hósdagur 12. desember 2019síða 18

FRÍGGJADAGUR 13. DESEMBER 2019 SOSIALURIN 144 18 Kjak Símun Absalonsen – en frisk fyr Absalonsen, der har gjort sig til advokat for Eik Banki, mener, at fradrag er noget, der kan forhandles om. Nu antyder han, at Skattamálið var faldet anderledes ud, om banken blot havde tilgodeset Finansiel Stabilitet med en andel i fradraget. Jørn Astrup Hansen Direktør i Eik Banki 2010-11 Den 3. februar 2017 afgjorde TAKS, langt om længe, at Eik Banki ikke har fradrag for under­ balan­cen på 514 mio. kr. i den gamle bank. Det bør ikke undre nog­en; underbalancen udgjorde Finansiel Stabilitets tab under den ubegrænsede statsgaranti. Som garant tog Finansiel Stabilitet det tab, som uden garantien ville have påhvilet bankens indskydere. Skattamálið er en simpel sag: Eik Banki, der overtog aktiverne til dagsværdi, havde ikke noget tab på den gamle bank; altså kan bank­en ikke foretage fra­drag for tab. Underbalancen repræsent­er­ ede ikke goodwill men Fin­ansiel Stabilitets tab under stats­garanti­ en; altså kan banken ikke afskrive under­balancen som goodwill. Det fremgår alt sammen klart af bankens reviderede og offent­ lig­gjorte regnskab for 2010-11, som alle og enhver – også TAKS – kunne gøre sig bekendt med. I oktober 2010 indskød Finansiel Stabilitet 2 mia. kr. i et nystiftet selskab, der indtrådte i den gamle banks simple forpligtelser, 11.479 mio. kr. Sel­skabet overtog den gamle banks aktiver for 10.965 mio. kr. og fik i sin åbningsbalance således en egen­kapital på 1.486 mio. kr. Selvfølgelig har den nye bank ikke fradrag for den gamle banks underbalance (som Eik eft­er skattetekniske justeringer op­ gjorde til 477 mio. kr.). Símun Absalon­sen [Sosialurin, 4.12.2019] syn­es at mene, at retten til at bringe underbalancen til fradrag i den nye banks skattepligtige ind­ komst var noget, der skulle lægg­ es arm om – noget, der kunne for­ handl­es. Det er TAKS, ikke KvF, der sætter os i skat Absalonsen antyder, at Eik Banki sikkert kunne have beholdt sit fradrag, såfremt KvF blot havde valgt en anden vinkel på sine udsendelser! Det er jo det rene vrøvl. Enten er der, eller også er der ikke, fradrag for underbalancen. Her var ikke fradrag. Fra første færd var TF Holding vidende om, at der ikke var fra­ drag. I marts 2011 indhentede TF Holdings ledelse et notat om de skattemæssige konsekvenser af re­konstruktionen af Eik Banki. Not­atet, der ikke opfyldte TF Hold­ings hede ønsker om et fra­ drag, blev lagt ned i bunden af skrive­bordsskuffen. Fem år senere fandt TF Holding det for godt at orient­ere bankens bestyrelse om notatet. Kan Absalonsen mon forklare os, hvorledes det faktiske forløb, således som det er gengivet oven­for, kan give anledning til fra­drag i den fortsættende bank for underbalancen ved den gamle banks sammenbrud? Tyv tror hvermand stjæler Absalonsen insinuerer, at Fin­ an­siel Stabilitet, der i 2015 af­ hændede sin aktiepost i banken, ville have stillet sig tilfreds med skattefradraget, blot man selv havde fået del i den. Denne Absalonsen er sandelig en frisk fyr. Mener Absalonsen virkelig, at Finansiel Stabilitet, et selskab ejet af den danske stat, ville have medvirket til at dræne den fær­ øske landskasse for 90 mio. kr. svar­ende til værdien af et fradrag, som Finansiel Stabilitet anså for uret­mæssigt? Ja eller nej. Finansiel Stabilitets opfattelse var velkendt for bankens ledelse. Opfattelsen kommer her til udtryk i et referat fra et møde i bank­ens revisionsudvalg i marts 2014: • Tabet på 514 mio. kr. er afholdt af Finansiel Stabilitet som garant for den gamle banks simple for­pligt­elser – ikke som aktionær i den fortsættende bank. • Aktiverne er i bankens åbn­ings­balance optaget til dagsværdier. Tab­ et indgår således ikke i regn­skabet for den fortsættende bank. Finansiel Stabilitet ændrede und­er forløbet ikke syn på fra­ drag­et. Hverken før, under eller eft­er aktiesalget. I bestyrelsens møde­protokoller leder man i øv­ rigt forgæves efter et argument for, at der skulle være fradrag for underbalancen. Måske Absa­ lon­sen, ganske vist lidt sent, kan komme bankens ledelse til hjælp. Exit Finansiel Stabilitet Absalonsen gør et stort nummer ud af salget i 2015 af Finansiel Stabilitets ejerandel i banken. Salget er i sammenhængen uden enhver betydning. Men til ære for Absalonsen blot så meget: Den 1. december 2015 købte TF Holding 30 pct. af bankens aktie­ kapital af Finansiel Stabilitet. På dette tidspunkt var Finansiel Stabilitet uden kendskab til TAKS’ forunderlige afgørelse i juni 2015. I fem måneder havde bank­en undladt at indtægtsføre et skatteaktiv på 90 mio. kr., som TF Holding lige så længe have været bekendt med. Bankens led­else havde forsømt sin posi­t­ ive oplysningspligt over for Fin­ ansiel Stabilitet. Det var stærkt kritisabelt. Bankens bestyrelse blev på et møde i revisionsudvalget i august 2015 orienteret om, at TAKS havde bevilget banken et fradrag på 477 mio. kr. Referatet af mødet, som jeg ikke deltog i, blev fremlagt til underskrivelse og godkendt på et møde i udvalget den 18. december 2015. Samme dag begærede jeg indsigt i bankens korrespondance med TAKS. Tidligt i januar 2016 havde jeg lejlighed til at gøre mig bekendt med, hvorledes banken over for TAKS havde redegjort for et fra­ drag på 477 mio. kr. I umiddelbar for­tsættelse heraf nedlagde jeg mit mandat i bankens bestyrelse. Ikke tale, ikke se, ikke høre Absalonsen opholder sig ved den skærpede tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed. Tavs­ heds­pligten skal sikre, at bank­ en ikke videregiver for­tro­lige oplysninger om sine kunder til tredjemand. Men den pålægger da ikke bankens medarbejdere m.fl. at iagttage tavs­hed om uregelmæssigheder i banken. Tvært­i­mod. Efter om­stændig­hed­ erne kan der være pligt til at rapp­ ortere om uregel­mæssig­heder. Finansiel Stabilitet orient­er­ ede den 29. januar 2016 Fíggjar­ mála­ráðið om Eik Bankis kontro­ versielle skattefradrag. Eik Bank­is bestyrelse reagerede ved at på­ lægge direktionen at belyse mulig­ hed­en for at politianmelde mig og/ eller Finansiel Stabilitet for brud på lov om finansiel virksomhed. Bank­ens ledelse gik i 2016 helt fra snøvs­en. Absalonsen bedyrer, at han ikke optræder som ghostwriter for andre. Nuvel. Når man kunne få den opfattelse, er grunden den, at Absalonsen helt åbenbart har let adgang til interne, fortrolige papir­er i Eik Banki. Det må over­ raske, at der er en sådan lækage i banken, der nidkært ind­skærper tavs­heds­pligten – eft­er om­ stændig­hederne med politi­an­ meld­el­s­er. Ejvind var min bedste ven Første gang jeg så ham var han bare en lille skeløjet dreng. Vi sejl­ede med skibet Dronning Alex­ andrine til Danmark. Men Ejvind var bange for at gå ombord, for det var skibet, hvor man sendte de får, som skulle slagtes. Så han troede, han skulle sendes til slagtning. Og uden tegnsprog var det svært at forklare. Men til sidst forstod han, at vi var 4 døve, der skulle til København og gå på skole. Ejvind og jeg delte køje ombord på skibet. Vi gik i skole og havde lidt hjem­ve. Det var skønt at komme hjem til Færøerne på ferie, og vi ville gerne blive, men vi skulle jo til­bage på skolen, det var også rart at være sammen med andre døve og tale tegnsprog. Efter nogen tid skulle vi ud på vores første togtur, vi skulle til Fred­ericia skolen. Ejvind havde sengeplads 32, jeg havde nummer 21. Og igen delte vi somme tider seng. Vi var ligesom brødre. Men hvis plejemor opdagede det fik vi smæk, hun forstod ikke, at på Fær­øerne var det helt normalt at mange børn delte seng. En dag var seng nummer 32 tom. Jeg var bange og spurgte pleje­mor, hvor Ejvind var. Han skulle opereres i Kolding for sin skel­en. Jeg var glad, da han kom til­bage, men han havde for­bind­ ing­er i hele hovedet. Tiden gik og snart var døve­ skole­tiden forbi. Vi skulle kon­ firm­eres i Fredericia, og vores mødre og mostre kom til Danmark for at vær med. Døveskolens for­ stand­er sørgede for, at deres billet blev betalt. Det var altid rart at rejse hjem tl Føræerne og besøge familjen. Vores familier havde meget samm­ en, og vi holdt af hindanden. Jeg havde også et godt forhold med brødrene Hermundur og Marni. I Danmark fik vi begge lære­ plads hos den samme snedker og fortsatte vores uddannelse samm­ en. I Sønderjylland engagerede vi os i døveforeningen. Ejvind blev hur­tigt næstformand, jeg var kass­erer. Så var det tid til at finde en ar­ bejdes­plads, og vi var så heldige også at kunne arbejde det samme sted, Vamro. Vi egnagerede os også i døve­ menigheden, vi sad begge i menig­ hedsråd i ca 20 år. Ejvind var for­ mand, jeg var næstformand. Vi var mange på arbejdspladsen også Caje. Vi var mange der holdt sammen. Også da jeg flyttede til Fredericia blev vi ved med at besøge hindanden. Det var altid hjerteligt. Men til sidst blev han syg og tynd. Det var hårdt at seg, at min ven var ved at blive træt. Han havde det hårdt til sidst. Det er godt, at han nu har fået fred. Vi er mange, der vil savne ham. Han får en hilsen med på sin sidste rejse fra mig. Han har været verdens bedste ven. Hilsen fra bedst ven Kjartan Kollstein Minningarorð Slår le. Ejvind bagved min lillebror Piddi