hósdagur 23. februar 2017síða 21

FRÍGGJADAGUR 24. FEBRUAR 2017 SOSIALURIN 23 21 gav hånd – også en for en – til de pårørende på før­ste række. Og derpå fandt de deres plads og sang med på viserne og sal­merne, så kirketaget løftede sig. Da gravfølget til slut gik ud af kirken med kisten, stod de til­fæl­digt forbipasserende ud af de­res biler, stod stille og foldede hæn­der­ne i respekt, til gravfølget var pas­ seret. Også det er tradition. Og det er smukt.  Det er, apropos, ikke mere end 10-15 år siden, der kom bedemænd til Færøerne. Så var min onkel død tid­ligere – ude i en af bygderne – vil­le hans pårørende måske selv have gravet hans grav og tilkaldt den lokale præst. Tættere på døden kom­mer man næppe i live.  Mere end et RIP  Selvom nogle af de færøske be­ gra­vel­sestraditioner er under for­andring, synes jeg, de er værd at tænke over. Det er muligt, at de kun lader sig gøre, fordi Fær­øerne er et lille samfund, hvor folk kender hinanden og fami­li­ernes børn og gamle taler sam­men, besøger hinanden og ser hin­anden livet igennem. Men al­ lige­vel. Færinger har, hvad døden an­går, noget værdifuldt, som jeg tror, den moderne storby-dans­ ker har mistet. I hvert fald har døds­forskrækkelsen ikke rigtig ind­hen­tet rigsborgerne i nord endnu – og det håber jeg heller ikke, den gør.  Jeg påstår ikke, at døden er nem hverken på Færøerne eller i Dan­mark. Jeg fandt for eksempel ikke Højs død nem. Så slet heller ikke min onkels. Det kommer selv­følgelig altid an på i hvilken form, døden kommer og hvornår. At miste en 80-årig er eksempelvis noget helt andet end at miste en 8-årig, det siger sig selv. Jeg tænker blot, at danskerne kunne gøre lidt som færingerne: Tage døden ind. Læ­re at leve med den. Og måske sætte lidt flere ord på følelserne, end et enkelt RIP på Facebook. At de­le sin medfølelse, sin sorg og sit tab er ingen skam – tværtimod.  at leve med det jeg slog d ihjel Annika Smith er útbúgving sosiologur og hevur hon verið í starvi í FN og ES. Annika hevur eisini havt sæti á Fólkatingi. Hendan greinin varð fyrst prentað í danska Jyllands- Postinum