leygardagur 18. juni 2005síða 10

10 Nr. 114 - 18. juni 2005 Nú hendir tað í Føroyum, sum er hent so mangastaðni seinastu skjótt mongu árini. Framleiðsla verður flutt úr Evropa og øðrum hálønarlondum til lond í Eystur- evropa og Fjareystri, har lønin bara er ein lítil partur av lønini í teimum meira framkomnu londunum. Eitt virki í Letlandi skal nú virka føroyskan fisk. Hetta gagnar sjálvandi flakafólkunum í Letlandi, samstundis sum føroysk flakafólk kanska fáa færri tímar. Men hetta er ikki heilt nýtt. Tann gamla Føroya Fiskasøla hevði eitt rættiliga langt áramál eitt virki, sum - so vítt vit vita - eisini virkaði føroyskan fisk frá flakatrolar- um. At umboð fyri føroysk arbeiðsfólk - og serliga flaka- fólkini - mótmæla hesi gongd er skilligt. Hesi fólk síggja, at arbeiðið gleppur teimum av hondum, og at hesi arbeiðsfólk fáa færri tímar. Inntøkan hjá tí einstaka minkar. Inntøkan hjá kommununi minkar. Og inntøkan hjá landinum kann minka, um henda gongdin vindur upp á seg, um ikki økt søluvirðið fellur til før- oyska búskapin. Sum sagt í byrjanini er henda gongdin ikki nýggj. Vit hava seinastu árini hoyrt um bæði íslendingar og norðmenn, sum flyta ráfisk til láglønarlond, t.d. Kina, at virka til lidnar verðar. Spurningurin var bara tí, nær føroyskir fiskaseljarar ella føroysk fiskavirki fóru at flyta fisk av landinum til virkingar. Hesi virkislið - arbeiðsgevaraparturin - vil óivað verja seg við og siga, at henda gongdin loysir seg bertri, tí kappingarføri er ikki nóg gott við verandi tímalønum í Føroyum, samanborið við tímalønirnar í láglønar- londum, og fyri so vítt eisini í Bretlandi og í Íslandi, har lønin er lægri, men tímakostnaðurin hjá virkiseig- arunum kanska er líka høgur kortini. Somuleiðis kunnu arbeiðsgevarar eisini verja seg við at siga, at ein slík gongd skapar dynamikk, og at kapping er góð. Áhugavert verður at hoyra, hvat búskaparfrøð- ingar siga til hesa gongd, og hvat politiski myndug- leikin heldur. Fer landsstýrið at góðtaka, at fiska-til- feingið - ogn Føroya fólks - fer av landinum í størri nøgdum til virkingar í láglønarlondum? Í øllum førum reisir henda gongdin nakrar áhugaverdar spurningar í tí altjóðagerð, sum fer fram í hesum árum. Vit skulu fáa sum mest burtur úr tilfeinginum, og spurningurin er so, um vit fáa mest burtur úr við at virka tilfeingið í Føroyum ella við at lata tað virka aðrastaðni fyri minni kostanð. Men verða samfelagsligu avleiðingarnar, at fleiri fólk í Føroyum missa arbeiði, er spurningurin, hvat loysir seg best. Tað vísir seg at vera trupult at fáa aðrar vinnur enn fiskivinnu at ganga í Føroyum. Tí ber til at fylgja áskoðanini hjá arbeiðarafeløgunum langt áleiðis í hesum álvarasama spurningi. Fiskapakkin, sum skuldi forða fyri, at ov nógvur fiskur fór óvirkaður av landinum, skuldi verið klárur, og tey nýggju tíðindini áttu avgjørt at skunda undir, at sonevndi fiskapakkin varð settur í verk, hóast onkur av samgonguflokkunum hava roynt at drála við honum. DAGSINS MEINING Sosialurin Skulu vit flyta ráfiskin av landinum at virka? VIÐMERKINGAR Sosialurin Stovnaður: 1927 Ábyrgdarblaðstjóri: Jan Müller jan@sosialurin.fo Blaðstjóri: Eirikur Lindenskov eirikur@sosialurin.fo Fíggjarleiðari: Tóki Højgaard toki@sosialurin.fo Marknaðardeild: lysing@sosialurin.fo Jonhard Hammer jonhard@sosialurin.fo Teresa Jensen teresa@sosialurin.fo Finnbjørg Nattestad finnbjorg@sosialurin.fo Blaðfólk: Áki Bertholdsen aki@sosialurin.fo Eyðun Klakstein eydun@sosialurin.fo Edvard Joensen edvard@sosialurin.fo Vilmund Jacobsen vilmund@sosialurin.fo Snorri Brend snorri@sosialurin.fo Magnus Gunnarsson maggi@sosialurin.fo Terji Nielsen terji@sosialurin.fo Anna V. Ellingsgaard anna@sosialurin.fo Eydna Skaale eydna@sosialurin.fo Ítróttur: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Terji Nielsen terji@sosialurin.fo Myndamenn: Álvur Haraldsen alvur@sosialurin.fo Jens Kristian Vang jensk@sosialurin.fo Sosialurin í Norðoyggjum: Postsmoga 231 Nólsoyar Pálsgøta 1, 700 Klaksvík tel. 458686 fax 458687 e-post: klaksvik@sosialurin.fo Sosialurin í Suðuroy: tel. 375364 fax 375464 tel. 228814 e-post: aki@sosialurin.fo e-post: dagfinn@sosialurin.fo Uppseting/prent: Uppseting: Føroyaprent Prent: Prentmiðstøðin Útgevari: Sp/f Sosialurin Avgreiðsla: Mán.-frí. 8-16 Tórsgøta 1, 100 Tórshavn Tel. 341800, Fax 341801 Postadressa: Postboks 76, 110 Tórshavn E-mail: post@sosialurin.fo lysing@sosialurin.fo lysingartorg@sosialurin.fo varp@sosialurin.fo Blaðið verður prentað mánadag-fríggjadag klokkan 1400 Lýsingar Freistir: Tekstlýsingar Størri lýsingar Lýsingartorgið Heilsanir Týsdagsblaðið Mán.kl. 10 Frí. kl. 15 Frí. kl. 12 Frí. kl. 12 Mikudagsblaðið Týs. kl. 10 Mán. kl. 15 Mán. kl. 12 Mán. kl. 12 Hósdagsblaðið Mik. kl. 10 Týs. kl. 15 Týs. kl. 12 Týs. kl. 12 Fríggjadagsblaðið Hós. kl. 10 Mik. kl. 15 Mik. kl. 12 Mik. kl. 12 Leygardagsblaðið Frí. kl. 10 Hós. kl. 15 Hós. kl. 12 Hós. kl. 12 Størri lýsingar, sum nógv arbeiði stendst av, mugu vera inni í góðari tíð og áðrenn ásettu freistir. Framíhjápláss má umbiðjast í góðari tíð. Stødd: Ein heil síða í Sosialinum er 254 mm breið og 346 mm í hædd. Breiddin á einum teigi er 39mm og rúmið millum teigarnar er 4mm. Innsent tilfar Fult navn skal vera undir innsendum tilfari. Innsendar greinar, har blaðleiðsl- an ikki er kunnað um bústað og telefonnummar, verða ikki settar í blaðið. af statsminister Anders Fogh Rasmussen Olaidag 2005 bliver en historisk dag for Færøerne - og for Danmark. Fra Olai i år er det alene en færøsk beslutning, i hvilket om- fang og i hvilket tempo man ønsker at overtage an- svaret for nye sagsområder. Fra samme dag vil Færø- ernes landsstyre - uden medvirken af den danske udenrigstjeneste - kunne forhandle og underskrive folkeretligt bindende af- taler med fremmede stater og internationale organisa- tioner. Dette er hovedind- holdet i de to love, som er resultatet af forhandlinger mellem landsstyret og regeringen, og som træder i kraft den 29. juli 2005. Vi har sammen gennemført en modernisering af rigs- fællesskabet mellem Færø- erne og Danmark. Jeg går ind for folkenes selvbestemmelsesret. Det færøske folk kan og skal selv beslutte sin fremtid. Den nye ordning, vi nu indfører, bygger på en overenskomst mellem Fær- øernes landsstyre og den danske regering som lige- værdige parter. Udvidet selvbestemmelse for Færøerne Udgangspunktet har været et fælles ønske hos re- geringen og landsstyret om at forny samarbejdsrela- tionerne mellem Færøerne og Danmark og skabe ram- merne for et udvidet færøsk selvstyre. De muligheder, der nu åbnes op for, kan få vidt- rækkende betydning for udviklingen af det færøske samfund. Bortset fra ganske få områder, hvor hensynet til rigsfælles- skabet og grundloven hin- drer det, kan Færøerne her- efter overtage samtlige sager og sagsområder. Det vil således være færøske beslutninger, om man øns- ker at overtage centrale områder som person-, familie- og arveretten, medieansvarsområdet, retsvæsenet med domstole, som de færøske myndig- heder selv opretter, krimi- nalforsorgen, politiet, den finansielle regulering og tilsyn, udlændingeområdet, det formueretlige område og folkekirken. For blot at nævne nogle af de områder, som har betydning for den enkelte borger. Beslut- ningerne om overtagelse af disse sagsområder ligger ikke længere hos regerin- gen og ikke hos Folke- tinget, men er flyttet til Færøerne. Det er regeringens op- fattelse - som deles af landsstyret - at det øko- nomiske ansvar må følge med, når et nyt område overtages. Kun på den måde bliver der tale om et reelt selvstyre. Nyord- ningen indebærer derfor, at statslig medfinansiering ikke vil være mulig ved overtagelse af nye sagsom- råder. Men der har samtidig været enighed om, at der ikke skulle reduceres i statens nuværende tilskud til Færøerne på de områder, der allerede er overtaget med bloktilskud. Det årlige bloktilskud til social- og sundhedsområderne be- røres derfor ikke af den nye lov. Færøernes udenrigs- politiske interesse- varetagelse Som et led i moderni- seringen er der på det udenrigspolitiske område nu skabt betydeligt bedre muligheder for, at Færø- erne selv kan varetage sine udenrigspolitiske interes- ser. Med loven om Færø- ernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler får landsstyret en mulighed for selvstændig udenrigs- politisk interessevaretagel- se, idet landsstyret inden for de områder, som de færøske myndigheder har overtaget, på rigets vegne selv kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og inter- nationale organisationer. Loven indeholder herud- over den udvidelse, at landsstyret på Danmarks repræsentationer i udlandet kan ansætte repræsentanter til at varetage Færøernes interesser på alle overtagne områder. Gensidig respekt Der har under behand- lingen i Lagtinget af lov- forslagene været en debat om Færøernes stilling i riget. Det er for så vidt ikke nogen ny problemstilling. Men det er nyt, at lands- styret og regeringen sam- men har bygget bro over de eksisterende meningsfor- skelle. Det er efter min mening et udtryk for den gensidige respekt, der bør herske i rigsfællesskabet. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg fuldt ud respekterer, at der kan være forskellige opfattelser af Færøernes forfatnings- mæssige stilling. Jeg hver- ken kan eller vil forhindre, at der på Færøerne er en anden opfattelse af dette spørgsmål end regeringens. Men det er samtidig klart, at regeringen må lægge sin opfattelse af dette spørgs- mål til grund. Diskussionen om Færø- ernes forfatningsmæssige stilling har et langt historisk forløb bl.a. i for- bindelse med folkeafstem- ningerne om Færøernes løsrivelse i 1946 og den nye grundlov i 1953. Jeg forstår meget vel de stærke følel- ser, som disse begiven- heder stadig kan vække i visse kredse på Færøerne. Man kan bruge mange kræfter på teoretiske diskussioner, og på hvad der er foregået i fortiden. Men jeg har ønsket at se fremad. Og den politiske realitet i 2005 er, at Færø- erne kan få det, som det færøske folk selv beslutter det. Fælles fremtid Regeringen satte sig fra starten som mål at genop- bygge det gode forhold mellem Færøerne og Dan- mark og medvirke til en fornyelse af rigsfælles- skabet og samarbejdet. De mål har vi nået. Dialogen er genskabt. Og vi har gennemført den mest omfattende ændring i rela- tionerne mellem Færøerne og Danmark siden hjem- mestyreloven i 1948. Landsstyrets og regerin- gens initiativer peger fremad og bygger på det fælles værdigrundlag, som binder vore to folk sam- men. Olaidag har en helt sær- lig betydning for det fær- øske folk. Olaidag 2005 vil få en helt særlig betydning for mig personligt. Lige- værdighed, gensidig respekt, samhørigheden mellem de to folk og vor fælles historie er for mig kernen i rigsfællesskabet. Det er derfor mit ønske, at Færøerne og Danmark på dette grundlag sammen og styrket kan gå fremtiden i møde. Et moderniseret rigsfællesskab