mikudagur 6. oktober 1999síða 3

Nr. 189 - 6. oktober 1999 Jens Pauli Heinesen tíðindablaðið virdisløntur Tað verður rithøvundurin Jens Pauli Heinesen, sum fær Mentan- arvirðislón Landsins í ár. Virðislónin, sum er 150.000 krónur. verður handað 11. oktober Mentanarvirdisløn Lands- ins verður í ár latin Jens Paula Heinesen, rithøvundi. Virdislønin er kr. 150.000,- Landsstýrismaðurin í ment- amálum letur Mentanar- virdisløn Landsins eftir til- mæli frá nevnd umboðandi føroysk listafólk. Til tess at kunna fáa Mentanarvirdisløn Lands- ins skal virðislónarevnið hava skapað listarligt livs- verk á høgum listarligum stødi ella hava skapað eitt ella fleiri listarlig avrik, ið gera, at viðkomandi má haldast at hava uppiborið ein heiður sum Mentanar- virdisløn Landsins. Nevndin, ið sambært reglugerð ger tilmæli til landsstýrismannin, sigur m. a.í grundgeving síni: — Jens Pauli Heinesen fær virdislønina fyri skaldskap sín. Hann hevur umframt hópin av stuttsøgum skrivað yrkingar, leikrit og greinir um bókmentir, list og sam- felag. Skaldsøgan er høv- uðsmiðil hansara. Í skald- skapi sínum lýsir og viðger Jens Pauli Heinesen vanda- mál í nútímans samansetta samfelag, og oftast eru list- amaðurin og listin høvuds- evnið. Stuttsøgurnar og skaldsøgurnar hjá Jens Paula Heinesen lýsa á fram úrskarandi hátt føroyska til- veru og hugsanarhátt á bygd og í bý frá 1930" árunum og til okkara dagar. Jens Pauli Heinesen hevur endurnýggjað før- oysku skaldsøgnua við Frænir eitur ormurin, ið hevur eina spennandi gongd í djarvari samanseting. Í stóru skaldsøgurødini Á ferð inn í eina óendaliga sógu hevur Jens Pauli Hein- esen givið eina djuptøkna mynd av sinni listamansins, samstundis sum skaldsøgan lýsir sosialar og mentanar- ligar fyritreytir fyri listarlig- ari menning. Mentanarvirdisløn Landsins verdur handad å almennum — håtidarhaldi, sum Undirvisingar- og Mentamálastýrið skipar fyri i Norðurlandahúsinum månakvøldiød 11. oktober kl. 20.00. Jens Pauli Heinesen, sum seinastu 28 årini hevur starvast sum rithøvundi burturav, fær nú Mentan- arvirdisløn Landsins upp á 150.000 kr 2. # Avgerðin fær avleiðingar — Men eg má eisini siga, at hvat valið hjá fóroyingum enn verður, so fær tað avleiðingar. Avleiðingar á búskaparliga ókinum, á umsitingarókinum og á samstarvsókinum. Soleiðis er tað bara. Hóast kappað ikki verðu á stokkinum, so verða nýggj bond knýtt. Men viðurskiftini broytast, segði Poul Nyrup Rasmus- sen í setanarrødu síni í fólkatinginum í gjár. Vit prenta her brotið, í viðgjórdi Føroyar: Rigsfællesskabet Færgerne Spørgsmålet om Færøernes forhold til Danmark vil komme til at sætte sit tyde- lige præg på den politiske dagsorden i dette folke- tingsår. Landsstyret fastslog i sit koalitionsgrundlag målet om oprettelsen af Færøerne som suveræn stat. Nu er Landsstyrets Hvidbog kom- met. Den belyser en række af de problemstillinger, som skal indgå i den beslutning, der skal træffes på Færøer- ne. Regeringen har det syns- punkt, at vi — i respekt for den færøske beslutning — ikke har villet gå ind i de- batten i hele den indledende og afklarende fase på Fær- øerne. På den anden side nærmer vi os nu forhand- lingsfasen. Inden vi kom- mer dertil, så finder jeg det rigtigst, at regeringen fra denne talerstol og på denne dag kommer med nogle mere principielle overveje- lser om vort grundlag for at gå ind i de drøftelser, som ligger foran os. Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at rege- ringen helst ser, at Færøerne bliver i rigsfællesskabet. Vi har i dag en rummelig hjemmestyreordning. Den er vi parate til at ændre til en selvstyreordning. En selvstyreordning, der giver Færøerne en klart defineret selvbestemmelsesret i rigs- fællesskabet. Vi vil også se velvilligt på Færøernes ov- ertagelse af endnu flere om- råder og på, at Færørene får en mere synlig placering i de dele af udenrigspolitikk- en, der særligt vedrører Færøerne. Hvis den vej, Færøerne vælger at gå, er en forny- else, en modernisering af relationerne til Danmark inden for rigsfællesskabet, er mulighederne der. Vi mener, at vi har noget at give hinanden i rigsfæl- lesskabet; en forskellighed, der udspringer af vore sam- funds egenart. Men samtid- ig en samhørighed med en fælles historie samt stærke kulturelle og familiære bånd mellem Danmark og Færøerne. Den forskellighed og den samhørighed gør os stærk- ere. Både Danmark og Færø- erne er små lande. Danmark er et lille land i forhold til resten af verden. Og Færø- erne er et lille land i forhold til Danmark. Presset på de små nation- er i verdenssamfundet er i dag langt hårdere end for blot få årtier siden. Det kræ- ver en ekstra stor indsats i dag at blive hørt, at have gennemslagskraft og få ind- flydelse. Når det så er sagt, så lad mig slå helt fast, at reger- ingen vil respektere et fær- øsk ønske om at udtræde af rigsfællesskabet. Derom skal der overhovedet ikke være tvivl. Jeg er sikker på, at partierne her i Folketinget også vil respektere et sådant ønske. Beslutningen må træffes på Færøerne og af færingene selv. Men jeg skylder også at sige, at ethvert valg har sine konsekvenser. Konse- kvenser på det økonomiske plan, på det administrative område og på samarbejds- områderne. Sådan må det nu engang være. Båndene brydes selvfølgelig ikke ov- er, og nye vil blive knyttet. Men forholdet ændrer sig. Jeg har tidligere sagt, og vil gerne gentage det i dag: Jeg håber, at den færøske beslutning vil basere sig på et bredt flertal. Det ved jeg, at også lagmanden arbejder Vit bjóða ein kaffimunn og ei for. Jeg finder det i den sam- menhæng meget positivt, at landsstyrets forhandlings- oplæg vil blive udarbejdet i samarbejde med Lagtingets Ud- landsnævn, hvor alle Lagtingets partier er re- præsenterede Færingene skal have der- es debat og finde deres stil lingtagen blandt de mulig- heder, der er for det frem- tidige tilknytningsforhold til Danmark. Det er på Fær- øerne, at dagligdagen vil blive påvirket af dette valg. Men spørgsmålet om det fremtidige forhold landene Høvi verður m. a. at royna nýggja útgávurnar hjá FORD, fáa eitt gott bilprát og eitt óbindandi tilboð - uttan at vanligi gerandisdagurin rópar eftir tær imellem er også et anliggen- de, der berører Danmark. Og det er vigtigt, at vi også her i Folketinget får en grundig debat. Regeringen vil derfor tage initiativ til en folketingsdebat, hvor partierne kan give synspunkter tilkende. Re- geringen vil herudover lø- bende kontakt til Folketinget partier under det forestående forhand- lingsforløb. Til slut vil jeg udtrykke det ønske: Uanset hvilken vej, den færøske befolkning vælger at gå, så vil vi ved fælles deres tage Poul Nyrup Rasmussen hjælp komme igennem den- ne proces på en værdig og ordentlig måde, og uden at der skabes kløfter hverken i den færøske befolkning eller mellem Danmark og Færøerne. $hugnaligt bilpråt! P/f Wenzel Akranesgøta 5 - FO 100 Tórshavn - Tlf. 313873 - Fax 311173