hósdagur 14. november 2019síða 20

FRÍGGJADAGUR 15. NOVEMBER 2019 SOSIALURIN 132 Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 20 i ad­vo­katens argumentation ikke mul­igt at finde blot løsrevne brud­ stykker, der kunne antages at hid­ røre fra Lassens flittige studier af Kar­novs Lovsamling. En af Færøernes mest erfarne er­hvervs­journalister, Sveinur Trónd­ar­son, bed hovedet af al skam og gik åbenlyst i Eik Bankis sold. Mod en passende betaling på­ tog Sveinur sig over for bankens med­ar­bejdere og den undrende of­ fent­lig­hed at tyde Súnis for­und­er­ lige virkelighedsopfattelse som inde­h­oldt i en pressemeddelelse af 15. april 2016: Eik Banki var “føddur” við tveim­um milliardum í eginpeningi, men tá felagið fór til gongu misti tað 500 milliónir krónur. … Talan er um 500 milliónir krónur, sum bank­in var meira verdur á yv­ir­tøk­ u­deg­num, men sum nú vóru horvn­ar. Nevnd og stjórn vóru sann­førd um, at hesar 500 mill­i­ón­ ir­nar ikki bara kundu hvørva úr rokn­skap­i­num frá degi til dags, og tí var spurn­ingurin, hvussu upp­ hæd­d­in skuldi handfarast í rok­ nskapinum og í fyrstu sjálv­upp­ gáv­uni. .… Har er íkomin ein und­ir­jávn­vág, sum er “okkurt” fyri bank­an. Formuleringerne er famlende og u­behjælpsomme – helt uden den string­ens, som er karakteristik for Schwartz Jacobsen, der er stats­aut­o­r­i­seret revisor. Formu­ler­ ing­erne er i øvrigt typisk for den u­sikre sprogbrug, banken an­ vendte over for TAKS. Det ses, at Súni her tog bestyrelsen til ind­ tægt for, at ban-ken i sin første selv­an­giv­else bragte und­er­bal­an­ cen i den gamle bank til fradrag. Det var der ikke be-læg for. I juni 2012 bragte direktøren 477 mio. kr. til fra­drag i bankens selvangivelse. Be­styr­elsen blev orienteret om fra­dra­get så sent som i marts 2013. Ikke af direktøren – men af revi­si­ o­n­en. KvF bringes til tavshed Símun Absalonsen, der und­er­ skriv­er sig som statsautoriseret rev­i­sor, kastede sig med et længere ind­læg i Sosialurin den 4. oktober 2017 ud i debatten om Eik Bankis skat­te­fradrag med en ildhu, der var en bedre sag værdig. Símun ­be­dyrede, at hans interesse i Skatta­málið var rent faglig. Det frem­gik ikke af indlægget, der havde karakter af et voldsomt an­ greb på KvF. Indlægget lå lige til højr­e­benet hos KvF’s nytiltrådte dir­ek­tør, Johnny í Grótinum. Sím­ un, der gik i rette med Eik Banki for ikke at have anket TAKS’ af­gør­ else af 3. februar 2017, havde i øv­ rigt en række forbavsende syns­ punk­ter. Forbavsen-de, når Sím­uns baggrund tages i be­tragtn­ ing. Stemmen var Símuns, men … Allerede i marts 2017 havde Sjúrð­ur Skaale indledt det, der sen­ere fik karakter af et egentligt storm­løb mod KvF. Sjúrður, der som tidl­igere politisk spindoktor giv­et­vis var bevidst som sine virk­ e­midler, kommenterede den 25. marts 2017 offentligt KvF’s ud­sen­ d­else, Skattamálið II, der løb over skærm­en fem dage forinden. Sjúrð­ur Skaale gjorde gældende, at ud­sen­d­elsen var klippet på en såd­an måde, at seerne kunne få det ind­tryk, at Eyðun Mørkøre, dir­ek­tør­en for TAKS, havde reddet Súni Schwartz Ja-cobsen fra en rets­sag: Men tað var óreiðiligt. Tað var man­i­pul­atión. Og tað skaðar kring­varp­sins trúvirði. Tað má leiðsl­an á stovninum hava eina – al­menna! – meining um. Mente alt­så Sjúrður Skaale, som fik med­ løb af flere lagtingsmedlemmer, der gerne så sig fritaget for at blive kig­get i kortene af et foretagsomt KvF. Der var spillet op til dans, døde­ dans, da Johnny í Grótinum, den tid­ligere direktør for Lands-sjúkr­ a­húsið, den 1. september 2017 til­ tråd­te stillingen som direktør for KvF. Johnny havde allerede som syge­hus­direktør vist Skattamálið, og navn­lig KvF’s dækning af sagen, en på­faldende, en næsten manisk, int­er­es­se. Johnny mente vist, at han kunne bidrage til KvF’s dækn­ ing af sagen med en særlig viden. Selv­tilliden manglede ikke noget. Johnny havde tidligere været an­sat i BankNordik, hvor han havde haft et tæt samarbejde med Súni Schwartz Jacobsen, der var dir­ek­tør i banken indtil foråret 2011. Sammen med Súni havde Jo­ hnny således i sommeren 2009 del­taget aktivt i BankNordiks be­ stræb­el­ser på at overtage dele af Fi­onia Bank fra Finansiel Stab­i­lit­ et. Johnny havde haft adgang til al­le oplysninger om Fionia Bank. På denne baggrund mente Jo­ hnny, for så vidt naturligt nok, at have en særlig indsigt i den skat­te­ mæs­sige behandling af re­kon­ struk­t­i­oner under lov om finansiel stabi­lit­et. Det var således Johnnys op­fattelse, at når der ved salget af Fi­onia Bank fulgte et skatte­mæs­ sigt underskud med, måtte det sam­me være til-fældet for Eik Banki. Men Johnny havde overset den ikke u­væsentlige detalje, at med­ ens Eik Banki gik fallit i september 2010, så var det samme ikke til­fæl­ det for Fionia Bank, da Finansiel Sta­b­i­litet i marts 2009 overtog kon­trol­len med banken. Johnny var blevet bragt ud af sin vild­far­ else allerede i december 2016. All­ig­ e­vel fastholdt han det synspunkt, at havde Fionia Bank ret til fra­ drag, så måtte Eik Bank også have ret til et fradrag. Det gjorde ikke nog­et indtryk på Johnny, at han – længe efter at Skattamálið var end­e­ligt af-sluttet – stod helt alene med synspunktet ”hvis Fionia, så også Eik”. Selv Súni, der ellers ikke var kræsen med argumenterne, spil­lede aldrig Fionia-kortet over for TAKS. Efter af Johnny i ok­to­ber 2017 en-deligt måtte opgive sit en­som­me forsvar for Eik Bankis fra­drag for et tab, som ikke var, kon­cen­trerede han sig om at holde sin gode ven Regin Hammer, der var dir­ektør i TF Holding indtil juni 2016 og en central person i TF’s køb af Eik Banki i 2011, uden for pressens søgelys. Straks efter sin tiltræden i KvF tog Johnny fat på et opgør med Ny­heds­afdelingen i almindelighed og afdelingens dækning af Skattamálið i særdeleshed. Efter mindre end tre måneder i stil­ling­ en indledte Johnny den proces, der endte med at koste Liljan Wei­ h­e stillingen som nyhedschef. John­ny, der fik en kort men storm­fuld karriere i færøsk presse, havde fået en sangfugl til at for­ stum­me. Heller ikke Jan Lam­hau­ ge, der var den bærende kraft i KvF’s dækning af Skattamálið, har læng­ere sin daglige gang på KvF. Øssur og den klassiske journalistik Johnny bad i oktober 2017 Øssur Wint­her­eig, mangeårig med­ar­bej­ der ved KvF og færøsk presses ne- stor, om at forestå en eft­er­vur­der­ ing af KvF’s dækning af Skatt­a­mál­ið. Øssurs væsentligste for­ud­sætning var, at han ikke anede, hvad der var op og ned i Skat­ta­málið – en kvalifikation, han ikke blev træt af at fremhæve. Øss­ur mente, at der i KvF var be­ hov for et opgør med den ”ak­ti­vi­s­ t­iske” journalistik. Men er det ikke det, man i andre samfund kalder krit­isk eller undersøgende journ­a­ li­stik? Og kan Færøerne virkelig være en sådan journalistik for­ud­ en? Øssur ønsker sig tilbage til den ”klas­siske” journalistik, hvorefter alle men­inger er lige gode, og alle får sam­me muligheder for at kom­ me til orde. Det lyder lidt af mik­r­o­ fon­hol­deri. Øssur Winthereig var i 1980’er­ne og 90’erne kendt som en pi­o­ner, en kritisk journalist. Måske det og­så gælder her, at da Fanden blev gam­mel, gik han i kloster. Øss­ur kan vel ikke mene, at Schwartz Jac­obsen og Mørkøre beg­ge skulle have X minuttet til at pro­ce­dere deres synspunkter, hvor­efter folkedomstolen skulle træf­fe afgørelse i sagen. KvF havde få­et fært­en af, at TAKS uden et­ hvert grund­lag havde indrømmet Eik Banki et skattefradrag på en halv mil­l­iard kroner. Uden en ”ak­ ti­vis­tisk” journalistik var fradraget næp­pe blevet trukket tilbage. Pressen gør ikke nogen forskel – den bliv­er til tyggegummi for øjn­ene – om den blot forfalder til bar­ber­stu­esnak. John William Jo­ en­sen, der opfattede Skattamálið som endnu en fodboldkamp mel­ lem HB og KÍ, skrev den 19. februar 2016 følgende leder i Norðlýsið. Eg haldi við Schwartz Dagur og Vika gjárkvøldi brúkti 30 min uppá eitt mál, sum einans ser­ frøð­ing­ar skilja – og staðfest varð at tey sum skilja málið eru ósamd. Í stu­dio hevði Dagur og Vika ó­maka sær at fáa lands­stýr­is­ kvinn­an í fíggjarmálum, sum sera peda­gog­iskt greiddi frá at hetta er eitt mál sum politiska skipanin ikki eig­ur ella má blanda seg uppí. Eftir at hava sitið og eftirhugt Dag og Viku á netinum eri eg kom­ in til ta niðurstøðu, at vit sum hyggj­ar­ar eru noyddir at taka støðu til, um vit halda við Astrup ella Schwartz. Landsstýriskvinnan segði at hon helt við Schwartz – og tað haldi eg eisini at eg fari at ge- ra. Føroysku bankarnir – inn­set­ar­ ar – hava eisini rindað til Fíggj­ar­ ligt Støðufesti – so lat Eik fáa á­góð­an av hasum. :-) Skattamálið – større end Færøerne Skattamálið var for stor en ud­for­ dring for Færøerne. De mynd­ig­he­ der og institutioner, der skulle have håndteret sagen, im­plo­der­ ede under det ydre tryk. Øerne kun­ne ikke rumme så meget u­en­ ig­hed. Det opleves nu engang som mere trygt, når vi alle er enige. Også selv om det, vi er enige om, er for­kert. At tale Roma midt imod kan have grumme konsekvenser; det er mere sikkert at trykke sig i en større flok. Men man drister sig til at spørge med Niels Hausgaard, om de flest’ er de bedst’ eller bare de flest’. En skikkelig bestyrelse i Eik Banki lod sig køre over af en magt­ fuld­kom­men direktør og et føl­g­ag­ tigt formandskab, der forsømte mod­spil­let til en dumstædig dir­ek­ tør. Formanden var i sam­men­ hæn­gen uden de tilstrækkelige kval­i­fik­a­ti­oner; det samme var en svag næst­for­mand, der i øvrigt var af den be­synderlige opfattelse, at und­er­balancen i Eik Banki var et an­lig­gende for TF Holding snarere end ba­n­ken. I marts 2011 ind­hent­ ede TF Holding en autoritativ red­ e­gø­r­else for den skattemæssige be­han­d­ling af Eik Bankis re­kon­ struk­t­ion; der skulle gå 5 år, før TF Holdi­ng fandt det for godt at orientere bankens bestyrelse om red­e­gør­elsen, der konkluderede, at Eik Banki ikke kan foretage fra­ drag for underbalancen i den fal­ ler­ede bank. TAKS var i svær grad ov­er­ match­et med Eik/TF, siden også De­lo­i­tte, som modparter, og Fíggj­ ar­mál­a­r­áð­ið var lammet af ber­ør­ ings­angst. Om ikke en håndfuld u­for­fær­dede journalister havde holdt fokus på sagen, havde Eik Banki for­ment­lig kunnet beholde et fra­drag, der ikke var af denne ver­den. Men det kostede dyrt. Det var be­gynd­el­sen til enden for den krit­ iske ny­hedsformidling, da først Sjúrður Skaale og siden Símun Absa­lonsen blæste i basunerne. I sep­tem­ber 2017 tiltrådte Johnny í Grót­i­num som hitman ved KvF. Det tynd­ede hurtigt ud i den lille flok af journ­al­ister, der havde dre­ vet KvF’s dækning af Skattamálið. Som strik­kekonerne ved skafottet ful­gte Øssur Winthereig sammen med en trofast skare af proselytter på sik­ker afstand udrensningen af dis­si­denter. TÍÐARGREIN Efter mindre end tre måneder i stil­ ling­en indledte Johnny den proces, der endte med at koste Liljan Wei­h­e stillingen som nyhedschef. John­ ny, der fik en kort men storm­fuld karriere i færøsk presse, havde fået en sangfugl til at for­stum­me. Heller ikke Jan Lam­hau­ge, der var den bærende kraft i KvF’s dækning af Skattamálið, har læng­ere sin daglige gang på KvF. Símun Absalonsen, der und­er­skriv­ er sig som statsautoriseret rev­i­sor, kastede sig med et længere ind­læg i Sosialurin den 4. okt 2017 ud i de­ bat­ten om Eik Bankis skat­te­fradrag med en ildhu, der var en bedre sag vær­dig. Símun ­be­dyrede, at hans int­ er­es­se i Skatta­málið var rent faglig. Allerede i marts 2017 havde Sjúrð­ur Skaale indledt det, der sen­ere fik kar­ak­ter af et egentligt storm­løb mod KvF. Sjúrður, der som tidl­ig­ere pol­itisk spindoktor giv­et­vis var be­ vidst som sine virk­e­midler, kom­men­ ter­ede den 25. marts 2017 offentligt KvF’s ud­sen­d­else, Skattamálið II, der løb over skærm­en fem dage forinden ...FRAMHALD