mikudagur 9. juni 1999síða 7
‹ fyrra síða allar 28 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
NR. 106 - 9. JUNI 1999
tíðindablaðið =
7
Asfaltføroyingurin kvødur
Í danska blaðnum Aktuelt, hevur Flemming
Andersen sera áhugaverda og vælskrivaðað
grein um fóroyska filmin Bye Bye Bluebird hjá
Katrini Óttarsdóttir. Hann nevnir greinina As-
faltfæringens sang
Den færøske spillefilm 'Bye
Bye Bluebird' er en knyt-
næve i mellemgulvet på det
Færøerne, hvor dobbeltmo-
ral, fortielser og kristenhed
går hånd i hånd - men ikke
uden støre personlige om-
kostninger
Soleidis byrjar Flemming
Andersen drúgvu grein sína
í Aktuelt 2. juni 1999. Hann
hevur verið til frumsýning.
Tá teppið fer fyri, klappa
øll og smílandi leikstjórin
trínur á pallin, har 3 gentur
í tjóðbúna handa henni
blómur.
Instruktøren er en kvinde.
Hun hedder Katrin Ottars-
dóttir, og dette er hendes
første spillefilm i fuld
længde. Den hedder 'Bye
Bye Bluebird', og selvfølg-
elig er det en film, men det
er lige så meget en knyt-
næve i mellemgulvet på den
dobbeltmoral, de trives godt
i et lille samfund som det
færøske.
Landasvikjarar
Høvundurin hevur merkt
sær, at talan er um ein road-
movie, og hetta heldur hann
hóska.
Op til verdenspremieren
denne lørdag aften í Tórs-
havn har nogle danskere
gjort sig vittige over, at der
ikke er veje nok på Færøer-
ne til en roadmovie. Men
det er helt forkert.
Efter et par timer i Tórs-
havn finder man ud af, at
som fodgænger går man
med livet i andres hænder.
Der bliver kørt stærkt. Og
når folk stopper for at se lidt
fodbold eller snakke med
en, de kender, så holder bil-
en klar til afgang med mot-
oren tændt. Så en roadmo-
vie - det er nærmest oplagt
Hann tekur upp spurning-
in um føroyingar, ið leitað
til Danmarkar.
Væk er traditionelt Dan-
mark. Pá Færgerne kalder
man disseeksil-færinger for
asfaltfæringer. Eller som en
af hovedpersonerne í 'Bye-
Bye Bluebird! siger: 'Hvor-
for skal man absolut kaldes
landsforræder, bare fordi
man rejser til Danmark?
'Bye Bye Bluebird' tager
sit udgangspunkt lige dér:
To unge kvinder, der har
været ude i den store verden
og har fået manerer, vender
tilbage til øerne. Vi får ing-
en forklaring på hvorfor, og
de ved det sikkert heller kke
selv. Men opsigt vækker de,
med deres spraglede tøj og
deres højtråbende højrøvet-
hed: Nu skal vi vise de her
bønder på vores fødeø,
hvordan livet leves. Eftir
mikið strid og ósemju kem-
ur bjargingin - tær verða
bjargaðar -af en lokal bond-
erøv í en gammel blá Ford
Taunus. Flemming Ander-
sen greiðir frá tí, ið filmurin
snýr seg um og endar henda
partin soleiðis
Som scenografen Edvard
Fuglø med et klassisk fær-
øsk understatement siger i
et roligt hjørne efter premi-
eren: "Vi ville lave noget,
der var konsekvent.
Jo tak.
Og så på hjemmebane.
Góður filmur
Flemming Andersen heldur
fram.
'Bye Bye Bluebird' er
ganske enkelt en fremrag-
ende film om den lilleby-
mentalitet, der ikke blot
trives pá Færgerne, men alle
andre steder, hvor folk er
sammen om at være
isolerede.
Annars kemur hann inn å
søguna um, at onkur skal
hava ilskast um , at Katrin
soleiðis kemur til Føroya,
og verdur vidfarin sum
drotning, tí hon gevur øllum
eitt spark í afturpartin, og
so er hon bara burtur dagin
efur. Men Katrin hevði
væntað reaktiónir.
Vi lever í sádan en klokke
af nationalisme her pá Fær-
øerne. Derfor får jeg også
de reaktioner, der siger, at
jeg ikke kan være bekendt
at vise de grimme sider. Vi
skal kun vise de pæne ud-
adtil. Det er jo netop det,
jeg har villet lave en film
om. Men der er også den
anden side: Inderst inde ved
de godt, at det for nogle er
sådan, som jeg skildrer i
min film. Lige præcis så
dobbeltmoralsk er det -
også. Og mange vil sige, at
det er OK, for de ved det
godt. De kender det jo.'
Jeg har ikke lavet en tur-
istfilm om Færøerne. Jeg
har lavet en film om nogle
folks skæbne og de vilkår,
vi lever under på Færøerne
og i Danmark. Det er ikke
en film, der siger, at sådan
er det på Færøerne. Men
sådan kan det være - og såd-
an kan det sikkert også være
mange andre isolerede ste-
der.'
Ikki bilagdur
i Danmark
Eftir drúgva gjøgnumgongd
og prát við leikstjóran, kem-
ur Fleming Andersen fram
til, at filmurin enn ikki er
bílagdur til nakra sýningar-
hóll í Danmark.
For en satsning er det:
Herregud, det er jo bare en
færøsk film, lyder det i det
.
)
4
á
-
-
på"
Katrin Ottarsdóttir, filmsleikstjóri
Danmark, der stadig ikke
har fundet ud af, at det er í
periferierne det nye og det
spændende sker.
Tag bare en film som
'Festen'. Den fejrer triumfer
verden over, selvom den
kommer fra et perifert lille
sted kaldet Danmark, der
stadig har en rigtig dronn-
ing.
Trussur:
116,-
Fæst í B, C
og D skål
i ráhvítum
og havgrønum
Skálabøðin
Dr. Jakobsensgeta 21 - TIf. 315315