mikudagur 26. oktober 2005síða 16

16 Nr. 204 - 26. oktober 2005 Sosialurin hevur heitt á Jørn Astrup Hansen, fyrr- verandi stjóra í Føroya Banka um at viðgera aktu- ellar vinnupolitiskar spurn- ingar í trimum komandi kronikkum í Vinnusíðunum. Triðja kronikkin verður prentað í dag. VINNSUSÍÐU- KRONIKKIN Jørn Astrup Hansen D er tales for tiden meget om en pri- vatisering af de mange hel- og halvoffent- ligt ejede virksomheder på Færøerne. Der tales i øv- rigt mere, end der handles. Det kan imidlertid nok forekomme, at debatten har været forholdsvis overfladisk. Meget tid er gået med at diskutere ind- retningen af en (færøsk) aktiebørs. Ind imellem dukker der buzz words op, som for en tid tiltrækker sig opmærksomheden. Gennemsigtighed f.eks. Ret beset drejer hele privatiseringsprocessen sig vel om, hvordan færøsk erhvervsliv i fremtiden skal være ejet, og hvem der skal eje færøsk erhvervsliv. Overvejende har vi imid- lertid været mest optaget af selve privatiserings- processen: Hvordan hjælp- er vi landsstyret og de offentlige fonde af med ejerskabet til virksomhed- erne. Derimod har der ikke været mange overvejelser om, hvem der herefter kan/skal/vil eje færøsk erhvervsliv. Og det turde da nok være en væsentlig overvejelse, som der er al mulig grund til at gøre sig kvalificerede overvejelser om. Privat ejerskab til færøsk erhvervsliv er ikke nogen given ting. Vi har på Færøerne ikke nogen stærk tradition for privat ejerskab. Det findes, ja vist. Men det har vel næppe været hovedreglen, og ofte har det private ejer- skab alene udviklet sig i ly af særlige forudsætninger. Mest udtalt i fiskeriet, hvor egenkapitaldannelsen til dels er en funktion af den frie adgang til fiske- ressourcerne. Fra korporativt ejerskab til fondseje Indtil krisen ramte os først i 90'erne, var store dele af færøsk erhvervsliv i kor- porativt ejerskab. I mange selskaber kunne man finde landsstyret, kommuner, fagforeninger og medar- bejdere blandt aktionærer- ne. Og var landsstyret ikke at finde blandt aktionær- erne, holdt landsstyret med meget rummelige garantier ofte en betragtelig del af den reelle ejerrisiko. Ofte var ejerskabet økonomisk svagt funderet, og sædvan- ligvis var det ikke ejer- skabet som sådant, men snarere et ønske om at fremme beskæftigelsen lokalt, der havde bragt aktionærerne sammen. Hvad man nu end måtte mene om det korporative ejerskab, er det næppe en model, der opfordrer til gentagelse. Da det korporative ejer- skab først i 90'erne kollap- sede, fik vi de erhvervs- drivende fonde baseret på offentlig kapital. Bevares, vi havde på Færøerne længe kendt til erhvervs- drivende fonde: Føroya- grunnurin var en af slag- sen. Men nu overtog Fíggingargrunnurin og Framtaksgrunnurin i hurtig rækkefølge begge banker- ne, en snes fiskefabrikker (der senere blev til Føroya Fiskavirking) og Føroya Fiskasøla, der i den kor- porative æra havde spillet den helt centrale rolle. Den korporative ejerskabs- model havde spillet fallit. En æra var forbi. En ny æra - fondsejet - var i færd med at tage over. Der skal mere til end en fondsbørs Helt tilbage i 1997 udkom en redegørelse om etabler- ing af et færøsk aktie- marked. Landsbankin og Framtaksgrunnurin havde taget initiativ til redegørel- sen. Landsbankin tog i 2000 det næste skridt og gjorde sig til drivkraften i P/F Virðisbrævamarknaður Føroya, der - efter et langt tilløb - i marts 2004 indgik en samarbejdsaftale med den islandske fondsbørs (ICEX) om notering af færøske værdipapirer. Det vil herefter være muligt at lade færøske værdipapirer optage til notering på en særlig liste på børsen i Reykjavík, og Virðisbræva- marknaður Føroya vil på en hjemmeside drage om- sorg for, at al relevant in- formation om værdipapirer optaget på denne særlige liste er tilgængelig på færøsk. Så vidt så godt. Men det er vel et lidt beskedent resultat af syv års arbejde. Færøske virksomheder har når som helst i denne syv års periode - helt uden medvirken af Virðisbræva- marknaður Føroya - kunnet lade deres aktier optaget til notering i Reykjavík. Eller for den sags skyld i København eller London. Med notering i København var vi vel i øvrigt sluppet for al besværet med hjemmesiden! Hele arbej- det i og omkring Virðis- brævamarknaður Føroya har haft en slagside. Arbejdet har været orien- teret ensidigt mod det tekniske indhold af en fondsbørs. Der har været for lidt fokus på efter- spørgselssiden. Det er jo ikke nok, at landsstyret har en håndfuld virksomheder til salg, og at vi har on-line adgang til en teknologisk avanceret fondsbørs. Nogen skal jo købe aktier- ne. Helst til fornuftige priser. Og nogen af køber- ne måtte vel gerne være færinger! Der skal andet og mere end en fondsbørs til for at skabe et velfun- gerende aktiemarked. For lidt opmærksom- hed på købersiden Men heller ikke de polit- iske myndigheder synes at have gjort sig synderligt mange overvejelser om, hvilke kræfter der kunne tænkes at være interesseret i at erhverve de virksom- Aktivt ejerskab efterlyses