fríggjadagur 10. desember 1999síða 7

Nr. 236 - 10. desember 1999 tíðindablaðið Loysn hómast á málknúti Danski uttanríkisráðharrin mælir til, at tað í eini serligari fráboðan verður sligid fast at føroysk er høvudsmål í Fóroyum. Málið eigur eisini at fáa politiska viðgerð í Fóroyum, halda fóroysku fólkatingsmenninir DÁNJAL HØJGAARD Ein serligur sáttmáli skal staðfesta, at føroysk er høv- uðsmálið í Føroyum, eins og heimstýrislógin ásetur. Hetta skal tryggja, at Fólk- atingið fær staðfest sáttmál- an um minniluta- og lands- partamál, sum Danmark longu hevur skrivað undir sum limur í Evroparáðnum. Hetta er í stuttum niður- stødan í eini semingsloysn, sum Niels Helveg Petersen, uttanríkisráðharri týsdagin sendi Anfinni Kallsberg, løgmanni. I brævinum til løgmann slær uttanríkisráðharrin fast, at tað ikki ber til, at gera undantøk fyri ein part av danska kongaríkinum. Hetta hevði máa stóðið undan evropeiska sáttmálanum, sum hevur til endamáls at verja minnilutamålini í Evropa. Umframt at liva upp til sínar skyldur í Evroparáð- num er tað umráðandi fyri donsku stjórnina, at rætt indini hjá týska minniluta num verða vidurkend, skriv- ar uttanríkisráðharrin Danska loysnin Helveg Petersen vissar løg- mann um, at føroyska málið ikki lækkar í tign, eftir at tað er komið undir evrope iska sáttmálan. Føroysk verdur framhaldi høvuds mål i Føroyum, eins og heimastyrislégin fyriskrivar. Tiskil mælir uttanrikis ráðharrin til, at „der afgives en erklæring om det færøske sprogs stilling i henhold til hjemmestyreloven for Fær øerne.” Í hesi fráboðan skal standa, at føroyskt er hon uðsmál í Føroyum Júst hvussu ein slík frá- boðan skal gerast, sigur út- spælið einki um. Men sam bært Ola Breckmann, fólk atingsmanni er ikki óhugs andi at Løgtingid kemur uppí leikin Politiska viðgerð - Uttanríkisráðharrin hevur givið okkum trygd fyri - og tað hevur forsætisráðharin váttað - at landsstýrið skal vera væl og virðiliga uppi í, áðrenn málið verður enda liga samtykt í Fólkatingi num Hvussu tað verður gjørt vert eg ikki. Ein møguleiki tykist vera, at landsstýrið kemur beinleiðis inn sum samráðingarpartnari. Hin møguleikin er at landsstýrið leggur málið fyri løgtingid, samstundis sum tað verður vidgjørt í Danmark, sigur Oli Breckmann, sum sjálvur heldur at málið eigur at fáa politiska viðgerð i Løgtinginum Eftir 1. viðgerðin i Fólk- atinginum fyrr í vikuni er málið um evropeiska sátt- málan beint í nevnd. Har eru so møguleikar fyri at gera tær broytingar, sum kunnu málknútin millum Føroyar og Danmark Það eydnaðist ikki at fáa eina viðmerking frå løg manni áðrenn blaðið fór til loy så pretingar. Føroysku fólka- tingsmenninir hava ikki ver ið avvísandi fyri danska semingsuppskounum Jóannes Eidesgaard, fólk- atingsmaður heldur, at Ed mund Joensen, fyrrverandi løgmaður, gjørdi eitt tak, tá hann í i tíð ikki beindi málið í løgtingið mis Logtingið må siga sina hugsan Viðmerkinganar frá Jóannes Eid- esgaard, tá málið um at staðfesta evropeiska sátt- málan um lands- parta- og minni- lutamál fekk 1. viðgerð í Fólka- tinginum fyrra- dagin: I bemærkningerne til kon- ventionen bliver der sagt, at spørgsmålet om Danmarks ratifikation har været fore- lagt det færøske hjemm- estyre. Her vil jeg understrege, at det er dybt beklageligt, at nuværende landsstyre, men specielt det foregående har udtalt sig på vegne af hjemmestyret, dog uden at sagen har været forelagt det færøske Lagting. Den politiske definition af, hvad hjemmestyret er, er, at hjemmestyret er Lagting og landsstyre. Og lad mig dernæst understrege, at det er en meget gennemarbejdet praksis, at samtlige kon- ventioner bliver behandlet af Lagtinget. Men den danske regering har i denne sag handlet fuld- stændig korrekt. Man har via rigsombudsmanden den 11. februar 1998 forelagt konventionen det færøske hjemmestyre med adresse hos Færøernes Landsstyre. Men så sker det, der ikke bør ske, nemlig at en lag- mand pludselig betragter sig selv som Færøernes hjemmestyre. I et brev fra 3. marts 1998, underskrevet af daværende lagmand Edmund Joensen, bliver der sagt, at Færøernes hjemmestyre ikke har noget at bemærke til, at konventi- onen bliver ratificeret med territorial virkning for Fær- øerne. Regeringen kan der- for i god tro arbejde videre med forberedelsen til frem- læggelse af konventionen her i Folketinget. Det skal bemærkes, at det var en dansk udgave af konventi onen som landsstyret fik. I udenrigsministeriet biv- er man nu enige om, at den danske oversættelse kræver nogle sproglige præciser- inger. Derfor sender rigs- ombudsmanden den 8. sep- tember 1999 konventionen på ny til udtalelse hos hjem- mestyret med samme adr- esse í landsstyret. Der bliver spurgt, om man kan tilsutte sig den nye udgave af over- sættelsen, men desuden bliver der spurgt, om den nye udgave ændrer noget ved landsstyrets tidligere holdning til konventionens indhold. Med et svar, dateret 29. oktober 1999, svarer lands- styret, at man ikke har yderligere bemærkninger Efter at den færøske pres- se fortæller, at regeringen nu vil fremlægge konventi- onen i Folketinget, går landstyret ud og siger, at det nu er talen om en utilsigtet provokation fra dansk side. Og når landsstyret i Lag- tinget i en spørgetime bliver spurgt, hvad man har svaret i landsstyrets brev af den 29. oktober 1999, så står man uvidende. Så foruden at have svaret positivt to gange til fore- pørgsler om ratifikationen, så har landsstyrets politiske opmærksomhed i denne sag været på nulpunktet. Man har kort sagt sovet i timen. Men det reelle problem er jo, at færøske politikere i Lagtinget hverken kender noget konventionen og end- nu mindre til korrespenden- cen mellem regeringen og landsstyret. Selv om konventionen kun rummer positive intent- ioner rettet mod sproggrup- per, der virkelige har pro- blemer, vil jeg dog mene, at det er unødvendingt, at vi mellem Færøerne og Danmark starter en ny politisk sprogstrid, der var overstået for mere end 60 år siden Men det er en kendsger ning, at sagen let kan ud- vikle sig til noget helt andet end det, den bør dreje sig om. Sagen kan meget nemt fár nogle politiske aspekter om bl.a. statsret. Region og regionalt sprog er fremmede begreber í Hjemmestyrelovens termi- nologi. Hjemmestyrelovens $ 11 siger: "Færøsk aner- kendes som Hovedsprog. men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige så vel som Færøsk anvendes i offentlige For- hold”. Og al lovgivning på Fær- øerne er på færøsk og i of- fentlige forhold er sproget færøsk. Derfor er konventionens ellers meget postive tiltag for regionale sprog unød- vendige Så hvad gør vi nu for at undgå, at denne uskyldige sag får lov til at udvikle sig uheldigt? Jo, mit bud er, at sagen for tredje gang bliver sendt til hjemmestyret, og så skal Lagtinget denne gang ud- tale sig Og det er meget muligt, at udenrigsministerens for- slag om at der afgives en erklæring i forbindelse med ratifikationen om det fær- øske sprogs stilling, og at det særlige beskyttelsesreg ler i pagtens afsnit III ikke finder anvendelse for det færøske sprog, er et forslag, vi kan arbejde videre med Men det er dy bt beklage ligt, at Landsstyret har handlet så klodset, som det har í denne sag, og derfor vil jeg som parlamentarik- erer appelere til Folketing- ets forståelse og overbær ml enhed. Jeg er overbevidst om, at Lagtinget vil gøre sit bedste for at finde en løsn ing Jóannes Eidesgaard, MI - allki Vágsbotnur + Tel. 31 62 06