mikudagur 9. juni 1999síða 10

10 tíðindablaðið NR. 106 - 9. JUNI 1999 Viðmerking: Er viljin til staðar, so finna vit loysnina - Tað er neyðugt at vit trúgva upp á tað, sum politiskt og moralskt kann lata seg gera. At vit grúgva, at tað eru politikararnir og tær politisku avgerðirnar, sum eru oO Ss ! ! rundarlagið fyri og definitiónin av nýggju juraini og nýggja statsrættinum. Persón- liga haldi eg, at um føroyskir og danskir myndugleikar eru sinnaðir at finna eina slíka loysn á ríkisrættarligu viðurskiftunum, so fer tað at bera til, segði Jóannes Eid- esgaard, fólkatingsmaður m. a. í endaorðaskiftinum á fólkatingi í síðstu viku: kke bliver populær på at € ge tale sent på en så 191C € nig for t > på z i z > N - UL OSVIS SIE jet va eres e DeKræft 5 statsminist C 5 | k. Me » s s S ved beslutning ende aftalen om sokkel- og fiskerigrænsen mellem Fær- øerne og Storbritannien, er overbevist om, at for- resultatet er et og at det af t foretrække frem or at lægge sagen til afgør- ved Den Internationale Domstol i Haag Med aftale åbner der sig mulighed for et nyt esuitat, CINC lenne UC TIT færøske sam- SMISKE dersøg ”jser på den færøske konti talsokkel har i hvert fald | »selskabernes esse for omradet til at > mindre. Findes der ol- ie og gas i den færøske und ergrund, jamen så er vi godt på vej imod et mere økon- omisk uafhængigt samfund Derfor åbner denne her af- tale om grænsen et nyt kap- itel med perspektiver. Jeg noterede mig, at stats- ministeren sagde, at denne aftale illustrerer styrken i samarbejdet mellem vores to rigsdage. Jeg er ganske enig i dette synspunkt, for det er et faktum, at forhand- lingerne siden 1994 har været med færøsk initiativ og ledelse. Så denne aftale er et bevis på, at vi kan mot ivere, udbygge og forny de forfatningsmæssige relati ner. Det er kun et spørgs 1 r 1, 1 mal om en rationel! politisk 1 1 handling og et spørgsmål 1 m ré »f T Í4 l om en malrettet politisk Allerede her í efteråret er je head strationens 1 us KK IC Fast kan starte omkring ZUM Já er enne al Inng fo komme videre inden for TÆTØSK Oll ecerhverv ryddet at vejen Derfor vil jeg også benytte denne her lejlighed til at sige de politiske partier tak for den brede tilslutning, som denne overenskomst efter alt at dømme får ved anden og sidste behandling i morgen. Jeg deler fuldt ud stats- ministerens glæde over den forbedrede økonomiske sit- uation, men den bør og skal forbindes med det utrolig gode fiskeri af specielt dyre fiskearter, vi har fanget de seneste år. Desuden har vi haft en meget gunstig pris- udvikling i samme periode. Dette har givet færøsk øko- nomi et opsving, men er- faringsmæssigt ved vi, at forhold som fiskerigdom og fiskepriser er parametre, som man ikke direkte pol- itisk har den store indflyd- else på, og som hurtigt kan ændre sig Desværre må vi allerede nu konstatere, at fiskeriet i år næppe bliver så godt som Derfor er vores monoøkonomi så utrolig sårbar, og derfor må vi 1 gang med at skabe alterna- tiver, der kan hjælpe på den økonomiske stabilitet, og sidste al her kan olieindustrien blive relevant Statsministeren nævnte 1 sin redegørelse den hvid bog, som udkommer her i løbet af sommeren, og som skal danne grundlag for landsstyrets handleplan og køreplan imod den færøske suverænitet. Jeg må skuffe statsministeren, når han sig- er, at denne hvidbog skal danne grundlag for de frem- tidige relationer mellem Færøerne og Danmark. Landsstyrets planer på dette område står krystalklart i deres regeringsgrundlag, og det hedder en udmelding af rigsfællesskabet og efter- følgende oprettelsen af den suveræne stat Færøerne. Men jeg er ikke uenig med statsministeren 1, at en objektiv hvidbog, der be- skriver og analyserer rela- tionerne mellem vores to lande, er det nødvendige fundament for en fornuftig debat omkring sagen med en efterfølgende politisk til den frem- tidige model for det videre samarbejde Men denne sag stillingtagen desværre vender forkert, fordi ørste fase allerede er sket, nemlig den politiske be slutning, for at man så sen ere kan gå I gang med en udredning, som selvfølgelig helst skal kunne anvendes til at gennemføre den polit- iske målsætning. Det glæder mig at høre, at statsministeren og reger- ingen og uden tvivl hele Folketinget stiller sig posi- tivt til at forhandle de frem- tidige relationer mellem landene. Men jeg har mine bange anelser om, at der netop bliver tale om et for- handlingsoplæg fra færøsk side, der har et bredt politisk grundlag bag sig og så slet ikke den brede folkelige op- bakning. Ethvert forlig ligger altid et sted mellem de to yder- fløje. Vi har på Færøerne to yderfløje: Sambandspartiet, som stort set ikke vil ændre no- get som helst, og så Repu- blikanerne, der vil have løs- rivelse hellere i dag end i morgen. Men skal vi opnå et forlig, der har sandsyn- lighed for bred tilslutning, ligger svaret et sted imellem disse to partier. Javnad flokkurin, det færøske soc- ialdemokrati, har lanceret sit forslag til ændringer. Det er et forslag, som bygger på meget store ændringer i de bilaterale forhold, men dog inden for rigsfællesskabet. I hovedpunkter går vores forslag ud på, at hjemme- styreloven bliver afløst af en ny lovgivning, som vi har valgt at kalde en selv- styrelov, en selvstyrelov, der skal stadfæste en sam- arbejdsaftale, en unions- traktat mellem Færøerne og Danmark som to selvstæn- dige og ligestillede lande i rigsfællesskab med hinand- en. Unionstraktaten skal fast- slå, at Færøernes Lagting, der repræsenterer det fær- øske folk, er højeste mynd- ighed på Færøerne. Traktat- en skal fjerne alle formelle hindringer for, hvilke sager og sagsområder der kan ov- ertages, og det betyder, at alle sager kommer under færøsk myndighed, når Færøernes Lagting beslutter det. Og når alt lovgivningsar- bejde, der vedrører Færøer- ne, udarbejdes i Færøernes Lagting, skal der selv- følgelig ikke længere være repræsentanter fra Færøerne i det danske Folketing. Den eksisterende sty rels- eslov udbygges til stadig- hed med henblik på at rum me ændringer i Færøernes styrelsesordning Vedrørende bloktilskud siger vi, at en forudsætning for en reduktion af dette må være en dokumenteret vækst i det færøske brutto- nationalprodukt. I forvejen vil dette reducere bloktil- skuddet relativt. Det af- skaffer så at sige sig selv, men dér vil det også rent faktisk kunne reduceres i kroner. Efter denne model kan bloktilskuddet reducer- es og bortfalde efter et åre- mål, uden at det får uheldige konsekvenser for den fær- øske økonomi og derved for den færøske velfærd. Hvor hurtigt det kan gøres, vil være afhængigt af væksten i den færøske økonomi. Socialdemokratiet kon- staterer, at samtidig med at kursen er sat imod politisk selvstyre, gøres det stadig mere nødvendigt, at Fær- øerne ikke bliver afsondret ved at frasige sig samar- bejdsmuligheder. Vi har brug for internationalt sam- arbejde. Vi har brug for nor- disk samarbejde, men især har vi brug for det samar- bejde, som rigsfællesskabet er ramme om. Vi ønsker at arbejde os målrettet frem mod egentligt selvstyre. Vi vil lægge alle kræfter i, at alle ændringer og nydann- elser fremmes på et trygt grundlag, med henblik på at færingerne ikke gennem selvstyre mister mere for mindre. Vi lægger afgør- ende vægt på, at der arbej- des med ansvarsfornem- melse og med fornuft frem mod et stadigt voksende selvstyre. Dette betyder blandt andet, at de økonom- iske og administrative be- tingelser skal være i orden, før overtagelsen bliver fremmet. Socialdemokratiet vil egentligt selvstyre økon- omisk såvel som politisk. Men vores fremtidige sam- fund skal bygge på de sam- me værdier, som vi altid har værdsat. Det skal ikke være et survival of the fittest- samfund, men et samfund, Jóannes Eidesgaard fólkatingsmaður der bygger pá solidaritet og mulighed for alle landets borgere. Med et sádant for- slag mener vi i vores parti, at der er skabt et grundlag for et alternativ til landsstyr ets forslag. Men desuden mener vi også, at et sådant forslag kan danne grundlag for et oplæg, der tiltrækker den nødvendige politiske majoritet. Derfor skal vores forslag ikke ses som det en- delige udspil fra vores side, for skal der blive tale om et bredt politisk forlig på om- rådet, må alle partier be- væge sig, nogle mere og andre mindre. For vi mener nemlig, som statsministeren også tilkendegav i sin tale í formiddags, at vidtgående og grundlæggende ændr- inger har afgørende ind- virkninger på samfundslivet i mange slægtled fremover. Det må ikke ske, at et nyt statsretligt system fremmes med et snævert flertal bag sig, da dette flertal let kan blive til et mindretal efter et valg. Og vi må og bør sikre os, at ændringerne í de statsretlige forhold ikke fører til en voldsom strid, der vil ødelægge det pol- itiske miljø på Færøerne i mange, mange år. Derfor var det med glæde, at jeg noterede mig, at de udtal- elser, der er kommet efter en nyligt afholdt kongres i Thorshavn om ministater og deres muligheder for selv- stændighed, alle gik på, at det måtte være et absolut krav til en folkeafstemning om landsstyrets forslag, at der skulle være et betydeligt flertal, der stemte for, for at den skulle være gyldig. Det- te blev sagt både af danske, canadiske og islandske eks- perter på området. Lad det være sagt, at enhver ændr- ing og udvikling af samar- bejdsformer inden for rigs- fællesskabet ud fra et jurid- isk synspunkt er besværlig og kompleks, mens en klok- keklar udmelding af rigs- fællesskabet juridisk er me- get enkel og ukompliceret. Men livet har jo lært os, at det ikke altid er de lette løs- ninger, der er de bedste. Den kritik, vores forslag hidtil har mødt, har mest gået på, hvad der kan lade sig gøre ud fra gældende statsret og gældende sæd- vane. Men her kan det være fornuftigt at se tilbage på hjemmestyrelovens tilbliv- else i 1948. Da var det en styreform, som man ikke kendte noget andet sted í verden, og som siden har været et forbillede for mange andre lignende ord- ninger. Almindelige kritikpunk- ter har været, at Færøerne ikke kan være et selvstæn digt og ligestillet land med Danmark inden for rigsfæl- lesskabet, da dette betyder, at Danmarks status som en- hedsstat ophører. Det er da meget muligt, at det sker, men det bør for mig at se ikke være en forhindring. Desuden er det ikke en helt ukendt teori og påstand i moderne dansk jura, at Danmark med de to hjem- mestyreordninger efter hen- holdsvis 20 og 50 års virke er gået fra at være en en- hedsstat til at være en tredelt stat. - Ft andet kritikpunkt har været, at man ikke kan til- lægge Lagtinget status som øverste myndighed, da dette er i konflikt med den danske grundlov. Men uanset hvad man disker op med af kri- tikpunkter, så bygger de alle sammen på den bestående statsret og den bestående jura. Men statsret og jura er ikke permanente konstanter. Den dansk-islandske for- bundslov fra 1918 siger i sin første paragraf, at Danmark og Island er frie og suveræ- ne stater, mens resten af loven faktisk modsiger den første paragraf, da den hen- viser ti, hvor afhængig Is- land var af Danmark. Den daværende danske stats- minister - jeg tror, det var Zahle - sagde ved behandl- ingen af loven i Folketinget, at suveræniteten med denne lov havde fået en ny defi- nition; at det, der politisk var aftalt og vedtaget, var det, der var gældende. For at gå ind i en diskus- sion som denne er det nød- vendigt, at man tror på, hvad der politisk og mor- alsk kan lade sig gøre; at man tror på, at det er polit- ikerne og de politiske afgør- elser, der danner grundlag for definitionen af den nye jura og den nye statsret. Personlig tror jeg, at hvis færøske og danske mynd- igheder er indstillet på at finde en løsning, så eksister- er den den dag, beslutning- en er truffet, selv om den i dag er ukendt.