hósdagur 28. mars 2019síða 9

FRÍGGJADAGUR 29. MARS 2019 SOSIALURIN 37 9 Lidt om brugen af V.U. Hammershaimb - stedfaderen til det færøske skriftsprog OLE WICH M.A. I HISTORIE M andag blev V.U. Hamm­ershaimb fejr­et på sin føds­ els­dag med en fore­drags­række i Kongshøll arr­ ang­eret af Føroyamálsdeildin og Mál­ráðið. Det resulterede i en abs­urd situation, da Hanna Jen­sen, vores kulturminister for ud­dann­elsesområdet, indledte sammenkomsten med en tale. Hun sagde nemlig blandt andet: »… á hesum degi var faðirin at skrift­ máli okkara,  prestur og próst­ ur  Venceslaus Ul­ricus  Hamm­ ershaimb, borin í heim«. Straks efter konkluderede den første foredragsholder, pro­ fessor Christer Lindqvist fra universitetet i Greifswald, at Hamm­ershaimb IKKE var op­ havs­mand til skriftsproget. Hvilk­et Lindqvist fremlagde vægt­ige beviser for. Så nu måtte kult­urministeren se sig selv i den pin­lige situation, at hendes viden om Hammershaimb var forkert på et meget essentielt punkt. Nu kunne det godt være til­ fældet, at denne viden var helt ny, men Lindqvist konkluderede dette i en artikel allerede i 2003. Tillige er spørgsmålet om Hammershaimbs andel i færøsk skriftsprog også nævnt af Peter Martin Rasmussen 1997, Christian Matras 1951 og fornylig af Eivind Weyhe, ligesom det også indgår i undervisningen på Føroymálsdeildin. Så dette spørgsmål er velkendt og omdiskuteret i fagkredse, så det burde derfor forlængst været fremført og debatteret offentligt. Især i lyset af de kommende høj­ tideligholdelser i 2019 og de mange forberedelser i den anledning. En 200 års fødselsdag på falsk grundlag V.U. Hammershaimbs 200 års føds­elsdag har nu været afholdt ved mange arrangementer rundt omkring i landet. Jeg har genn­ emgået mange af medie­in­forma­ tion­erne i forbindelse med dag­en og de viser generelt, at alle frem­ før­er den historisk ukorrekte på­stand, at Hammershaimb var faderen til det færøske skrift­ sprog. Selv forkvinden for Mál­ ráðið, Sólvá Jónsdóttir siger på www.snar.fo: »… og Hamm­ars­ haimb fór so til verka, og fekk holl­um ráðgeving frá øðrum málkønum góðum fólkum«. Hun placerer altså initaitivet direkte hos Hamm­ershaimb, hvilket er for­kert. Men hvordan kan det så være, at denne væsentlige oplysning om Hammershaimb aldrig er blev­et almen viden i det færøske sam­ fund? Hvordan kan det være, at så mange er fejlagtige orient­er­et og en oplyst og kultur- og sprog­ interesseret person, som Hanna Jensen kan vildledes. Hvad og hvem har ansvaret for mis­in­ forma­tionen? Det er det store spørgs­mål. Dette synes at være en syst­ ematisk fejl og dette går langt tilbage. Den er kopieret i skole­ bøg­er, i daglig tale og leksika på pap­ir og net. Et grelt eksempel er, at professor i færøsk litter­at­ ur Turið Sigurðardóttir fra Før­ oya­málsdeildin på 190-års dagen holdt et foredrag i KVF, hvor hun direkte sagde: »Hammershaimb skapta tað føroyska skriftmálið«. Der havde professoren ellers allerede haft seks år til at studere nøjere i Lindquists artikel. Hun burde derfor have fremført den tvivl, der naturligt følger i en aka­ demisk debat om emnet. Det akademiske apparat bliv­ er betalt for at udforske og prod­ ucere valid viden om fær­øsk historie, i dette tilfælde sprog­ hist­orie. Men her dumper det tyde­ligvis og medvirker til, at hele be­folkningen bliver ført bag lyset. Vel at mærke er dette ikke en lille ube­tydelig detalje, tværtimod, det er et hot emne, som mange folk interesserer sig levende for. Hvis ikke det akademiske system kan fremlægge data og lægge op til debat, men tilsyneladende sorterer historiske data ideologisk - hvad skal vi så have et akademisk system for? Myterne står i vejen for reel viden Hvorfor er det så væsentligt at få dette på plads? Fordi myto­logi­ser­ ing af historie og stereotype helte, hindrer nye historiske teorier blive udviklet, brede sig og blive afprøvet. I dette tilfælde resulterer det i, at hele det netværk, der lev­ er­ede identitetsassistancen til den færøske nationsopbygning og skabte forudsætningerne for, at Hammershaimb kunne udfolde sit kulturengagement og brillere genn­em sit liv, bliver glemt og gemt bag nationens trang til lokal per­sonsdyrkelse. Derfor er det meget få på Fær­ øerne, der redegøre for hvem Ras­mus Rask, H.C. Lyngbye, P.E. Müller, C.C. Rafn, P.A. Munch, N.M. Petersen, Jón Sigurðsson og endda J.H. Schrøter og J. David­ sen var. Selvom de udgjorde det be­tydningsfulde grundlag og net­ værk, som V.U. Hammershaimb be­nyttede til at fremme de idé­er om national identitet og nation­ al­baseret organisering af det fær­ øske samfund, som han siden be­ rømm­es for. Fejringen af Hammershaimb Så meget kan man rose Hamm­ ers­haimb for, men lige netop ud­viklingen af det færøske skrift­sprog har han så kun en mikroskopisk andel i og heller ikke det omstridte Ð. Han retter villigt ind efter andre. I bedste fald kan Hammers­ haimb ses som korrekturlæser på et skriftsprog konstrueret af Jón Sig­urðsson og grundigt komm­ enteret af N.M. Petersen. Så at udnævne Hammershaimb til far og skaber af skriftsproget, svarer til at skrive korrekturlæserens navn på bogryggen og ellers glemme forfatterne. Man kan opstille en analogi i god samklang med færøsk fok­us på familieforhold - V.U. Hamm­ ers­haimb var ikke far til det fær­øske skriftsprog - derimod var han stedfar. Han avlede ikke barn­et, men han havde en stor og vigtig andel i opdragelsen. Han var en dedikeret kulturdebattør og medvirkede i tilretningen af sproget, blandt andet med sprog­ lær­en 1854, men naturligvis også i det praktiske sprogbrug mange år frem. Man kan sige, at han fast­lagde en færøsk prosastil og public­erede den i »Færøsk anto­ logi« 1891. Det fik betydning helt op i vores tid. Det er dér hans fortjeneste ligg­ er. Det er for denne indsats, at han skal laurbærkranses og huskes for, både i år og fremover. Ikke for de lånte fjer påsat af senere tiders historie­manipulation og trang til for­blændet heltedyrkelse. Vilje og mod til akademisk debat? Den egentlige grund til at skrive denne tekst er en harme over, at så mange folk i denne ellers glædes­ fyldte fejring af V.U. Hammers­ haimb er misinformeret. Det er en faglig harme over, at det aka­ dem­iske system ikke viser viljen og modet til at tage debatten om et følsomt emne, i dette tilfælde V.U. Hammershaimbs status som nationalhelt. Det er ikke særlig respektfuldt, hverken overfor fødselsdagsbarnet eller den færøske befolkning. Føroyamálsdeildin må siges at være forpligtet til forske og derefter informere den færøske befolkning om resultaterne. Her især fordi at der er en levende interesse for V.U. Hammershaimbs liv og levned. Så Føroyamálsdeildin burde i god tid inden fødselsdagen have gjort os alle opmærksom på, at den gængse opfattelse af Hammershaimb på ovennævnte punkt er ikke i overenstemmelse med sandheden. Således at alle havde mulighed for IKKE at dumme sig for åbent tæppe - også kulturminister Hanna Jensen. Føroyamálsdeildins fake old news