hósdagur 6. mai 1999síða 17

Nr. 84 — 6. MAI 1999 Viðmerking: tíðindablaðið 17 Óli Jacobsen: Lógin um ábyrgd landsstyrisins er brotin: HER ER PROGVID Undir ordaskiftinunm um spurningin hjå Hendrik Old um Yrkisráðið hjá Lønjavn- ingargurnninum segði Ann finn Kallsberg m.a. í skriv- liga svarinum Logtingslóg...um lønjavn- ingargrunn var undir við- gerðini í løgtinginum… broytt soleiðis, at uppgáv- an hjá yrkisráðnum eisini skuldi fevna um fyrisiting Lonjavningargrunnsins. Henda orðing hevur tarnað landsstýrismanni- num at áseta í kunngerð nærri reglur fyri virksem- inum hjá ráðnum. Vist verður til omanfyri stand- andi viðmerkingar um stýrisskipanina.... Undir ordaskiftinum segði Annfinn Kallsberg m.a Samb. stýrisskipanina … hevur landsstýrismað- urin í fiskivinnumálum á- Peter Blume Professor dr.jur. Redegorelse vedr. ministres forpligtelse til at gennemføre en vedtaget lov. Hetta er brot ur fra- greidingini. Hon verdur i | heilum liki prentad i FF- bladnum 6. mai. Problemstilling Den følgende redegørelse belyser spørgsmålet om i hvilket omfang en minister er forpligtet til at iværksætte de foranstaltninger, der er fastsat ved lov og herunder udstede de administrative forskrifter, der er forudsætningen herfor. Redegørelsen tager særligt sigte på lagtingslov om lønreguler- ingsfond, der er kundgjort 23.5.1997. Ifølge denne lovs $ 4 skal der nedsættes et rådgivende udvalg, der skal rådgive ministeren med hensyn til indtægtssikring samt i spørgsmål angående lønreguleringens forvaltn- ing. Medlemmerne til dette råd blev udpeget, men den bekendtgørelse, der udgjorde forudsætningen for at rådet kunne fungere, blev derimod ikke udstedt. Rådet blev dermed ikke etableret og den konkrete problemstilling er herefter om dette forløb er acceptabelt. Denne problemstilling belyses i det følgende først ud fra almindelige forfatningsretlige og for- valtningsretlige byrgdina av umsitingini hjå lønjavningargrunni- num måtvegis Føroya Løgtingi. .… Tað sum er ógreitt er at í einari lóg stendur at tað skal vera eitt yrkisráð og í eini aðr- ari lóg stendur at hetta yrkisráðið eisini skal vera við í umsitingini av grunn- inum. Síðan hava vit eina stýrisskipanarlóg sum er yvir ollum hinum lógu- num, sum sigur at tað skal vera eitt greitt býti millum lóggávu og útinnandi vald og tað er landsstýrismað- urin sum hevur ábyrgdina mótvegis løgtinginum. Ti er neyðugt at gera broyt- ingar onkunstaðni í syst- eminum. Tað er ... tingið sjálvt sum .. skal taka av- gerðina um .. at tað ikki er landsstýrimaðurin sum hevur ábyrgdina av løn- javningargrunninum men eitt ráð. Ella tað skal vera soleiðis at hetta ráð skal synsvinkler, idet det her- ved især vurderes pá hvilken máde en sádan situation má bedømmes efter dansk ret. På baggrund af disse overvejelser vurderes til sidst under det konkrete forløb i forbindelse med 1997-loven. Det er herved lagt til grund at de almindelige of- fentligretlige forhold på Færøerne er tilrettelagt ud fra tilsvarende principper som i dansk ret. På bag- grund af styrelseslovens $ 1, der svarer til grundlovens $ 3, samt den i 90.erne gennemførte nyordning i henseende til ministeransvarlighed er dette et nærliggende udgangspunkt. Magtfordeling Udgangspunktet for en vurdering af loves forpligtende karakter er det retlige forhold mellem lovgiver (Lagting/ Folketing) og regering (Landsstyre). Det er en almindelig antagelse at lovgiver kan fastsætte hvilke som helst regler så længe disse ikke er i strid med forfatningen. Med denne begrænsning er lovgiver omnipotent (einaradandi). I denne forbindelse er formodn- ingen at de love, som tinget vedtager, ikke strider mod forfatningen. Formodningen vil deri- mod ikke kunne afkræftes af den udøvende magt med regeringen i spidsen. Under en lovs forberedelse og behand- ling i tinget har rege- vera ráðgevandi ella vit skullu rationalisera, so tað er er bert eitt ráð sum skal vera ráðgevandi fyri landsstýrismannin. Sum tað sæst er tann for mella grundgevingin fyri ikki at fremja lógina at hon skal stríða ímóti stýrisskip anarlógina. Tað er eisini rætt at var hetta so hevði landsstýrið heimild til hesa mannagongd Um júst hetta sigur dr.jur Peter Glume Det ligeledes ikke noget grundlag for at antage at udvalget ville have fung- eret í strid med almene kompetencefordelings- principper. Í dansk ret er der mange eksempler pá rádgivende organer med interesserepræsentanter, der har til opgave at rád- give en minister med hen- ringen pligt til at vurdere hvorvidt et fremsat forslag er i strid med forfatningen og er dette opfattelsen herefter at gøre tinget opmærksom herpå… Lovgivers styrende position Ved vurderingen af for- holdet mellem den lovgivende og den udøvende magt er der efter moderne opfattelse ikke tvivl om at den udøv- ende magt er subsidiær og ikke har nogen selvstændig kompetence. Det kan i denne forbindelse konstateres at Folketinget i stadig stig- ende omfang intervenerer i administrationen af lov- givningen og dermed i praksis understreger den udøvende magts subsidiære betydning. Ministerens forpligtelse På denne baggrund er det umiddelbart enkelt at tage stilling til spørgsmålet om en minister er forpligtet af vedtagne love. Forudsættes det at det ud fra almindelig lovfortolkning er fastlagt hvad en lovbestemmelse betyder og indebærer denne en pligt for ministeren til at foretage en bestemt handling er ministeren også forpligtet hertil. Det kan herefter over- vejes om der kan foreligge omstændigheder, som medfører at ministeren alligevel ikke har denne forpligtelse. Her kan der i et vist omfang skelnes syn til forvaltningen af et bestemt område. Dette er f.eks. udtalt indenfor ar- bejdsmarkedsområdet. Sådanne konstruktioner antages ikke at skabe u- sikkerhed omkring kom- petenceforholdene, og de anses ikke at være prin- cipielt betænkelige. Tværtimod tilsigter så- danne regler at gennem- føre en regulering, som de interesserede parter har indseende med og en vis indflydelse på. Der foreligger således ikke noget grundlag for minist- eren til ikke at etablere rådet i overensstemmelse med loven. Tad kann verða skoytt uppí at fyri sjúkrahúsini eru ráð við minst somu heimildum sum yrkisráðið, og vóru hesi ráð júst skipað í sam band við stýrisskipanarlóg mellem pá den ene side tiden kort efter lovens vedtagelse, hvor forpligt elsen er særlig klar, og pá den anden side nár der er gáet lang tid, hvor der kan være sket praktiske, økonomiske eller sociale ændringer. På denne baggrund kan det i almindelighed kon- stateres at en minister er forpligtet til at gennemføre vedtagne lovregler. Dette gælder i og for sig uanset om regeringen har støttet den pågældende lov eller dette ikke er tilfældet, men i langt de fleste situationer har regeringen stemt for lovforslaget, hvorved det er særligt utvivlsomt at ministeren har pligt til at realisere loven. Det kan tilføjes at ønsker ministeren ikke efterfølgende at gennem- føre loven kan pligten hertil først ophæves, såfremt en lovændring vedtages. Konsekvensen af manglende lovgennemførelse Det er naturligt kort at berøre spørgsmålet om hvilke konsekvenser, der kan være forbundet med at minister ikke pverholder en forpligtelse fastsat ved lov. Det følgende tager påny ud- gangspunkt i dansk ret. Der kan være tale om enten et politisk eller et retligt ansvar. Hvorvidt sådanne reaktioner skal komme på tale afgøres af Folketinget. Det politiske ansvar kan have forskellig ina. Tað kann eisini nevnas at ein av nevndarlimunum i vinnunevndini. Bjørn á Heygum, ikki bert er løg frødingur men teimum sum skotið lógina var Em av gjørdu upp um stýrisskipanar Vit hava eisini stýrið um at fáa ta løgt isligu meting sum ligg aftanfyri støðuna I I lyrinut d 1 rætt ki CI n Ming fins Ti er eingin 1 mannagongdin T måli er brot å styrisskip anarlógir LOGIN UM ABYRGD LANDSSTYRISINS SIGUR I & 5. Løgmadur ella landsstyr- ismadur verdur revsadur, um hann tilætlad ella av karakter, men udgøres ultimativt af vedtagelsen af et mistillidsvotum, der indebærer at ministeren má gá af. .. Lenreguleringsfondioven På den herved beskrevne baggrund kan den mangl- ende udnyttelse af be- myndigelsen i $ 4 i lagtingslov om lønreguleringsfonden vurderes. Det kan først konstateres at der er tale om lov, som er vedtaget af et enigt lagting og dermed også er støttet af det daværende landsstyre. Det kan endvidere konstateres at kompetencen for det rådgivende udvalg, herved i relation til forvaltningen af indtægts- sikringsordningen, er klart beskrevet og er tilblevet som følge af et ændrings- forslag til det oprindelige lovforslag fremsat og støttet af et enigt erhvervsudvalg. Ud fra lovens forarbejder foreligger der således ikke nogen tvivl om hvilke opgaver udvalget skulle udøve og der er ej heller tale om en bestemmelse om hvilken der ikke har været opmærksomhed i forbindelse med lovens gennemførelse. Ministeren og landsstyret havde rig mulighed til at modsætte sig bestemmelsen, herunder beskrivelsen af udvalgets kompetence. $ 4 stk.2 er tilsvarende klar, eftersom den angiver at ministeren . fastsætter” de nærmere regler for rådets virksomhed. Denne formulering overlader ikke nogen valg- grovum ósketni skúgvar til viks tær skyldur sum liggja á honum sambært løgtingsløg um stýrisskip- an Føroya ella loggåvuna annars ella starvsinni- haldi hansara. Stk 2. Asetanin i stk. I er eisini galdandi um so er at løgmadur ella lands- styrismadur gevur løg- tinginum skeivar ella vill- leidandi upplysingar, ella um hann, tá legtingið vid- ger eitt mål, tigur vid upp- lýsingum sum eru av stór- um týdningi fyri tingsins meting av málinum. t hraf Oli Jacobsen muligheder for ministeren i henseende til udstedelse af de nødvendige admin istrative retsforskrifter. Der er da ej heller nogen tvivl om at rådet skulle nedsættes og fungere som angivet i loven. Der foreligger således ikke noget grundlag for ministeren til ikke at etablere rådet i overensstemmelse med lovens $ 4. På dette grundlag er den manglende nedsættelse af rådet kritisabel. Konklusion Sammenfattende konstat- eres at en minister er forpligtet til at gennemføre de regler, der er fastsat ved lov, at ministeren ikke er kom- petent til at overvurdere de regler, som lovgivn- ingsmagten har fastsat, at der normalt ikke fore- ligger grund til at ikke at gennemføre vedtagne | lovregler, í hvert fald ikke | de første år efter lovens vedtagelse, og at $ 4 i lønregulerings- fondloven dermed skulle have været gennemført ved udstedelse af den nødvendige bekendtgørelse og ned- sættelse af det foreskrevne råd med de i loven angivne kompetencer. Peter Blume 20. April 1999