mánadagur 18. september 2006síða 21

Nr. 179 - 18. september 2006 21 tíðindi Bjarni Åkesson Filholm Foto: Filholm Det var en mørk og storm­ fuld nat. Vinden blæste i stormstyrke og hylede om­ kring skibet som tusind for­­pinte sjæle fra Helvede. Sø­en var voldsomt urolig, og bølgerne slog ind over skib­et. Besætningen og kap­ taj­nen var udmattet og for­ frosne efter næsten en hel måned på søen. Skibet var lige blevet blæst ind mod en stejl klippekyst på Færøerne, og nu var vejr og vind ved at knuse det mod fjeldet. Alt virkede håbløst. Det var Nytårsaften 1707. Det hele var ellers begyndt så godt. Det stolte skib ”Norske Løve” fra Dansk Ostindisk Kom­pagni var under stor festivitas afsejlet fra Køben­ havn i begyndelsen af dec­ em­ber måned 1707 med dest­inati­onen Trankebar. Skibet var lastet med guld, som skulle bruges til at købe varer for ude i Ostindien. Men alt gik galt fra første færd. Alle kræfter så som stormvejr, kulde, lynnedslag, og mørke havde sluttet sig sammen for at forhindre ”Norske Løve” i at nå sit mål i Ostindien. Skibet blev ramt af flere lyn, hvor flere besæt­nings­ medlemmer mistede livet, siden brækkede masterne og røg overbord. Herefter var skibet ikke manøvredygtigt. Skibet blev dernæst med sin dyrebare last om bord af vind og sø drevet mod nord - mod Shetland - mod Færøerne - mod kulden og mørket. Det er i korte træk nogle af elementerne i den dramatiske historie om den stolte danske Ostindiefarer ” ”Norske Løve”, som strandede så sørge­ligt på Færøerne. Da jeg selv har færøsk bag­grund, har jeg altid kendt denne autentiske historie om en brik af den spændende danske kolonihistorie, som udspandt sig på Færøerne. Så fik jeg den idé, at det kunne der skrives en bog om. Materiale og efterretninger om hændelsen blev fundet, og manuskriptet tog hurtigt form. Et forlag var oven i købet yderst interesseret i at udgive bogen. Nu manglede jeg kun il­ lustrationer, og så gik turen naturligvis til Færøerne. Rejsen til Færøerne i Norske Løves kølvand blev selvfølgelig foretaget med skib. Hvad ellers? I begyndelsen af juli måned stævnede jeg sammen med min familie og vores lille blå bil ud fra Hastholm havn om bord på skibet ”Norrøna.” Sørejsen var berammet til at vare halvandet døgn. Det blev en rigtig god tur og på næsten alle måder meget ulig den rejse, som Norske Løve havde foretaget 300 år tidligere. Det slog mig flere gange under rejsen. ”Nørrona” var et stort og velfungerende skib med lyse og velindrettede ka­hytter, så man var godt indkvarteret. Der var rige muligheder for at købe ind i skibets velassorterede but­ikk­er og spise i skibets tre forskellige restauranter. De store promenadedæk gav os mulighed for at nyde en fredelig sommerlig Nord­ atlant, som på denne rejse var så blikstille, at det føltes som om, skibet bare gled henover et spejl. Fred og ro og lysere og lysere nætter På et tidspunkt nåede vi Shetland, og skibet sejlede så tæt på øerne, at vi kunne se bygderne, husene og folk stå og vinke til os inde fra land. Næste morgen anløb vi Tórshavn. Vi genfandt vor­es bil på vogndækket og kørte ud i Tórshavns morg­en­trafik. Vi skulle bo på Hotel Føroyar, som lå oppe på fjeld­et med god udsigt over hele Tórshavn og Nólsoy. I receptionen stod den søde og servicemindede Eydfrid, og tog imod. Den første dag brugte jeg til at vise fruen og ungerne Tórshavn. De var meget im­ponerede. Dagen efter talte jeg med de to færøske aviser om min kommende bog om ”Norske Løve.” Norske Løve et skib og et begreb, der fylder meget i den færøske nationale bevidst­hed, så det var ikke underligt, at aviserne gerne ville skrive et par artikel dels om skibet og dels om én, som vovede at give sig i kast med en bog om ”den hellige gral.” Jeg måtte heller ikke glemme, at jeg jo var på Færø­ erne i ”embeds medfør.” Det gjaldt om at finde illustra­ tioner til bogen. Jeg havde 10 dage førend turen gik til­ bage til Danmark igen, så nu gik jagten ind. I Tórshavns smukke hvide trækirke hænger klokken fra ”Norske Løve” og kirke­ skibet samme sted er en 300- år gammel model af Norske Løve. Modellen blev lavet af et af de taknemmelige be­sætningsmedlemmer fra skibet og skænket til kirken som votivgave. Alt blev fotograferet fra alle vinkler og opløsninger. Lederen af Færøernes Natur­historiske Museum, Dorete Bloch inviterede mig til Velbastad for at fotografere den bilæggerovn, som hun ej­er, og som ligeledes stammer fra Norske Løve. Selve stedet hvor Norske Løve strandede hedder Lambi og ligger på Østerø. Jeg havde en aftale med Magn­us Rasmussen, som boede i Lambi. Han ville gerne fortælle mig om sted­et og ”the scene of the crime.” Vi kørte fra Tórshavn mod Lambi en meget blæsende dag. Vinden ruskede godt i vores bil, mens vi kørte. Sommetider blev den blæst sidelæns på sporet. Det græns­ede til at være lidt for dramatisk for min kone. Ungerne jublede. Vi nåede til Lambi, blev modtaget af Magnus og var siden ude på fjeldsiden ovenover stedet, hvor Norske Løve strandede. Lige her var det altså sket for 300 år siden. Magnus vidste en masse om forliset. Det var heldigt, at jeg mødte ham. Han havde også et bord fra ”Norske Løve.” Blitzen kom på overarbejde. Det blæste noget, og regn­ en styrtede ned, mens vi var på fjeldsiden. Et kvad beretter om Norske Løves forlis, og mens jeg stod her med mit fotografiapparat og be­tragtede sceneriet, kunne jeg levende forestille mig, hvorledes det kunne være foregået. En kold stormende dec­embernat for 300 år siden. Lyden af bølgerne mod skibet og efterfølgende knust træ. Synet af den genn­emblødte, udmattede og forskræmte besætning i mørket. Mange søfolk var om­ komm­et under selve tur­en fra København, men hele den resterende del af besætn­ ing­en blev reddet ved forliset ved Færøerne. Et kvad ”Norske Løve” beretter om begivenheden, og samme kvad slutter med at besætningen takker det færøske folk for deres modige redningsindsats og den venlighed og gæstfrihed det siden viste de forkomne søfolk fra ”Løven.” Da vi kom tilbage til Magn­ us varme hus, havde hans kone Eydna dækket bord til stor frokost. Denne episode understreger sammen med mange andre, at den færøske gæstfrihed lever i bedste velgående. På vej tilbage til Tórshavn lagde vi ind til bygden, Gøtu. På museet ”Blásastova” her sås en stol fra skibet. Jeg fik en snak med muse­um­ s­lederen og et par britiske sø­fartsinteresserede turister. Da turen gik tilbage til Danmark om bord på Norr­ øna, havde vi lige checket ind i vores kahyt, da der blev banket på døren. Udenfor stod en færøsk kvinde, som rakte mig en billed-cd-rom. Hun og hendes familie havde hørt om Norske Løve – projektet og ville gerne bidrage med et par fotos af en stol og et bord, som de ejede. Møblerne stammede fra Norske Løve. Jeg blev meget overrasket og glad. Hele rejsen havde nærmest været et eventyr med gode oplevelser og stor venlighed alle steder. Alt var lykkedes, illustrationerne var i hus, vejret havde artet sig fra forskellige sider og de færøske familiemedlemmer, venner og bekendte var besøgt. Sørejsen tilbage til Dan­ mark var også denne gang en ren rekreativ oplevelse. Eneste skønhedsplet: Vi lagde ind i Lerwick på Shetland om natten, men måtte ikke gå i land, desværre. Jeg har tidligere ofte hjemme i Danmark fortalt min kone og børn om mit barndoms Færøerne, men de har altid troet, at jeg overdrev, når jeg først kom i gang med barndoms- og ungdomsminderne. Nu efter rejsen, siger de, at jeg ikke har overdrevet det mindste. Tværtimod. ”… og hvornår skal vi af sted igen?” Bogen om ”Norske Løve” udkommer i begyndelsen af oktober på Forlaget Nauti­ lus. Til Færøerne i kølvandet på »Norske Løve« Kirkeskibet, Norske løve, Tórshavn Kirke Mathilde, Mette og Bjarni på promenadedækket om­bord på Norrøna umiddelbart før afrejse fra Hanstholm  Klokke fra Norske Løve, Tórshavn Kirke Ovnside fra ”Norske Løve” Foto: Filholm Lambavík, her nedenfor strandede ”Norske Løve.” Skæret ”Ketil” ses tydeligt