fríggjadagur 23. juni 2017síða 25

Fríggjadagur 23. juni 2017 sosialurin 72 25 Tíðargreinin verður skrivað av skiftandi fólkum, sum ikki dagliga eru knýtt at blaðnum. Evnini eru ymisk, men viðgera øll okkurt evni, sum er viðkomandi fyri tíðina júst nú. Ole Wich BA í søgu skrivar: punk­ter næsten ikke figurerer i bøg­erne. Selve titlen »Teir tóku land« er en interessant. »Teir« betegner »de« i hankøn, underforstået »mæn­dene«. At »taka land« har grundbetydningen - at få land­ kending, at komme i land, men ordet »taka« kan også bruges i be­tydn­ingen at »hertaka« = hær­ tage=erobre. Sammenligningen af fiskerne som færøske soldater ligger lige for. Denne retorikanvendelse ses blandt andet også i den da­vær­ ende TV-journalist Høgni Hoy­dal indledningtekst til en doku­ment­ar­ ud­sen­delse i 1997, hvor han følger nogle ældre fiskere tilbagevenden til "Fær­ingehavnen" for at mindes gamle dage. Hoydals speaker: »Her i Østerbygden tog Erik den Røde landnam i årene 985, men i årene 1996 i august måned er nogle norrøne gæster kommer tilbage til den samme fjord, som Erik den Røde valgte at sejle på for 1000 år siden. Der er gået et halvt århundrede siden de mænd, tusind år efter Erik den Røde, kom over Atlanterhavet til ødemarken i Vestgrønland og gjorde nyt landnam.« Sammenligningen med vikinge­ krig­er­en Erik den Røde og bruget af ordet »landnam« angiver, at de fær­øske kolonier betragtes som et erobring af ubeboet land. De grønlandske landområder, hvor fær­ingene etablerede sig, regner tekst­ens forfatter åbenbart ikke med tilhørte den grønlandske be­ folkning. Tillige har den mere pro­fess­i­ on­elle færøske historieskrivning i store træk heller ikke behandlet de negative påvirkninger, som de færøske kolonier har haft i Grønland. Det betragtes ude­luk­ kende som positiv erhvervshistorie. Så kan man påstå, at det­te er passé, men netop nu har lag­ting­ for­man­den Páll á Reynatúgvu omtalt Færingehavnen på sin Facebookprofil i foorbindelse med sit be­søg og der viser han samme blinde vinkel: »Tungt er det at se den nuværende situation, men samtidig med stor respekt for dem, der erobrede (toku land) dette land, og fandt nye erhvervsmuligheder i Grønland. Det var lige ved at følelserne overvældede mig, at se for­holdene her, hvor mange færinger fandt sit levebrød i fire årtier.« Det er igen den stereotype en­s­idige historieopfattelse med hyl­dest af de færøske fiskere og en fuldstændig forglemmelse af forholdene til det omkringliggende samfund. Den blinde færøske vinkel Jeg betragter derfor disse eks­em­ pler på opfattelser af den historiske relation mellem Færøerne og Grøn­land som gængs og stadig ak­tu­el i den færøske offentlighed samt i den færøske regering og administration. Der en blind vinkel, hvor tanken om hen­syn til lokalbefolkningen i Grøn­land overhovedet ikke duk­ ker op i forbindelse med grøn­ lands­ev­en­tyr­ene, sandsynligvis udfra antagelsen om, at en sådan kolonialistisk fremgangsmåde ikke kan udføres af et land, der af mange færinger selv opfattes som en dansk koloni. Betegnelse »kolonialisme« kan kun hæftes på toppen, den danske regering. Dette kan være en del af for­klar­ingen på at den færøske reg­er­ing ikke på eget initaitiv har taget ansvar for oprydningen af færingehavnene i Grønland. Men uanset hvad er det dybt respektløst overfor det grønlandske folk og grøn­landske regering kol­onialisme I disse turbulente år fyg­er be­ skyldn­ing­er­ne om kolonialisme tæt ge­n­nem luften i Rigsfællesskabet og skydeskiven er altid den danske regering og administration. Men denne snævre vinkel er åb­en­lyst forkert på baggrund af ov­en­stå­ende eksempler. Tillige kan den danske ad­min­i­ str­a­ti­on af nordatlantiske områder kan ikke uden videre betegnes som »kolonialisme« når man for eks­empel sammenligner med ad­ min­i­str­a­ti­on­en af De Vestindiske øer, der omfattede kidnapning af afrikanske folk, slavehold og et brutalt retssystem. Sådanne voldsomme ting forekom ikke i de nordatlantiske besiddelser. For eksempel i Grønland var systemet et helt an­det, fordi hele idéen var, at be­folkningen skulle være vel­ fungerende i den traditionelle kul­t­ur, for at kunne indsamle de arktiske naturressourcer og etablere en økoniomi, som hele sys­ t­eme­t levede på. Tillige havde de meget ud­ skældte kongelige monopolhandler i Nord­atlanten netop en klar for­ pligtelse til at sikre de be­folk­n­ing­ er­ne de nødvendige varer og aftage deres produkter til en fast pris. Man kan derfor fra den synsvinkel betegne disse handelssystemer som det første velfærdssystem i Nord­ at­lanten. Til sammenligning var de fær­øske kolonier i Grønland ude­ luk­kende beregnet til at trække fiske­res­sourcer ud af Grønland til Fær­øerne, helt uden nogen til­ bage­be­tal­ing eller ansvarsfølelse over­for den grønlandske lokal­be­ folkn­ing eller for det grønlandske miljø. Det færøske folk har en stor del af tiden været rene udbyttere uden noget som helst ansvar for de grønlandske lokalområder. Rigsfællesskabet Selvfølgelig skal vi tale om kolo­ni­ al­ist­iske magtrelationer i Rig­s­fæl­ les­skab­et og til stadighed beskrive de uretfærdige strukturer og hand­ing­er samt nedladende retotik landene imellem, både historisk og i nu­tiden. Men det er nødvendigt at se på de faktiske omstændigheder og ikke drage forhastede slutn­inger, for situationerne er altid kom­pli­ ce­r­ede. Derfor skal man være me­get forsigtig med at sætte kolo­ni­ al­isme-etiketter på alt og alle i for­tid og nutid, i iveren efter at være politisk korrekt eller som pol­i­tik­ere, der bruger betegnelsen i deres egen politiske agenda til eg­en fordel. Der må en bred valid hi­stor­isk udredning og analyse til og dan­nes basis for en velafvejet argumentation. Det er ikke bare på Færøerne, at den blinde vinkel florerer. Mange nægter at erkende, at kolo­ni­al­ist­ iske handlinger kan opstå på alle ni­ vea­uer i en magtstruktur, hvor der er fordele at hente for aktørerne. Dette er dobbeltmoralsk. At både Høgni Hoydal, Jógvan Arge og Páll á Reynatúgvu er aktive med­lem­ mer af det færøske parti Tjóð­veldi (Selvstændighedspartiet), der ofte har beskyldt den danske ad­min­i­ stra­tion af Færøerne for at være »kolonialistisk«, lægger endnu en dobbeltmoralsk bund. Det viser bare, hvor kompliceret sådanne for­hold er. -- En ny færøsk-grønlandsk historiefortælling Jeg vil derfor opfordre til, at lige­som den færøske regering med fysisk oprydning erkender sit hi­stor­iske ansvar i Grønland, så bør den også tilføre økonomiske res­sourcer til at få ryddet op i de for­kerte og forfejlede heroiske be­retn­inger om det færøske samfunds ak­ti­vi­teter i Grønland. Den skal er­kende, at det færøske folk har et an­svar for fortidens udnyttelse af land­om­ råder i Grønland og sikre at dette ansvar afspejles i den fær­øske historieskrivning. Man bør målrettet forske i og re­vur­dere de historiske færøsk- grøn­landske relationer og sikre, at den færøske historieskrivning om disse relationer inddrager en bred vifte af informationer, hvor også andre interesser og forhold end de nationalfærøske inddrages. Dette kunne eventuelt gøres i samarbejde med den grønlandske For­son­ings­ kommission, der netop arbejder med disse forhold. Yderligere skal i debatten i Rigs­ fællesskabet væk fra at betragte be­grebet "kolonialisme" som en entydig sort-hvidt relation, der ikke kan gradbøjes og ikke kan ses fra flere vinkler. Begrebet skal nu­a­n­ceres med velbegrundede argumenter og ikke som nu bruges flæng. and før og nu býráðsmeirilutin at lurta eftir kaldbaksfólkum, sum komu við sínum greiða mótmæli 20. januar, men samtykti við sínum sjey atkvøðum, at byggisamtyktin skal broytast. Sostatt er hetta eitt mál, núverandi býráðsmeiriluti hevur koyrt ígjøgnum fult og heilt – seinast við at samtykkja tað nú týskvøldið við bara sínum egnu atkvøðum. Einki hendir Harumframt hevur Gunvør Balle ført fram, at málið kemur at kosta Tórshavnar kommunu nógvar milliónir krónur, um tað nú verður steðgað og at nýggi meirilutin kann ikki steðga tí. Álvaratos, hvat fyri milliónir er talan um? Fyrsta avtala, sum er gjørd yvirhøvur í hesum máli, er tann, sum Annika Olsen í Fólkaflokkinum skrivaði undir tann 26. apríl í ár! Tað er tí hennara undirskrift sum er grundarlagið undir, at næstu tvey árini skulu 75 stórir dumparar um samdøgrið koyra aftur og fram millum Eysturoyartunnilin og Sund. Bæði í skrift og talu hevur Gunvør Balle ført ósannindi fram í hesum máli, og eg spyrji meg sjálvan, um hetta er tann sami Tjóðveldisflokkurin, sum eg plagdi at hava gott samstarv við. Flokkurin plagdi enntá at føra seg fram sum tann stóri umhvørvis- og náttúruflokkurin, men tað er so farið, og í berum dugnaloysi verður uttan íhald skotið eftir undanfarna býráð – sjálvandi í vón um, at fólk ikki skulu leggja til merkis, at á Vaglinum hendir altso einki! Púrt einki! Bergunn Kass býráðslimur At finna fóta­ festi aftan á und­an­farna bý­ráð, tekur tíð. At arbeiða hug­sjón­ar­liga, tekur tíð. At politikkur er politikkur og um­siting er umsiting. At fíggj­ar­ viðurskifti eiga at hava gjøgn­um­ skygni og raðfestingar samsvarandi pol­itiska viljanum. At langtíðarætlanir eiga at verða sam­svarandi samfelagsliga broyttu fyri­treytunum. Er tað vit leggja orku í! Sum politikkari vil eg hava eitt sunt grundstøði at byggja á. At politikkur ikki telist sum tal av mál­um, sum talutíð í býraáðssali ella sum yvirskriftir í bløðum, men í hug­sjónum, dygd og vavi, er týdn­ ing­ar­mikið at hava í huga. Tá hetta er sagt kunnu vit spyrja. Hví halta vit aftaná granna­lond­ um okkara? Til dømis er fjórðahvørt eldri í Før­oy­um á ellisheimi, meðan talið í Da­n­mark er fimtahvørt. Hví eru bústaðartilboðini í Før­ oy­um, sum heild, ikki á hædd við granna­lond okkara? Er tað tí tað er lættari at tosa um vega­stubb­ar, jarðarstykki og golfvøll á Glyv­urs­nesi? Avgjørt ikki tí hetta er óneyðugt, men vit mugu eisini fáast við við­ ur­skifti av hugsjónarligum slagi, vit mugu steðga á og brúka tíð, saman við umsitingini, saman við fólkinum, til broyttar fyritreytir innan ymsu øk­i­ni, hugsa nýtt, hugsa øðrvísi og hugsa fram í tíðina. Bæði innan yngri og eldri, innan al­ment og privat og innan vinnu og karm­ar. Jú, vit hava fleiri mál í trivnaðar- og á eldraøkinum, men tey skulu við­ger­ast og hóska inn í rættan ‘kon­ tekst’, tá tíðin er búgvin og heild­ar­ mynd­in klárari. Eitt annað, id nevnast kann, nú vit tosa um tíð og avrik er.. At til ‘forskjell’ frá landspolitikki er bý­ráðs­pol­itikk­ur ikki full­tí­ð­ar­ starv, -tankavekjandi, tá hugsað verð­ur um, at uppgávurnar fara frá landi til kommunu, uttan at ar­bei­ð­ s­um­støð­ur­nar hjá nýggja mynd­ug­ leika broytast samsvarandi. Eisini viðurskifti at endurskoða. Tað tekur tíð!