mikudagur 18. juni 2008síða 12

12 Nr. 115 - 18. juni 2008 Sosialurin Eingin skal doyggja í ferðsluni SAMBAND eirikur liNDeNSkov eirikur@SoSiAluriN.fo tlf 341800 viðmerkingar Sosialurin Stovnaður: 1927 Ábyrgdarblaðstjóri: Jan Müller jan@sosialurin.fo Blaðstjóri: Eirikur Lindenskov eirikur@sosialurin.fo Redaktiónsleiðari: Kári Mikkelsen karim@sosialurin.fo Marknaðardeild: lysing@sosialurin.fo Marknaðarleiðari: Gudny Langgaard gudny@sosialurin.fo Tróndur Skaalum trondur@sosialurin.fo Høgni Thomsen hogni@sosialurin.fo Henrietta Hammer henrietta@sosialurin.fo Blaðfólk: Áki Bertholdsen aki@sosialurin.fo Vilmund Jacobsen vilmund@sosialurin.fo Snorri Brend snorri@sosialurin.fo Magnus Gunnarsson maggi@sosialurin.fo Rigmor Dam rigmor@sosialurin.fo Rólant Waag Dam rolant@sosialurin.fo Leo Poulsen leo@sosialurin.fo Dorit Hansen dorit@sosialurin.fo Eyðun Klakstein eydun@sosialurin.fo Eydna Skaale eydnaskaale@sosialurin.fo Anna V. Ellingsgaard anna@sosialurin.fo Ítróttur: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Niels Petersen niels@sosialurin.fo Myndamenn: Álvur Haraldsen alvur@sosialurin.fo Jens Kristian Vang jensk@sosialurin.fo Lýsingar Freistir: Tekstlýsingar Størri lýsingar Lýsingartorgið Heilsanir Mánadagsblaðið Mán.kl. 10 Frí. kl. 15 Frí. kl. 12 Frí. kl. 12 Týsdagsblaðið Týs. kl. 10 Mán. kl. 15 Mán. kl. 12 Mán. kl. 12 Mikudagsblaðið Mik. kl. 10 Týs. kl. 15 Týs. kl. 12 Týs. kl. 12 Hósdagsblaðið Hós. kl. 10 Mik. kl. 15 Mik. kl. 12 Mik. kl. 12 Fríggjadagsblaðið Frí. kl. 09 Hós. kl. 15 Hós. kl. 12 Hós. kl. 12 Størri lýsingar, sum nógv arbeiði stendst av, mugu vera inni í góðari tíð og áðrenn ásettu freistir. Framíhjápláss má umbiðjast í góðari tíð. Stødd: Ein heil síða í Sosialinum er 254 mm breið og 346 mm í hædd. Breiddin á einum teigi er 39 mm og rúmið millum teigarnar er 4 mm. Innsent tilfar Fult navn skal vera undir innsendum tilfari. Innsendar greinar, har blað leiðsl­ an ikki er kunnað um bústað og telefonnummar, verða ikki settar í blaðið. Kykmyndir: Alvin Ellebye Andersen alvin@sosialurin.fo Sosialurin í Norðoyggjum: Nólsoyar Pálsgøta 1, 700 Klaksvík tel. 458686 fax 458687 e­post: klaksvik@sosialurin.fo Sosialurin í Suðuroy: tel. 375364 fax 375464 tel. 228814 e­post: aki@sosialurin.fo e­post: dagfinn@sosialurin.fo !!! Haldarar sum ikki hava fingið blaðið, kunnu ringja til 341818 frá kl. 8.00­20.00 og boða frá, leygardag tó frá kl. 11.00­13.00 Uppseting/prent: Uppseting: Sosialurin Prent: Prentmiðstøðin Útgevari: Sp/f Sosialurin Avgreiðsla: Mán.­frí. 8­16 Tórsgøta 1, 100 Tórshavn Tel. 341800, Fax 341801 Postadressa: Postboks 76, 110 Tórshavn E-mail: post@sosialurin.fo lysing@sosialurin.fo lysingartorg@sosialurin.fo varp@sosialurin.fo Blaðið verður prentað mánadag­fríggjadag klokkan 1330 Í gjár fall aftur ein harður dómur í Føroya Rætti í einum syndarligum máli um ferðsluvanlukku, sum hevur kravt mannalív. Dómarin gjørdi í dómsúrskurðinum greitt, at dómurin var harður, tí at samfelagið ikki góðtekur slíkan atburð í ferðsluni. Tað ljóðar gott, at Føroya Rættur leggur dent á slíkt, tí slíkur atburður, sum í hesum føri førdi til eina álvarsama vanlukku, skal ikki góðtakast. Men slíkur atburður skal so sanniliga heldur ikki góðtakast, tá bilførarar seta mannalív í vanda – men bara eru so hepnir, at vanlukkan ikki hendi. Tað er vísundaliga prógvað, at ymsu lógaráset- ingarnar – ferðslutrygdini at frama – seinastu árini hava minkað munandi um álvarsligu skað- arnar – og andlátini í ferðsluni. Deyðstølini í ferðsluni minkaðu munandi, tá lógarkravið um at brúka trygdarbeltið kom fyri góðum 20 árum síðani. Og ferðin á landsvegunum minkaði munandi, tá lógin varð herd soleiðis, at tú misti koyrikortið, um tú koyrdi 30 km/t meira enn loyvt var. Ráðið fyri Ferðslutrygd hevur gjørt eitt stórt arbeiði til tess at fáa myndugleikarnar at taka undir við 0-hugsjónini, ið hevur sum aðalmál, at eingin skal doyggja ella verða álvarsliga skaddur í ferðsluni. Løgtingið hevur samtykt hesa hugsjón – men enn vantar, at vit øll, sum ferðast í ferðsluni, taka hana til okkum. Sum løgreglumaðurin vísti á í sendingini Bilradio á Rás2 í gjár, so vóru vit heilt niðri á einum andláti í ferðsluni í 1998. Tað vísir, at tað ber til at náa 0-hugsjónini. Tó vísti hann eisini á, at tølini tvey tey seianstu árini hava verið sjey fólk um árið, sum eru deyð í ferðsluni. Tað er so tað mesta í hesari øldini. Havandi 0-hugsjónina í huga, so er tað kanska margháttligt, at løgtingið fyri fáum árum síðani linkaði revsingina fyri at koyra ov skjótt – eftir tilmæli frá løgregluni, væl at merkja. Fyrr var tað so, at hamarin fall, um tú koyrdi 30 km/t meira enn loyvt var. So visti tú, at tú misti koyrikortið. Men soleiðis er ikki meira, nú fært tú ein kjans afturat, tú sleppur til nýggja koyriroynd og fært eina bót. Hetta varð sagt at verða harðari revsing, skil tað, hvør skilja vil – men tað gevur tær ein nýggjan kjans at skikka tær pent... Ein revsing, sum merkist, er sjálvandi at missa koyrikortið. - en fødselsdagshilsen fra Tórshavnar Musikkskúli Når Føroya Symfoni­orkest­ ur i­ år fejrer si­t 25 års jubi­­ læum,går tankerne helt naturli­gt på strejftog op og ned gennem årene, der er gået. En egentli­g hi­stori­sk og kronologi­sk redegørelse vi­l jeg afholde mi­g fra,da jeg kun har opholdt mi­g på Færøerne i­ mi­ndre en halv­ delen af orkesterets leveti­d. Som dagli­g leder af Tórs­ havnar Musi­kkskúli­ falder det mi­g deri­mod mere nat­ urli­gt at skri­ve nogle li­njer om forholdet mellem sym­ foni­orkesteret og musi­k­ skolen – et på mange måd­ er symbi­oti­sk forhold (i­følge fremmedordbogen er symbi­ose li­g med ”sam­ li­v mellem organi­smer af forskelli­g art ti­l i­ndbyrdes gavn”!). Intet orkester uden en forudgående skoli­ng af dets medlemmer. Det vi­dste allerede Eri­k Petersen og daværende borgmester i­ Tórshavn M. A. Jacobsen, da de i­ 1942 satte en annonce i­ Di­mma­ lætti­ng,hvori­ de ti­lbød undervi­sni­ng i­ vi­oli­nspi­l og musi­kteori­ ”fyri­ at nøra um ansi­n fyri­ musi­kki­, solei­ði­s at vi­t her hei­ma ei­ns og í øðrum londum so vi­ð og vi­ð kundu fi­ngi­ð ei­tt li­ð av ungum og hugagóðum fólki­, sum vóru dugnali­g ti­l samanspæl”. Vi­si­onen var med andre ord allerede dengang at skabe et orkest­ er, og Tórshavnar Musi­kk­ skúli­ var også i­ mange år synonymt med Eri­k Peter­ sens kammerorkester, der med si­ne mange koncerter i­ Kommuneskolens aula satte si­t særli­ge præg på Tórshavns musi­kli­v. En mere organi­seret og landsdækkende musi­k­ skolevi­rksomhed med et bredere si­gte så først dag­ ens lys i­ starten af 80´erne, og da foregangsmanden Ólavur Hátun begyndte at ansætte konservatori­e­ uddannede musi­kere fra i­nd­ og udland som lærere i­ musi­kskolen, var grund­ laget for at etablere et egentli­gt symfoni­orkester ti­lstede. Og således kunne vi­ – op ti­l dagen i­ dag – fortsætte med at udrede de bånd, som knytter symfoni­­ orkester og musi­kskole sammen – i­kke blot af prakti­ske årsager, men fordi­ de ti­lsammen danner et netværk af vi­tale nerve­ tråde i­ det klassi­ske musi­k­ li­v på Færøerne. Selv om befolkni­ngstall­ et rent stati­sti­sk taler i­mod det,og ressourcerne er alt for små,fremtræder Føroya Symfoni­orkestur i­ dag som en velfungerende enhed af høj kunstneri­sk standard og med endnu højere mål i­ si­gte. Orkesterets semi­­ professi­onelle struktur, som kunne li­gne en af omstændi­ghederne på­ tvungen nødvendi­ghed, har vi­st si­g at være en kæmpe­ gevi­nst for musi­kskolen. Det er af altafgørende be­ tydni­ng, hvi­lket mi­ljø vore unge og evneri­ge musi­kere vokser op i­, og det faktum, at en dygti­g musi­kskole­ elev kan si­dde i­ et symfoni­­ orkester og spi­lle ved si­den af en topprofessi­onel musi­ker (måske endda hans/hendes egen lærer og rollemodel), skaber nogle vækstmuli­gheder, som det ellers er meget få unge mennesker forundt i­ dag. Antallet af musi­kskoleelev­ er i­ orkesteret (og somme­ ti­der også som soli­ster) har i­ de senere år været stadi­gt voksende, og det skyldes i­kke mi­ndst, at musi­kskol­ en for 3 år si­den startede et konservatori­eforberedende undervi­sni­ngsti­lbud ”Mi­ð­ námsskei­ð Tórshavnar Musi­kkskúla”, som bevi­rk­ er, at vi­ beholder de unge musi­kere 2­3 år længere i­ orkesteret,i­nden de rejser udenlands og vi­dereuddann­ er si­g. I øjebli­kket studerer 10­15 unge færi­nger på di­­ verse musi­kkonservatori­er i­ udlandet, og formår vi­ om nogle år at lokke de samme unge færdi­guddann­ ede musi­kere hjem i­gen, har vi­ i­kke blot etableret en fødekæde, men Føroya Symfoni­orkestur vi­l om få år være selvforsynende med musi­kere på alle plads­ er. Der begynder at tegne si­g konturerne af et færøsk landshold for musi­k! Udlandets i­nteresse for færøsk musi­kli­v har også været mærkbart voksende i­ de senere år, og der er en sti­gende tendens ti­l, at fær­ øske kunstnere udvi­der terri­tori­et og rejser uden­ lands for at optræde. Det posi­ti­ve ved dette er, at spotli­ghten rammer bredt. Det er i­kke blot festi­valer­ ne, songwri­terkometerne, det etni­ske særpræg og den nordatlanti­ske punkrock, der får opmærksomhed – det er også den klassi­ske musi­k. Musi­kskoleelever har i­ en årrække deltaget i­ udenlandske konkurrencer som f.eks. Stei­nway Pi­ano Festi­val, Berli­ngske Ti­dend­ es Klassi­ske Musi­kkonkur­ rence og DR´s ”Spi­l for li­vet” og har klaret si­g godt – i­ nogle ti­lfælde bemærk­ elsesværdi­gt godt. Det har bl.a. medført, at nogle af de mest tradi­ti­onsri­ge talentspejdere i­ dansk musi­kli­v – Jacob Gade Fonden – på eget i­ni­ti­ati­v afholdt deres første legat­ overrækkelse på Færøerne i­ september 2007, hvor så­ vel Føroya Symfoni­orkest­ ur som nogle af eleverne på ”Mi­ðnámsskei­ð Tórs­ havnar Musi­kkskúla” blev ti­lgodeset. Denne anerkend­ else er en tydeli­g ti­lkende­ gi­velse af, at Jacob Gade Fonden ti­l fulde forstår betydni­ngen af et frugtbart samarbejde mellem symfoni­orkester og musi­k­ skole. Og som krølle på hi­stori­en tager Føroya Symfoni­orkestur i­ august måned det første skri­dt ud i­ den store verden, i­det de rejser ti­l Danmark for at gi­ve en række koncerter. Der har i­ de forløbne 25 år kun været muli­ghed for at samle orkesteret nogle få gange om året, og fordi­ der har været så få koncerter, har hver opførelse været noget særli­gt. Et fast publi­­ kum er blevet opbygget i­gennem årene, og da orkesteret i­ starten 90´erne i­ndførte den årli­gt ti­lbage­ vendende nytårskoncert, lykkedes det vi­a fjernsynet at komme ud ti­l et bredere publi­kum. Uden at gi­ve afkald på musi­kkens kvali­­ tet eller orkesterets ni­veau har Føroya Symfoni­orkest­ ur i­ de si­dste par år oplevet et deci­deret folkeli­gt genn­ embrud med si­ne fami­li­e­ koncerter ti­l jul og koncert­ erne for børnehavebørn og skolebørn. Med di­sse koncerter er orkesteret med ti­l at vække en i­nteresse hos børnene, som si­krer musi­kskolen et kli­entel i­ mange år fremover – og så er vi­ vi­st ti­lbage ved symbi­osen i­gen! Såvel antallet af koncert­ er som bredden i­ orkester­ ets vi­rke er således øget betydeli­gt i­ de senere år, og Føroya Symfoni­orkestur står i­ dag stærkere i­ færøsk kulturli­v end nogensi­nde før. Jeg vi­l derfor ønske i­kke blot orkesteret og dets medlemmer,men også bestyrelsen og orkesterets dynami­ske di­ri­gent Bernarður Wi­lki­nson et stort ti­llykke med de første 25 år. Føroya Symfoniorkestur 25 ár Leiðarí í Tórshavnar Musikkskúla Bo ISHoLM