fríggjadagur 12. november 1999síða 22

22 Norðurlandaráðsfundurin í Stokkhólmi: KT er lykilin til framtíðina tíðindablaðið S0sIalurir — Kunningar- og samskiftistøkni og eitt marknaloysi í Norðurlondum er eitt sera týdningarmikið grundarlag fyri globaliseringini, segði Jógvan við Keldu í róðu síni á Norðurlandaráðsfundinum í Stokkhólmi Da vi ser længere end til dørtærskelen til ártusinde- skiftet, vil vi se fantastiske ændringer í den nærmeste fremtid. - Ord som regiona- lisering, informations- og kommunikationsteknologi, pasfrihed og lande uden grænser o.s.v. vil høre end- nu mere til dagens menu. Vi stiller os spørgsmålet er vi klar at tage kampen op og følge op på dette hav af tilbud og fremtidsvisio- ner. - Svaret er enkelt! - Der al være, og det er vi! Det bliver dagligt bekræf- tet, at informations- og kommunikationsteknologi- en er nøglen til og funda- mentet under fremtidens nyskabelse Nærområderne, d.v.s. de baltiske lande. St. Peters burg, Kare Murmansk bliver dagligt omtalt SK VI Yderligere tales der vidt og bredt om vore lande i Vest rden Nordatlanten. I centrum af dette ligger vore store skandinaviske venner Norge. Danmark. Sverige. r Finland og ind; lande, som er et godt g har et godt re- ver hele det euro Informations- og kom- munikationsteknologi og et grænseløst Norden er en ut- roligt værdifuld platform for globalisering. Samarbejde fra de Nord- itlantiske lande - Vestnor- den - over den skandina- viske halvø til Nærområder- ne 1 Østersølandene burde være en langt større satsning, hvor Island, Grøn land og Færøerne kunne være med, blandt andet når vi tænker på know-how in- denfor fiskeri Det, at kunne være med til at skabe, er samtidig nøg- len til udvikling i ethvert menneske og ethvert land. IT-udviklingen kræver et godt økonomisk fundament, en grundig ekspertise samt kontinuitet Det kunne derfor være på sin plads, at man fra Nor- disk Råds side nedsatte en arbejdsgruppe med specia- lister for at finde ud af, hvordan landene i Nordat lanten - Island, Grønland og Færøerne - og de baltiske lande i fællesskab kunne udvike et eventuelt fiskeri- samarbejde af høj standard, hvor man kunne lægge vægt på miljø, teknologi, udvik- ling, markedsundersøgelser og markedsføring. - Denne arbejdsgruppe kan eksem- pelvis have et år til arbejdet, og kunne arbejdet så finan- steres af Nordisk Råd. Vi ved, at skal landene i Vestnorden udvikle sig med større fart - som de har brug for - er det vigtigt, at de får nogle specifikke opgaver indenfor deres daglige eks- pertise. - Skal Nærområd- erne opleve fremgang efter det, de har været igennem dette århundrede, er det en betingelse, at de far en un- derstøttelse, der giver me- ning. Det skal også bemærkes, at da vi taler om kulturpoli- tik og socialpolitik og hen- viser disse til globaliserin- gen i Norden, er det vigtigt at se for os, således som vi »Grænseløst Nor- den«, at der ingen grænser er mellem kulturpolitik, so- cialpolitik og evhvervslivet. - Dette er alt bundet sam- men i en sund og visionær samfundsudvikling, som vi skal vænne os mere til. Det er derfor mit håb, at vi får dette indarbejdet i et medlemsforslag, som kan blive debateret og vedtaget ser et - Dette vil give det nordiske samarbejde et større ind- hold for landene i Vestnor- den - hvor man også har talt om de britiske øsamfund i nord og helt over til Canada - samt uden tvivl give en dybere mening i nærområ- derne i Østersølandene samtidig som vi får en grænseløst spektrum fra kultur over socialpolitikken og ind i et meningsfyldter- hvervsliv. Til slut vil jeg citere ud fra de satsninger, som det danske formandskab har meddelt, og hvor der står som punkt 4 på side 8. Det drejer sig om IT-samar- bejdet. Her står: »De nor- diske lande står stærkt med hensyn til informations- teknologien. Formandsskå- bet anser det dog for nød- vendigt at udvikle et nor- disk samarbejde på dette område, som er af afgøren- de betydning for fasthol- delse og styrkelse af er- hvervslivets konkurrence- kraft i et globalt perspek- tiv«. Videre står: »Et tæt nordisk samarbejde på IT- området styrker mulighe- den for at udvikle den kom- petence, der skal bære vel- Nr. 216 - 12. november 1999 = Jógvan við Keldu, løgtinsmadur Følkafloksins, er annar av føroysku limunum í Norðurlandaráðnum færdsstaterne í det nye ár- tusinde til et prioriteret ind- satsområde«. Derfor vil jeg sammen- fatte mine korte bemærk- ninger med disse ord, og at dette udmunder i et relict af kultur, socialpolitik inte greret i et bredt erhvervsliv Dan R. Petersens tale ved Nordisk Råds 51. session pg Utnorður tørv á somu menning sum Skandinavia — Í hesi kunningartíð eru vit nærindis, har tað hendir, um vit so eru i Stokk- hólmi ella í Havn. Tí vil eg heita á Norðurlandaráðið um at kanna móguleik- arnar fyri at styrkja UTnorður við hjálp av kunningartøkni, segði Dan R. Pet- ersen m. a. í róðu síni í Norðurlandaráðnum Det var med spænding jeg læste det kommende danske formandsskabs målsætning. Og forventningerne er rime- lig godt indfriet Norden er kendt for sin stabilitet, solidaritet, tryg- hed og llers de egenskaber der kendetegner vores vel- færdsmodel. Men i for- mandsskabets målsætning konstateres der, at »de nor- diske velfærdssamfund er kommet under pres, og fin- ansieringsgrundlaget svin- der ind«. Der er også risiko for »enhver har nok i sig selv politik« Vi har set tendensen de senere år: I privatiseringens hellige navn skal velfærds- samfundet bestå. Som socialdemokratisk iagttager uden storpolitisk indflydelse, men med kend- skab til socialdemokratier- nes og velfærdsstaternes hi- storie, er udviklingen skræmmende, og en kold gus puster dig i nakken. Ud- fy viklingen er trods alt et paradoks, da produktionen og værdiskabelsen stadig vokser og computerverden- en letter arbejdet. Hvordan vil udviklingen i Norden påvirke de sam- fund, hvis forbillede er Nor- den. men som ikke har nået velfærdsstadiet? Jeg håber, at de, som har morgendagens samfund i hænderne, er på forkant med begivenhedernes gang. Beslutningen om et råd af vise mænd og kvinder, der skal belyse udviklingsmu- lighederne og tendenserne i fremtidens Norden, er en nødvendighed. Og med til- fredshed og tak noterer jeg. at selvstyreområderne er re- præsenteret i dette råd. Det var den tid, da for- tjenstemedalje for lang og tro tjeneste var den største udmærkelse, og stabilitet var en forudsætning for et sundt erhvervsliv. Den tid er forbi. Informationssam- fundet kræver fleksibilitet og mobilitet. Alt for ofte ser vi fem til ti årige falde af i svinget, fordi udviklingen overhalede dem. Med stor personlig tragedie til følge. Livslang læring er en nødvendighed for den en- kelte og for erhvervslivet Derfor er det med glæde, at jeg konstaterer, at det danske formandsskab pri- oriterer livslang skoling højt. Vi i Vestnorden er stolte over at vi í vores små sam- fund har bevaret vores sprog intakt. Men presset på sprogene øger kolosalt. Derfor er det glædeligt, at det nye formandsskab vil styrke sprogforståelsen med udgangspunkt i den fælles nordiske rapport >De Umistelige<, samtidig som bevillingen til ordbøger i de små sprogområder bibeholdes på Rådets budget. Vestnorden beliggenhed og kultur forudsætter, at vi udnytter havets resourser bæredygtigt. Dette gælder båd fisk og havpattedyr. Der for er en opfølgning af det islandske formandsskabs prioriteringer af »folk og Hav i Norden< nødvendig. Vores havpattedyr er truet - ikke af fangst - men af orurening. Tungmetaller og PCB udslip fra industri- en fra fastlandet truer dyre- ivet og dermed befolknin- gerne. Derfor må den nor- diske indsats for at fremme aftaler om beskyttelse af havmiljøet prioriteres højt. En anden forudsætning for livet i Vestnorden er relationerne til vores nær- områder, Canada, Island, Skotland og Shetlands- øerne. Vi føler, at í forhold til Baltikum og Rusland, er vores nærområder nedpri- oriteret. Nævnte områder må bestemt komme under den norske kyststræknings nærområder; og da det > På ft jer! 1344? 2497458 7900: #48? 65 + 14 Í# 74444444 Føfets #4 ÞÁ 4445340 I ÁÁ íARI | A Dan R. Petersen, lógtinsmaður Javnaðarfloksins, er annar av føroysku limunum í Norðurlandaráðnum danske kongerige rækker fra Thule i nord til Gedser i syd, er vores nærområder også danske nærområder. Jeg appellerer til det danske formandskab om også at satse mod vest til gavn for hele norden. Skal Vestnorden bestå, må udviklingen gå i takt med den skandinaviske. I vores informationstid ci man tæt på begivenhederne. hvad enten man sidder í Stockholm eller i Tórshavn. Derfor en appel til Nordis Råd om at undersøge mu- lighederne for at styrke Vestnorden ved hjælp fra informationsteknologi. H en ||