hósdagur 14. juni 2001síða 8
‹ fyrra síða allar 34 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
gult15 cyan15 magenta15 svart15
Nr. 111 • hósdagur • 14. juni 2001 • 75. árg.
Heldur enn at geva
hesum rúmliga 7
persóna bilinum eitt
navn sum Aerobus,
Van Gogh ella hvat
man kann finna uppá,
eitur hesin bilurin
heilt einfalt Mazda
MPV, sum er tað
hann av sonnum er
BILAR
Magnus Gunnarsson
Tann fyrri Mazda MPV,
sum hevði bakhjólstrekk, er
nú avloystur av hesum
nýggja MPV við forhjóls-
trekki. Hesin er ein rúm-
ligur 7 persónabilur, ið er
lættur at koyra við í býnum,
eins og á longri túrum.
Mazda MPV er góður at
koyra í á ringum vegi, og
koyrieginleikarnir minna
ikki sørt um kappingar-
neytarnar Chrysler Voyager
og Mitsubishi Space Wag-
on.
Nógvir møguleikar
Setrini eru stór og góð at
sita í og instrumentborðið
er lætt at yvirskoða, rattið
kann stillast, so tað passar í
hædd. At førarin situr væl í
bilinum er sera týðandi,
men tað gera hini ferða-
fólkini í Mazda MPV so
sanniliga eisini. Gott pláss
er upp eftir og til beinini, 7
persónar sita væl og rúm-
liga, eisini tey á aftastu
rekkju, har tey hava møgu-
leika at stilla hitan sjálv-
støðugt. Sum á fleiri øðrum
MPV bilum eru nógvir
møguleikar við setrunum,
har til ber at brúka stóla-
ryggin til borð, ella taka
setrini heilt úr, um brúk er
fyri meiri plássi.
Dragihurðar við el-
síðurútum
Dragihurðarnar á síðuni eru
nakað heilt fyri seg. Sum
nakað nýtt hevur hesin
bilurin el-síðurútar í dragi-
hurðunum sum á vanligum
bilhurðum. Eitt vandamál,
sum kundi staðist av hesum
er, at t.d.børn kundu stung-
ið høvdið út tann vegin, tá
dragihurðin verður latin
upp. Mazda hevur loyst
hendan trupulleikan við at
hurðarnar ikki kunnu koyr-
ast heilt aftur, so høvdið
ikki kemur í klemmu mill-
um hurðina og stólpan.
122 hk bensinmotor
Enn fæst Mazda MPV bert
við einari motorstødd, sum
er ein 4 syl. 2.0 litur ben-
sinmotorur við 122 hk.
Bilurin, sum kostar kr.
254.700,-, er sera væl út-
gjørdur við t.d. sportsfelg-
um, aircondition, el-rútum,
el-síðuspeglum og toku-
lyktum í kúfangaranum.
Møguleiki er eisini fyri at
gera bilin um til vørubil.
Hvat trygdarútgerð við-
víkur er Mazda MPV fult á
hædd við tað, vit kunnu
vænta okkum av einum nú-
tímans MPV í hesum klass-
anum.
Mazda MPV – stórur
og rúmligur MPV
Mazda MPV 2.0
Motorurin:
4 syl. 2.0 litur 122 hk
0-100 km/t:
14,2 sek.
Bensinnýtsla:
9,9 km/l
Dekkstødd:
205/65-15
Stødd og vekt
Longd
475 cm
Breidd
183 cm
Hædd
175 cm
Eginvekt
1550 kg
Viðførisrúm:
294 litrar v. 7 setrum
866 litrar v. 5 setrum
Prísur:
kr. 254.700,-
Søluumboð:
Fa. Jóhs Berg
Staravegur 1-3
FO-100 Tórshavn
Tlf. 313535
Mazda MPV er ein stórur og rúmligur 7 persóna bilur
Mynd: Jens K. Vang
15
14
Nr. 111 - 14. juni 2001
gult14 cyan14 magenta14 svart14
Hesa vikuna skipa
Hornið, Elding og
Coca-Cola fyri
stórum og spennandi
tiltaki á Torginum í
SMS.
TÍÐINDASKRIV
SMS
Hvønn dag verður skipað
fyri kappingum á Torgin-
um, har øll kunnu vera við.
Fleiri av kappingunum eru
á tí sera vælumtóktu spæli-
telduni Play Station.
Ein rúgva av nýggju
PlayStation 2 eru settar upp
á Torginum, har vitjandi
kunnu royna seg í ymsum
spølum. Hvønn dag luta
fyriskipararnir
ymsar
vinningar burtur.
Eisini er spurnarkapping,
har svarast skulu tríggir
spurningar.
Høvuðsvinningarnir eru
tvær ferðir til Danmarkar
við upphaldi á Hotel
Hebron, sum liggur mitt í
Keypmannahavn.
Teir
hepnu vinnararnir fáa eisini
møguleikan
at
síggja
fótbóltsdystin ímillum liðið
hjá Toda, FC Keypmanna-
havn og skotska stórfelagið
Glasgow Rangers. Dysturin
verður leiktur leygardagin
14. juli í Parkini. Farið
verður úr Føroyum fríggja-
dagin 13. juli, og komið
verður heim aftur mána-
dagin 16. juli. Ferðin er
løgd til rættis saman við
Flogfelag Føroya. Drigið
verður um hesar vinningar
leygardagin kl. 13.00.
Meðan tiltakið er á
Torginum, hevur Hornið
serlig tilboð upp á Coca-
Cola og Haribo á Torgin-
um.
Umframt stóra tiltakið
hjá Coca-Cola, Horninum
og Elding, hevur Hermund
Zacharissen eisini máln-
ingaframsýning á Torgin-
um.
Vinnið ferðir til fótbóltsdystin millum FCK-Glasgow Rangers
Ein rúgva av nýggju PlayStation 2 eru settar upp á Torginum, har vitjandi kunnu royna seg í
ymsum spølum
Peter O.K. Olofson
Klaksvík
Gennem et stykke tid har vi
kunnet følge udsendel-
sesrækken
’Åndernes
magt’ i SvF. Udsendelserne
har - på nær en - indtil nu
været en forkyndelse af den
spiritistiske livsforståelse
og
et
vidnesbyrd
om
spiritistisk praksis. Genn-
em den spiritistiske praksis
lægges der op til, at vi
ændrer vores forståelse af,
hvordan tingene hænger
sammen i den åndelige
verden, ja, skifter tro og
livsforståelse (hvis vi da
ikke er spiritister i for-
vejen). Hvor den moderne
spiritisme fik sine til-
hængere i Danmark og slog
rod på Island, så fandt den
ikke grobund på Færøerne.
Det kan være, at kristen-
troen dengang lå som et
værn. Spørgsmålet er så,
om kristentroen også ligger
som et værn i dag ? Den har
i hvert fald ikke fået SvF til
at fravælge udsendelses-
rækken ’Åndernes magt’,
selvom den massivt for-
kynder spiritisme.
Lad os da i to artikler se
nærmere dels på spiri-
tismens historie og lære og
dels på bedraget i ud-
sendelsesrækken ’Ånder-
nes magt’.
Den moderne spiritisme
Ordet spiritisme kommer
fra det latinske ord ’spiri-
tus’, der betyder ånd. Den
moderne spiritisme fik sit
gennembrud i USA i 1848,
da søstrene Fox mente at
komme i kontakt med af-
døde ved hjælp af banke-
lyde. Et fænomen som
borddans
blev
hurtigt
populært og var med til at
udbrede spiritismen. Genn-
em det trebenede bord
mente man at kunne stave
sig frem til budskaber fra
afdøde. I 1850erne kom
spiritismen til Danmark og
de første spæde forsøg på at
organisere spiritismen be-
gyndte.
Man
begyndte
efterhånden
af
bygge
spiritistiske templer eller
kirker og i 1932 fik
’Spiritistisk
Mission’
’Danielkirken’ på Nørre-
bro. Frank Munkø, der
medvirker i udsendelses-
rækken, er medie i denne
spiritistiske kirke. Graham
Bishop, der er den anden
gennemgående figur, kom-
mer fra England, og virker
ifølge udsendelsesrækken
dels som medie og dels
som underviser i spiritistisk
livsforståelse.
Er der et liv efter døden ?
Det grundlæggende spørgs-
mål, som spiritismen stiller,
er: Findes der et liv efter
døden ? Både spiritismen
og den kristen kirke er
enige om: Der er et liv efter
døden. Dette rejser så
spørgsmålet: Kan vi få
vished om, at der er et liv
efter døden ? Også her vil
både spiritismen og den
kristne kirke svare: Ja. Det
rejser så igen spørgsmålet:
Hvordan kan vi få vished ?
Bibelen peger på, at denne
vished gives gennem Jesus
Kristus, da han er den
eneste, der har besejret
døden – nemlig ved sin
opstandelse påskemorgen.
Det er altså gennem troen
på Jesus, at denne vished
gives. Spiritismen vil i
modsætning hertil give
vished om et liv efter døden
udenom Jesus. Spiritismen
mener at kunne bevise det,
ved at man gennem særligt
egnede mennesker, også
kaldet medier, får kontakt
med afdøde. Gennem disse
medier skulle afdøde så
meddele sig til dem, der
endnu lever på jorden.
Spiritismen har derfor
også haft en særlig appel til
mennesker, der har mistet
f.eks. et familiemedlem.
Man har søgt trøst i medi-
ernes forvisning om, at de
kunne træde i kontakt med
den afdøde og få budskaber
fra afdøde.
Hvilket liv er der efter
døden ?
Dette rejser igen spørgs-
målet: Hvad er det for et liv
efter døden, man søger at
bevise ? Ifølge Bibelen er
det at dø ikke det samme
som udslettelse. Derfor er
det afgørende spørgsmål i
Bibelen heller ikke, om der
er et liv efter døden – det
forudsættes! Men hvilket
liv ? Vi skal alle opstå, som
Jesu opstod. Derfor be-
kender den kristne kirke
troen på kødets opstand-
else. Gud vil holde dom, og
der skal komme en ny
himmel og en ny jord, hvor
retfærdighed
bor.
Men
dommens udfald for den
enkelte er betinget af vort
valg her og nu i dette liv.
Gud vil, at alle mennesker
skal frelses. Netop derfor
har han gjort det muligt for
alle at leve evigt i hans
kærlighed gennem troen på
Jesus Kristus. Men han
tvinger ingen. Spørgsmålet
er: Siger vi ja eller nej til
Guds kærlighed i Jesus
Kristus ? Svaret på dette
spørgsmål afgør, hvilket liv
der er for os både før og
efter døden.
Sjælevandring eller
opstandelse
I modsætning hertil vil
spiritismen forkynde, at
legemet blot et hylster, vi
midlertidigt bebor. Dette
legeme ses både som en
begrænsning – et fængsel –
som det slutteligt gælder
om at blive befriet fra, og
som et nødvendigt led i ens
selv-udvikling. Spiritismen
bygger på læren om sjæle-
vandring og karma. Dvs.
overbevisningen om, at
ånden må fødes igen og
igen og må igennem for-
skellige livssituationer og
lidelser, både som en følge
af handlinger fra såkaldte
tidligere liv og som et led i
ens selvudvikling.
Her bliver legemet og
materien det laverestående,
mens det i Bibelen er Guds
gode skaberværk.
Her bliver ondt og godt –
dybest set – to sider af
samme sag. Hvad der
hænder det enkelte menn-
eske, er jo blot en følge af,
hvad det har gjort i tidligere
liv. Dermed er det ret-
færdigt og nødvendigt, at
der sker, hvad der sker. Om
end det måske kan give en
trøst: som det er, må det
være, så er det også en
accept og retfærdiggørelse
af tingenes tilstand.
I læren om sjælevandring
og karma er der ikke plads
til Guds kærlighed, som
den møder os i Jesus
Kristus – han, der døde på
korset for os. I spiritismen
handler det om selvfrelse
gennem en åndelig udvik-
ling. Ifølge spiritismen er
det afdøde, der har svært
ved at slippe det jordiske
liv, der kan plage menn-
esker og steder, men genn-
em mediernes arbejde, kan
disse afdøde hjælpes ”vid-
ere”, så de også holder op
med at plage de nulevende.
Ifølge Bibelen kan de døde
ikke kontakte nulevende,
og det er ikke menneskeligt
muligt, at vi kan få kontakt
med afdøde. Spiritismen er
et bedrag og den spiritist-
iske praksis er under Guds
dom. Det er dette bedrag og
denne praksis SvF lægger
sendeflade til for tiden. Det
skal vi se nærmere på i den
anden artikel.
En advarsel
”Når du kommer ind i det
land, som Herren din Gud
vil give dig, må du ikke
lægge dig efter at gøre de
afskyelige
ting,
som
folkene dér gør. Hos dig må
der ikke findes nogen, som
lader sin søn eller datter gå
gennem ilden, ingen, der
driver spådomskunst eller
trolddom, ingen, der tager
varsler, ingen, der bruger
magi, ingen, der udtaler
besværgelser,
spørger
dødemanere eller sand-
sigere til råds eller søger
orakel hos de døde. Herren
afskyr enhver, som gør den
slags, og på grund af den
slags afskyeligheder vil
Herren din Gud drive
folkene bort foran dig;
udadlelig skal du være over
for Herren din Gud” (5.
Mosebog
18,9-13
jf.
Galaterbrevet 5,19ff).
VIÐMERKINGAR
ÅNDERNES MAGT
- spiritismen i SvF (1 af 2)
C
M
Y
K
14