mikudagur 5. mai 1999síða 14

14 tíðindablaðið Nr. 83 — 5. MAI 1999 Viðmerkingar: Poul Langag- ergaard móti í Leirvik og Sandavågi Poul møtir i Leirvik og I Sandavågi. Evnini, hann iðgera í } Viðurskift Undur ella trúgv bara Vit avn Eitt ið brýtur marki ; ; nctta, djevuim um lív nevur Limatalið hjá FHF og Viðmerking til tíðin. Sjónvarpi Føroya, 2 SK av SKI Y K kki gera 10 kingar til alt tad, hann segði, men tå hann åhald- førir fram, hvussu g rt umboðar, S íkr við samlaða av handverkarum tá halda vit tað ugt við eini vid- sar um eitt lands- fyri handverkarar, 65% av limun- m, og at Føroya Handverk- felag (FHF r bert hevur 5 øroyrar og Vågs Hand- erkaralelag framvegis eru FHF og kunnu ikki erða leys fyrr enn til ein K ir iðal fund Fyri tað annað, so er + 1 ein skal sam imatalid upp fyri aktivar h við fullum limagjaldi fyri árið. Hetta limatal verð ur nýtt sum grundarlag fyri sum lokal mu gjalda til lavnar Handverkarafel -vur júst havt aðalfund, sambært roknskapinum at minni limagjald er komið inn 1998 enn árini i undar Tá lima 17 li í Degi og Viku, apríl 1999 årslimir, er limatalið í HH 300 limir Verda hesir 300 limirnir lagdir saman við Tvøroyri so verður 407 av einum samlað- um limatali oman fyri 1.000 limur Um limafelggini í FHF nýta sama hátt sum HH til uppgerð, so verður limatalið nógv hægri enn tað, sum er uppgrvið til aðalfundin. Tað er stórur munur á at rokna við heilárslimum við fullum limagjaldi og so at rokna við gllum, sum hava havt tilknýti til felagið So løgid tað ljóðar, so sær tað út til, at formaðurin i HH gongur út frá, at lima- talið fyri øll handverkara- feløgini i Føroyum er konst- ant (1.000 limir), og setur hann hetta til 100%, so kann hann i prosentum minka partin hjå FHF vid at vaksa um limatalid i HH Formaðurin í HH er so »genialur« i sini propa- gandu, at um limatalid i HH kemur upp um 1.000 limir, so verdur limatalid i FHF negativt Hvat endamålid vid hesi propagandu er, eru tað helst nøkur, sum vita At enda skal verða mint á, talið hvat ein kendur persónur einaferð hevur sagt, >at tað er bert at endurtaka eina lygn nóg ofta, so trúgva fólk< Føroya Handverkarafelag v/ Heina Heinesen formanni Viðmerking til oddagrein í Sosialinum 29.4.99 Sum ein av høvudsfyrireikarunum av rådstevnuni MicroStates '99, noyðist eg at koma vid nøkrum viðmerkingum til endan á oddagreinini í Soaislinum hósdagin ið ; ds Q KKI l y øn i VNSKI UTAN SIC 1 y , kk eu. Ø gaðk u IK C IST ev Val e iðstevnug | dast Ivy t Q h NS k 1 Iu ri stendur Vé rið eitt gott h 4 skot, um fyr uwni? 5 VIOU á 4 far ) «em [i g Hu MmiOlunue ið irstriking). Um tann sum hevur skrivað oddagreinina hevði ve heyði rið við ul ráðstevn viðkomandi vit und luttakarar fingu gjada eina tasku við øllun ftyrilestrunum og luttakaralist í alt umseta anum og øðrum tlfari } ður úr enskum er ikki ikki ver skuic Flestu fjølmidl va minst eitt folk sum at tað at taka sam an um tað, sum mett verður hava áhugað fyri fjøldina Um ikki ber til at keypa seg til málsliga hjálp. Og síðsta viðmerkingin um at lata miðlunum tilfarið til víðari viðgerð, er helst ikki neyð ug at svara. Tað er uppgåv an hjá miðlunum og ikki fyrireikarunum at viðgera tað, sum verður lagt fram Eg veit, at eitt tiltak, sum varir fýra dagar, er sera um fatandi, og at tað neyvan ber til hjá fjølmiðlunum at greiða frá øllum, sum fyri Eitt óheppið dómið umframt oddagreinina um, hvussu Sosialurin hevur frá ultakinum er frá søgnin dagin eftir at ráð stevnan varð sett. Um blað maðurin hevði verið við til ferst sagt sjálva setanina, sum hann umrødur, heyði hann lagt til merkis, at skráin var broytt eitt líuð sindur í mun til hana, vit høvdu sent út til kunningar tveir dagar und an. Anfinn Kallsberg løg maður var fyrsti rødari og ikki síðsti, sum tað stóð í greinini. í Sostalinum 27.4.99 Vinarliga Annika Joensen, samskipari En kommentar til »Femmeren« i sidste uge Fy for hækkenfeldt, der fik man slået det fast med 5 tommer søm, og en gang for alle. Den der med næste- kærlighed og medfølelse, strækte altså ikke længere end til, at hvis du blev udsat for at en neger, stod 1 dit køkken, eller at flygtningen tillod sig at komme her med sit sprog og sin kultur, så satte man altså grænsen. Du kunne endda blive udsat for, at et par stykker at disse såkaldte flygtninge, ikke havde trang til at flytte hjem igen, og så ville du blive nødt til, at dele nogle af dine samfundsgoder med dem, så som sygekasse, ALS, sosialhjælp, skoler, osv. osv bare for at nævne nogle af de goder du bliver overøst med hver dag. Du som til daglig bor på mere end 100 kvadratmeter, hver person I familien har sit værelse, du får mindst 3 måltider om dagen, brusebad, rent tøj, og sidst men ikke mindst om- sorg, du ved at hvis du fal- der, og brækker benet, eller lider på anden måde, vil vi andre tage hånd om dig, du ved at du aldrig bliver et af disse såkaldte (1fgl. femme- ren) objekter Hvordan kan du tage dig sammen, til at have så lidt til overs for andre mennes- ker? Du som får i både pose og sæk hver dag, har du det fint med at sidde foran fjernsynet og have sympati for dem der lider, eller smi- de dem et par 100 lapper, ná et kontonummer? Ved du vad, jeg kunne brække mig, og det i 4 afdelinger. Din sympati kan du jo have ná afstand såvel som dine 100 krone sedler, for der slipper du fra at få deres ividløgslugt, kultur, undei- ige tøj, mærkelige manerer tættere ind på dig, og det er jo det, det hele drejer sig om 1 virkeligheden, ikke osse? Vi vil da gerne hjæl- pe, de skal bare ikke kom- me ind på vores enemærker, og tro at de er nogen vel? for så er helvede løs, de er jo underligt farvede, musli- mer, og så tænker de jo ikke engang, som man gør her, det kan vi da ikke have vel? Helt ærligt, synes du ikke, at tiden er kommet til at du lukker øjnene op, og i stedet for at sidde tude og snotte foran fjernsynet i en dyb lænestol, i 20 graders varme, og alle dine kære rundt om dig, gør noget der kan mærkes, og ikke kun på din konto, som foreksempel at kvæle et par af dine for- domme. Tror du virkelig, at fordi man er muslim, eller ikke har den rigtige hud farve, så gør det mindre y og ondt at lede efter sin far- mor-søskende, í uendelige rækker af flygtninge, eller blandt murbrokkerne, í landsbyen hvor de boede? Nei kære ven de har altså også følelser, tro det eller ej. Vi har plads og overskud på alle områder i forhold til det, de er vant til, vi har måske ikke ekspertisen, men hvis vi åbner hjerterne, ligeså hurtigt som penge- pungen, skal det nok gå. Lad være med at fokusere på, om lovgigning og den slags småting, er på plads, drop et par af fordommene, så er jeg sikker på at det går. Vi har plads til nogle af dem, der ingenting har, for vi har i overflod, i forhold til dem. Se væk fra at far- ven, måske ikke er den du bedst kan lide, deres tro er heller ikke den næst ud- bredte her, det ku' være at vi fik lært, at de andre, om de ikke var som de fleste her, nok var okay alligevel, vi har ingenting at tabe, og alt at vinde. Vi har meget at lære her, og dette at tage imod flygtninge er nyt, giv det en chance, ku' være vi fik nogle gode erfaringer på et nyt område Da »Femmeren« var fær- dig, sad jeg med en følelse at: Pyha det er velnok hel- digt, at jeg bare er dansker, jeg er heller ikke muslim og ikke engang sort, jeg slap altså i denne omgang. Men hvornår bliver det mig, og andre som mig, der ikke er plads til her, er vi de næste, os der kom her engang? Hvordan med alle de mørke adoptivbørn, som færinger har adopteret? Hvordan bli- ver rækkefølgen, er brune øjne først eller hva'? Der findes næppe mange andre samfund, der som det færøske, har burgt mennes- ker som exportvare, der er blevet indlemmet, hvor de kom, som de var, uden det helt store cirkus. Dét er bare én af grundene til, at jeg synes at vi bør give plads til andre, på trods af tro, hudfarve, og politisk over- bevisning. Det er ikke nok, at når der bliver prædiket om næste- kærlighed, så sidder vi der og tænker: Det er vel nok smukt, der skal sku andet til. Tag ikke illusionen fra mig, for så er der ingenting tilbage. Vis at der er plads til mere medfølelse, end den der findes i pengepungen. Venlig hilsen Randi i Jogvanstovu Leirvik