hósdagur 16. juli 2020síða 15

FRÍGGJADAGUR 17. JULI 2020 SOSIALURIN 56 15 Ansvar er ikke noget, man får - man tager det Jørn Astrup Hansen tidligere bankdirektør, cand. oecon. jorn@jastrup.com Retsopgøret efter finanskrisen lakker mod enden. Kun und­tagels­ esvis er ledel- sen i de fallerede bank- er blevet holdt ansvar- lig. Indskyderne, der blev reddet af statsga- rantien, kan som hidtil forlade sig på politisk velvilje. Forholdet invi- terer til moral hazard. Der er forskel på folk, og der er forskel på direktører. Fra ”Matador” husker vi således direk­tør Arnesen og bankdi- rekt­ør Varnæs. Det begynder all­erede ved ansættelsen. Når mask­infabrikken ansæt- ter en direktør, er det en sag for be­ styrel­sen eller fabrik- kens ejer. Ander­ledes når banken skal have en ny di- rektør. Inden bestyrelsen kan underskrive kontrakten med den håbefulde direktør, skal han af Finanstilsynet godkendes som fit & proper. Bankerne har eneret til at mod­ tage indlån fra offent- ligheden. I langt højere grad end andre virksomheder dri- ves bankerne for andre folks (indskydernes) penge snare- re end ejernes. Indtil finans- krisen gjorde os klogere, kunne bankerne drive deres virksomhed med en egenka- pital på blot 2 pct. af de risi- kovægtede aktiver. Kravene er siden skærpet. Det er ikke ualmindeligt at tegne en større forsikringsdækning efter branden! Til gengæld for eneretten og de lempeli- ge kapitalkrav er bankernes virk­ somhed reguleret ved en særlig lov, ligesom bankerne er undergivet tilsyn ved myndighederne. Det følger allerede af den strenge godkendelsesproce- dure, som i øvrigt også fin- der an­vendelse for bestyrel- ses­med­ lemmer, at bankerne indtager en sær­stilling i samfundet. Mange ville for- vente, at der i konsekvens heraf knytter sig et særligt ansvar til hvervet som direk- tør eller bestyrelsesmedlem i en bank. Men gør der nu også det? Ja, det er ikke så åbenbart. Politikerne har hidtil været uvil­lige til at efterlade ind- skyd­ erne med et tab, når banken krakk­er. Det kom meget klart til udtryk ved 6. Juli Bankens betal­ings- standsning i 1987, der førte til etablering af Indsky- der­garanti­fonden. Bankerne fik pligt til at deltage i en kol- lektiv garanti om- fattende alle ind- lån indtil et vist beløb (p.t. 100.000 euro). Ved et krak i Ebberød Bank honoreres ga- rantien af fonden. I rea- liteten finder konkursloven ikke anven- delse på banker. Det var i oktober 2008 åbenbart, at Indskyderga- rantifonden ikke kunne løfte opgaven under fin­ ans­krisen. Staten måtte træde til med en ubegrænset garanti anslået til 4.000 milliarder kro-ner, der omfattede samtlige penge­ insti­tutters simple for- pligtelser. Risikoen på Ebberød Bank var overgået til skatteyderne. Heldig­ vis kunne statens tab under garantien dækkes af de garan- tip­ræmier, som det blev på- lagt pengeinstitutterne at betale. Det er et forhold, som venstre side i Folketinget synes at have for­ trængt. Daværende økonomi- og er- hvervsminister Lene Espersen, der yndede at kalde sig Moster Skrap, lagde ved vedtagelsen i oktob­er 2008 af lov om finansiel stabilitet ikke skjul på, at der ville blive søgt placeret et retligt an- svar for de mange sammen- brud i banksektoren. Man måtte forstå ministeren således, at borgerlig straffelov og/eller de særlige straffe­bestemmelser i lov om finansi- el virksomhed ville blive taget i anvendelse. I dag, næsten 12 år efter finans­ krisens udbrud, ser det ud til, at retsopgøret i alt væsentligt løber ud i sandet. Bevares, der er faldet en enkelt dom efter straffe­lov­ en. Men sagen havde reelt ikke noget med finanskrisen at gøre. Finansiel Stabilitet har ført et antal civilretlige er­statn­ings­ sager. Med en enkelt spekta­kul­ ær undtagelse har er­statn­ings­ sag­erne ikke ført til domfældelse. Senest har Højesteret udtalt, at »der bør udvises forsig­tighed med at tilsidesætte bankens for­ retningsmæssige skøn, og Høj­est­ eret finder det ikke godtgjort, at der i banken har været generelt uforsvarlige forhold«. Nuvel, der er andre end Per Degn, der ikke finder det godtgjort, at jorden er rund. Men betyder det da, at jorden er flad? Man kan undre sig over, om de forretningsmæssige skøn, der i 00’erne førte flere banker i fortræd, alle var inden for skiv­ en. Og man kan undre sig over, om højesteretsdommere, der næppe har været på den anden side af skranken, har den helt til­strækkelige baggrund for at af­gøre, hvad der er bankmæssigt for­svarligt. Hvad blev der i øvrigt af de særligt sagkyndige domm­ ere? Og så kan man sidde tilbage med en usikker oplevelse af, at domm­erne læser noget andet ind i lov om finansiel virksomhed end det, som lovgiverne mener at have skrevet ind i loven. Underti- den kan dommen minde om en opvisning i disputere- kunst. Jørn Astrup Hansen var di- rektør i Eik Banki okt. 2010- april 2011. Herefter repræ- senterede han Finansiel Sta- bilitet i bankens bestyrelse, indtil han i januar 2016 nedlagde sit mandat. øk­in­um eru Betesda og komandi nýggja mentanarhúsið, vit tosa um hundratals vitjandi, tá ið talan er um tiltøk. Umframt hesi so eru tað vitjandi til handlar og annað á Biskupstorgi og í Nólsoyar Páls hús­inum. Um “Húsarhaldsskúlin” fer niðan á Borðoyarvik, og Kl. Róðr­ arfelag byggir nýggj neyst í gaml­ an føroyskan stíl framm­an­fyri verandi neysti, so kann róðr­ arfelagið húsast í gamla neyst­ inum, meðan henda bygging fer fram. Tá ið flutt verður í nýggju neyst­ini, verður tað gamla tikið niður. Hetta økið verður nú tókt og kann steinsetast til eitt vakurt torg til almentgagnlig endamál, og atkoman hjá vitjandi verður betri. Nú nærkast vit, eftir mínum tykki, einum “fínum miðbýi”, men enn er langt á mál. Hevur tú umstøður at ávirka, so skyldar tú Klaksvík bestu loysn­irnar borgaranum at gagni. Hvad blev der i øvrigt af de særligt sagkyndige domm­ere?