fríggjadagur 3. november 2006síða 12

12 Nr. 213 - 3. november 2006 Nu har Jógvan á Lakj­ uni så ved to korte be­gi­ venheder i København prøv­et den situation som homoseksuelle har tålt i mange år på Færøerne: ”At blive moppet.” Følelsen er nøj­agtig den samme, for­ di Jógvan udtrykker at han føler sig uretfærdigt be­handlet. Forskellen er bare at han tør tale om det, det gør de homoseksuelle ikke. De homoseksulle bliver uretfærdigt moppet til alle tider af bibelsvingende folk som Jógvan, men Jógvan har kun prøvet at blive mop­ pet et enkelt døgn, først af kritiske færinger på Bryggen, siden af nordiske politikerkollegaer i Nordisk Råd, med relevante spørg­ mål fra demokrater om hans meget tvivlsomme bibelbaserede politik. På en eller anden måde må jeg jo indrømme ved sådan begivenhed, at det den et tegn på at der findes en højere retfærdighed et sted. Jeg synes det er en guds lykke at vores kul­ turminister på denne måde fik mulighed for at komme på uddannelsesrejse til Dan­ mark. Det var tiltrængt. Man må håbe for ham at han af denne prøvelse vil se lyset og lære lidt næstekærlighed, ydmyghed og derved omsider indse, at man ikke skal brænde­ mærke uskyldige folk med bibelsk bål og brand. Godt kulturministeren ikke er bøsse Ser det så ud til at Jógv­an á Lakjuni har lært noget? Nej, nej! Han ud­tryk­ ker harmdirrende at han sande­lig føler sig uret­fær­ digt behandlet når andre folk holder ham holdt fast på hans borgerlige og menneskeretslige for­pligt­ elser som lag­tings­medlem og minister. Han bliver tillige over­ ordentlig fornærmet og rea­ gerer ved at tage den gamle udslidte nationalistiske trumf frem og sige: ”Dansk­ ir miðlar hava seinastu vik­urnar miðvíst roynt at seta Føroyar í ringt ljós, tí tað dámar teimum best.” Har man en elendig bold­ behandling kan man altid gå efter manden, hvis man ellers har lav nok moral til det. Hvor er det godt at Vor­ herre ikke satte Jógvan á Lakjuni på jorden som bøsse. Det havde han slet ikke haft tålmodighed til. Jógvans fiksede statistikker Og så står Jógvan á Lakj­ uni oven i købet og praler i Nordisk Råd med at Fær­øerne er det bedste land at bo i. Selvom han udmærket ved, at han selv er et aktivt led i et landflygtighedssystem, der groft udnytter at den ugudelige danske stat tål­ modigt og næstekærligt tager mod alle de udstødte folk, som det superkristne færøske samfund ikke har kærlighed nok til at rumme. Systemet som Jógvan benytter sig af er: ”Først skræmmer vi alle de folk væk vi ikke bryder os om, og så undersøger vi om resten er tilfredse.” Så er det ikke ikke sær­ lig svært at få gode stati­ stikker, som Jógvan så kan bruge til at smøre som en tynd ildelugtende fernis ud over sin skammelige udemo­kratiske behandling af færøske homoseksuelle. Teokrati eller demokrati? Det bliver spændende at se om Jógvan á Lakjuni med tiden får nytte af sin uddannelsesrejse til Dan­ mark eller han fortsætter i samme skizofrene spor hvor han ikke kan finde ud af, om han får sin ministerløn for at arbejde for at administrere den borg­erlige lov eller for at udbrede og implantere den himmelske lov i det borgerlige lovværk. Jógvan á Lakjuni brug­ er det velkendte religiøs­ politiske system med at skifte værdisæt, som vi andre skifter underbukser. Er det for eksempel færd­ selregler han snakker om, så er det den borgerlige lov der gælder, men nærmer han sig underlivsrelaterede emner, så er det den bibelske lov der gælder. Dette system stinker og det har det gjort i mange år. Alle politikere på Færøerne, der bygger deres taburetter op af mannakorn er etisk utilregnelige på grund af dette system. Sådanne moralsk anløbne politikere vil vi fortsat skulle trækkes med i vores såkaldte demokrati, indtil befolkningen på Færøerne beslutter sig til at blive fuldt sekulariseret og aner­kende det overordnede demo­ kratiske princip: ”Ingen lov ved siden af eller over den lovgivende forsamling.” Ole Wich Den mopsede kulturminister Í Kringvarpinum herfyri hoyrdu vit aftur tunnilin Norður um Fjall nevndan. Í samband við byrgingina um Haraldssund, segði Bjarni Djurholm at ætlanin var at nýta grótið úr tunlin­ um Norður um Fjall til lið­ ugtgerð av byrgingini. Hví skal tunnilin gerast undir Svartadali beinleiðis til Norðdepil og harvið leypa Árnafjørð um? Hvør tekur avgerð um, hvar tunnilin skal verða? Tekur lands­verk­frøðing­ urin endaliga avgerð? Er tað landsstýrið sum tekur avgerð? Hava kommunurnar nakra ávirkan? Koma tær við nøkrum tilmæli? Hvat meina kommunurnar norðan fyri Fjall um tunnils­ før­ingina? Hevur Klaksvíkar býráð havt nakra ávirkan á hvar tunnilin skal gerast? Um tunnilin bleiv gjørd­ur beinleiðis úr Gerð­um, har vegurin úr undir­sjóvar­tunlin­ um kemur í Oyrarvegin og til Árnafjarðar, og síðan úr Árnafirði Norður um Fjall, so var ikki neyðugt at leiða alla ferðsluna sum kemur úr undirsjóartunnlinum og skal Norður um Fjall ígjøgnum býin. Ella er ætlanin hjá Klaks­ víkar býráð at Landsverk skal gera og gjalda ein veg/ tunnil undir Kjølinum fyri at leiða ferðsluna út um býin? Tann 22 september kom so Klaksvíkar kommuna við áheitan á landsstýrið um at dagføra tunnilin til Árnafjarðar. Kommunan sigur seg eisini nakrar ferðir seinnu mongu árini hava heitt á landsstýrið um at virka fyri, at tunnilssambandið Norður um Fjall verður betra. Hví kemur kommunan so nústani við eini áheitan um tunnilin til Árnafjarðar? Hví hevur kommunan ikki roynt at fingið tunnilin til Árnafjarðar uppí tunn­ ilsloysnina Norður um Fjall? Sum kunnugt er Árna­ fjørður partur av Klaksvíkar kommunu, og átti komm­ unan sostatt at havt áhuga í at stytt farleiðina til Árnafjarðar. Eisini er tørvur á fleiri grundstykkjum í kommununi, og tað kundu lættliga verðið útstykkjað 50 til 100 grundstykki í Árnafirði. Um tunnilin gekk úr Gerðum eru bert 5 minuttir úr Árnafirði til miðbýin í Klaksvík. Tann farleiðin er eisini tann betra fyri fólk norðan fyri Fjall, tá hugsað verður um kava og storm um veturin. Nú hava so bæði Jógvan við Keldu og Karstin Hansen verið í bløðunum í sambandi við tunnil Norður um Fjall, og ikki eitt orð um Árnafjørð. Nei nú tosa teir um Svínoy og alt sum kann gerast har. Alt gott um tað, Svínoyingar skulu røkjast, men gerið so tunnil úr Klaksvík til Árnafjarðar og víðari úr Árnafirði til Norðtoftir. Haðani er stytsta leið til Svínoyar. Skilji ikki hví farast skal nærum 2 kilometrar norður um byrgingina um Haraldssund fyri at gera tunnil. Vælsignaðu lands­ politikkarar í Norðoyggjum: Takið tykkum saman, vísið tykkum sum menn og fáið røttu loysnina beinan vegin. Vónandi koma avvarð­ andi myndugleikar til tað niðurstøðu, at loysa tunn­ ilstrupulleikan Norður um Fjall í einum, og ikki fyrst gera tunnil til Norðdepil og síðan kanska koma við eini lappaloysn til Árnafjarðar. Tunnilin Norður um Fjall enn einaferð Árnafjørður Theodor Askham Olsen viðmerkingar