hósdagur 19. januar 2017síða 27

FRÍGGJADAGUR 20. JANUAR 2017 SOSIALURIN 9 27 Sambært Jørgen Frantz var stórur munur á føroyskum og donskum fiskimonnum. Føroyar áttu eisini størsta sjómansskúlan í ríkinum Komandi partur Í komandi parti er Carl Johan blivin djóralækni. Eisini hava vit tá minningarorð hjá hansara arbeiðsgevara, Politiken Danir og føroyingar kundu ikki samanlíknast sum fiskimenn D en nye Styrmands- og Na­vigationsskole er alle­rede Kongerigets størs­te, og In­te­res­sen for Sø­mands­ska­bets teo­re­tis­ke Side er stor. I enhver Skibs­be­ sæt­ning er der ofte flere, som er ud­dannet til Sætteskippere. Det er et stedse dygtigere, mere in­ te­res­se­ret og bedre ud­dan­net Mandskab, som nu er vok­set frem, efter at Øerne fik en for Hav­fis­ ke­ren egnet Sø­næ­rings­lov­givning, og den Stagnation og Haabløshed, som under Depressioen for 5-6 Aar siden gjorde sig gældende, er nu ble­vet af Opgang og frodigt Ini­ tia­tiv. Saadan er Fiskeriet hos Fær­in­ ger­ne. Der er vel næppe Grund til at an­tage, at det er anderledes hos Be­folk­ningen ved Normandiets og Bre­tag­nes Kyster. Krevur nógv og gevur lítið Havfiskeriet kræver meget, men det giver kun lidt. Den Be­folk­ ning, der vil drive det, maa baade have en stærk Lyst til det og et ud­ præ­get Anlæg for det. Men disse egenskaber erhverves kun lang­ somt, og en Betingelse for de­res Op­staaen er den haarde Nød­ven­ dig­hed, som tvinger Befolkningen til Søs fordi der paa Landjorden ikke findes andre enten mere løn­nen­de eller mere behagelige Er­hverv. Der findes i Danmark adskillige Tu­sin­de Mænd uden Erhverv, de Ar­bejds­løse. Det er vel først og frem­mest denne Omstændighed, som har inspireret Planerne om et dansk Havfiskeri. Men ligefrem at sen­de Industri- og Landarbejdere til Søs er utænkeligt. Hvor stærkt Ar­bejds­løsheden end trænger paa, saa mangler jo Anlæggene totalt, og der findes intet Haab om, at de in­den for en overskuelig Fremtid vil kunne Erhverves. Imidlertid har Danmark jo og­ saa en Fiskerbefolkning. I Nord­ søen og Kattegat drives et Fis­ ke­ri der – selv om det ikke kan kal­des Havfiskeri – dog stiller sine Krav til sine Udøvere, og det er denne Befolkning, som man tænker sig som Basis for sel­ve Storfiskeriet, medens den der­af følgende Industri paa Land­jor­den selvfølgelig ogsaa skulde kunde komme andre Dele af Be­folk­nin­ gen til gode. Danskir fiskimenn eru dugnaligir, men… Planerne om et dansk Hav­fis­ke­ri gaar altsaa ud paa en Vide­re­ud­vik­ ling af det i forvejen eksisterende Kyst­fis­ke­ri. Og paa Forhaand skul­ de dette synes ganske rimeligt og selv­ind­lysende. De danske Fiskere er jo meget dyg­tige. Snurrevod metoden an­ ven­der de med saa stor Færdighed, at ingen andre kan gøre dem det efter, og de er paa denne Maa­de i Stand til at fiske store Vær­di­er op af det Vesterhav, som Eng­læn­ der­ne ellers troede, at de havde traw­let tomt. Men Anlæg for Ves­ter­havs­fis­ ke­ri uden for egen Kyst er ikke ens­be­ty­den­de med anlæg for At­ lan­ter­havs­fiskeri f. Eks. under Grøn­land. Indstillingen maa være en ganske anden. Den danske Fisker er vant til at gaa ud med en lille Kutter paa Ture, som kun varer nogle Dage. Han ken­der ikke til de Savn, som er for­bundet med lange Ophold i Sø­en. Han kan faa en god For­plej­ ning, fersk Kød og frisk Brød. Han er ogsaa uvant med Havfiskeriets Tem­po. Dette viste sig grelt i For­ aa­ret, da to danske Skibe del­tog i Islandsfiskeriet. Medens fran­ske Skibe af samme Størrelse op­naa­ e­de Fangster mellem 43.000 og 54.000 Stk. Torsk, og lidt større fær­øs­ke Skibe fik fra 70.000 til 94.000 opnaaede de danske Ski­be kun henholdsvis 30.000 og 20.000. Et blik paa Statistikken vi­ser det sam­me. Medens i 1928 fær­øske Fis­ kere fiskede 48.000 Tons, op­naa­ ede godt 18.000 dan­ske Fis­kere, hvor­af 12.000 Er­hvervs­fiskere, kun 94.000 Tons. Eru ikki rættir sjómenn Mest vejer det dog, at den danske Fis­ker saa hyppigt kan være i sit Hjem. Skønt hans Arbejde fore­ gaar paa Havet, er han i en vis For­stand slet ikke Sømand. Og han bryder sig i Reglen hel­ler ikke om det. Det er et udpræget og smukt Træk hos de Danske, at de hænger saa meget ved deres Hjem. Dette er karakteristisk dansk. Det er i den Forbindelse værd at bemærke, at den danske Sø­næ­ rings­lovgivning ogsaa skarpt skel­ ner mellem Søfart og Fiskeri. Denne utilbøjelighed til de lan­ge Ture og Uvanthed med Hav­fiskeriets Anstrengelser og Savn ville dog efterhaanden kun­ de overvindes, hvis denne drifts­ maade til gengæld var mere løn­ nen­de end Hjemmefiskeriet. Dette er det afgørende Spørgsmaal. Om Udbyttet af et eventuelt dansk Trawlerfiskeri tør jeg ikke have nogen mening, men det kan med temmelig stor Bestemthed si­ ges, at et Søgaaende Fiskeri dre­vet med Motorskonnerter efter fær­ øsk ikke vil kunne give de dan­ske Fiskere de Indkomster, som de har af deres nuværende Hjem­me­ fis­keri. De færøske Fiskeres Gen­ nem­snitsfortjeneste var i 1929, som var et Rekordaar, ca. 1.200 Kro­ner. Den danske Fiskers gen­nem­ snits­fortjeneste var i 1928 2.323 Kro­ ner. Medens i 1928 Færingerne paa en Fangst paa ca. 48.000 op­naa­ede alt medregnet, 9,5 Million Kr., fik Danskerne for deres 94.000 Tons ikke mindre end 36,7 Million Kr. Hví so stórur prísmunur Denne prisforskel er kolossal. Ganske vist kan den delvis for­kla­ res ved den Omstændighed, at det færøske Fiskeri, merkantilt set, er jammerligt organiseret, og at Færingerne langt fra faar saa me­ get for deres Fangst, som de burde kun­ne faa. Men dette er kun én af grun­dene. Tilbage bliver, at det dan­ske Hjemmefiskeri indbringer store Mængder af Kvalitetsfisk, nem­lig Rødspætte, som er langt vær­di­fuldere end Havtorsken og – sidst men ikke mindst – at hele Fang­sten kan sælges Fersk. Dette la­der sig ikke gøre med den Fisk, som bliver fanget langt borte fra Mar­ke­det. Den maa saltes, tørres og sælges som Klipfisk. Møguleikar í Grønlandi, men…… Hvis Grønland blev aabnet for danske Statsborgere, ville man her have kunnet skabe en Basis for et storstilet Fiskeri. Ved hjælp af Køleanlæg i Land og fast Ru­ te­forbindelse med Evropa ville man have kunnet bringe ikke blot Torsk, men ogsaa den Værdifulde Hel­le­flyn­der og Hellefisk frem til Mar­ke­det i Frossen Tilstand, og der opnaaet en betydelig bedre Pris end den man kan faa for Salt­ fisk og Klipfisk. En saadan Tanke er imidlertid uden Hold i virkeligheden, saa læn­ge Grønland holdes lukket, og man foretrækker at ophjælpe Lan­det ved Iværksættelsen af et efter sagkyndige Fiskeres Ud­sagn farceagtigt drevet Fiskeri, der oven i Købet er af en saadan Be­ skaf­fen­hed, at dets Underskud er pro­por­tio­nalt stigende med Fang­ stens Størrelse. Det er for Stats­ kas­sen et Held i Uheld, at Fangsten hid­til har været grumme ringe. Uttan hermenn einki kríggj Der er intet, som for Øjeblikket dri­ver den danske Fisker ud i Hav­fiskeriet, hverken Lyst, An­læg eller Nødvendighed. Det hjem­lige Kattegatfiskeri er baade Be­ha­ ge­ligere og mere lønnende. Hvor til­lokkende det søgaaende Fiskeri og dets udbytte end maa være for dansk merkantilt Initiativ, saa fin­ des der i Danmark næppe Fis­ke­re, som paa en gang vil og kan rage dis­se Kastanjer ud af Ilden. Og u­den Soldater, ingen Krig. Danskir fiskimenn gjørdu stuttar túrir Kend mynd av donskum fiskimanni. Men Jørgen Frantz helt kortini ikki danskar fiskimenn vera rættuligar sjómenn Føroyskar sluppir á Selvogsbankanum. Jørgen Frantz helt ikki, at hetta var nakað lív fyri danskar fiskimenn.