mikudagur 11. oktober 2000síða 9

16 17 tíðindablaðið sosialurin tíðindablaðið sosialurin Nr. 195 - 11. oktober 2000 Nr. 195 - 11. oktober 2000 På Færøerne har vi ikke så mange statuer, som der er tradition for i andre lande. Men på en absolut hæders- plads - i Torshavns centrum - lige foran et af Europas ældste parlamenter - Fær- øernes Lagting - står der en buste. Det er af en beskeden kulturperson og samfunds- iagttager, der kaldtes Ras- mus Effersøe. Rasmus Effersøe var en klog mand, som opnåede stor respekt som kulturper- son, men også som sam- fundsanalytiker. Han var kun medlem af Lagtinget i fire år fra 1897 til 1901, og det var altså før de første partier gjorde deres indtog i 1906. Men han var dog en af hovedpersonerne bag den organisation, der banede vej for en færøsk selvstyrepoli- tik. For en god orden skyld skal jeg gøre opmærksom på, at han ikke var social- demokrat. Rasmus Effersøe var med i Færingeforeningen, hvis hovedopgave på det tids- punkt, d.v.s. for ca. 120 år siden, var at arbejde for, at færøsk kultur og det færøske sprog fik sin retfærdige pla- cering på Færøerne. De første mange år var denne bevægelse ikke organiseret politisk, men blev det først senere. Som sagt - Effersøe var en klog mand, og han kunne ikke forene sig med den tendens, der ret tidligt viste sig i visse kredse af denne selvstyreorganisation med devisen, at vi skal det hele eller slet ikke noget - det ultimative eller intet, vi kan ikke stille os tilfredse med noget mindre. Og det skal ske her og nu. Rasmus Effersøe advar- ede imod denne tendens og sagde, at det var nødvend- igt, at man holdt en trend i udviklingen af færøsk selv- stændighed, som færinger kendte sig trygge ved. Hans budskab var: „Lad os sætte udviklingen i gang - lad os tage os den nødvendige tid, så opnår vi resultater - men går vi kun efter det endelige resultat, så kan det meget nemt ende med, at udvik- lingen mere eller mindre går i stå“. Rasmus Effersøe døde i 1916. Jeg har citeret ham flere gange under de ofte livlige debatter, vi har haft i Lag- tinget omkring landsstyrets løsrivelsesplaner. Og spe- cielt er det et digt, der hand- ler om en flok får, der om vinteren i megen sne er fanget oppe på fjeldet. De stakkels får kan hverken komme frem eller tilbage, for de kan simpelthen ikke blive enige om, hvilken vej, der nu er den fornuftigste. Men så pludselig dukker der en vædder op, som uden tøven eller selvransagelse byder hele flokken til at følge sig. Han føler det som sit kald at finde en vej ud af uføret. Men han er desværre så optaget af sine lederrolle, at han helt glemmer at orien- tere sig og finde ud af, hvilk- en vej, der nu er den rigtige. Resultatet er fatalt, da vædderen og hele flokken, der jo blindt fulgte ham, går ind over en bjergside, som er så glat, at de slet ikke får fodfæste, og hele flokken med vædderen i spidsen falder ud over klippekanten og ned i havet. Og netop dette digt er digtet i forbindelse med den udvikling, som Rasmus Effersøe så for sig i begynd- elsen af sidste århundrede omkring selvstændigheds- spørgsmålet. Og min på- stand, hvis vi nu skruer tid- en frem til det dagsaktuelle, har været, at jeg tydelig kan se for mig nøjagtig samme tendens, desværre. Det kan selvfølgelig være fristende for politiske magt- personer at indtage en sådan rolle som vædderen, og des- værre må vi konstatere, at hos en del af befolkningen ligger der et latent behov for at følge trop med den leder- skikkelse, der nu viser sig egnet. Vi opfatter ikke i vores hverdag forholdet til Dan- mark som en trussel mod vores overlevelse eller eksi- stens, således som nogle prøver at give udtryk for. Og selv om det ihærdigt bliver forsøgt at piske en stemning op imod Danmark for alt mellem aftalebrud og rendyrket imperialisme, så er sagen den, at den al- mindelig færing ikke op- fatter rigsfællesskabet som en belastning, tværtimod. Almindelige færinger op- fatter ikke selvstændigheden som et „enten/eller“ spørgs- mål - eller som et „sort/ hvidt“ billede. Lad os derfor tage gamle Effersøe´s tanker til os, at det er nødvendigt, at man i sådan en stor sag dyrker den brede konsensus, der er i den færøske befolkning omkring spørgsmålet. Ethvert eksperiment og ethvert forsøg bør have et formål. Man vil opnå et eller andet, som måske i det tid- lige stadie ligger i det ukendte. Man vil gerne op- nå en forbedring af tingenes tilstand. Politik er eller bør ikke være så meget ander- ledes. Man træffer beslutn- inger for at forbedre forhold- ene for så mange som mu- ligt. Politiske beslutninger bør ikke gå på, at man gerne vil skrive sit eget navn i historiebøgerne, men på, at man i den lille stue huskes i stilfærdig taknemlighed. Nationalismen har ikke nogen særlig høj prioritet i vores ideologiske model, hvorimod situationen er den modsatte hos republikaner- ne. Men før vi kaster be- folkningen ud i en folke-af- stemning, har den krav på at få svar på nogle spørgs- mål. Først og fremmest, hvilke konsekvenser vil den suveræne færøske stat få for den almindelige færings almindelige hverdag? En udtrædelse af rigs- fællesskabet er ikke for os i Socialdemokratiet et mål i sig selv, lige så lidt som ønsket om en fortsættelse i rigsfællesskabet er et mål i sig selv. Det er de samfunds- relaterede konsekvenser, der har betydning. Det er politikernes opgave at sørge for, at vi i hele diskussionen hele tiden har jordfæste, at vi ved hvad vi gør, og at vi ved, hvilken kurs, vi skal gå. Og det er heller ikke nemt at erindre folk om, at det er hverdag- ens muligheder, der tæller. Det ville være lettere at lade sig rive med af stemningen. Men hvem har egentlig sagt, at det skulle være nemt. Hvorfor tænker I ikke lige så optimistisk og positivt som republikanerne? Hvor- for skal I hele tiden minde os om det grå og det kede- lige? Hvorfor snakker I om levestandard, skattetryk, af- gifter, uddannelser, sociale ydelser, muligheder til alle o.s.v. - hvorfor snakker I ikke også om det færøske sprog, det færøske flag, den nationale identitet, olajfest o.s.v.? Jamen, det gør vi også. For os er det en selvfølge, som vi ikke bruger så megen tid på at diskutere. Intet parti på Færøerne har mere ihær- digt og ærligt kæmpet for disse værdier, end netop vores parti. Men disse er for os alt for hellige til at mis- bruge. På den anden side ser vi det som vores hovedopgave, at komme hverdagen i hu. At påtage sig rollen som den grå hverdagssamvittighed, er meget sværere end op- gaven hos dem, der følger vædderen. Vi skal formulere os meget bedre, vi skal bruge flere ord og flere argu- menter, og så er det alligevel ikke sikkert, at det lykkes. Jo, det gør det nok i sidste ende. Når det er sagt, så må jeg erindre om, at selvfølgelig bor der også i vore hjerter et brændende ønske om, at vi færinger tager fuldt ansvar af vores eget land. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Og det er da vores klare målsætning, at vi stadigt udbygger vores selvbestemmelse på alle om- råder, men for en social- demokrat vil det alligevel under normale omstændig- heder kunne vise sig fordele ved at gå ind i et samarbejde. Samarbejdsformen giver parterne i samarbejdet en fælles og gensidig styrke. Det skal ikke forstås på den måde, at vi ikke vil vide af den politiske frihed, nej tværtimod, men vi vil ikke betale en pris for den po- litiske suverænitet, der be- tyder en kraftig nedgang i den personlige frihed. Hvis den politiske frihed betyder, at valgmulighederne for tilrettelæggelsen af et aktivt liv bliver mindre for den almindelige færing, så er vi skeptikerne. Det er et rent ideologisk spørgsmål. Så enkelt er det nu engang. Det er med andre ord ikke løsrivelsen, der er afgør- ende, men det samfund, der opstår i kølvandet af løs- rivelsen. For republikaner- ne er spørgsmålet det mod- satte. For dem er løsrivelsen det som sagen drejer sig om, men samfundsforholdene bagefter, ja det må man tage, som det nu viser sig at være. Og det er vel også i sidste ende et spørgsmål om ideo- logi. Og når vi snakker om en suveræn stat, så må man tage som en selvfølge, at man selv er i stand til at forvalte alt det, der hører et moderne samfund til. Og alene på dette område mangler vi utroligt meget, og det er vigtigt, når vi går i gang med disse overtagelser, at vi så vidt muligt kan rekruttere færinger til det administra- tive arbejde. Hvis vi siger, at hele denne proces har to trin, så har vi opskriften her til trin et, som nødvendigvis må komme før vi taler om trin to. Første trin er at forberede samfundet til at stå på egne ben politisk, administrativt og økonomisk, mens trin to for os er selve udtrædelsen af rigsfællesskabet, hvis færingerne til den tid finder det som den bedste løsning. Kort sagt, er status den: at koalitionen vil udføre trin to, mens vi vil udføre trin et. Vi siger først trin et, så må tiden vise, hvad der så sker med trin to. Den afgørelse skal træffes af de færinger, som til den tid har ansvaret for det færøske samfund. Den dag kan selvfølgelig opstå, at danskernes veje og vores ændres så alvorligt, at friheden hos den enkelte færing - friheden til et godt liv - ændres så markant, at vi finder det rigtigst at skilles. Det kan ske p.g.a. udviklingen på kontinentet f. eks. p.g.a. en endnu stærk- ere dansk integrering i EU, og så kan det hurtigt vise sig, at et flertal ønsker at løsrive sig. Koalitionen siger trin to, mens trin et mere eller mindre bliver overladt til eftertiden og en ny koalition. Parolen ligner den norske med, „at det grejer sig i sjøen“. Det er den omvendte rækkefølge. Det er ikke særlig seriøst at begynde byggeriet med et rejsegilde, selv om det kan være meget festligt. Det økonomiske spørgs- mål viser sig at være svær- vægteren i de forhandlinger, der er i gang. Selv om vi ønsker, at rigsfællesskabet fortsætte, så ønsker vi en selvstændig færøsk øko- nomi. Vores forslag er, at bloktilskuddet fra Danmark bliver reduceret i et forhold til væksten i den færøske BNP. Derved kan bloktil- skuddet reduceres og bort- falde, uden at det får uheld- ige konsekvenser for den færøske økonomi og derved den færøske velfærd. Hvis vi skulle træffe den endelig afgørelse om ud- trædelse efter vores koncept, så ville vi ikke komme i samme situation som lands- styret, som har en suve- rænitetsplan, der hviler på forståelse og velvilje fra en dansk regering. Vi ville igen få den stolthed, der bør være i en sådan sag, at vi med en høflig afsked bebudede oprettelsen af den færøske stat. Men dagens politikere skal gøre det nødvendige forarbejde, så det er kun et spørgsmål om at komme i gang. Trin to afgørelsen er absolut ikke relevant på nuværende tidspunkt, og bør først være det, når trin et er udført. Et gammelt ordsprog siger, at man skal smede, mens jernet er varmt. Vi har en historisk periode i færøsk politik lige nu, for samtlige partier, inklusivt Sambands- partiet, går ind for ændring- er i forholdet til Danmark. Og det er historisk, for det er aldrig sket siden 1906. Uenigheden består i graden af ændringer, de forskellige partier ønsker. Men i og med, at samtlige partier vil flytte sig, så findes der også en fællesnævner. Den til- fredsstiller selvfølgelig ikke republikanernes ønsker om løsrivelse eller Sambands- partiet ønsker om forsigtige ændringer, men den til- fredsstiller en stor majoritet i den færøske befolkning. Min appel i forbindelse med de igangværende for- handlinger skal være, at begge parter omgås sagen med den nødvendige vær- dighed. Uanset om man er uenig i hinandens forhand- lingsudspil, så bør begge parter behandle hinandens ønsker på en civiliseret og respektfuld måde. Det skylder vi vores historiske fortid, og det skylder vi vores fremtidige sam- arbejde. Og selv om den ene part bevidst prøver at frem- provokere sammenstød og kollisioner, så bør det heller ikke give anledning til, at vi får et forhandlingsmiljø, som vi ikke kan være be- kendt med. Vi har jo be- givenhederne omkring landsstyrets brevveksling med FN og landsstyrets ønske om at møde Nato‚s generalsekretær. Og vi har episoden omkring udenrigs- ministerens udmelding om de forudsætninger og betin- gelser, der er gældende for et evt. medlemskab af Partnership for Peace, hvor landsstyret absolut ikke er enig med ministerens svar til dette spørgsmål. Alt dette burde være und- gået, hvis man havde den fornuftige dialog, der burde kendetegne vores sam- arbejdsform. En dialog, der er båret oppe af en gensidig respekt. Endelig vil jeg også komme med en appel om, at de igangværende forhand- linger ikke får lov til at trække unødvendigt ud, da den færøske politiske dags- orden stort set kun inde- holder denne sag, selv om vi burde være meget stærkt optaget af at løse andre vigtige sager i det færøske samfund. Lad os få et resultat af forhandlingerne, således at det færøske folk kan tage stilling. Og skulle det ske, at resultatet bliver forkastet, så må vi i gang med nye forhandlinger med et ænd- ret forhandlingsgrundlag. Derfor er det så vigtigt, at vi også efter de igangværende forhandling kan se hinanden i øjnene. Jóannes Eidesgaard Røðan, Jóannes Eidesgaard helt í sambandi við opningstalu forsætis- málaráðharrans Eitt úrslit vit kunnu taka støðu til Fer ráðagerðin frá 1946 at endurtaka seg? Síðani henda samgongan varð skipað við tí greiða endamáli at skipa Føroyar sum fullveldisríki, hevur danska stjórnin saman við andstøðuni (Javnaðarfl./ sambandsfl.) ikki fylgt fólkaræðisligu manna- gongdunum, av tí at hesi hava í felag strongt á til tess at fáa samgonguna at ganga frá sínum vallyft- um um sjálvstýri fyri Før- oyar, men heldur »saðla av nýggjum« og reka ein poli- tikk, ið hóvar minnilutan- um og donsku stjórnini. Poul Nyrup Rasmussen hevur latið løgmann skilja, at um samgongan broytir ætlan sína og fer at reka ein politikk, ið samsvarar við tann, ið javnaðarflokkurin stendur fyri, so verður eing- in endi á vælvildini frá danskari síðu mótvegis Før- oyum. Hinvegin, um samgongan vágar sær at reka egnan politikk, ið hon var vald uppá at reka, so skulu treytirnar gerast harðar sum grót. Hetta er dømi um, hvussu »fólkaræðisliga« »danska stjórnin/andstøðan her á landi« hugsa, tá tað ræður um veruligt føroyskt sjálv- stýri, men tað var júst hetta sama, ið hendi í 1946, tá danska stjórnin og politik- arar her á landi gingu sam- an í ráð til tess at sleppa uttan um úrslitið av fólka- atkvøðuni. Gerið ikki neyðsemju um fullveldisætlanina Andstøðan í Føroyum hevur fingið tann greiða setning frá donsku stjórnini, at hon má gera alt, ið gerast kann til tess at fáa føroyingar at ganga frá kravinum um full- veldi, men heldur taka við andstøðuuppskotinum um at gera eina ella aðra heimastýrisskipan, og teir hava eisini fingið at vita, at skipanin kann innihalda næstan hvat sum helst, bert ikki fullveldi (suverenitet). Vit kunnu eisini fáa okk- ara egnu grundlóg, um hon bert ikki stríðir ímóti teirri donsku, ið skal galda fyri alt ríkið, t.e., at okkara heimastýrisgrundlóg, ið verður ein »undirdeild« má ikki nevna orðið (suvereni- tetur). Føroyskir fullveldis- politikarar mugu ikki gera tað dáraverk, ið tað er, at gera neyðsemju um fullveldisætlanina, tí so er »slottið næstan vunnið« hjá teimum trimum »Nyrupunum«, har vit eiga teir tveir, tíverri. Um vit gera neyðsemju um nýggja heimastýrislóg Tá hetta er hent, fer danska stjórnin alt fyri eitt at seta arbeiðsbólk (»færøgrupp«) av serfrøðingum, um hesin ikki longu er settu, til tess at máa støðið undan einum framtíðar føroyskum ynski um fullveldi. Tað fer at verða gjørt bæði inanríkis, men ikki minst á internorð- urlendskum og altjóða støði. Serstakliga fer hetta at verða ein løtt uppgáva, um vit góðtaka eina nýggja heimastýrisskipan við fólkaatkvøðu, sum gevur hampiliga stóra undirtøku, av tí at tú kanst ikki góð- taka innliman í eitt annað ríki og so nøkur ár seinni iðra teg um tað og krevja sjálvstýri. ST fer eisini við tíðini at avmarka talið av fullveldis- ríkjum, so haðani fer eingin hjálp at koma seinni. Sambandsflokkarnir einsamallir um nýggja heimastýrisskipan Um tað ólukkuliga skuldi hent, at einstakir fullveldis- politikarar fara at »ridla«, sum onkur tekin eru til, og mæla til eina nýggja heima- stýrisskipan saman við javnaðar/sambandsflokkin- um, meðan »bíðað verður við fullveldinum«, ið skal koma seinni, sum tað so lokkandi fer at ljóða, so eiga fullveldispolitikarar at lata hesar vera púra einsamallar um »ráðagerðina«, av tí tá fer tað neyvan at eydnast at fáa stóra undirtøku millum fólk við fólkaatkvøðu, helst bert u.l. helmingin av velj- arunum, og tað fer danska stjórnin ikki at vera nøgd við, og fer hetta at gera framhaldandi ráðagerðina nógv truplari, og stríðið um fullveldi/sambandi fer at halda fram enn harðari enn í dag í føroyskum politikki, tí var tað ikki nóg mikið við einum lítlum meiriluta í 1946 fyri fullveldi, so kann tað heldur ikki vera nóg mikið í dag við einum lítl- um meirilut afyri sambandi ella nýggjari heimastýris- skipan. Nýggj heimastýrisskipan verður »katastrofa« Um fá ár fer tað at verða avdúkað, at nýggj heima- stýrisskipan gjørdist »kata- strofa« fyri Føroya land og føroyska fólkið, og tá verður brúk fyri politikar- um við reinum hondum. Serliga um olja av týdn- ingi verður funnin, tí tá fer danska stjórnin als ikki at vilja hoyra talan um eitt møguligt krav um fullveldi seinni. Tá verða bert aðrar umberingar og onnur gróthørð krøv sett føroyingum. Hesa støðu fer danska stjórnin at fyrireika alt fyri eitt, um nýggj heimastýrisskipan verður sett í verk. Danska stjórnin fer ikki at droyma um at lata ríkt oljuøki frá sær við tí altjóða týdningi fyri Danmark, ið hetta fer at hava við sær. Bíða bara, livst, so spyrst. Ísraelski forsætis- ráðharrin: »Um tú ikki hevur suverentitet, so hevur tú einki«. Eg haldi, at tað var hin 11. august, at Barak var í sjónvarpinum, har hann á einum fundi segði soleiðis um fullveldið (suverenitet- in): »Tá eitt fólk ikki hevur suverenitet, so hevur tað einki«. »Hví«, spurdi hann út í høllina. »Jú, tí um tú ikki hevur fullveldi, so mást tú alla tíðina taka ímóti ordrum ella boðum uttaneftir«. Hetta tók hann uppaftur fleiri ferðir við øðrum orða- lagi, so tað var týðuligt, at hesin royndi politikarin visti, hvat hann tosaði um. »Soleiðis eru viðurskift- ini ikki í Føroyum«, hoyri eg sambandsrøddir svara. Nei, einki skal vera í Før- oyum sum aðrastaðni. Her skal alt venda niður, ið aðrastaðni í heiminum vendi rupp. Tað er gamla frágreiðingin um, hví Før- oya fólk ikki fyri alt í verðini má taka stig til at gerast tjóð millum aðrar tjóðir. Jú, tjóð, men ikki enn, og hetta »enn« kemur ongantíð, verið vís í tí! Trúgva vit meira upp á danska blokkin enn á Skaparan? Vit føroyingar hava fingið fleiri tjóðareyðkenni enn flestu onnur fólkasløg, men vilja tó ikki gerast tjóð, hóast landið er bæði gott og ríkt. Trúgva vit ikki uppá, at Harrin vil varðveita okk- um sum egin tjóð? Er tað kanska tryggari at dansa um danska »blokk-gullkálvin«? Tað ljóðar annars úti í heimi, at føroyingar eru sera gudrøknir. Ja, skulu ikki standa aftan fyri granna- tjóðirnar ella kanska væl tað. Hetta er eftir mínari meting ein av størstu and- søgnunum ella »paradoks- um«, ið eg veit um. Danska stjórnin rennur undan ábyrgdini: Endamálið við teimum 4 árunum er sjálvandi at ræða føroyingar frá at taka full- veldi, men heldur kroysta eina neyðsemju oman yvir høvdið á okkum eins og í 1946: Nýggja heimastýris- skipan. Tað vita øll bæði úti og heima. Slíkt er ikki rættvíst, av ti at danir sjálvir gjørdu hesa skipan í 1948, har føryski landskassin gjørdist bundin at donskum ískoyti. Sostatt hava danir her eina serliga ábyrgd fyri føroyskum bú- skapi, og tá teir nú spæla »grótharðir«, ivaleyst eftir ráðum úr Føroyum, so av- dúkar tað eisini, hvør ætlanin við ríkisískoytinum var í 1948. Forðar føroyskum sjálvræði við vilja: Hetta, at danska stjórnin í veruleikanum rennur undan sínari fíggjarligu ábyrgd, sum hon sjálv gav seg undir sambært heimastýrisskipan- ina frá 1948 og heldur mis- nýtir skipanina til tess at leggja forðingar í vegin fyri før. sjálvstýri, man fyrr ella seinni fara at gerast al- mannakunnugt í politiska lívinum alla staðni, fyrst í Norðurlondum, men eisini víða hvar úti í heimi. Spurningurin verður tá, um tað ikki fer at koma donskum uttanríkispolitikki aftur um brekku, tá onnur kunnu vísa á, hvussu danska stjórnin í veruleikanum bar seg at viðvíkjandi føroyska ynskinum um fullveldi. Skipanin skuldi helst nýtast til at gera Føroyar so bundnar sum gjørligt at danska statinum og júst nýtast sum trýstamboð, um fullveldisynski einaferð fór at koma úr Føroyum, tí hetta er ikki peningaspurningur fyri donsku stjórnina. Um sammett verður eftir fólka- tali, so svarar 1 mia. kr. út úr danska búskapinum til 10 mill. kr. út úr tí føroyska. Føroyska »heimastýrið« nakið – sum keisarin á sinni Mong av okkum hava bill- að okkum inn, at heima- stýrið er nakað heilt serligt, men so er ikki. T.d. hevur verið greitt frá í fjølmiðlun- um, at undirgrundin er yvir- tikin, men tað er beinleiðis skeivt. Vit hava »allernådigst« fingið rættin til at standa fyri útvinningini av møgu- ligum ráevnum t.d. kolvetni úr donsku undirgrundini við Føroyar, hetta vegna danska ríkið. Sostatt er eingin »føroysk undir- grund« til í politiskum høpi, hóast tað mangan verður málborið seg soleið- is í fjølmiðlunum. Um danski landsluturin Føroyar verður vælhavandi av møguligum ríkidømi, so byggir hetta alt ríkið upp til- svarandi. Sostatt var einki í vegin fyri, at danska stjórnin gav t.d. amtsráðnum á Born- holm somu loyvi at vinna møgulig ráevni út har, sum okkara løgting hevur fingið her. Føroyska málið sett í 2. røð av donsku stjórnini: Fáur mundi droyma um, at danska stjórnin fór at stað- festa í evropeiskum sátt- mála, at føroyskt ikki kann javnmetast við onn- ur tjóðarmál, og tað ger hon mitt í samráðingunum um før. sjálvstýri. Hetta sýnir betur enn nakað annað, hvussu vís danska stjórnin er í, at tað fer at eydnast at kroysta eina nýggja heimastýrislóg niður yvir okkum føroy- ingar. Nú hevur føroyskt mist nógv av síni tign, tá tað í bindandi sáttmála er stað- fest, at føroyskt ikki er annað enn eitt »minniluta- mál« í danska ríkinum, javnsett við týskt í Suður- jútlandi. Mær vitandi, so hava týskarar ikki so mikið sum »heimastýri«, har teir búgva. Alt hetta skuldi henda í tí Harrans ári 2000. Hevði tað verið stutt eftir aldarskiftið 1900, so hevði eg skilt tað. Brævið til ST Talsmaður fyri donsku stjórnina segði stutt eftir, at gitna brævið var kunnugt, at um føroyingar skuldu sleppa at senda brøv til ST, so máttu bornholmarar eisini sleppa at gera hetta, tí teir høvdu uttan iva okk- urt at tala við ST um eisini. So er tað sagt. Danskir stjórnartalsmenn meta okkum saman við »Bornholms Amt«. Man hetta vera tað, ið føroying- ar flestir hugsa um, tá talan er um hitt »víðagitna før- oyska sjálvstýrið«? Tó má eg siga, at hetta undrar als ikki meg. Tí í veruleikanum er »sjálv- stýri« ikki til. Antin hevur tú óavmarkað sjálvstýri, ella hevur tú als einki sjálvstýri. Nakað heilt annað er so tað, at sjálvstøðug lond kunnu gera sínámillum av- talur til fyrimuns fyri báðar ella fleiri partar, ið á summ- um økjum avmarka teirra sjálvstýri, meðan sáttmálin er galdandi. Slapp ikki at tosa við Nato-aðalskrivaran: Á natofundinum í Íslandi varð rættiliga avdúkað, hvussu lítið heimastýrið er ílatið, tá sjálvt Føroya løg- mansembæti ruddiliga varð sett upp á »rætta lítla pláss sítt«. Danska stjórnin vísti hes- um okkara hægsta fyrisit- ingarliga starvi so lítla virðing, at løgmanni varð sett mark fyri, hvønn hann slapp at tosa við, hóast Før- oyar vóru í nógv størri vanda fyri at gerast álops- mál undir »kalda stríð- num«, enn Danmark nakr- antíð var. Slíkt er sjálvstýri, sanni- liga! Mong onnur dømi av líknandi slag kunnu nevn- ast, ið sýna, hvussu lítið okkara sokallaða sjálvstýri hevur uttan á sær. Takið við skiftistíðini upp á 4 ár: Vit mugu taka við skiftis- tíðini upp á 4 ár, tí eitt er vist, at treytirnar verða ikki lagaligari seinni, heldur tvørturímóti. Danska stjórnin vil í veruleikanum ikki geva Føroyum fullveldi. Tað mugu øll hava skilt. Seinni um t.d. 10 ár finna teir upp á aðrar harðari treytir og undanførslur móti fullveld- inum. »Grova arbeiðið« við ræðumyndunum her heima í Føroyum fer sama andstøða at gera tá eins og nú fyri donsku stjórnina. Míni ráð skulu tí vera: Takið við skiftistíðini upp á 4 ár. Latum okkum sýna donsku stjórnini, at tað veruliga eru »Knotur í før- oyskum kongum«, og at hetta er ikki nakað, ið vit bert syngja um, tá høvur er frótt av »fullum maga« við okkurt veitsluborð. Asbjørn Lómaklett Lesarabrøv Til fótbólts við juristi Kappingarárið er lokið! VB hevur vunnið, tað skerst ikki burtur! Tillukku VB. Men søtðið hevur eisini verið so lágt í ár – og GÍ, B36, B68 og onnur lið vóru so óbegrípiliga fitt at lata VB vinna! Men hvussu verður nú við komandi kappingarárið? At løgmaður og lands- stýrismenn ikki vita, hvat teir hava sagt, fyrr enn sak- førarnir hava talað, er so ein søk. Og stakkals stýrisskipan- arlógarfedrar, sum eru í somu støðu: »Manus man- um lavat!« Men at fótbóltssamband- ið selur eina kappingarskip- an – uttan at vita, hvat stendur í henni, tað má av sonnum sigast at vera lágt støði! Hví eru UEFA-reglur ikki galdandi í Føroyum? Hvar er sovandi (fjórða) statsvaldið? Amerikanarar eru tiltiknir fyri at siga »Okur hittast í rættinum«. Skal nú hvørt mál, skotið á føroya vølli, og hvør fótbóltsdómur til viðgerðar í Føroya Rætti? So verður stuttligt at lesa bløðini komandi ár! Hugsið tykkum til: »VB vann á Toftum, har oraklið býr, men teir høvdu eisini góðar sakførarar við!« Við ítróttarkvøðu. Arnfinnur Thomassen