hósdagur 23. mars 2017síða 39

FRÍGGJADAGUR 24. MARS 2017 SOSIALURIN 36 39 Komandi partur Komandi viku verður fyrsti partur av frásøgn hjá tí 92 ára gamla Kaj í Bartalstovu í Syðrugøtu, sum er ein av okkara royndastu trolaramonnum. bag­nin­gen og det raste Kjød. An­gaa­ende Færingens Dragt har jeg selv paa en Dagmarch for­søgt de meget omdebatterede Sko af blødt Kolæder, uden stive Saa­ler. Hvis Færingen foretrækker den­ ne Fodbedækning, har han rig­ tig­nok Erfaringen og Vanen paa si­den af sin Paastand om dens For­trin­lighed. Om han i det hele ta­ger kunde bruge andet Fødtøj ved den farlige Fuglefangst, er et Spørgsmaal. At det maa være en usund Fodbeklædning, tror jeg ikke ubetinget tør paastaaes, net­ op naar man erindrer Øernes Kli­ ma og Færingens Beskæftigelse, men jeg finder den ikke praktisk for mit personlige vedkommende og vilde aldrig, selv paa Færøerne, om­bytte den med det Fodtøj, jeg nu engang er vant til. Det var iøv­ rigt øjensynligt, at Folkets Bo­li­ ger i det sidste Decennium, ere undergaaede en Forandring i ret­ ning af Forbedring. Den megen Strid i sin Tid angaaende dette Punkt og Ureenligheden, har dog haft et godt Resultat, hvilket da nær­mest skyldes Dr. Panum, der i sin Tid reiste Debatten herover ved sin Beretning efter den Mæs­ linge Epedemi, som havde hærget Øer­ne. Til Haldórsvíkar Den 6te August begave vi os til Hal­dersvig, idet vi benyttede Hes­ tene for at vade over Vigen, saa­le­ des at vi kom tørskoede over paa den anden Side. Vi fulgte Kysten langs “Sundene”. Hen ad Aften naa­ede vi Haldersvig, hvor vi fandt Fox og Tømmerfolk i færd med at forfærdige en ny Raa. Vor foto­graf var i fuldt Arbejde, til Ind­byg­ger­nes fulde Fornøilse; det mo­re­de dem meget at see deres Por­trai­ter saa hurtig Færdige. Da Fox paa Grund af Re­pa­ra­ti­ o­ner­ne først kunde Afgaae næste Dag, havde vi Tiden for os og morede os med at besøge Ind­byg­ ger­ne og Omegnen, hvor en Deel smuk­ke Vandfald findes. Udfaldet af Land Un­der­sø­gel­ sen viste sig heldigt med hensyn til Telegranlægget. Over Strømø fin­des en praktikabel Route for Telegraflinjen. Den kan fra San­ de­gjær føres over Terrain, som hæ­ver sig jævnt og kun paa 3 Ste­ der støder paa Høidepunkter, som dog ikke ville være vanskelige at over­komme. Jordsmonnet er næs­ ten hele Vejen, men kun af rin­ge Dybde, da Undergrunden er Klip­ pe. Linien vil blive udsat for de hef­ tige Vindstød, der styrte ned fra Fjeldene, men imod disse maa sæt­ tes et solidt Anlæg af Linien. Disse Vin­de er heller ikke stærkere end de heftige Prairestorme, der i den vest­lige Deel af de Forenede Stater tid­li­ge­re ødelagde saa mange Miil af Telegraflinier, hvilket nu hæn­ der meget sjældnere paa grund af so­li­dere Anlæg. Den vanskeligste Stykke Vei vil vel blive det fra Qvalvig til Hal­ ders­vig, dersom Veien langs Kys­ ten vælges, da det oftere hænder, at store Klippemasser brække løs og rulle ned mod Strandbredden, ofte helt ud i Sundene. Dette kan imidlertid Undgaaes ved at fø­re Linien over den anden paa Kor­ tet angivne Vei midt igjennem Lan­det. Sundene med de Fjorde, der skjære vest ind i Landet, af­give en ypperlig Leilighed til at trans­ por­tere Materialerne til Be­stem­ mel­ses­stederne. Kald­baks­fjord, Kolle­fjord og Qvalvigen løbe ind­ til c. 500 Favne nær ind imod den projekterede Landlinie for Traa­ den, som vil blive ledet ud i Havet fra Haldersvig. Haldersvig er en Fiskeriflække ved den nordlige ende af “Sundet” mel­lem Strømø og Østerø. Vi­gen ligger helt landlukket fra Ha­vet, har blød, god Bund, mest Sand, saaledes at Traaden med Sik­ker­ hed kan enten føres ud eller ind i sam­me. Havets Bund falder nemlig me­get jevnt fra den lille Havn ved Byen gradvis indtil c. 195 Favne ud i Havet, omtrent 6 Miil fra Land. Den 7. August kl. 4 Eftermiddag for­lod Fox Haldersvig og stod nord ad Island til. Myndirnar Tað áhugaverda í hesi søgu er, at tað finnast eisini myndir frá ferð­ ini. Ein íslendsk kvinna, Inga Lára Bald­vinsdóttir, fekk hesar myndir til vega úr einum bretskum savni, og í 2002 var ein framsýning av mynd­unum í Reykjavík. Tað vóru 68 myndir tilsamans, av hesum vóru tær 13 úr Føroyum. Tær eru eitt sindur “kloddutar” men annars rímiliga góðar. Tær stava frá eini tíð, tá neyvan nógvar foto­myndir eru úr Føroyum. Í sein­ asta parti og hesum partinum er tí­skil nakrar av hesum myndum. Tey eru fleiri sum hava sagt hesa røðina um Fox at vera áhuga­ verda. Men ein slík frásøgn hevur fleiri, sum hava givið sítt íkast. Hesi eru Hanna Hansen, Miðvági, Viggo Christiansen og Helgi Fossa­ dal í Havn. Endiliga í 1906 kom sambandið Føroyar fingu telegrafsamband við út­heimin á ólavsøku 1906. Kaðalin lá úr Hetlandi í Sandagerðisvík. Tele­grafurin varð tikin í nýtslu við, at Fríðrikkur kongur 8, sendi hetta fjarrit: Lykkelig ved i Dag at kunne ind­ vi den saa længselsfuldt ventede Te­le­graflinie sender jeg som mine førs­te ord min hjerteligste Hilsen til ethvert Hjem på Færøerne. Jeg lyk­ønsker til den ny Forbindelse, som saaledes hermed er aabnet, og udtaler det haab, den den mæg­tigt maa bidrage til udvikling af Fær­in­ ger­nes Vel, baade i åndelig og ma­ te­ri­el henseende og derved styrke vort Fædreland.” Amtmaðurin takkaði kongi fyri heils­anina og segði, at føroyingar fegn­að­ust um tað stóra framstig, sum teimum hevði hent í fyrsta stjórn­ar­ári Fríðríks 8. Eisini løgting­ið sendi kongi takkarkvøðu. Tað var Det Store Nordiske Tele­graf-Selskab, sum legði kað­ al­in millum Hetland og Føroyar og hiðani til Íslands. Alment varð kað­al­sambandið opnað 1. august. Ein tele­grafstøð varð bygd í Havn og tik­in í brúk sama árið. Tann fyrsti stjórin kallaðist V.Th. Jensen, og tann fyrsti tele­ graf­ist­urin H. Røn Poulsen. So nógv er broytt. Í dag er eing­ in telegrafstøð, hon er púra óneyð­ ug við tí tøkni, sum er í dag. Nógv fólk var samankomið, tá ið telegrafsambandið við útheimin varð tikið í brúk Foxmenninir vitjaðu eisini í Hvalvík Haldórsvík 1860 Fossar omanfyri Haldórsvík í 1860 Sandagerði har tað eisini í 1860 var ætl­ anin at telegrafkaðalin skuldi koma í land. Soleiðis sá Sandagerð út tá