mánadagur 9. januar 2006síða 13

Nr. 6 - 9. januar 2006 13 VIÐMERKINGAR I august måned sidste sommer stod jeg på Vaglinum sammen med en stor skare og modtog processionen, der kom fra den første homoseksuelle kongres holdt på Færøerne. Det var tydeligt at deltagerne i pro­cessionen var forbavsede over, at der stod så mange mennesker og modtog dem.  Det rørte mig meget at for­ nemme, at denne gruppe af udstødte ikke forventede at blive godt modtaget. De for­ ventede faktisk ikke, at deres medmennesker var villige til at bruge et par eftermiddags­ timer på at vise vi var soli­ dariske med deres situation. Det gik op for mig at de homo­ seksuelle færinger aldrig for­ venter at blive accepteret af deres medborgere i deres eget fædreland. De håber på accept, men forventer den ikke.  Det gik op for mig, at dette land, der rutinemæssigt vælter sig i selvros, hvergang der bliver smuglet en bibel over den kinesiske grænse eller det giver en skærv af overfloden til en katastrofe i Østen, ikke formåede at mønstre et hjerte stort nok til at acceptere og værdsætte en gruppe færinger født og opvokset her. En gruppe har haft den skæbne på et enkelt punkt at falde uden for normaliteten.  Kulturlandet Færøerne? I debatten om homoseksuelles rettigheder på Færøerne har de fundamentalistiske kristne ført ordet med salvelsesfulde røster i menigheder og medier, hvor de har slænget om sig med bibelcitater og fordøm­ melser mod de homoseksuelle. De har sammenlignet homo­ seksuelle med pædofile og påstået at landet kommer ud i ulykke hvis loven, der skal beskytte de homoseksuelle mod diskrimination, bliver ved­taget. Selv vores folke­ valgte kulturminister har med sine udtalelser forsøgt at kaste skyldfølelse på færinger der er homoseksuelle, ved at påstå at det bliver Færøernes van­ skæbne, hvis homoseksuelle tiltag bliver støttet af landets myndigheder. Intolerancen. Den kristne hetz er fyldt med forstenede fordomme og mang­lende viden. Ingen tager sig af de udsagn som de homoseksuelle selv kommer med, men alle har travlt med at bedyre hvor elsket de homo­ seksuelle er på Færøerne, sam­ tidigt med de samme funda­ mentalister nedgør de homo­ seksuelles levevis. De kredser ivrigt om de fysiske detaljer under bæltestedet selvom en homoseksuel er et helt men­neske som de selv. For ek­sempel er alle homofoberne meget ivrige efter at focusere på det anale samleje. Jeg for­ står ikke trangen til disse fanta­ sier. Det ville svare til at hver gang jeg tænker på Jenis av Rana, Mogens Tilsted Christ­ ensen eller Jógvan á Lakjuni så skulle jeg tænke på dem liggende på lagenet i dydig missionærstilling. Deres senge­gymnastik interesserer mig ikke, men derimod er jeg meget oprørt over deres stillinger som missionærer, hvor de har travlt med funda­ mentalistisk at fordømme and­erledes tænkende og mindre­talsgrupper med den truende sorte bog i hånden.  Jeg mener de fundamental­ist­ iske kristne på samme måde som pædofile skulle forhindres i at skade andre mennesker med deres verbale tilsvining. Deres fordømmelser af homo­seksuelle, grundet i en for­mørket og fortidig bibel­for­ tolkning, er alvorlig psykisk terror mod en i forvejen sårbar gruppe. Seksuel diskrimination, et emne af allerstørste vigtighed  De fundamentalistiske kristne har ikke haft væsent­ ligt modspil fra alle de mode­rate kristne og andre samfundsborgere. Der er alt for mange mennesker, der har forholdt sig tavse i debatten trods det at de ikke tilslutter sig hetzen mod de homoseksuelle.  Jeg tror der er alt for mange der endnu ikke har indset, at emnet om diskrimination af de homoseksuelle er af allerstørste vigtighed for det færøske samfund. En vig­tighed der strækker sig langt ud over det faktiske indhold i lovforslaget om seksu­el orientering. Hvis vi til­lader diskriminering af seksu­elle minoriteter er følge­virkningerne disse: - Bibelen styrer de færøske love.  Når bibelens ord er udslags­ givende for udformningen af de færøske love gør dette Færøerne til et kristen­ fundamentalistisk samfund. I så fald er det færøske rets­ samfund sammenligneligt med for eksempel de funda­ mentalistiske muslimske lande, der insisterer på at have Koranen som lovgrundlag. Denne religionskontrol er uforeneligt med en moderne statsform og det vil ikke i læng­ den være muligt at udvikle et tidssvarende færøsk lovværk, hvis en 2-3000 år gammel beduinmanual hele tiden skal holdes i ed. Bibelfocuseringen begrænser simpelthen det fær­øske samfunds evne til at klare sig selv i fremtiden. - Landflygtighed accepteres som et politisk og administrativt redskab. Befolkningsgrupper, som det politiske system på Færøerne ikke vil acceptere eller betale til, er nødsaget til at forlade deres fædreland. Som regel flytter de til Danmark. Det danske samfund bliver såle­ des brugt som buffer for en konfliktsky og uansvarlig ført politik i det færøske lagting. Før var det de psykisk syge, der blev exporteret. I dag er det de homoseksuelle. Land­ flygtighed bliver brugt til at løse samfundsproblemer med. Jeg vil tro at der bor ca. 1500 homoseksuelle fær­ ing­er i udlandet (se fakta­ box) og det udgør et alvor­ ligt forklaringsproblem for det demokratiske sy­stem på Færøerne. - Den færøske talentmasse formindskes.  Det er sandsynligt at en manglende demokratiserings- og modernitetsudvikling af­holder kvalificerede per­ soner fra at bosætte sig på Færøerne. Blandt andet vil mange unge, der er færdig med deres uddannelse, tøve med at flytte tilbage, hvis samfundet fortsat insisterer på at være lukket, umoderne og intolerant. Det er imidlertid disse folk der skal bringe landet på omgangshøjde, mentalt og økonomisk, i den voksende globalisering og konkurrence med omverdenen. Hvis disse kvalificerede mennesker undlader at vende tilbage er det en ond cirkel, fordi jo færre der bosætter sig her med nye indfaldsvinkler til den færøske virkelighed, des langsommere går moderniseringsprocessen.  - Færøernes image som et snæversynet og tilbagestående samfund bibeholdes. Dette har først og fremmest konsekvenser for færinger i ud­landet, der på samme måde som efter firserkrisen nu føler at de må holde lav profil med deres færøske op­rindelse. Et homofobisk stempel er sat på dem alle af en lagtingsbeslutning, uan­set deres egen personlige mening. Og hvis udenlandske menneske­rettig­heds­organisa­ tioner går ind i sagen til forsvar for de færøske homoseksuelle vil det skade Færøernes om­dømme langt frem i tiden. Borgerne i homoFObia - de moderate, der tier og samtykker. Jeg forventer ingen tole­ rance fra de kristen-funda­ mentalistiske kredse på Fær­øerne. De har for længe siden deponeret deres sunde fornuft på intole­ran­ cens alter begrundet i en selvmodsigende tekst­sam­ ling fra fortidens tåger.  Men jeg forventer en villighed fra moderate kristne og andre fornuftige folk her i landet til at acceptere menneskelig variation og derfor give plads til deres homoseksuelle landsmænd og kvinder. Imidlertid ser det ud til at de moderate kristne og andre fornuftige færinger ikke har indset, at sålænge de lader rabiate fundamentalistiske kristne dominere debatten, så vil det sige at de selv tier og samtykker. Hovedparten af folk på Færøerne fremstår desværre som homofobiske tilhængere ved stiltiende at nægte homoseksuelle be­skyttelse mod chikane. De er der­for alle fuldgyldige borgere i homoFObia - indtil de har sagt noget andet og bevirket en politisk ændring. Færøerne = homoFObia Jeg savner et klart signal fra en majoritet af færinger og fra det officielle Færøerne om at det er strafbart at chikanere og nedrakke folk på grund af deres seksuelle orientering. Det skylder vi den udsatte gruppe, der nu i mange år har følt sig uvelkommen i deres eget land, enten ved at være tvunget til at leve hele deres liv på halvt blus eller set sig nødsaget til land­f­lygtighed. Indtil dette klare signal kommer må man betragte den færøske befolkning som homofobisk.  Jeg tænkt mig at bruge begrebet “homoFObia” og udbrede det så meget som muligt. På min hjemmeside www.olewich.com <http:// www.olewich.com>  kan der downloades filer med teksten “homoFObia”, der kan bruges til at udprinte plakater eller klistermærker lige til at sætte bag på Mazdaen. Det er muligt at nogle føler sig stødt på nationalfølelsen og finder det provokerende, men disse billeder er et udtrykt for den faktiske situation på Færøerne. Sådan ligger landet. www.olewich.com Er du borger i homoFObia? Accepterer du at 1500 færinger er i landflygtighed? OLE WICH 1500 færinger i landflygtighed.  Jeg har altid hørt tallet ca. 6% som den “rigtige” procent­del af befolkningen, der er homoseksuelle. Nogle folk, der er meget engageret på homoseksuel levevis siger 10%. De folk, der er meget homofobiske siger 1% og vil helst sige 0% ved at gøre homo­seksuali­tet til en sygdom man kan helbredes for.  Jeg tror 10% er alt for meget og har derfor besluttet at regne med at under “normale” omstændigheder er tallet er ca. 3%. Dette er det tal jeg bruger i mine argu­mentationer. Det svarer til at man kan regne med at der er én homoseksuel for hver to små skoleklasser og det kan vi alle forholde os til, når vi tænker tilbage.  Hvis vi siger der er ca. 48000 folk, der betragter Færøerne som det land de stammer fra og har mest tilknytning til. Det er jo lavt sat. Så vil det sige at mindst 1440 færinger er homoseksuelle. For nemheds skyld siger jeg ca. 1500 eftersom ovenstående tal er konservativt sat. Yderligere skal man tænke på at tallet ændrer sig efter det omgivende miljø. I fængsler er det meget højt, i strengt restriktive samfund er det lavt og i liberale miljøer er det sådan midt imellem, tæt på det naturgivne niveau. Det har været fremført at de unge homoseksuelle flytter på grund af forøgede chancer for at finde partnere i større byer og det kan vel være. Der er imidlertid et liv efter ungdommen og det ser ikke ud til at homoseksuelle par har lyst til at investere i en fælles tilværelse i et land, hvor det er lovligt at blive diskrimineret på grund af seksuel orientering. Ingen har lyst til at flytte hjem for at leve deres voksenliv på Færøerne. Næsten en femtedel af alle færinger er påvirket af homohetzen. En anden ting, som Sonja Jógvansdóttir har gjort opmærksom på, er de homoseksuelles nære familie. De må under de nuværende forhold undvære deres familiemedlem, der bor i udlandet. Hvis vi siger at der er i gennemsnit 6 familiemedlemmer pr. homoseksuel, giver det op til en femtedel af Færøernes befolkning, der er påvirket af homoseksuelles landflygtighed. FAKTA