hósdagur 2. januar 2020síða 27

FRÍGGJADAGUR 3. JANUAR 2020 SOSIALURIN 1 27 Komandi partur Eftir at hava ligið í dvala í mong ár er Sigert aftur komin fram í ljósið, eisini í Danmark takkað verið Sjúrð Skaale. Hetta verður tikið fram í komandi parti. av heims­søguni. Hon er eisini upplegg til ta stóru kollveltingina í 1917, tá ið komm­ unistarnir tóku valdið. Tí skuldi henda bókin hjá Sigert havt ein serligan áhuga, eisini her í Før­ oyum. Sigert byrjar hesa bók við at greiða frá bakgrundini fyri koll­ veltingina í 1905. Hetta var fyrst og fremst vegna vánaligu støðuni hjá bóndunum, sum vóru stórur part­ur av fólkinum. Arbeiðsmenn kendu seg eisini at vera fyri vanbýti, og vildu eins og í vesturheiminum skipa seg við fakfeløg fyri at bøta um síni kor. Men slík feløg vóru bannað í Russ­landi. Her var einki frælsi av nøkrum slag, heldur ikki talu­frælsi. Tann 22. januar 1905 hendi tann stóra vanlukkan í St. Petersburg við tí blóðuga sunnudegnum, tá fólk í hópatali fóru í friðarligu krav­gongu fyri at fáa bøtt um síni kor. Svarið hjá stjórnarherinum var, at tað varð skotið móti mót­mæl­is­ fólkinum. Yvir 100 fólk vóru drip­in og fleiri hundrað vóru særd. Henda illgerðin fekk øsing í fólk í øllum Russlandi, og koll­ veltingin var byrjað. Hesum og nógvum øðrum greiðir Sigert frá í síni bók og sigur í eini niðurstøðu, at Russ­ land gongur ígjøgnum so nógv. Hann heldur, at eina ferð fara viðurskiftini at vera betri skip­að í landinum. Og tá fer Russ­land við sínum ótømandi rík­i­døm­is­ keldum at ganga ímóti ein ljósari og lukk­uligari framtíð. So løgið er tað, eg havi sjálvur kent konur í táverandi St. Peters­burg, sum hava upplivað hesa koll­velting. Onnur teirra, Polina, bleiv meira enn 100 ára gomul. Sigert var tíðindamaður hjá systrini Sigert átti fýra serstøk systkin. Jó­annes, bóndi, var tann mest kendi. Gazet var ólærdur vís­ ind­amaður, og sum varð umrøddur í hesi røð í 2017 í sambandi við, at sonurin Sámal fylti 100 ár. Sámal doyði stutt eftir, og kon­an, Elisabeth, doyði fyri kortum. Komi at minnast tey bæði sum megn­ar­fólk. Ein beiggi Sverre, sum m.a. var kendur sum fugla­vin­ur. Tað var ein systir, Helena, sum var ein av okkara fyrstu kvinn­u­saks­kvinnum. Hon gav út blaðið Oyggj­ar­nar frá 1905- 1908. Her hevði hon eina frásøgn frá Sigert frá umrødda borg­ar­a­ kríg­num í Russlandi. Hon var í blað­num 14. mars 1906. Uttan iva hev­ur Sigert sent systrini hesa frá­søgn. Greinin verður endurgivin, sol­eiðis sum hann hevur skrivað hana. Málburðurin er eitt sindur ser­ligur, tí kann hann vera áhugaverdur. ­Meira loysingarmaður enn beigg­in Sigert hevði nógvar fyrilestrar mill­um sínar ferðir. Hann hevði eisini ein politiskan boðskap í sín­um fyrilestrum, nevniliga at Føroyar skuldu gerast eitt ser­ ligt ríki. Her var hann meira víð­ gongd­ur enn beiggin Jóannes, í hvussu er tá. Ì 1940 vóru loysingarmenn sum Andreas Ziska og Sverre Pat­ur­sson, sum stillaðu upp á ser­ligum loysingarlista til løg­tings­val, men teir fingu lítla und­ir­tøku. Tískil hevur Sigert verið langt frammanfyri sína tíð. Sjónarmiðini hjá Sigert á hes­ um økinum kundu saktans rokn­ast fyri at vera antidonsk, so hann var nokk ikki so væl upptikin av øll­um. Her skal vera trivið eitt sindur í han­s­ara sjónarmiðum, sum tey komu fram á fundum, har hann bæði umrøður sínar ferðir og heim­ligan politikk. Frásøgn frá fyrilestri í Finnlandi í 1914 Efter at hr. S. Patursson havde hen­ledt opmærksomheden paa sig ved at falde blandt Røvere i Ara­bien, har han gjort sig be­ mær­ket ved nogle meget seperatiske Ar­t­ikler i norske aviser. Nu er han duk­ket op i Helsingfors, og om hans Foredrag skrives: Her fremtraadte han i færøsk Nati­onaldragt og begyndte med at omtale Færøernes Historie, gav nogle Prøver af Folkesange, gik saa over til at omtale, de Ind­ ustrier, der findes paa Fær­øerne og kom saa endelig til For­e­ dragets Aarsag: ”Fordring af Færøerne som selvstændigt Folk”. Noget lignende har han frem­sat i de norske Maalblade, hvor han var tilbøjelig til at gøre Færøerne om ikke til et selv­ stændigt Kongedømme, saa til et Jarledømme. Han forklarede dernæst, at der foruden de nuværende ind­ byggere, ca. 18.000, endnu var plads til hundred tusind Men­ nesker. Færinger saa meget gerne Ud­lændinge der, de var velkomne. Han ansaa sig selv som eg slags Profet eller Talsmand for Færingerne og som sin Livs Opgave betragtede han op­fyld­ elsen af denne sin Landsmænds For­dring. Han haabede inden ret læn­ge, at Færingerne i Verdens Øjne vilde være et frit og Selv­stænd­igt Folk. Færøerne og Danmark Dimmalætting skrivar 4/3 1914 um Sigert: I den sidste del af Januar har den berømte Globetrotter Sig­ert Patursson givet en læng­ere gæsterolle i Gøteborg. Ef­t­er­ haanden skal vel hele den skandinaviske Halvø velsignes med hans Oplysninger om de dans­ke overgreb paa Færøerne. Ligesom i Stockholm præ­ sen­terede han sig som rejsende Art­ist med Portræt og en lang Red­egørelse om alle de tricks han kan. I det yderliggaaende Højreblad, Gøte­borg Aftenblad, siges tydelig nok, at Sigurd er et Vidunderbarn. Han ser ud som en Syd­eu­r­o­ pæer. Man gætter nærmest paa en Ungarer, og man kan ikke und­gaa at lægge mærke til ham, naar man møder ham paa Gaden. Han gaar altid Barhovedet og med en ejen­ dommelig hvid Jakke paa. Sigurd Patursson var som en Fær­ing som alle de andre. Men 19 Aar gammel kom han til at læse en Bog om Sibirien. Han gav sig ud paa Rejse gen­ nem fire Verdensdele. Først vand­r­ede han Sibirien igennem på Kryds og Tværs og gav sig i lag med et Oplysningsarbejde blandt Be­folk­ningen i de nordligste Egne der. I længden trivedes han i­midl­er­tid ikke i disse ugæstfrie Egne men styrede sin Vej til andre Egne. Han har rejst og gaaet gen­nem Europa, Asien, Afrika og Amerika. Overalt studeret For­hold­ene og gjort Iagttagelser. Længst har han opholdt sig i Rus­land og kender dette Land og dets Sprog ganske godt. Han siger, at han ikke er nogen frem­ragende Sprogmand, men han taler ganske godt dansk, svensk, russisk, engelsk, en del fransk og sydeuropæiske Sprog, tyrk­isk og persisk og andre nord-og sydasiatiske Sprog. Hans Beskedenhed (!) forbød ham aabenbart at tale om sig selv og Maalet for disse Rejser. Han erklærede, at han stud­ erede svensk Gymnastik. Hans Landsmænd er langt bagefter, hvad rationel Kropspleje angaar, og de kunne nok behøve at lære sig et eller andet, hvad det angaar. Her faar vi altsaa at vide, at hr. P. er bleven „Blygsam“ (beskeðin). hvad der i virkeligheden er en ov­er­ raskende Nyhed. I Gøteborgposten faar vi at vide, at hans Globetrotterbane skyld­es hans Interesse for den fær­øske Sag. „Over Færøerne har der efterhaanden rejst sig en frisk national Vind, og man kan nu tale om en national Bevægelse ledet af et Oppositionsparti, som for Tiden er ved at vække den nationale Følelse derude paa Øerne”. Síðan greiðir Sigert frá støðuni hjá føroyska málinum í skúlunum og verð­ur hetta útlagt sum ein sverting av danska stýrinum í Før­oyum. Og so endar greinin: „Globetrotteren og færiten“, som han kaldes i Gøteborg, siger i et af bladene, at han snart ven­ d­er tilbage til Færøerne. Om saa sker, har han sikkert med sig hjem en hel Kuffert fuld af Av­ is­udklip, som viser, at han er en Verdensberømthed. Han vil sikkert gøre Indtryk paa de andre færøiter. De er jo – som Sig­urd P. selv siger – saa langt til­bage paa alle omraader, saa de bør føle sig lyksalige naar deres verdensberømte Landsmand begynder at give dem Kursus i de halvt hundrede Sprog, han kan – og særligt naar man opøver dem i det Sprog, han rundt om i Land­ene har ført mod sit eget Lands lovlige Regering. Sigert ferðabúgvin Biddarar í Russlandi Eitt postkort frá Sigert.