur til at præsi- dere ved åbningen, der fandt sted på Islands Universitet. Den norske formand, der havde været i England med kongen under Anden Verd- enskrig, holdt en højstemt tale, hvor han mindede om, at Norge, Island og Finland i deres fortid hade særlige for- udsætninger for at forstå hin- anden – som tidligere und- erdogs forstås. Om Island i 1944 sagde han, at det var en underlig stemning, som »i London tok oss Nordmen i eksil« ved meddelselsen om den historiske handling (d.v.s. overskæringen af det sidste formelle bånd til Dan- mark og monarkiet). Det er en af de få gange, jeg har følt mig som repræ- sentant for et tidligere her- refolk, et dobbeltmonarki, med en historie forud for Is- lands selvstændighed og for- ud for 1864. Jeg følte en an- else af det samme under et hverv i Flensborg i 1946. – Den norske formand forstod jeg så godt – han har været i en følsom alder, da Norge og Sverige skiltes i 1905, en 16- 17 år. Den svenske formand tog en grusom hævn, da han holdt festtalen på Hotel Borg et par dage senere. Han for- talte en ’lustig historie’. En mand er på togrejse, hvor han snakker med en gumma, som skal giftes, efter en annonce. Hun fortæller, at hun har skrevet til den udvalgte, at hun er tandløs. Så siger vor rejsende, at hun har da en tand i undermunden – hvor- på hun svarer: »Det skal være en overraskelse«. Bifaldet var behersket, men vi skålede da. I øvrigt forløb kongressen meget festligt – Thingvellir, Gull- fos, gjaldende ravne og sam- vær. Redaktøren af encyklopæ- dien, Jørn Lund, mindede i et foredrag for nylig om, at Norge havde dansk som skriftsprog op til forrige år- hundredskiftet, og at den norske grundlov derfor er skrevet på dansk. For at be- vare et enhedspræg i Grund- loven, affattes tillæg stadig- væk på dansk. Jeg tror, at jeg fik mere ud af kongressen i Reykjavik, en hvis jeg havde været tysk el- ler engelsk. Det kræver takt at være i familie, at have sprog fæll- es. Tænk på de problemer, som vi har med indbyggerne i det jyske hovedland, og som de har med os her ovre på djævleøen. Danskerne har ikke været heldige i deres omgang med Færøerne – jeg tænker ikke så meget på monopoltiden, det er trods alt længe siden. Men forløbet af banksagen var pinlig for danskerne. Godt nok lagde Færøerne for med deres uheldige disposi- tioner, men Danmark dem- onstrerede i al fald, at vores del af riget ikke besad en passende overlegenhed og kvalitet til at vikle forholdene op på anstændig vis. Dan- mark kunne også godt have lært en vis ydmyghed af egne finansskandaler. Dog skal det huskes, at den såkaldte Grøn- borgrapport satte mange ting på plads. Den var så god, at det derefter kostede en vis brutalitet at få demonstreret sprængstoffet. Venstrefløjen hjalp godt til ved ensidigt at skyde på Den Danske Bank. Hvis der havde været en særlig minister for Færøerne og Grønland, var han nok trådt tilbage. Det giver pres- tige, at statsministeren er minister for riget, men det er et problem, at han ikke kan fyres som andre eller diskret træde ud af spinatbedet. Som tingene efterhånde har udviklet sig, står vi med spørgsmålet: • Hvis færingerne vil have suverænitet, hvor mange penge skal de så alligevel have? Debatten under og efter Hoydals besøg har hoved- sagelig været forenklet til, hvad suverænitet mon betyd- er i rede penge (afskaffelse af bloktilskuddet). Debatten har været altfor plump og snæver. For hvad er det eg- entlige indhold i Færøernes tale om folkeretlige forbind- elser? – Det fremgår hverken af Hoydals kronik eller den omfattende behandling i rad- ion i dagene omkring den færøske delegations besøg. Også radioens P1, har dyr- ket research på Færøerne, men forsømt at stille de cen- trale økonomiske spørgsmål: • Hvad ligger bag ønsket om fortsat fælles valuta? • Hvem skal have ansvaret for pengemængden og peng- epolitikken? • Hvorledes skal Færøernes kreditværdighed sikres, uden at det bliver for dyrt? Baggrunden for den sidste krise var nemlig Færøernes umådeholdne låntagning i udlandet, som kun var mulig, fordi långiverne regnede med, at den danske statskas- se, når det kom til stykket, ville mandsopdække for den færøske gæld – således som det også skete. Hoydal har ikke udtalt sig klart om disse spørgsmål – har han en klar menig derom? Optakten til banksagen ill- ustrerede, at ikke alle fær- inger er engle – ganske som de danske finansskandaler fra samme periode viste, at heller ikke alle danske er det. Hvordan vil færingerne sikre, at svage sjæle på øerne, de allestedsnærværende sel- skabstømmertyper, ikke er til fals for kapitalstærke uden- landske interesser, f.eks. eng- elske, eller at der oprettes banker med speciale i skat- teret som man har det f.eks. i Lichtenstein? Hverken færingerne (‘al- mindelige‘ færinger) eller danskerne kan naturligvis lade sig spise af med al- mindeligheder om, at fær- ingerne jo blot ønsker at være herrer i eget hus, at betænk- eligheder som de anførte er krænkende insinuationer, og at et godt samarbjede skal etableres. Hvorfor skal de færøske borgere give afkald på den sikkerhed, som tilknytningen til Danmark og dansk øko- nomi giver? Danmark kan naturligvis heller ikke give køb på disse områder – tænke sig for en skandale, hvis der opstår økonomisk uføre, som kunne være und- gået, hvis mistillid i disse afgørende måneder havde få- et sin sunde plads. Hoydal har gjort sig til talsmand for mindre admin- istration på Færøerne. Han har udtalt, at der her er be- sparelser at hente. Dette synspunkt er ængstende – vi lever jo ikke i et enkelt sam- fund af den type, hvor – som man sagde i det gamle danske kommunestyre – ark- ivet var sognerådsformand- ens lænestol. Den tænke- måde, der ligger bag Farum- modellen – hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Fær- øerne! Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden – man bruger de sårende ud- tryk ’fætter og kusine-sam- fund’. Men der er vel noget om snakken – det er så men- neskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administr- ation – departementschefer, der kan sige nej til en ’klan- leder’. Vi kender også pro- blemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden. Uklogt at kappe båndet Eftir áheitan frá høv- undanum Johan Garde prenta vit grein hans- ara, sum stóð í danska blaðnum »Inform- ation« 15. juni í ár Viðmerkingar: Hvis følgen af de folke- retlige relationer er den, at Færøerne skal kunne ud- træde af de foreslåede fæl- lesbestemmelser – ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kun- ne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et for- finet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne? Det lyder så jævnt og rim- eligt, at Færøerne og Grøn- land ikke skal sidde i Folke- tinget – men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker u- tvivlsom den gensidige for- ståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et for- um, hvor sød musik kan op- stå. I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lek- tor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om – som noget meget væsentligt – at stats- ministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling – altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN‘s medlems- lande. – Dette betyder at an- erkende en særstilling for be- folkningen på Færøerne. Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porce- lænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende å- benhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debat- terne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958. Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef Eftir áheitan endurprenta vit hesa viðmerking úr donskum blað: Albert Marni Joensen betegner statsministerens fremstilling af forholdene på Færøerne som unuan- cerede og direkte fejlag- tige. Han efterlyser en saglig debat Kommentar til statsminist- erens brev til alle færinger: »Den færøske befolknings valg« (Offentliggjort i de færøske aviser 17. juni.) Tak for Deres brev. Lad det være sagt med det sam- me: Jeg har endnu ikke be- sluttet, om jeg går ind for en suveræn færøsk stat, men afventer resultatet af de i- gangværende forhandlinger mellem Færøerne og Dan- mark. Min harme er ikke rettet imod den danske udmelding om en fireårig overgangs- periode, men jeg er skuffet over, at en dansk statsmin- ister skal være så unuancer- et og direkte fejlagtig i fremstillingen af forholdene på vores nordatlantiske del af riget. Jeg har stor forståelse for, at De under de igangvær- ende forhandlinger skal tænke på de danske skatte- borgeres og vælgeres inter- esser. Jeg er derimod meget skuffet over, at jeg og mine færøske medborgere endnu engang skal fremstilles som luksusforbrugere af det danske velfærdssystem ude- n at ville betale prisen. Umulig sammenligning De siger i Deres brev, at »Rigsfællesskabet ikke kan gøres op i tal.« Jeg er enig, men umiddelbart efter for- søger De at sammenligne den danske og færøske øk- onomi med endog meget enkle tal. »Skattetrykket på Færøerne er 10 pct. lavere end i Danmark« og »lands- kassens overskud ligger i størrelsesordenen 600 mill- ioner kroner« for at nævne et par citater af Deres brev. Tal kan der manipuleres meget med. Det danske fin- ansministerium har lavet udregninger om det »lave« færøske skattetryk, som har foranlediget store over- skrifter i den danske presse. Måske er den danske presse undskyldt, men Finansmin- isteriet og nu De, hr. stats- minister, burde i hvert fald vide bedre end at forenkle og fordreje virkeligheden på denne måde. Selvfølgelig kan økonomi- en i to lande ikke sammen- lignes ved at stille to ind- komst-skatteprocenter op i- mod hinanden. Der er så mange faktorer, De ikke har inddraget, bl.a. at lønniveauet er lavere på Færøerne, fradragsmulig- hederne færre, leveom- kostningerne større. På Færøerne er man også langt fra et velfærdssystem på dansk niveau. De fleste gamle og syge bliver passet af familien, da der er langt fra lige så mang plejehjem her som i DK, og hjemme- hjælpsordningen er på akut krisehjælps-niveau. Børne- pasningen med ventelister på op til fire-fem år udgør et kæmpeproblem, og hand- icapforholdene er usle. På den anden side betaler man ikke ejendomsskat, grønne afgifter eller ar- bejdsmarkedsbidrag som i Danmark. Stram finanspolitik Og så er der Landskassens overskud på 600 mio. kr. (svarer til ca. 600 mia. i danske forhold). Det lyder godt, men skyldes desværre ikke færøsk rigdom. Det er et udtryk for en stram fin- anspolitik, der skal for- hindre en ny overophedning af den færøske økonomi. En styring af den færøske øko- nomi, som flere gange er blevet foreslået af Statsmin- isteriets »Rådgivende ud- valg vedrørende Færøerne«. Jeg er overbevist om, at De, hr. statsminister, ved, at der er behov for milliardinvest- eringer i størstedelen af den offentlige sektor. F.eks. er Færøernes største sygehus, Landssygehuset, rampo- neret efter mange års øko- nomisk hestekur og kræver et milliardbeløb inden for kort tid; det offentlige færg- eselskab – pulsåren i øernes infrastruktur – mangler et tilsvarende beløb, da færg- erne forlængst har nået pen- sionsalderen i andre lande; folkeskolen, ovennævnte børnepasningsinstitutioner, plejehjem, hjemmehjælp... Man kunne blive ved. Jeg skriver ikke for at klynke om hjælp. Jeg er bar- e træt af at se det færøske folk blive krænket med u- seriøse argumenter. Jeg syn- es debatten om forholdet mellem Danmark og Færøerne er kørt af sporet, bl.a. på grund af forsimpl- ing af virkeligheden, som De og Finansministeriet har tilvejebragt. Vi skylder vel hinanden at få rettet op på det efter »at have levet sammen i tykt og tyndt i Rigsfællesskabet gennem mange hundrede år« (citat fra Deres eget brev). Uanset resultatet af for- handlingerne og en evt. folkeafstemning på Færøer- ne bør vi i det mindste have en saglig debat. Albert Marni Joensen Statsministerbrev skuffer Lesið eisini ítróttin á alnetinum www.sosialinum.fo www.sosialinum.fo ÍA tapti t‡›andi stig Ungdómslands- li›ini klár Kyndlali› klára seg væl í Danmark Stefan í Skorini ÍA av Akranesi tapti t‡›andi heimadystin ímóti Fylkir 1- 0 og misti harvi› nøkur sera t‡›andi stig í dystinum um meistaraheiti›. Fylkir hev›i tak á dysti- num, og sigurin var fult uppiborin. ÍA hev›i sítt fyrsta skot á mál mi›skei›is í seinna hálvleiki. Uni Arge var vi› hjá ÍA, men líti› kom burturúr í álopinum hjá ÍA. Uni Arge er júst farin at spæla aftur eftir ein ska›a í økslini, sum hann fekk, á›r- enn kappingin byrja›i. Vi› hesum tapinum dettur ÍA afturum Grindavík, sum nú er tvey stig frammanfyri. Grindavík vann á heima- vølli 1-0 á gamla felagnum hjá Allan Mørkøre ÍBV. Fylkir er fremst, eitt stig frammanfyri KR. KR vann 3-0 á botnli›- num Stjørnuni, og ta› er gott fyri føroyingarnar í Leiftri, sum í løtuni eru aft- ast og liggja til at flyta ni›ur. Leiftur hevur tó bert leikt seks dystir, av tí at li›i› hev- ur veri› upptiki› vi› Inter Toto, me›an hini botnli›ini hava leikt tveir ella tríggjar dystir fleiri. Leiftur skal í dag leika ímóti Fram á úti- vølli, og Fram er eisini eitt av botnli›unum. Hesin dyst- urin kann sostatt gerast sera avgerandi fyri Jens Martin Knudsen og hinar í Leiftri. Higartil hevur ikki ging› væl hjá Leiftri, sum enn ongan dyst hevur vunni› og hevur bert skoti› tr‡ mál í seks dystum. Keflavík, har Páll Gu›- laugsson er venjari, liggur í løtuni mi›skei›is í deildini, men kann enn gera seg gald- andi í oddanum, um li›i› vinnur næstu dystirnar Í næsta umfari møtast før- oyingafeløgini í bestu ís- lendsku deildini. Leiftur tekur ímóti ÍA á Ólafsfir›i 16. juli. Her fær Uni Arge møguleikan at vitja sínar gomlu li›felagar í Leiftri. Henda dystin skal ÍA vinna, um teirra møguleikar fyri einum meistaraheiti ikki skulu hvørva. ÍA og Uni Arge skulu spæla teirra fyrsta dyst í UEFA Cup ímóti belgiska felagnum Gent. Fyrsti dyst- urin ver›ur á heimavølli tann 8. august. Stefan í Skorini Øll 5 li›ini hjá Kyndli hava sta›i› seg væl í kappingini Dronninglund Cup. Mána- kvøldi› vór›u seinastu inn- lei›andi dystirnir leiktir, og tá høvdu tr‡ li› spælt seg í A-endaspæli› og tvey í B- endaspæli›. Gentur 12, gentur 14a og dreingir 16 eru komin í A-endaspæli›, me›an dreingir 14 og gentur 14b hava leikt seg i B-enda- spæli›. Gentur 12 hava serliga skara› framúr, og hava tær vunni› allar dystirnar uttan ein, sum enda›i vi› javn- leiki. Kappingin endar í dag vi› finalunum og bronsu- dystum. Dronninglund er ein lítil b‡ur stutt nor›anfyri Aal- borg, og henda kappingin størsta árliga hondbólts- kappingin í Danmark. Lut- takandi li›ini koma úr øllum heiminum. Kappingin er skipa› so- lei›is, at allir dystirnir hjá yngru li›unum ver›a spæld- ir úti á grasi, me›an eldru li›ini spæla inni. Fer›alagi› hjá Kyndli tel- ur í ár 50 fólk, og tey lata væl at. Vi›urskiftini eru gó›, og øll hava ta› gott. Í døgunum 30. juli til 5. august ver›ur ein Nor›ur- landakapping fyri U-16 li› í Gundadali í Havn. Luttak- andi londini ver›a Dan- mark, England, Finland, Ís- land, Noreg, Skotland, Svø- ríki og Føroyar. Allir luttakararnir skulu búgva á Hotel Føroyum, me›an kappingin ver›ur. Mathias Davidsen er venjari hjá føroyska U-16 landsli›- num, og hann hevur valt hesar leikararnar út til kapp- ingina: Gutti Harryson, Eli Thor- steinsson, Rani D. Chris- tiansen, Frank Poulsen, Bjarni Jørgensen, Rókur F. Jespersen, HB. Arnfinn í Bartalsstovu, GÍ. Marni Djurhuus, EB/Streymur. Tummas Pauli Olsen, B71. Ingi Højsted, Mortan Jo- hannesen, B36. Hanus Elia- sen, ÍF. Jann Ingi Petersen, B68. Rasmus Nolsøe, TB. Magnus Skoralí›, LÍF. Andy Olsen, Bjarki Daniel- sen, NSÍ. Símun Samuel- sen, VB. Leiu›arar á fer›ini ver›a Jens Erik Magnussen, Jógv- an Martin Olsen, Mathias Davidsen og Pætur Clementsen. U-14 landsli›i› skal lut- taka í eini kapping í Skot- landi, sum eitur Aberdeen International Football Festi- val. Fer›alagi› fer avsta› 17. juli og kemur heimaftur 24. juli. Leikararnir fara vit flogfari úr Vágunum bein- lei›is til Aberdeen. Venjarin hjá U-14 lands- li›num, Bill Jacobsen, hev- ur úttiki› hesar leikararnar til landsli›i›: Fró›i Jensen, Jóan Petur Poulsen, Petur Heinesen, B68. Poul N. Poulsen, VB. Jústinus H. Hansen, NSÍ. Bogi Hermansen, Jónas Tór Næs, B36. Svenn Dam Jacobsen, Páll M. Joensen, Emil N. Leifsson, Árnbjørn Hansen, Sylvi Hansen, Gunnar Nielsen, HB. Mikkjal T. Hentze, B71. Terji Nón, Fritleif í Lam- banum, ÍF. Sølvi Vatnham- ar, LÍF. Símun Louis Jacob- sen, GÍ. Lei›arar á fer›ini ver›a Óli Holm, Bill jacobsen og Pætur Clementsen. ÍA, vi› Una Arge á li›num, tapti mánakvøldi› heimadystin ímóti Fylkir, sum nú er fremst í bestu íslendsku deildini Uni Arge og ÍA mistu t‡› andi stig, tá i› teir taptu fyri Fylkir STØ‹AN: Fylkir 9 5 4 0 16-6 19 KR 105 3 2 15-9 18 Grindavík 9 4 4 1 11-5 16 ÍA 9 4 2 3 7-6 14 Keflavík 8 3 3 2 8-12 12 ÍBV 9 2 5 2 11-7 11 Fram 9 2 3 4 8-12 9 Brei›ab. 9 3 0 6 11-16 9 Stjarnan 8 1 1 6 3-11 4 Leiftur 6 0 0 3 3-9 3 FSF hevur sent skriv til teir leik- ararnar, sum skulu vera vi› á ungdómslandsli›u num. 5 li› frá hondbólts- felagnum Kyndli eru í heusm døgum vi› í eini stórari kapping ni›ri í Danmark