týsdagur 5. september 2000síða 10

18 19 tíðindablaðið sosialurin tíðindablaðið sosialurin Nr. 169 - 5. september 2000 Nr. 169 - 5. september 2000 gult cyan magenta svart EYÐUN KLAKSTEIN Tíðindi úr fótbóltheiminum frættast skjótt kring Europa, og ikki minst, tá talan er um óvæntað úrslit í lands- dystum. Soleiðis var eisini sunnu- dagin - 10 ár eftir minniliga sigurin á Eysturríki - tá Før- oyar á merkisverdan hátt høvdu klárað javnleik ímóti Slovenia. Tað gekk ikki long tí áðrenn útlendskir fjølmiðlar kundu bera boð- ini um javnleikin. Danska Ekstrablaðið segði sunnukvøldið í eini yvirskrift, at tað var „Chockstart af Færøerne“, og teir halda als ikki, at tað var so løgið, at Føroyar spældu so væl ímóti Dan- mark. Ritzau skrivaði: „Der ud- brød folkefest på Færøerne søndag, da den færøske landsholdspiller Ossur Hansen i det sidste minut hamrede et frispark i målet forbi den slovenske mål- mand Marko Simeunovic. Med scoringen klarede Fær- øerne overraskende 2-2 hjemme mod Slovenien i en kvalifikationskamp til VM i fodbold.“ Ritzau slær eisini fast, at tað finnast ikki longur lættir dystir í altjóða fótbólti. Eitt bragd Íslendska Morgunblaðið kallar føroyska úrslitið ó- væntað, meðan norðmenn taka ógvusligari til. Verdens Gang skrivar, at tað var eitt bragd, at føroyingar kláraðu at javna leiðsluna hjá slo- venum eftir fáum minuttum. „Det er øyboernes største bragd siden den historiske 1-0-seieren mot Østerrike for ti år siden,“ skrivar VG. Blaðið heldur fram: „12, september 1990 vant Fær- Føroyar stóðu fyri besta avrikinum Útlendsku fjølmiðlarnir halda tað vera eitt bragd, at føroyska landsliðið kláraði javnleik ímóti Slovenia Útlendskir fjølmiðlar halda, at tað var ein sensatión, at føroyska landsliðið kláraði at javna leiðsluna hjá slovenum sunnudagin. Mynd: Álvur Haraldsen øyene sin aller første kvali- fiseringskamp mot et øster- riksk lag som kom rett fra VM-sluttspill, selv om de måtte spille «hjemmekamp- en» i svenske Landskrona. Jubileet feiret de ved å stoppe de et slovensk lag som var med i sommerens EM-sluttspill.“ Størstu hetjurnar Danska Berlingske Tidende heldur, at tað føroyska av- rikið var tað besta í lands- dystunum um vikuskiftið: „Endnu et godt resultat af landstræner Allan Simon- sens tropper, der endte med at blive de største helte af alle i weekendens europæ- iske kvalifikationskampe,“ skrivar blaðið. Sviiar halda, at tað var ein sensatión, at føroyingar megnaðu at koma afturí- aftur, eftir at hava verið aft- anfyri 2-0. „Resultatet är en av Fär- öarnas största skrällar gen- om tiderna. Den största kom när lilleputtnationen beseg- rade Österrike i Landskrona 1990 i kvalet till EM-slut- spelet i Sverige 1992. I det senaste EM-kvalet spelade Färöarna också 1-1 hemma mot Skottland. Den här po- ängen var dock en större prestation,“ skrivar svenska blaðið. Tær broytingar, sum hava verið á Sosialinum sein- astu tíðina í sambandi við prenting o.a., merkjast nú eisini á ítróttarblaðnum. Størsta broytingin er tann, at evstamarkið hjá ítróttinum nú er flutt fram, soleiðis at alt innsent tilfar skal vera okkum í hendi sunnukvøldið. Dómaraseðlarnir Í hesum sambandi fara vit eisini enn einaferð at heita á tey ymsu fótbóltsfeløg- ini kring landið um at senda okkum dómara- seðlarnar frá dystunum í 1. og 2. deild hjá monnum skjótast gjørligt. Saman við Dimmalætting sendu vit eina tílíka áheitan út til fe- løgini longu undan kapp- ingarbyrjan, men tíverri tykist tað ikki, sum um fe- løgini – við B71 sum einum einstakum undantaki – hava tikið hesa áheitanina til eft- irtektar. Tað er ikki løtuverk at gera fótbóltshagtøl, men vit halda, at tey eru neyðug fyri at umrøðan av føroyska fót- JÁKUP MØRK Fyrr í vikuni skrivaðu vit, at B36 hevði kravt, at dyst- urin móti B71 (B71 vann 4- 2) skuldi leikast av nýggj- um. Orsøkin til hetta var, at dómarin, meðan støðan framvegis var 2-2, hevði gjørt eitt somikið álvarsligt mistak, at tey í B36 mettu hetta hava ávirkan á dystin. Kappingarnevndin vísir í avgerð síni til grein 9 í »Reglur fyri dómsnevndir inna ÍSF og veriðgerð av kærum«. Í hesi verður skriv- að: »Sersambond, deildir ella dómsnevndin kunnu gera úrskurð viðvíkjandi øllum virksemi og leiki innan ser- sambandið/deildina, írok- nað tulking av lógum og samtyktum, frátikið tó: 1. At strika meistaraheiti 2. At broyta meting dóm- arans í kapping 3. Dómararns góðkenning ella ikki góðkenning av kappingarvøllu og umstøð- um« Tað er petti 2 í hesum, sum kappignarnevndin hevur hildið seg til, og metir nevndin seg við hesum ikki hava heimild til at gera na- kað sum helst við dómarans avgerð, og er málið avvíst við teirri grundgevin. B36 kærir Kristian á Neystabø, for- maður í B36, var sum so ikki bilsin um úrslitið av viðgerðini hjá kappingar- nevndini. - Kappingarnevndin hev- ur sum so ikki møguleika at viðgera kæruna, og hetta vóru vit greiðir um fram- manundan. Málið hoyrir heima í dómsnevndini, tí talan er um prinsippmál, sigur formaðurin hjá árs- talsfelagnum. Víðari segði han, at einasta orsøk til, at málið fyrst varð beint í kappingarnevndina. Eisini vísir hann á, at tað málið í Danmark, sum B3,6 vísti á í kæru síni, eisini endaði í dómsnevndini. Sostatt fer málið nú víðari í dómsnevndina, og eins og væntað, er seinasta orðið ikki sagt enn. Tað hevði tað neyvan heldur verið, um B36 hevði viðhald frá kapp- ingarnevndini. bóltinum skal vera so fullfíggjað sum gjørligt, og tað man eisini hava áhuga hjá teimum, ið varða av fótbóltinum her á landi. Onkuntíð tykist tað tó sum um feløgini ikki eru serliga áhugað í hesum. Ítróttarblaðstjórnin teldupostur: jakup@sosialurin.fo telefaks: 31 47 20 Evstamark og dómaraseðlar Nýtt evstamark hjá ítróttinum og enn ein áheitan til fe- løgini um at senda okkum dómaraseðlarnar Kæran frá B36 varð avvíst Kappingarnevndin hevur gjørt av at avvísa kæruni hjá B36 um dystin, B36, B71 Viðmerking: Tað er fongur í fólki, sum hugsar og torir at siga sína hugsan, tí uttan tey doyr demokratiið. Eitt av hesum fólkum var Sigurð Joensen sáli. Í 1976 segði hann í eini røðu: „Harraguð, danir hava tann alrastørsta áhuga av at prógva, at teir einsamallir í allari verðini, eftir at sjálvt Portugal hevur givið upp – eru menn fyri at halda tveimum kolonium, Grøn- landi og Føroyum. At hetta kemst av, at her stendur tað mest undirbrotliga, kúgaða, av monopolhandli og mis- skiltari religión spilta lítla fólk yvir fyri tí mest arro- ganta, av gomlum einaveldi og imperialismu komplett avstumpaða fólki, dønum, ja tað sigi eg“. Hetta vóru hørð orð, tað visti Sigurð, tí málbar hann seg, sum hann gjørdi. Men hygg nú, hvat hendir. Í vik- uni, sum fór, fingu vit vátt- að, at danir - sjálvt um teir væl vita, hvat ið landsstýri og 3 av hvørjum 4 føroy- ingum halda um heimastýr- islógina - beint ímóti tilráð- ing landstýrisins, hava stað- fest heimastýrislógina í ev- ropeiska sáttmálanum um minnilutamál og økismál. Teir hava við hesum givið føroyskum støðu sum minn- ilutamál í einum millum- tjóða sáttmála. Hetta er fúl imperialisma, einki annað. Eg vóni, at landsstýrið fer at mótmæla, so tað hoyrist í altjóðasamfelagnum. Tað skylda vit teimum, sum bardust fyri málinum. At so onkur sambands- maður, sum ikki kennir málsøguna, í Dimmu hevur róst hesum danska bragdi, vísir okkum bara, at søgan endurtekur seg. Her er eing- in munur á muruni, nú og fyri 100 árum síðani. Betur hevði sømt seg at at rópt: „Vaknið føroyingar, tí nú er ovboðið“. Eitt annað mál hesa vik- una snúði seg um eitt ógvu- liga fólkaligt bræv, sum ein embætismaður vegna løg- mansskrivstovuna hevur sent altjóða felagsskapi- num ST. Danski uttanríkis- ráðharrin er ikki blíður. Í einum brævi til løgmann (23.08.2000) hartar hann landsstýrið: „Færøerne er en del af det danske kong- erige, men har et vidtgående selvstyre med beføjelser hvad angår regulering af Færøernes indre anliggend- er. Hjemmestyret har ingen kompetence til at optræde på det folkeretlige plan, med mindre dette er be- myndiget af regeringen i overensstemmelse med hjemmestyreloven af 1948 og inden for rammerne af grundloven“. Danski háskúlamaðurin Poul Erik Søe fylgir væl við og hann leggur ikki fingr- arnar ímillum. Í grein í www.enmandsavisen.dk 26. august skrivar hann: „Hel- veg Petersen nu koloniherre over Færøerne. Nødvendigt med højesteretsdom om Færøernes stilling i riget efter udenrigsministerens indgreb mod færingernes demokratisk valgte regering i FN“. Og seinni: „Færøer- nes regeringschef, valgt af et lovligt flertal i et lovligt parlament, har end ikke ret til at stille FN et spørgsmål. Udenrigsministeren har stoppet den færøske hen- vendelse. Med eet slag er Færøerne gjort til en koloni, skønt Danmark netop med den gældende grundlov fra 1953 prøvede at komme ud af sin stilling som koloni- herre. Niels Helveg Peter- sen har gjort sig til koloni- herre i Atlanten“. Og seinni skrivar hann hetta: „Hen- vendelsen skyldes selvsagt, at den danske statsminister, der har Færøerne som sag- område i sit ministerium, har gjort sig til bydreng for mindretallet i det færøske lagting, hvor hans egne soc- ialdemokratiske fæller hør- er til. Hver time af regerin- gens levetid er den danske Danir sýta okkum tjóðskapin regering afhængig af netop de færøske socialdemokrat- er, for uden det færøske folketingsmedlem har stats- ministeren ikke flertal i folketinget“. Eg fari at heita á Sosialin at prenta alla greinina hjá Søe, tí hann nevnir í henni fleiri áhugaverdar spurning- ar, eisini viðvíkjandi Grøn- landi. Vit føroyingar eru at meta sum fólk við ongum viður- kendum tjóðskapi. Danska harrafólkið sigur nei, harvið verður tað. 10. desember í 1948 - sama ár sum føroyingar í heimastýrislógini verða skírdir „folkesamfund“- verður yvirlýsingin um mannarættindi kunngjørd. Grein 15 ljóðar soleiðis: (1) Everyone has the right to a nationality (Øll hava tjóðskaparrætt). (2) No one shall be arbitra- rily deprived of his nationality nor denied the right to change his nation- ality (Eingin skal tilvildar- liga missa sín tjóðskap og ongum skal verða sýtt fyri at skifta tjóðskap). Men sig, hvat ger tingið? Jú, teir skifta tak! Pól Jespersen Nødvendigt med højester- etsdom om Færøernes stil- ling i riget efter udenrigs- ministerens indgreb mod færingernes demokratisk valgte regering i FN Statsministerens skalten og valten med det færøske folk har smittet af på ud- enrigsminister Niels Helveg Petersen. Udenrigsminister- en har grebet ind mod Fær- øerne i FN. Færøernes reg- eringschef, valgt af et lov- ligt flertal i et lovligt parla- ment, har end ikke ret til at stille FN et spørgsmål. Ud- enrigsministeren har stop- pet den færøske henvend- else. Med eet slag er Fær- øerne gjort til en koloni, skønt Danmark netop med den gældende grundlov fra 1953 prøvede at komme ud af sin stilling som koloni- herre. Niels Helveg Peter- sen har gjort sig til koloni- herre i Atlanten. Færøernes landsstyre har med et lagtings-flertal, der er stærkere end den danske regerings i folketinget, hen- vendt sig til FN med et rent teknisk spørgsmål. det handler om, hvordan FNs regler for forhandlinger mellem landene er. Færin- gerne har end ikke bedt om en politisk stillingtagen, men vil kende reglerne mellem staterne. Henvendelsen skyldes selvsagt, at den danske statsminister, der har Fær- øerne som sagområde i sit ministerium, har gjort sig til bydreng for mindretallet i det færøske lagting, hvor hans egne socialdemokrat- iske fæller hører til. Hver time af regeringens levetid er den danske regering af- hængig af netop de færøske socialdemokrater, for uden det færøske folketingsmed- lem har statsministeren ikke flertal i folketinget. Nyrup Rasmussen, i for- vejen ramt af sin skandaløse omgang med færingerne, da de blev kastet ud if økon- omisk krise, er det menn- eske, der har skabt det nu- værende flertal på Færøerne for øget færøsk selvstænd- ighed i forhold til Danmark. Havde Nyrup Rasmussen ikke krænket færingerne - og siden prøvet at betale sig ud af det med skatteyder- penge i milliard-størrelse - havde der næppe i dag vær- et selvstyre-flertal på Fær- øerne. De sidste oprørs- stemmer på Færøerne blev fremkaldt af den danske statsministers optræden i hele spillet omkring øerne, Den danske Bank og det færøske pengevæsen. Statsministeren, skønt aldeles ikke uvildig, er dansk leder af drøftelserne om færøsk selvstyre og har til nu ikke haft andet at byde på end taktisk spil uden rig- este indsigt i folkelighed, hvad man da også hele tiden kan høre på hans taler. Han tør slet ikke bruge ordet folk. Han siger hele tiden mennesker - som om der ikke findes fællesskaber på jorden, men kun enkeltper- soner. Et folk er for Nyrup Rasmussen de fælles menn- esker - lige som han taler om den fælles valuta. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen er nu gået i statsministerens fælde. Udenrigsministeren hævder ifølge TV2s tekst-tv, at Fær- øerne slet ikke har ret „til at træde frem på folkerets- ligt niveau uden tilladelse fra Danmarks regering“. Udenrigsministeren gør sig dermed til koloniherre over Færøerne. Det er en bombe under rigsfælles- skabet, og det er svært at se, hvordan de efterhånden mange modstridende syns- punkter på Grønlands og Færøernes stilling i riget kan trives ved siden af hin- anden. Det bliver nødvend- igt med en sag ved højeste- ret for at få dom for, hvad der lovtilstanden i rigsfæl- lesskabet. Det lyder måske som et urimeligt krav, men man skal huske, at de nu- værende regerings-partier som de første nogen sinde har fået højesterets dom for, at de har brudt grundloven. Følgende spørgsmål må klarlægges - nogle af pol- itisk vej, de fleste af jurid- isk: 1. Nægter Danmark den færøske regering at spørge FN, fordi følge-virkningen af denne selvstændigheds- handling vil være, at Grøn- land så selv kan tage stilling til, om Thule-basen skal kunne bruges til amerikansk stjernekrig? Har den danske regering måske allerede lovet amerikanerne den ny brug af Grønland som base - som den socialdemokrat- iske statsminister H C Hansens ulovlige ja til at- omvåben i Grønland endog uden at spørge grønlænder- ne, andre partiledere eller nogen i sin egen regering? 2. Har Færøerne kun selv- stændighed, når det er i de danske flertals-partiers og regeringens interesse? Hvordan kan Færøerne folkeretligt stå uden for alle folkeafstemninger om EF og EU, når afstemningerne vitterligt er udenrigspol- itiske spørgsmål, der handl- er om afgivelse af Dan- marks selvråderet. Færing- erne skal ikke stemme om euroen 28. september, skønt de har den danske krone som fælles valuta med os, og skønt den danske grund- lovs ord om kongens ret til at slå mønt overgives til et flertal af udenlandske stat- er? 3. Hvordan kan Grønland holdes uden for folkeaf- stemninger om EU, når gældende grundlov fra 1953 lige ud siger, at Grønland er en integreret del af Dan- mark? De ord kom jo netop ind for at ophæve Grøn- lands stilling som koloni, fordi det voldte vanskelig- heder for Danmark i FN, at Danmark var koloniherre. Hvorfor nægter udenrigs- ministeren på den baggrund aldeles at udtale sig om stjernekrigs-basen i Grøn- land, skønt afgørelsen vel alene ligger hos den danske regering og det danske folk- eting, for indgrebet mod Færøernes selvstændige handling i FN skal vel tolk- es sådan? 4. Når Grønlands og Fær- øernes lovligt valgte dem- okratiske forsamlinger i virkeligheden kun ses som høvdinge-stammestyre i to danske kolonier uden mulighed for selvstændig handling i forhold til verd- en, kan lovgrundlaget for disse forsamlinger, hjem- mestyre-lovgivningen, så samtidig bruges som grundlag for at tillade de to folk ikke at deltage i rigets grundlovs-påbudte folke- afstemninger, hvor de som integrerede dele af det danske rige afgiver selvråd- eret aldeles som danskerne? 5. Skønt det er færingernes og grønlændernes ønske ikke at deltage i folkeaf- stemningerne, har fritagel- sen så et lovligt grundlag? Og vil de ud fra samme grunde kunne undlade at holde folketingsvalg, skønt grundloven siger, der skal vælges to tingfolk både på Færøerne og Grønland. Hvis færingerne end ikke kan stille FN et teknisk spørgsmål, så er Færøerne en integreret del af Dan- mark - med grundlovens or- d. Hvis færingerne ikke del- tager i folkeafstemningerne om suverænitets-afgivelse, så er Færøerne ikke helt og fuldt del af Danmark. Fær- øerne har altså - må reger- ingen mene - en mellem- stilling. Det er nøjagtigt, hvad man kalder en koloni. Og det understreges af, at koloniherren Danmark ud- øver ulovlig vilkårlig for- valtning, fordi koloniherren hele tiden selvafgør, hvor megen selvstændighed kol- onien kan lige i øjeblikket. Og afgørelsen er hele tiden til koloniherren Danmarks fordel. Det er skammeligt, at det danske folk med sin lige- gyldighed over for de nord- atlantiske folks ønske om øget selvstyre skaber mul- ighed for den danske reger- ing og folketingets flertals- partier til at drive et dob- beltspil, der gør Færøerne og Grønland til bananrep- ublikker, skønt de to mangl- er Islands varme kilder til at avle netop den frugt. Hvordan skal vi dog kun- ne tro på, at de politikere, der ikke ærligt, åbent og hjælpsomt vil bidrage til andre små folks selvstænd- ighed, netop nu kæmper for dansk selvstændighed i euro-møntunionen? Netop den danske optræden som koloniherre over for Færøe- rne viser, at i bund og grund har vi her opskriften, som den europæisk union bages efter. © Poul Erik Søe – En- mandsavisen 26. august 2000 Helveg Petersen nu koloniherre over Færøerne Tjaldrið fann eina grind eystur úr Skálhøvda seinnapartin í gjár, og hon varð hildin til í Húsavík í gjárkvøldið Umleið 50 hvalir vórðu merktir í grindini, sum legði beinini um sjey tíðina í gjárkvøldið, sigur løgreglan í Havn. Teir vóru á góð trý hundrað skinn, og tey vóru býtt í heimapartar og drápspartar. Tað var Tjaldrið, sum fann grindina um tvey tíðina seinnapartin í gjár. Tá lá hon einar sjey fjórðingar úr Skálhøvda. Grindin varð rikin inn á Húsavík, har hon var hildin til í gjárkvøldið. Sum skilst gekk drápið av tí besta. Grind í Húsavík Savnsmynd