hósdagur 10. februar 2005síða 17

Nr. 28 - 10. februar 2005 17 ed styrket mandat partiledelse - og som lag- mand fik han også et langt bedre forhold til stats- minister Anders Fogh Ras- mussen end til forgængeren Poul Nyrup. Anfinn Kalls- berg vil der blive lyttet til, og han vil med vanlig taktisk dygtighed kunne spille kortene på rette sted og rette tidspunkt. Høgni Hoydal fik et kanonvalg på Færøerne og vil utvivlsomt fortsætte linien med mange taler, spørgsmål og kommentarer i Folketinget - men uden egentlig politisk indflydel- se. Så på den måde vil de to færøske mandater være delt - den ene som højttaleren og den anden som den mere stilfærdige spiller, der har indflydelse. Ingen tvivl om, at resultatet af valget på Færøerne er modtaget med tilfredshed på Christians- borg. NORDATLANTEN På et tidspunkt i valgkamp- ens slutning viste menings- målingerne, at de fire nord- atlantiske folketingsman- dater kunne være afgørende for en regeringsdannelse i Danmark. I så fald ville det ikke have været første gang. Allerede i 1960'erne måtte Jens Otto Kragh søge hjælp fra den grønlandske Knud Hertling for at kunne fastholde regeringsmagten. Kragh fik Hertlings støtte - og Hertling blev minister for Grønland. På tilsvar- ende vis var Poul Nyrup Rasmussen i 1998 afhæn- gig af det socialdemokrat- iske mandat på Færøerne. Denne situation satte straks gang i rygtedan- nelsen hos de danske politikere. "Ingen vil få nogen socialdemokrat til at sige noget negativt om Færøerne de næste tre uger", sagde således den tidligere socialdemokrat- iske partiformand Svend Auken til Politiken, og han fortsatte: "Som valget i 1998 beviste, er der grund til at tage de fire nordat- lantiske mandater alvorligt. Det var netop et par hund- rede stemmer på Færøerne, der dengang sikrede Poul Nyrup Rasmussen flertal til fire år mere." De fleste nordatlantiske kandidater forholdt sig tavse, men der var også meldinger, som ikke var til at misforstå. Således sagde både Lars Emil Johansen fra Siumut og Kupik Kleist fra SF's grønlandske søster- parti IA, at det for dem var afgørende, hvilke indrøm- melser, de kunne opnå for Grønland, hvis deres stem- me blev afgørende i for- bindelse med en dansk regeringsdannelse. Til Politiken sagde Folkeflokk- ens Óli Breckmann: "De fire partier vil nok være lidt mere jævnbyrdige. At tiderne ikke er forfærdeligt gode på Færøerne betyder, at vælgerne ikke er lige så dristige, som når der er medvind på cykelstierne." Han håbede på, at netop udsigten til ægte rødt kunne hjælpe hans parti i valg- kampen: "Hvis man stem- mer på republikanerne eller Socialdemokratiet, går stemmen til Lykketoft. Ligesom en stemme på Folkeflokken eller Sam- bandspartiet vil være en stemme til, at den nuvær- ende regering kan fort- sætte", konstaterede han. Høgni Hoydal konstaterede derimod: "For os er det ikke afgørende, hvad Danmarks nye statsminister kommer til at hedde. Kommer vi til en situation, hvor vores stemme vil blive afgørende for en socialdemokratisk eller borgerlig regering, peger vi på det parti, som vi kan opnå de bedste for- handlingsresultater med", sagde han. Som bekendt blev valg- resultatet således, at de nordatlantiske mandater ikke får afgørende ind- flydelse på regerings- dannelsen. NORDISK DAGSORDEN Til gengæld ligger der en uafklaret politisk dags- orden i de kommende mån- eder. Ønsket om en selv- stændig repræsentation i Nordisk Råd, forhandling- erne om den lov, der skal give Færøerne større mulighed for at indgå internationale aftaler - arbejdet i den internatio- nale hvalfangst-kommis- sion, samt den fortsatte udvikling af selvstyret og overdragelse af opgaver til de færøske myndigheder vil komme til at stå helt centralt i forhandlingerne imellem København og Torshavn. Så når Anders Fogh har fået børstet støvet fra valg- kampen af sig, og de nye folketingsgrupper er sat, vender han tilbage til den samme dagsorden som for tre uger siden - herunder også væsentlige, endnu uafklarede spørgsmål i forhold til Færøerne og de færøske myndigheder. Høgni Hoydal fik et kanonvalg på Færøerne og vil utvivlsomt fortsætte linien med mange taler, spørgsmål og kommentarer i Folketinget - men uden egentlig politisk indflydelse Med en stærk lagmand, Jóannes Eidesgaard fra socialdemokraterne i Torshavn, og Anfinn Kallsberg i København, vil den færøske indflydelse være optimal ” Så på den måde vil de to færøske mandater være delt - den ene som højttaleren og den anden som den mere stilfærdige spiller, der har indflydelse ”