Sosialurinarkiv
Sosialurin 2008-05-23, síða 16
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 23. mai 2008síða 16

‹ fyrra síða allar 80 síður næsta síða ›

Tekstur á síðuni

16 Nr. 97 - 23. mai 2008 var fire kliker”, siger han: ”Ingu­trøð­ fressarnir, Bøfressarnir, Rættará­ dreingirnir og Rabarbu­dreingirnir.” Jens bror, Ole Jaku­p Müller, som endnu­ bor i Torshavn lige ved siden af barndomshjemmet, fortæller u­ddyb­ ende om drengehjerter og mandsmod: ”Vi var som regel ca. 15 drenge på hvert hold. Bø­drengenes leder hed Ju­sti Pou­lsen; han var fra Gamle Dan­ mark. Jeg hu­sker, at Ju­sti havde foræret os fra Rættará nogle træsværd. Men forinden havde han savet klingen halvt over. Når vi så gik i krig, ja så ville sværdet knække, hvis vi bru­gte det hårdt.” Om end legen i dag hu­skes omgærdet af stor romantisk, så var det ikke helt u­farligt, det børnene fore­ tog sig. Fx fik Óla Jáku­p i et af disse store slag en træstamme i hovedet med efterfølgende hjernerystelse. Jens var blandt de yngste af disse slagsbrødre. ”Jeg mener, jeg havde rang af bu­dbringer, spion eller noget andet lignende u­nderordnet”, siger han og griner. Som ung konfirmand 14 år markerede et skift for et u­ngt menneske i 1952. Det var året, Jens blev konfirmeret i Torshavns Kirke. ”Som tegn på, at nu­ var man blevet voksen, fik man u­dleveret cigaretter fra forældre og andre. Dengang vidste jo ingen, hvor farligt det er at ryge,” fortæller Jens. Den u­nge konfirmand var en rastløs sjæl – havde stor appetit på at komme u­d og opleve verden. Livet på skole­ bænken var alt for stillesiddende. Jens fortæller: ”Jeg ville u­d af skolen. Så jeg tog i december 1952 u­d og sejle med Gamla Tjaldu­r på ru­ten mellem Torshavn og København. Jeg var messedreng. Vi røg lige u­d i en orkan. Sikke en ilddåb! Jeg mener, at rejsen tog ca. 5 dage. Jeg, som selv var smad­ der søsyg, sku­lle ligge der og tørre opkast op efter de andre! Su­rt job.” Men hverken orkanen eller den u­behagelige oplevelse med opkasten ku­nne skræmme Jens bort fra søen. Den næste langfart gik til Diskosbu­gten i Grønland. Jens fortæller: ”Jeg kom så med den færøske trawler Kallsevni ­ en gammel ombygget korvet. Jeg hu­sker kokken Poli. Han var fra Vestmanna. En vældig hyggelig fyr. Han spillede gu­itar. Han var meget sød ved mig.” Derefter kom Jens på Søfartsskole i Svendborg. Danmark var en stor verd­ en for sådan en lille fyr fra Torshavn. Bare 15 år gammel sku­lle han nu­ klare sig selv – selv stoppe sine sokker og sy knapper i… Dog hjalp det, at der på skolen var flere landsmænd. Deriblandt legekammeraten Jens Mohr ”beiggin”– en af Rættarádrengene. Skoleskibet gjorde drenge til mænd Sømand føltes rigtigt for Jens. Han ville gerne lære endnu­ mere. Så han påmønstrede 1. ju­li 1954 fu­ldriggeren Skoleskibet Danmark. Tu­ren gik til England, Spanien, Madeira, Grand Canaria, Cap Verde, Vestindien, St. Thomas og St. Jan, Galviston i Texas og Bermu­da, for så at gå nord om England og hjem til København. ”Det var en stor oplevelse at være så længe på havet”, siger Jens, som var blandt besætningens mindste mænd. Han fik af samme gru­nd arbejdet på styrbords store røjl midterste mast øverst til højre. I al slags vejr sku­lle han 35 meter over havets overflade sætte, rebe og bjerge sejlene. Jens hu­sker tilbage: ”Når jeg sad oppe i røjlen og båden ru­llede u­d til den ene side, så ku­nne jeg slet ikke se skibet u­nder mig. Man stod på en fodpert og havde en rygpert ­ ingen sikkerhedsliner! Sådan var det dengang”. Færingerne havde den fordel, at de var vant til søen. Jens var også vant til højderne fra at have kravlet ru­ndt i bjergene på Sku­ø. Der var flere færinger med på det togt: Kári Hammer og Ju­liu­s Henriksen begge fra Våg og Oscar Joensen fra Tværø og et par flere. Herefter sejlede Jens ca. 10 år i handelsflåden. En Sumbing blev kvinden i hans liv Færøsk Forening holdt et arrangement i december 1956 i Stu­denterforen­ ingen på H.C. Andersens Bou­levard i København. Der var både orkester og færøsk dans, hu­sker Jens. Det var her, han mødte sin kommende kone ­ en færøsk kvinde, Gu­nnvør Finnleyg Thomsen fra Su­mba ­ delvist opvokset i Våg. Hu­n var i Danmark for at lære til sygeplejerske. De blev gift på Københavns Rådhu­s i maj 1960. Falder til ro Sønnen Kenneth blev født i 1962. Jens var marinesoldat i 1963 ­ 12 mdr. i Søværnets Televæsen på Lergravsvej i København. Mod forventningen kom Jens ikke meget u­d at sejle: ”Den­ gang sagde de, at de befarne matroser helst ikke sku­lle med u­d at sejle, for de kendte for mange fidu­ser”, for­ tæller Jens. Så blev Jens Falckmand. ”Her op­ lever man en masse ting; og man får bru­gt sig selv og sine erfaringer og får prøvet sine grænser af. Ikke mindst får man også mu­lighed for at hjælpe andre mennesker” siger Jens, der syntes godt om jobbet i Falck. Familien slog sig ned i en lejlighed i Valby. På det tidspu­nkt kom datteren Ann Britt og hu­nden Krølle til verden. I 1969 flyttede de til Jyllinge, i et par­ celhu­s u­de ved Roskilde Fjord. Det var igen som om, livet ved vandet trak. Jens fik da også hu­rtigt en lille båd – en crescent. Han røgtede åleru­ser. Han fik senere flere lidt større sejl­ både. Og familien tog på sejler­ sommerferier ru­ndt de danske kyster. I 1975 blev Jens havnefoged for Jyl­ linge Lystbådehavn. En stilling, der harmonerede godt med hele livet at have haft med både og havet at gøre ­ og kraner som Falckmand. Fra 1980 fu­lgte så en årrække som selvstændig vognmand hos Mini Trans. Politiker og borgmester Nu­ var tiden til at være moden til at gøre noget aktivt ved interessen for politik. I en alder af 42 år meldte Jens sig ind i Det Konservative Folkeparti. Han blev snart valgt ind i bestyrelsen. Til kommu­nalvalget i 1986 kom han i Gu­ndsø Byråd som viceborgmester. Det blev til 21 år i politik og otte år som borgmester. En pensioneret færing i Danmark En af Jens’ venner ejer en skov syv kilometer fra hjemmet i Jyllinge. Jens holder meget af livet i det fri. Så i dag nyder han tilværelsen som amatør­ skovløber i vennens skov. Han tynder u­d træerne, samler brænde til ovnen derhjemme. Han nyder natu­ren, hører fu­glene, følger årstidernes gang, ser dyrene ­ dådyr, harer og fasaner. For at holde kroppen i gang, bliver det lokale fitnesscenter også benyttet. Og så er der hu­set, haven og båden, der også skal passes sammen med konen. Om vinteren går de til ku­nstmaling – yndlingsmotiverne er oftest smu­kke scenerier hentet fra den færøske natu­r. Og så selvfølgelig portrætter af de tre børnebørn Anna, Martin og Celine. Om vinteren kommer parret også til arrange­ menter i den Færøske Forening i Hvidovre. Når så sommeren kommer, så er det, at Nordatlanten kalder. De drager gerne af sted en gang om året i 6­8 u­gers tid. Jens siger: ”Det er skønt at komme hjem igen og trække verdens reneste lu­ft dybt ned i lu­ngerne. Jeg elsker spændingen ved fiskeriet. At fange en helleflynder og nogle store torsk. Båden gynger, en hval glider stille forbi, havfu­glenes skrig. Jo, livet giver meget til den, der tager imod det med opmærksom taknemmelighed.” Ja, så er Jens Christoffer Müller hjemme igen. Tillykke med den ru­nde dag. ­­­­­ Undirritaði fari eisini at ynskja Jens tillu­kku­ við vegnu­m. Vit hava havt samband beinleiðis og óbeinleiðis í fleiri ár. Vit hava fingið nógv at vita u­m ættina hjá hvørju­m øðru­m. Jens er av góðu­m bergi brotin. Hann er í ætt við sovæl blaðstjóran á Sosialinu­m, su­m tann su­m skrivar hesar reglu­r. Men hetta er ein heit onnu­r søga. Henda heilsan er tískil eisini frá Jan. ó. Framhald av síðu 15 Í fjør vóru Jens og Gunnvør saman við dótrini Ann Brit í Føroyum. Tá vóru tey eisini og vitjaðu skyldmannin á Sosialinum. Tey eiga eisini ein annan skyldmann á blaðnum. Teirra felags forfaðir er Óli Jacobsen úr Tjørnustovu í Norðragøtu, f. 1714. Hús í Klaksvík Sethúsaognin matr. nr. 55 og 56, Klaksvík, Stoksoyrarvegur 65, verður seld, um hóskandi boð fæst. Grundøkini eru til støddar 251 m2 tilsamans. Eldri parturin av húsunum er bygdur uml. 1940 og nýggjari parturin uml. 1950. Í 1987 vórðu húsini umvæld. Tey vórðu bjálvað, klødd við timbri, tak og vindeygu skift. Húsini kunnu nýtast sum tvær sjálvstøðugar íbúðir, ella sum ein eind. Húsini eru innrættað soleiðis: Eldri parturin: Miðhædd: Gangur, stova og køkur. Á loftinum: Lítið kamar, størri kamar, kvistur, baðirúm og úti á lofti. Nýggjari parturin: Miðhædd: Gangur, køkur og stova. Loft: 3 kømur og baðiverilsi. Úthús við kjallara og hjalli standa á stykki­ num. Nærri upplýsingar um ognina fáast við at venda sær til Fríðu Patursson, advokat, telefon 353335 ella t­post frp@jura.fo og skrivaran Maibritt Johannessen t­post maj@jura.fo AdvoKAtsKrivstovAn Halgir Winther Poulsen, adv. Fríða Patursson, adv. Óla Jákup Kristoffersen, adv. Christian Andreasen, adv. Niels Winther Poulsen, adv. Jógvan E. Winther Poulsen, adv. Jens Andrias Vinther, adv. Aksel V. Johannesen, adv. Frúutrøð 4 • Postboks 6 • Fo-110 tórshavn tel 35 33 35 • Fax: 35 33 36 • www.jura.fo nøvn