hósdagur 10. februar 2005síða 16

16 Nr. 28 - 10. februar 2005 Forholdet mellem Danmark og Færø- erne forbliver uænd- ret, men Kallsbergs valg kan give større indflydelse TINGHELLUKRONIKK Af Hans Engell Adm. direktør, Ekstra Bladet Folketingsvalget i Danmark betød en væsentlig styrk- else af statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstre. Selv om V måtte afgive et par mandater, gik de til Foghs parlamentar- iske grundlag hos kon- servative og Dansk Folke- parti, og samlet står Fogh med et flertal i Folketinget, der ikke på noget punkt kan regeres uden om. "Socialdemokraterne og venstrefløjen har tabt yder- ligere, og det er en styrket regering, der fortsætter", sagde Anders Fogh Ras- mussen, efter at stemmerne tirsdag aften var talt op. Han forsikrede, regeringen vil søge et bredt sam- arbejde i Folketinget. Som de største af de kommende opgaver nævnte han kom- munalreformen, folkeaf- stemningen om EU-forfat- ningstraktaten, og den styrkelse af forskning og uddannelse der skal sikre velfærdssamfundet og danske arbejdsplader. HISTORISK VALG Folketingsvalget blev hi- storisk. For første gang i Danmarkshistorien lykke- des det en Venstre-mand at genvinde regeringsmagten - men samtidig kommer valget til at betyde et farvel til nogle af de mest mar- kante politiske skikkelser og lederfigurer i nyere dansk historie. I en meget stærk og følelsesladet tale meddelte socialdemokrat- ernes formand, Mogens Lykketoft, at han vil gå af og overlade scenen til yngre kræfter. "Det har stået mig klart fra begyn- delsen, at det var denne gang - det var denne gang - at jeg skulle forsøge at løfte opgaven som socialdemo- kratisk statsministerkandi- dat. Nu må partiet i god ro og orden forsøge at samle det hold, der skal løse op- gaven næste gang. Hvis I spørger, om jeg er ked af det, vil jeg sige ja. Jeg er ked af, at Danmark nu igen- nem fire år skal trækkes med en regering, der holdes oppe af Dansk Folkeparti", sagde Lykketoft i sin stærkt bevægede, markante tale. Talen indeholdt ingen an- befaling af en afløser, lige- som der heller ikke var nogen tak til fagbevægel- sen, der under valgkampen har glimret ved sit fravær. Endnu har ingen meldt sig på banen som social- demokratisk formandskan- didat, men i kulissen spø- ger den hidtidige politiske ordfører Frank Jensen, og den tidligere minister og nuværende EU-politiker, Henrik Dam Christensen. Men bredt hos socialdemo- kraterne er der en opfat- telse af, at ingen af dem rigtigt duer. Henrik Dam er end ikke valgt til Folke- tinget, og Frank Jensen viste både før og under valgkampen, at der ikke er stof i ham til en stærk socialdemokratisk parti- leder. Derimod skal man ned i den helt unge gene- ration for at finde talenter, der brænder igennem. Problemet er blot, om et så stort parti i en utrolig vanskelig periode tør satse på nye og uprøvede kræfter med den usikkerhed, det kan give. Socialdemokraterne vil de kommende uger stå over for dramat- iske valg, og en blodig intern borgerkrig lurer lige under overfladen. JELVEDS STORE AFTEN Til gengæld blev aftenen en stor sejr for den radikale Marianne Jelved, som på valgaftenen løftede sin håndtaske i sejrsglæde mange gange, da det stod klart, at partiet havde haft et fantastisk valg, der for- øgede folketingsgruppen fra 9 til 16 mandater. Hvor megen glæde Jelved får af kæmpesejren er dog tvivl- somt, for de radikale udgør ikke sammen med K og V er flertal i Folketinget. Anders Fogh har altså ikke den dobbelte flertalsmulig- hed, men må fortsat basere sig på et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Det kan hurtigt skabe frustra- tioner hos de radikale, der i generationer har været vant til at være et indflydelses- rigt parti. Nu venter der en periode uden større ind- flydelse - og formentlig et formandsskifte, hvor Mar- grethe Vestager overtager pladsen efter Marianne Jelved. SF fik et elendigt valg, og Holger K. Nielsen har bebudet sin afgang. Også her kan der ventes et internt opgør imellem de gamle og unge i partiet. Til gengæld fik venstrefløjens Enheds- liste et stort valg, og man kan forvente en langt mere markant og slagkraftig venstrefløjs-opposition med EU-sagen som et hovednummer. KONSERVATIV FREMGANG De konservative fik et godt valg med en fremgang på 3 mandater, som ikke mindst skyldtes de tre kvindelige ministre. Det er første gang siden 1984, partiet oplever vælgerfremgang - men niveauet er stadig lavt. De sidste par valg har placeret de konservative på et mandattal, der er lavere end nogensinde siden 1977. For Bendt Bendtsen er det be- kymrende, at Pia Kjærs- gaards Dansk Folkeparti er væsentlig større og at de konservative nu stabiliserer sig, men på et lavt niveau under 20 mandater. Konklusionen er derfor, at selv om der indenfor blokkene er sket visse for- skydninger, og selv om dansk politik står overfor markante lederskifter, vil Anders Fogh fortsætte kursen stort set uændret i forhold til før valget. Første store udspil bliver kom- munalreformen, der skal ændre Danmarkskortet, idet amterne nedlægges, der etableres nye stor- egioner og sker store om- lægninger af opgavefor- delingen mellem de amter, der nedlægges, kommuner og stat. Næste runde bliver EU-afstemningen, hvor Dansk Folkeparti vil gøre sig stærkt gældende. Pia Kjærsgaard fik en flot valgaften med fremgang, og hun står fuldstændig urokkeligt som Dansk Folkepartis leder. På de fleste områder vil hun uden større problemer kunne samarbejde med Anders Fogh - men i EU-politikken har hun valgt en meget skarp modstand, hvor ikke mindst afstandtagen til Tyrkiets optagelse i EU er et af hovedpunkterne. Der- for havde Pia Kjærsgaard også nedtonet sine krav om at indgå i den danske re- gering. Kjærsgaard har klogt nok valgt at satse på opbygning af en parti- organisation - både centralt og decentralt - samt en politisk platform, hvor partiet ikke bare bliver en døgnflue. EU-sagen skal bruges i den sammenhæng - først ved et kommende folketingsvalg vil hun også stille krav om minister- poster. MIDTEN VÆK Valget blev også historisk af den grund, at midten af dansk politik stort set blev udryddet. Kristendemo- kraterne røg ud af tinget, CD kom ikke ind, de radi- kale er uden indflydelse, og Minoritetspartiet blev helt til grin. I praksis betyder det formentligt, at Erhard Jakobsens gamle parti nu nedlægges, og at Kristen- demokraterne kommer ind i en stor selvransagelse. I modsætning til CD har de kristelige i Danmark en vis lokal opbakning og orga- nisation og vil formentlig overleve, men den nye partiformand, Marianne Karlsmose, viste, at hun ikke kan slå igennem - og det får formentlig konse- kvenser både for hende og partiet. ANFINN I TINGET I forhold til Nordatlanten vil situation også være uændret, selv om valget af Anfinn Kallsberg på Færø- erne kan give en større politisk indflydelse i for- hold til den nye regering end tidligere. Med en stærk lagmand, Jóannes Eides- gaard fra socialdemokrat- erne i Torshavn, og Anfinn Kallsberg i København, vil den færøske indflydelse være optimal. Kallsberg har et årelangt nært og godt forhold til den konservative Fogh fortsætter m I forhold til Nordatlanten vil situation også være uændret, selv om valget af Anfinn Kallsberg på Færøerne kan give en større politisk indflydelse i forhold til den nye regering end tidligere Socialdemokraterne vil de kommende uger stå over for dramatiske valg, og en blodig intern borgerkrig lurer lige under overfladen ”