fríggjadagur 8. apríl 2005síða 11

Nr. 66 - 8. apríl 2005 11 (spurningur til Sjónvarp Føroya) Helgi Abrahamsen Í fleiri vikur í vetur, vóru tær uttanríkispolitisku heimildirnar og ES-for- fatningstraktatin, eitt fast evni í Degi og Viku. Kvøld eftir kvøld fingu vit hyggj- arar at vita, at um danir tóku undir við forfatnings- traktatini hjá ES, so bleiv tann danski - og harvið eisini føroyski uttanríkis- politikkurin fluttur úr Keypmannahavn til Brús- sel. Men av tí at Føroyar ikki eru partur av ES, so fór hetta at vera ein trupulleiki, og tí varð lagt upp til í sjónvarpsinnsløgunum, at føroyingar fóru møguliga at verða noyddir at yvirtaka uttanríkispolitisku heimild- irnar. Sama evnið varð eis- ini brúkt í kjaksendingum í Sjónvarpi Føroya í vetur. Tá fólkatingsval varð út- skrivað í januar, bleiv hetta sama evnið gjørt til eitt av høvuðsevnunum í valsend- ingunum. Vit í Sambands- flokkinum royndu at fáa boðskapin fram, um at talan var ikki um at flyta heimildir úr Keypmanna- havn til Brússel, men mót- vegis tí máttmikla tíðinda- miðlinum sum sjónvarpið er, megnaðu vit lítið. Tí undraði tað meg at hoyra Per Stig Møller, uttanríkisráðharra, siga í Degi og Viku tann 31. mars, at Danmark frásigur sær ongar heimildir til ES við forfatningstraktatini, men at talan verður bert um samstarv ímillum ES- londini í teimum førum, tá øll limalondini eru samd. Hann vísti í hesum sam- bandi til donsku grundlóg- ina sum sigur, at bara kong- ur (ella stjórnin, sum hann hevur tilnevnt), kann um- sita danska uttanríkispol- itikkin. Eg vil tí spyrja redaktión- ina í Degi og Viku, um øll hasi mongu innsløgini um forfatningstraktatina, sum vit sóu í tíðindasendingum, kjaksendingum og valsend- ingum í vetur, bygdu á eina misskiljing, ella er tað Per Stig Møller sum hevur mis- skilt forfatningstraktatina, grundlógina og danska utt- anríkispolitikkin? VIÐMERKINGAR Var alt ein misskiljing ? Michael Feldballe, michael@feldballe.net Det gælder for samfunds- forhold og historiske be- givenheder, som for så mange andre hændelser i verden, at en ting ikke bliver mere sand, jo oftere den bliver sagt. I denne så spændende tid for udviklingen af de dansk-færøske forhold, er der indtil flere gange blevet henvist til, hvad danske embedsfolk oplyste til FN i henholdvis 1999 og 2001. De oplysninger der hen- vises til, er første gang blevet fremstillet i artiklen kaldet "Færøerne og Grøn- land i FN dokumenter", en del af den interessante og særdeles oplysende artikel- samling den nordatlantiske gruppe i Folketinget udgav i efteråret 2004. Forfatteren til artiklen har før påske skrevet indlæg i færøske aviser, hvori han bemærker, at det må være meget få der har læst artiklen samt, at der desuden har været en begrænset debat om de fremlagte udsagn gyldig- hed. Debatten er kommet frem i forbindelse med Per Stig Møllers besvarelse på et §20 spørgsmål stillet af det grønlandske folketings- medlem Lars Emil Johan- sen i efteråret 2004. S om Bogi Eliasen påpeger i sine indlæg, er der til artiklen benyttet materiale fra FN, som de senere år er blevet gjort tilgængelig for alle via internettet. Ministerens svar Da jeg hørte om de danske embedsfolks udsagn første gang, skete det ved præsen- tationen og fremlæggelsen af artikelsamlingen og at- lantgruppens arbejde i for- bindelse med udarbejdel- sen. Jeg sendte efterfølg- ende en skriftlig forespørg- sel til først statsministeriet og siden udenrigsministeri- et, for at få afklaret om der disse steder fandtes uddyb- ende oplysninger. Efter en samtale med en embeds- mand fra statsministeriet, stod det klart, at den eneste vej for at få oplysninger om sagen, måtte gå gennem FNs arkiver. Det eneste man fra ministeriet kunne være behjælpelig med, var at oplyse om Per Stig Møllers svar. Af svaret fremgik, at den i 2001 nævnte udtalelse stod i en pressemeddelelse, som det jo også er nævnt i Bogi Eliasens artikel, men at udtalelsen i denne presse- meddelelse ikke stemte overens med de udsagn der var noteret i mødeproto- kollen. I svaret fra Per Stig Møll- er står således at "Ud- talelsen om, at grønlandere og færinger føler sig som danske, skulle være fremsat over for komiteen under FN konventionen om barnets rettigheder. Det fremgår imidlertid alene af en pressemeddelelse, men ikke af det officielle referat, der refererer det synspunkt, at grønlandere og færingerne netop ikke opfatter sig som nationale mindretal" (svar på spørgsmål nr. S. 1390, d. 14. januar 2005). Forinden har Per Stig Møller i sit svar påpeget, at selvom både Grønland og Færøerne indbydes til at deltage i arbejdt med at give periodiske rapporter til FN komiteerne, så er det Grønland der har taget en aktiv del i denne proces, hvor imod Færøern har holdt sig mere passiv. Per Stig Møller pointerer derfor i en afsluttende be- mærkning at, den uheldige formulering, som fore- kommer i pressemeddel- elsen, netop er et tegn på hvor vigtigt det er at Færø- erne deltager i internation- ale møder, for at sikre at alle nuancer bliver videre- givet korrekt til de inter- nationale komiteer. Denne slutbemærkning er jo yd- erst interessant set i lyset af de seneste dages aktiviteter, for det er netop Famjin- skjalið der er blevet ud- nævnt, som en sikring af de færøske muligheder for at give korrekte oplysninger til blandt andet FN. Men denne mulighed var således tilstede i forvejen. Mødereferatet Det lykkedes at få oplysn- ingerne på den omtalte pressemeddelelse fra uden- rigsministeriet, og under punktet "Discussion" står der i pressemeddelelsen fra FN at læse følgende, der her er oversat fra engelsk: "den grønlandske og færøske befolkning har aldrig be- tragtet sig selv som minori- teter; de betragter sig som danske" (CRC 27th session 22. may 2001, findes på: www.unhchr.ch/huricane/hu ricane.nsf). I det mødereferat som omtales i svaret fra uden- rigsministeren, finder man flere steder hvor Færøerne blive omtalt. Indledningsvis udtaler en af de danske em- bedsfolk at man beklager at det ikke havde været muligt for de selvstyrende områder Grønland og Færøerne ("autonomous governments of Greenland and the Faeroe Islands", pkt. 3), at deltage i den delegation der ved denne lejlighed skulle afgive oplysninger til FN. En af komiteens med- lemmer stiller senere under pkt. 14 et spørgsmål til den danske delegation om, hvorfor grønlændere og færinger ikke betragtes som nationale minoriteter, når dette er tilfældet for det tyske mindretal. Til dette svarer et medlem af dele- gationen under pkt. 35, at der ikke findes en defini- tion af et nationalt eller etn- isk mindretal i dansk lov- givning og at ingen minori- tet nyder specielle fordele. Det tyske mindretal i Dan- mark identificeres som sådan, med henblik på kon- ventionen for beskyttelse af nationale minoriteter, som Danmark og Tyskland var initivtagere til i 1996. Det er således vigtigt at holde fast i betydningen af udtrykket nationale mindre- tal, når en repræsentant for den danske delegation efter- følgende henviser til, at "under den danske grundlov er Færøerne og Grønland dele af det danske rige på lige fod med resten af land- et. Mens disse to dele af Danmark har et udvidet selvstyre, betragter ind- byggerne på Færøerne og Grønland sig ikke som nati- onale minoriteter" (oversat fra engelsk, pkt 46, Sum- mary record of the 699th meeting, CRC/C/SR.699, 22. may 2001, Geneva). Det kan være et spørgs- mål om tolkning, hvorledes man vælger at udlægge be- tydningen af ordet nationale minoriteter. Tilsvarende kan det diskuteres om hvorvidt det rent faktisk leder til pressemeddelelsen kon- klusion om at færinger og grønlændere føler sig som danske. Denne sidste ud- lægning findes der dog ikke belæg for i relation til mødereferatet, når det så tydeligt fremgår at begrebet nationale mindretal henviser til det tyske mindretal i Danmark, samt at det flere steder pointeres at der for Færøern og Grønland er tale om selvstyrende enheder. Andre dokumenter Nuvel, for at modgå den konklusion, som artiklen i sin oprindelige udformning leder hen mod og som er blevet senest er blevet re- fereret i Dagur og Vika d. 5. april 2005, vil jeg her he- nvise til andre FN doku- menter som taler mod den påstand, at den danske stat har givet usande og forkerte oplysninger til FN: Overfor menneskeretig- heds komiteen oplyste den danske delegation i oktober 2000 at man "med beklag- else måtte meddele at dele- gationen ikke kunne bestå af repræsentanter for det fær- øske hjemmestyre, idet alle sektioner af hjemmestyret var travlt optaget med at forberede forhandlinger om at opnå fuld suverænitet for Færøerne ("all sections of government there were busy preparing for negotiations on obtaining full sovere- ignty for the Faeroes.") (Pkt. 35, Summary record of the 1876th meeting : Denmark. 2 7 / 1 0 / 2 0 0 0 . CCPR/C/SR.1876). Til komiteen for økonom- iske, sociale og kulturelle rettigheder er den danske delegation d. 1. juli 1999 blevet bedt om at oplyse om retten til selvstyre ("the right to self-government") specielt vedrørende den på- gående debat om dette på Færøerne. (pkt. 24) Hertil svarede den danske dele- gation at "med hensyn til rettens til selvstyre, var dens udformning et emne for fortsat debat." Den danske repræsentant anså "at retten til selvstyre var en fortløb- ende proces, der kunne komme til udtryk på for- skellig måder og i forskel- lige former, blandt andet gennem udvidet autonomi. På Færøerne havde man derfor nedsat en komite, der skulle udsøge mulighederne for udvidet autonomi, speci- elt med henblik på et inter- nationalt niveau." (Pkt. 26, Summary Record of the 11th Meeting : Denmark. 0 1 / 0 7 / 9 9 . E/C.12/1999/SR.11) Overfor komiteen for eliminering af racediskrim- ination udtalte en repræ- sentant for den danske dele- gation helt tilbag i 1997 at "befolkningerne i Grønland og på Færøerne betragter sig ikke som nationale minorit- eter, men som uafhængige folk i den danske stat ("as independent peoples in the Danish State"). Den tysk- talende befolkning i det sydlige Jylland er derimod en national minoritet, som nyder bestemte relationer i forhold til resten af be- folkningen." (Pkt. 10, Sum- mary record of the 1220th meeting: Denmark. 1 8 / 1 1 / 9 7 . CERD/C/SR.1220). Det skulle gerne fremgå af ovenstående eksempler, at det i flere tilfælde er sket at man fra dansk side rent faktisk har videregivet kor- rekte oplysninger om gæld- ende forhold på Færøerne og i Grønland. Der burde hermed være givet et mere nuanceret grundlag for betydningen og indholdet af de oplysninger der er videregivet FN om Færø- erne og Grønland. For den der selv måtte ønske at kigge med i dokumenterne, kan disse findes på FN hjemmeside (www.un.org) enten under emnet "Treatise bodies database" eller slet og ret ved en almindelig søgning på ord som "Faeroe" og "Denmark". Den danske stats oplysninger til FN om Færøerne