fríggjadagur 23. mai 2008síða 15

Nr. 97 - 23. mai 2008 15 Maria Samuelsen í Sumba andaðist miku­ dagin á Suðuroyðar Ell­ is­ og røktar heimi 87 ára gomul. Kistan fer úr kapellinum á Suðuroyar sjúkrahúsið fríggja­ kvøldið klokkan 19 í sumbiar kirkju. Jarðar­ ferðin verður úr Sumbi­ ar kirkju leygardagin klokkan 15. Tey, ið vilja minnast Mariu, kunnu lata Suðuroyar ellis og røktarheimi eina pen­ ingagávu. Konta í pen­ ingastovni. Nancy Djurhuus Jac­ obsen í Hvalba, ættað úr Sumba, andaðist týs­ dagin 20. mai á Suður­ oyar sjúkrahúsi, 85 ára gomul. Farið verður úr kapellinum fríggjakvøld­ ið klokkan 18. Jarðar­ ferðin verður úr Hvalbi­ ar kirkju leygardagin klokkan 13. Sungið verður úr sálmabókini. Tey, sum vilja minnast Nansy kunnu lata eina peningagávu til Sambýl­ ið í Hvalba. Konta í pen­ ingastovnunum. Jaspur Stanley Larsen á Oyrabakka andaðist á Landssjúkrahúsinum týskvøldið, 78 ára gam­ al. Jarðarferðin verður lýst seinni. Andlát og jarðarferðir nøvn Dagurin 24. mai. Ester. Drotningin, sum Esters bók í Gamla testamenti er skrivað um. Týdningurin av navninum er óvissur. 25. mai. Urbanus. Hann var Pávi, til hann varð háls­ høgdur ár 230. Eftir teimum gomlu álmannakkunum var Urbanus fyrsti summardagur. Navnið merkir upp­ runaliga býarbúgvi. 26. mai. Beda, deyður ár 735. Eftirtíðin gav honum navnið venerabilis, hin tignarligi. Tann 25. mai verður Jens Müller ættaður úr Havn 70 ár. Í hesum sambandi skrivar dóttir hansara Ann Britt hesa heilsan til pápan Som lillebror til Søren, Tove og Ole Jakup kom Jens Christoffer Müller til verden i Torshavn på Færøerne 25. mau 1938. Blandt den lilles forfædre var sysselmænd, kongsbønd­ er, Dannebrogsmænd, præst­ er og skibsredere. Fx den navnkundige Sandøpræst Peder Mathias Hentze. Han kunne ifølge overleveringen ’mere end at made sig selv’. Således skete det bl.a., han helbredte folk (almuen kendte ikke til Hentze­ præstens medicinstudier). Broren til Jens’ tipoldefar, Michael Müller, var kaper for den danske konge. Endnu i dag er der for den opmærksomme iagttager spor at finde i Torshavn efter kaperkaptajnen. Når han var på land, savnede han søen. Han fik derfor indsat et koøje i sit hus, som på denne ene side vendte mod Gongin. Dette koøje er i dag fredet. Barndomshjemmet Barndomshjemmet lå i Sig­ mundargöta 28. Jens’ far, Poul Müller, var kongs­ bonde og moren, Sunneva født Hentze, var hjemme­ sygeplejerske. Forældrene var musikalske. Jens for­ tæller, at faderen spillede tværfløjte i et af datidens blæserorkestre. Jens har også altid selv holdt meget af musik. Og selvom han aldrig har lært noderne, så er det gerne ham, der lægg­ er klavermusik til julesalm­ erne i hjemmet i Jyllinge. Tilbage til barndoms­ hjemmet i Torshavn: Jens fortæller: ”Der var altid fyldt med liv og mennesker. Der var jo to forældre, vi var fire børn og en arbejds­ kone ­ især husker jeg hende den søde Fia Herman­ sen fra Kvivik. Og så også hende, der fandt på at kalde mig Pink. Hun syntes nem­ lig, jeg var så pinkulítil. Hertil kommer så alle de mange hyppige besøg med overnattende gæster ­ ikke mindst fra mors familie fra Skuø.” En anden ofte over­ nattende gæst var den aktive sambandspolitiker Andreas Samuelsen fra Fuglefjord. Han var også Jens’ gudfar. Igennem flere generationer var der blevet diskuteret politik i det Torshavnske Müllershjem. Både bedste­ faren og oldefaren havde været politisk meget aktive. Så interessen for politik, samfundet og dets indretn­ ing blev tidligt grundlagt hos Jens. Beskyttelsesrum og røde plysstole For at holde tyskerne væk fra Færøerne ­ dette strat­ egisk vigtige sted i Norda­ tlanten ­ besatte England Færøerne. En venlig okk­ upation. Torshavns biograf var ejet af Klubben. Jens’ far Poul Müller var medlem af Klubbens bestyrelse. Han var også medejer og direktør for biografen. Men englænderne behøvede biografen til feltkaserne. Så de plysbetrukne biografstole blev opmagasineret i kæld­ eren med de brede kampe­ stensmure, som hjemmet i Sigmundargöta hvilede på. I takt med, at Krigen skred frem, oplevede Tors­ havnerne oftere og oftere de frygtede tyske bombe­ togter. Når der var luftalarm, var kælderen med de tygge mure under Müllershuset et sikkert tilflugtssted. ”Så sad vi der komfortabelt i biografens røde plysstole”, fortæller en af Jens Müllers barndomsvenner, Johan Evensen. Han, der i dag bor i Lynge i Danmark, er nem­ lig vokset op i samme gade. I dag er de to gamle fyre stadig gode venner. ”Jo”, siger Johan, ”dernede i kælderen kunne vi så sidde og muntre os med en fir­ kantet fodbetjent støvsuger ­ et stort skrummel ­ en met­ er høj.” Skrummelet havde tilhørt husets første beboere Poul Müllers forældre Mar­ grethe og Søren Emil Müller. På den tid var Torshavn en børnefattig by. Børnene var i stort tal blevet sendt bort fra Torshavn; ud til familie og slægtninge i bygderne, hvor der var mere sikkert at være barn i 1940­45. Jens kom til sin moster Tina i Pálshúsi på Skuø. Her nåede krigens mørke skygger aldrig rigtig ud. Det blev til tre meget lyse år på Skuø. Torshavn - igen en levende by med børn Krigen fik sin ende i 1945. Det gjorde tiden som før­ skolebarn også. Jens måtte tilbage til fødebyen. Han startede i Kommuneskolen som syv­årig. Lærer David­ sen, Zacharias Sørensen og Vennested er blandt person­ erne i Jens’ mindegalleri fra den tid. Nu var Torshavns gader atter fyldte med legende børn. Byen var vækket til live af sin tornerosesøvn. Pigerne spillede bolde, gik ture og sang gamle svenske og norske folkeviser. Der var så uendeligt meget, man skulle nå. Endnu husker Jens særdeles godt de mange lyse sommeraftener. Natten havde svært ved at trænge sig på og jage ung­ erne hjem i seng. Drengene havde skabt deres eget univers. Inspirer­ et af krigens helte og skurke – spænding og intriger – taktikere og forrædere ud­ spillede der sig i Torshavns gader og stræder omkring Rættará de mest dramatiske scener for knægtene. Man aftalte, at nu skulle det være krig. ”Alt kunne bruges som våben: fiskestænger, kæppe, sten ­ ja, sågar gasmasker og tragte indgik i udrustn­ ingen”, fortæller Jens og drømmer sig tilbage. Børnene brugte også Poul Müllers tomme høhus med lergulv, Gamla Fjós, som kaserne ­ og senere som ungdomsklub. Det stod ovre ved Poul Müllers fast­ ers hus Christines Minde – huset med hvaltænderne i Sigmundargöta. Her havde før Jens’ tid Amalia Reinert Joensen drevet sin privat­ skole. Asbjørn á Lava Olsen er en anden af Jens’ venner. Asbjørn bor som Jens i dag i Jyllinge. Han husker også drengene fra dengang. ”Der var fire kliker”, siger han: ” I n g u t r ø ð f r e s s a r n i r, Bøfressarnir, Rættará­ Jens Christoffer Müller: Havnamaðurin sum gjørdist borgmeistari í Danmark Framhald á síðu 16