mikudagur 25. juli 2007síða 21

Nr. 141 • 25. juli 2007 MIÐvIkaN 21 ➙ denne, skønt de vare temmelig nær hinanden. 22. Blev Marius Weihe gift med Ellen Kristine Egholm (Kl 6 Em.) Máttu føroyingar blivið meira vinstrasinnaðir! 23. Kom Postdampskibet Laura fra København (via Leith og Trgv.) Min Fætter Poul Sloan var med som Passager. Vi vare meget glade over at se ham igen. Han er meget stor, et Hoved højere end sin Fader og er kun 16 Aar gammel. Jeg fik brev fra min Ven Sigurd Elkjær i Honum ovre i Jylland. Det var et meget smukt Brev, som jeg var meget glad for at modtage. Efterretninger med Dampskibet vare følgende: Schrøter er blevet Sysselmand for Sandø, Landfoged Holm kommer ikke tilbage men søger sin Afsked herfra, og Ministeriet har nægtet at sende noget Orlogsskib op her for at passe paa Trawlerne. Nu kan Schrøter le og sige: “Havde I valgt mig, saa skulde I nok faa et Skib herop for at passe paa Trawlerne, nu se I Følgerne af at I ikke valgte mig. Velbekomne Eder!” Det er kedeligt, at vi ikke faar noget Skib, men maaske Ordsproget: “Af Skade bliver man klog” her kan have sin betydning. Gid det var saa vel, at Befolkningen nu kunde faa Øjnene op af deres Blindhed og blive mere venstresindede. 29. Blev Ole Lave Olsen gift med Pige fra Lervig ved navn Johanne Olsen. Man dansede “ivir hjá Sámal hjá Aggustainus” og spiste og drak hos Kristian í Ólastovu. Efter andres sigende saa var det et ret muntert Bryllup, hvor der ikke blev sparet hverken paa Mad eller Drikke. December 4. I Dag ankom Dampskibet Egil fra København og Bergen via Leith. Efter Fartplanen skulde den ikke anløbe Færøerne. Det var rigtigtnok pænt gjort af Kaptainen. Som Passagerer hertil medfulgte Hvalfangerbestyrer Michelsen og Købmand Chr. M Christiansen af Thorshavn samt Læge Skougaard. I Gaar sammenkom Lagtingets Medlemmer til en Overordentlig Lagtingssamling i anledning af de engelske Trawleres ulovlige Fiskeri inde paa Søterritoriet. To Møder bleve afholdte i Gaar den 3. og i Aften, hvor jeg selv var til stede. Det var det første Lagtingsmøde jeg har været paa. 5. Ankom Napoleon Andreasen med et nyt Skib som skal hedde Olivia efter hans Kone. Han selv var Kaptain ombord paa den nye Slup, medens en anden Mand var Kapt. paa Pride of Essex. Han rejste ned med Pride of Essex. Olivia gekk burtur í 1912 við mann og mús. 6. Ankom Skonnert Frederiks­ vaag, Kapt. H P Larsen fra København. Hvussu skal sjóverjan skipast 10. I Morges ankom en dansk eller islandsk Trawler ved Navn Muggur hertil fra Island. Omkring Kl 10 ankom Postdampskibet Laura fra Island. Med den afrejste Amtmand Bærentsen i Anledning af Trawlersagen. Han skulde først forhandle med Mortensen paa Suderø om at laane Smiril en Tid til Inspektion. Og derefter skulde han rejse til København for at faa udvirket at en Damper til at passe paa Trawlerne skulde komme herop. Man mente at det billigst og hurtigst kunne ske, naar man købte eller lejede et Dampskib, som ikke sejlede senere end en Trawldamper. Først tænkte man paa at sende Hvalfangerbestyrer Michelsen ned med Dampskibet, og hvis Ministeriet gik ind paa at holde hans Skib Nordebbe heroppe skulde Michelsen rejse over til Kristiania efter det og saa skulde man faa en Officer ombord. Men Michelsen sagde, at Maskinen var i stykker og saa strandede den Plan. Men nu som sagt rejste Amtmanden ned med Laura for at forhandle med Ministeriet om at faa et skib herop til at passe paa Trawlerne, enten ved Køb af et som ikke sejlede senere end Trawlerne eller ogsaa ved at lade et bygge og i begge Tilfælde at have en ung Officer om Bord. Nogle i Lagtinget mente at Amtmanden, Landfogeden og Sysselmændene kunde skiftes om Kommandoen paa Skibet, men det kom ikke til noget, som ogsaa rimeligt var, da det vilde tage for megen tid at sejle ind paa de forskellige Bygder efter Sysselmændene. Og helle ikke kunde baade Sysselmændene, Amtmanden eller Landfogeden med deres bedste vilje være hele Ugen paa Inspektion, naar de skulde passe deres sager. En Lagtingsmand mente, at Befolkningen kunde faa Nummerne af Trawlerne naar de saa dem trawle, og saa indberette det til Øvrigheden i Thorshavn, som saa skulde skynde sig afsted og forsøge at gribe Synderne, hvilket jeg synes kunde være meget godt. Men jeg, og vistnok ogsaa hele Befolkningen paa Øerne, ønsker at vi maa faa et godt Skib herop som kan holde de næsvise Trawlere i Tømmene. 12. Poul Johannes Poulsen (Søn af Vilhelm Poulsen) blev den 8 d.M. gift med Anna Joensen (Datter af Niclas Joensen). Blev en Dansker ved Navn Harald Christiansen, der har sejlet med Sønderjylland, gift med Elsebeth Christine Olsen (hos Dora). Blev Johan Fredrik Olsen Lave gift med Hanna Cathrine Fredrikke Poulsen. 15. Fyldte jeg 13 Aar. 16. Kom Postdampskibet Smiril, Kapt. Clausen, fra Leith. 19. Blev Andr. Andreasens (hos Ejdespoul) Barn begravet. Tillige blev Blikkenslager Ludvig Poulsens Bedstemoder, Marianna Magnussen, der døde i en Alder af 93 Aar, begravet. Samme Dag døde Niels Petersen Krogs Hustru Margrethe. 21. Blev Niels Petersen Krogs Hustru Margrethe begravet. 26. Døde Samuel Daniel Petersen (Sámal í Horni) af Lungebetændelse. 27. I Aften var der Maanefor­ mørkelse. Den begyndte Kl. 9,21, Kl 10 ½ var den total. Kl. 11 holdt den op. Vi saa den meget godt her i Thorshavn. 28. Døde Kristiane Jakobsen. (Niels Holm Jakobsens Enke). 29. blev Samuel P Petersen begravet (Kl. 12). Skjútsbátur sendur við boðum um at kalla tingið saman 30. Ankom Dampskibet “Hjalmar” fra København. Mens den laa i Leith kom der Telegram fra Amtmanden til Sorenskriveren med Underretning om, at en Kanonbaad vil blive sendt herop med det første, og at Regeringen var helt begejstret over Lagtingets Optræden. Som jeg tidligere har anført blev Lagtinget sammenkaldt til Overordentlig Samling d. 3. d.M. Dette var foranlediget ved, at min fader var oppe hos Amtmanden for at tale med ham om en evt. sammenkaldelse af Lagtinget. Amtmanden var enig med ham i, at det burde blive gjort, men han mente ikke, at han kunde gøre det selv, da det saa vilde se ud som om han stillede sig i Opposition til Regeringen, og det vilde i det hele taget se bedre ud, om der kom en Opfordring fra selve Lagtingsmændene. Hertil svarede min Far: “Men saa kan vi ikke gøre noget, thi efter Loven udfordres hertil mindst Halvdelen af Tingets Medlemmer”. “Det gør ikke noget”, svarede Amt­ manden. “om det ikke er saa mange”. “Vil De gøre det, hvis de faar en Opfordring fra de her i Byen boende Lagtingsmænd?” spurgte min Fader. Hertil svarede Amtmanden “Ja”. “Godt” svarede min Far, “saa skal jeg se, hvad jeg kan gøre”. Han gik omkring til de andre og et Øjeblik efter gik Effersøe, Müller, Finsen og min Far op til Amtmanden. Han bad dem straks om at skrive et Andragende angaaende Lag­ tingets sammenkaldelse, som ogsaa blev underskrevet af E D Bærentsen, og samtidig gav han sine Kontorister Ordre til at skrive Breve til Lagtingsmændene og sendte øjeblikkeligt Bud efter Skydsskafferen for at bestille Skyds. Et par timer efter bleve Brevene afsendte og aller­ ede Dagen efter var flere af Lagtinsgmændene mødte. 31. I Dag er der et rædsomt Uvejr med megen Brænding. Brændingen har ikke været saa stor i de sidste 10 Aar som i Dag. Brændingen har anrettet nogen Skade paa flere Nøster og Baade som stode i disse. Far nu vel du gamle Aar, alting som du en Ende faar. Thorshavn d. 31.December 1898 Peter A Isaksen 13 Aar. Tøkk til tey hjá Petur Alberg Nú verður støðgur í dagbókini hjá hjá Petur Alberg. Men seinni í heyst fara vit undir dagbókina fyri 1899 og seinni aftur fyri 2000 og 2001. Tað er nógv annað forvtnisligt tilfar hjá Petur Alberg, sum komast skal aftur til. Her skal skoytast uppí, at tað er fyrst og fremst takkað verið vælvild hjá ættini hjá Petur Alberg, at hetta forvitnisliga tilfar kann koma fram. Tá ið dagbókin saman við øðrum tilfari varð prentað í FF­ blaðnum í 1999­2000 livdi Birita, dóttir Petur Alberg. Hon gav loyvi til atgongd til skjalasavnið, og endurgivna tilfarið varð prentað í samráð við hana. Birita er deyð, og nú verður tað gjørt í samráð við næsta ættarliðið. Djóni í Geil, pápi Petur Alberg, var løgtingsmaður í 1898. Hann var við til at kalla tingið saman fyri at gera nakað við sjóverjuspurningin. Petur fylgdi hesum royndum í fremstu røð og hevur eina áhugaverda frágreiðing, um hvussu tingið varð kallað saman í úrtíð. Tað gekk ein tíð áðrenn øll húsini høvdu fingið vatnið innlagt. Tí vóru vatnpostar sum hesir settir upp ymsastaðni í býnum. Hetta er tann seinasti sum stóð eftir