týsdagur 6. juli 1999síða 12

12 Viðme! Sosialurin nr. 106 9. juni vidger i leidaranum tey sera vånaligu ferðsluviðurskift- ini, ið = nógvastaðni valda her í Havn. Sosialurin vil ng Vegabungur vera við, at tað eru nøkur få ung, ið bera seg skeivt at. Eg eri ivaleysur í, at um ein neyv kanning varð gjørd, heyði hon avdúkað, at tað tíðindablaðið er mangur sokallaður vaks- in, ið ber seg sera skeivt at við ov skjótari koyring. Við null-hugsjónini í huga mæl- ir Sosialurin til at gera vega- bungur á Havnargøtu fyri beinanvegin at tálma skila- leysu ferðsluni har. Longu 12. juni í Dimma- lætting nr. 108 svarar ein dulnevndur N.N. við nøkr- um fullkomuliga skeivum påstandum um, at í øðrum londum verður farið burtur frá bungum, tí tær eru heilsuskaðiligar. Sammenfatning og konklusion Veruleikin er tann mót- setti, og havi eg mínar upp- lýsingar frá danska Vejdi- rektoratet og Amtsvejvæse- net for Nordjyllands Amt. A Aalborg Universitets- senter er í 1992 komið fram til eitt slag av bungum, kall- aðar verða »modificeret si- nusbump«, sum virka sera væl og gera einki fortreð, tá ásetta ferðin verður hild- in. Frá Vejdirektoratet fekk eg nú um dagarnar at vita, at » Vores klare holdning er, at bump er bedst til fart- dæmpning«. Prógvað er eis- ini, at ávirkanin á bilførar- arnar er ikki skadilig og er innan fyri krøvini, ISO standardurin setur fyri, hvat folk tola. Frå Amtsvejvæsenet for Nordjyllands Amt havi eg eisini nú um dagarnar fingið at vita, at bungur framvegis eru besta loysnin fyri at fáa ferðina niður á eitt tolandi stødi. Higartil eru bungur gjørdar á 52 vegstrekkjum í býum runt um í amtinum, og í ár og næsta ár verða gjørd 32 strekki afturat í ymiskum býum. Har sum aðrastaðni í Danmark hava teir eisini sera góðar royndir av hækkaðum strekkjum við út- og innkoyringar, har nógv ferðsla er. Fyri tveimum árum síðani vísti eg í bløðunum á hesa loysnina sum væl nýtiliga við innkoyringina til Apo- tekið og SMS, men har er einki hent uttan fleiri van- lukkur afturat. Tað er ófat- iligt, at Tórshavnar býráð ikki letur við seg koma, tá NR. 125 - 6. JULI 1999 ein so bílig — og hartil aðra- staðni við sera góðum úr- slitum roynd loysn — er tók. Í Nordjyllands Amt er gjørd eftirmeting av roynd- unum vid vegabungum, og er hon sera positiv. Við loyvi frá eftirmetaranum fari eg at biðja blaðið prenta »Sammenfatning og kon- klusion« av eftirmetingar- frågreidingini, so åhugad kunnu sannføra seg um góðu úrslitini, sum eisini fáa býirnar har og fleiri aðrar býir í Danmark til at halda fram við at gera vegabung- ur. Sum tað sæst í nidurstød- uni, er hetta til gleði fyri oll, eisini bilførararnar. Vónandi fara okkara vegamyndugleikar at ganga í seg sjálvar og ásanna ta góðu ávirkanina, bungurnar hava á ta ótálmaðu ferðina, sum ríður mongum bygdum og býum sum ein marra. Hoyvík 28. juni 1999 Mortan Winther Poulsen Nordjyllands Amt indledte í 1992 et forsøg med etablering af bump í 12 gennemfartsbyer på landeveje og hovedlandeveje. Der er således í 1992/93etableret bumpi 10 afde 12 byer og erfaringerne fra disse byer gennemgåes i denne evalueringsrap- port. Da etableringen af bump i de 10 byer er blevet udført som forsøg, er der til projektet også knyttet et evalueringsprogram. Denne rapport er således afslutningen på forsøget. Til forsøget er anvendt en forholds- vis ny type bump, de såkaldte "mo dificeret sinusbump” med en refe rencehastighed på 50 km/t Følgende evalueringspararnetre be- handles í rapporten: Bilernes has tighed, trafiksikkerhed, bilisternes og beboernes mening om bumpene, støj og vibrationer fra bumpene, udførelsen "i marken” samt anlægs- omkostningerne ved etablering af bump Bilernes hastighed I samtlige forsøgsbyer har Amts- vejvæsenet foretaget radarhastig- hedsmålinger før og efter etablerin- gen af bump. Ydermere har amtet í samarbejde med Vejdirektoratet fået foretaget en nummerskriv- ningsanalvse i Egense, der fastlæg- ger hastighederne før og efter bum pene Alle målinger viser. at bumpene har en virkelig god hastighedsdæmpen- de effekt. Således er middelhastig- hederne for frit gennemkørende biler, som gennemsnit for alle byer- ne, faldet fr km/t til 45 km/t Som gennemsnit for byerne svarer át dette fald på 16 km/t til en hastig- hedsreduktion på 26%. På og umiddelbart efter bumpene er middelhastigheden faldet mest til 41 km/t i gennemsnit for byerne Mellem bumpene er hastigheden faldet til 47 km/t i gennemsnit Det er samtidig de hurtigste bilister, der er kommet ned i fart. Nu er der således ikke mange biler, der over- skrider hastighedsbegrænsningen med mere end 10 km/t Trafiksikkerhed En egentlig evaluering af trafiksik kerheden er ikke foretaget i denne rapport. En sådan evaluering vil kræve en "efterperiode” på mini- mum 5 år for blot at give et praj om udviklingen. Det samlede uhelds- antal i byerne er så forholdsvis lille, at udviklingen efter alt sandsyn- lighed ikke ville kunne påvises statis- tisk sikkert Erfaringsmæssigt er det dog alment anerkendt, at en hastighedsreduk- tion forbedrer trafiksikkerheden. En hastighedsreduktion fra 61 km/t til 45 km/t kan erfaringsmæssigt for- ventes at reducere antallet af trafik- uheld med 45% Om bump i sig selv kan give anled- ning til trafikuheld, foreligger der ikke dokumentation for på nuvæ- rende tidspunkt Bilisternes og beboernes mening om bumpene IEgense blev der, i forbindelse med forsøgsprojektet, iværksat et større evalueringsprogram. Bl.a. blev der den 26. august 1993 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i byen. Alle beboere i byen og alle gennem- kørende bilister fik den pågældende dag udleveret et spørgeskema ved- rørende de trafikale forhold i byen. 36% af beboerne samt 56% af bil- isterne returnerede efterfølgende spørgeskemaerne. Undersøgelsens hovedresultater, der bygger på de returnerede spørgeskemaer, var meget positive. + 79% af beboerne svarede, at tra- fiksikkerheden for cyklister og fod- gængere er forbedret + 74% af beboerne vurderer, at biler nes hastighed er blevet lavere + 90% af beboerne mener, at bru- gen af bump er en god idé i andre byer + 86% af bilisterne følte lille eller intet ubehag ved passage af bum- pene + 89% af bilisterne vurderer, at bru- gen af bump er en god idé i andre byer * En del bilister fremhæver bump- enes udformning i Egense positivt i forhold til andre bump. Støj og vibrationer fra bumpene Amtsvejvæsenets foreløbige erfa- ringer viser, at bump ikke nedsætter støjniveauet som følge af hastig- hedsnedsættelsen. Der kan dog hel ler ikke påvises en generel stigning í støjniveauet. Trafikstøjen har dog ændret sig på grund af et ændret kørselsmønster. Denne ændring kan opfattes som en stigning af de be- boere, der bor i umiddelbar nærhed af bumpene. Den mest generende støj, afsted- kommet af bumpene, er fra lastbiler med anhænger, der ved for høj ha- stighed over bumpene kan "slå” i trækket. Et enkelt sted har dette gi- vet anledning til en sådan stigning i maksimalniveauet, at amtet har be- sluttet at ændre det pågældende bumpprojekt. Beboere, der bor i umiddelbar nær- hed af bumpene, kan i nogle til- fælde mærke vibrationer i husene forårsaget af specielt tunge køretø- jer. Amtsvejvæsenets foreløbige er- faringer viser, at disse vibrationer er så små, at risikoen for bygnings- skader er forsvindende. Udførelsen "i marken” Etableringen af bump har givet an- ledning til en del problemer. I prak- sis viser det sig svært at udlægge bump, der følger den rigtige kurve. I forbindelse med forsøget er der etableret 41 bump. Af disse over- holder 29 de kvalitetskrav, som der medrimelighed kan stilles til nøjag- tigheden af udførelsen. Således le- ver knap 1/3 af bumpene ikke op til kravene og dette må siges ikke at være tilfredstillende Amtsvejvæsenet har dog fulgt pro- cessen og sammen med asfalten- treprenøren forbedret udlægnings- teknikken. De sidst udførte bump- projekter er da også klart bedre ud- ført end .de første og må siges at være udført tilfredsstillende. Amts- vejvæsenet vil også fremover følge processen nøje og sikre, at kvali- tetskravene overholdes Anlægsomkostningerne ved eta- blering af bump På baggrund af de gennemførte pro- jekterer Amtsvejvæsenet nået frem til nogle overslagspriser, som kan anvendes fremover. Et bumppro- jekt koster således overslagsmæssigt 100.000 kr./km eller 22.000 kr./ bump. Konklusion Amtsvejvæsenets erfaringer med bump er på nuværende tidspunkt så positive, at forsøget må afsluttes meden indstilling om, at bump frem- over fortsat kan anvendes som has- tighedsdæmpende foranstaltning på de overordnede veje i Nordjylland. De positive effekter, som bump gi ver, dvs. en stor hastighedsreduk- tion, forbedret trafiksikkerhed, øget tryghed for de lette trafikanter må under en samlet vurdering siges at opveje de negative effekter så som støj og vibrationer Bump er det mest effektive virke- middel til nedsættelse af hastighed- en i gennemfartsbyerne, som er en forudsætning for en forbedring af bymiljøet. Da bump samtidig er en forholdsvis billig foranstaltning, i forhold til de større ombygninger, vil mange byers problemer kunne afhjælpes ved etablering af bump. Således vil bump blive et centralt virkemiddel i en kommende hand lingsplan for gennemfartsbyerne på landevejene. I handlingsplanen vil trafiksikkerhedsproblemer, støjpro blemer og tryghedsproblemer blive vurderet i alle byerne, og der vil blive opstillet en strategi til løsning af disse problemer. For at afprøve en "Bump-løsning”, der også forsøger at afhjælpe støj problemerne, vil Amtsvejvæsenet i 1994/95 foreslå at der etableres bump kombineret med et støjsvagt slidlag i en udvalgt forsøgsby. Hlustration: Modificeret sinusbump etableret i F.gense