hósdagur 22. januar 2009síða 20

20 Nr. 15 - 22. januar 2009 Louis Bergh var kendur stjóri á Realskúlanum í Havn. Men har var skilið ikki tað besta. Hann var avloystur av Jørgen Peter Lauritsen. Hann var ein stórur og myndigur maður, og tað var skjótt, at hann fekk skil á skúlan. Men henda greinin snýr seg um hansara næstamann, og um hann skrivar William Heinesen: Skolens andenlærer var, skønt han var jyde, af en helt anden slags (enn Lauritsen.) Han hed Mich­ elsen og var magister i matematik. Magister Mich­ elsen var en lav og tæt mand af et faunagtigt forsorent udseende, ikke ulig den danske forfatter Sophus Schandorph. Han bar foruden rigeligt skæg stærkt forstørrende briller, og når han tog dem af for at pudse dem, fik hans ansigt et blindet og forrykt udtryk. Michelsen var fuld af frodig ofte temmelig barsk humor, og det var ofte overlæreren, der var gen­ stand for hans nådeløse satire. De to havde kendt hinanden i yngre år, og Michelsen kunde ikke dy sig for at fortælle uærbødige anekdoter om Lauritsens påståede vilde liv i ung­ dommens dage. Kæmpen skulle engang i svirende til­ stand have pantsat sin bedstemoders ligkiste! Men denne historie var der nu ingen af os, der rigtig troede på. I det hele tager var der ikke mange, som tog den respektløse magister helt alvorligt. Uden for skoletiden kunde man se ham spille kegler bag sit hus, hvor han havde indrettet en keglebane. Ved sådanne lejligheder gik det ofte ret livligt til, for Michelsen var en selskabelig mand og en opmærksom vært. Hans yndlingsmelodi var Bellmans: ”Hvila ved denna källa.” Magister Michelsen fik en rystende skæbne, man aldrig glemmer. En skønne dag bragte Færø Amtstid­ ende under overskriften ”En lykkelig Mand” den opsigts­ vækkende nyhed, at magist­ eren havde vundet en formue i lotteriet. Men nogen tid efter blev Michelsen syg og døde. Han fik en gribende og storstilet begravelse. Hele byen, og naturligvis først og fremmest skolen, var med i følget, og over­ læreren græd i sin hat. Magisterens kønne unge kone og yndige to småpiger rejste tilbage til Danmark, økonomisk særdeles betryggede, men sørge­ klædte og dybt nedbøjede. Menniskju eru matema­ tikarar ella idiotar Edvard Mitens skrivar um Michelsen: Annarlærari Michelsen hevði sukursjúku. Hann gjørdist brályntur, og klagað var um, at hann revsaði børnini ov hart. Hann kærdi um ymiskt í skúlanum, ser­ liga tey ringu heilsuviður­ skiftini. Nátthúsini vóru út av lagi vánalig. Klagur komu eisini frá foreldrum, lærarum, heilsunevndini og læknum. Hann var lærari í rokning, matematik og natúrlæru og var teimum ein góður lærari, sum høvdu gávur til hesar lærugreinir. Hini var hann meira harðligur við. “Mennesker deles i mate­ matikere og idioter,” segði hann Hann doyði í januar 1911. Føroyskt og danskt Michelsen var eisini við í almenna kjakinum í Før­ oyum, og sum skúlamaður var tað sjálvsagt spurning­ urin um danskt og føroyskt. Í Berlingske Tidende í 1908 var ein herferð móti føroyska málinum, soleiðis sum Tingakrossur fatar tað. Her er Michelsen blandaður uppí, og í Dimmalætting avsannar hann so staðiliga, at hann hevur nakað sum helst við hetta at gera. Hann er so eisini komin til ilnar við Kristin í Geil og skrivar m.a. í Dimmalætting: “For at tale saa tydeligt, at hr. Isaksen ikke kan finde nogen Ondskabsfuld For­ klaring paa mine Ord, skal jeg fortælle, at det aldeles ikke kunde falde mig ind at skrive om færøsle Forhold paa en saadan maade, som der sket i den til Berlingske Tidende indsendte Artikel. Vel ved jeg, at enkelte Personer søger at rakke ned paa alt dansk, men den fremgangsmaade finder jeg nærmest latterlig. Kun vil jeg sige, at jeg selv mange gange baade offentligt og privat har hævdet den Mening, at fær­ øske Børn skal undervises paa deres Modersmaal ind­ til de er 10­11 Aar. Herfra maa dog uden Tvivl Thors­ havn undtages, thi Børnene her kommer godt ud af det danske, og Lagtinget har jo ogsaa enstemmigt vedtaget, at Skolen skal afholde dan­ ske Eksamier, ligesom det ogsaa i Fjor vedtog oprett­ else af en Realklasse, saa­ fremt Statskassen vilde betale hele beløbet til den nye Lærer. Denne har jo været den uden Tvivl ufri­ villige aarsag til hele Hurl­ umhejen. Heldigvis er vist næppe et levende Væsen paa Skolen, der mærker det mindste til nogen “Under­ trykkelse.” Magister Michelsen død Dimmalætting hevði 1. februar 1911 hesi minning­ arorð: “Efter et ganske kort Sygeleje – kun tre dage – af­ gik Magister Michelsen Tirs­ dag Nat ved Døden foran­ lediget ved en Maveblødn­ ing, en Sygdom han ogsaa for et Aar siden led af. Magister Michelsen blev kun 44 Aar gammel. Som ganske ung tog han Skole­ lærereksamen fra Ranum Seminarium, og den begav­ ede unge Mand, hvis mate­ matiske Evner var stærkt udviklede, besluttede at studere videre, og han opnaaede efter et syvaarigt studium Magistergraden i Matematik med Astronomi og Kemi som Bifag. Efter sin Eksamen blev han ansat som Beregner ved Køben­ havns Observatorium, hvor­ fra han kom til Hals som bestyrer for den derværende Realskole, hvor han virkede i henved 12 Aar. Lige efter Nytaar i 1905 overtog han Embedet som Regne­ og Matematiklærer ved Realskolen og Lærer­ skolen her i Byen. I sommer var det 25 Aar siden, han tog sin Lærereksamen. I den senerte Tid ar­ bejdede Hr. Michelsen paa at tage Doktorgraden, der skulde omhandle indisk Regnekunst, og han glæd­ ede sig meget over en Lotterigevinst, han fornylig fik, da den satte ham i stand til at foretage en nødvendig Rejse for at studere nogle matematiske Kildeskrifter. Døden kom inden han naaende saa vidt. Hr. Michelsen var en god Kollega i dette Ords fulde Betydning. Han optraadte altid aabent og ærligt og var ikke bange for at sige sin Mening rent ud. Alt det Snobberi som en By som Thorshavn er saa rig paa, var ham stærkt imod. Han var jævn og ligefrem i sit væsen, og han vil efterlade sig mange Venner her paa Øerne. Ein serligur maður Michelsen hevur verið nakað heilt fyri seg sjálvan. Í fjør var ætt hjá Michelsen í Føroyum og vitjaði grøvina hjá honum. Tíverri eydnaðist ikki at hitta tey. Um okkurt gistingarhús kennist við hesi fólk vilja vit fegin frætta. Michel Michelsen: Stjørnufrøðingur sum gjørdist lærari við realskúlan Tað eru nokk so nógvir sjáldsamir danir, sum hava verið í Føroyum. Ein av hesum, sum vit fáa vita um í dag, er Michel Michelsen, sum var lærari við realskúlan fyri 100 árum síðani. Minni um hann er í gamla kirkjugarði í Havn Óli Jacobsen olij@sosialurin.fo Komandi partur Komandi hósdag verður frásøgnin um Jógvan Jensen, handilsmann í Havn Gamli realskúlin, har Michelsen virkaði MICHEL FERDINAND MICHELSEN F. 1866 D. 1911 Tað er eingin mynd av Michelsen. Men Jørgen Peter Lauritsen var fyrstilærari. Teir báðir kendus úr Danmark Realskúlagarðurin. Træið í miðjuni var skemtandi kallað kunnskapartræið Hugnaløta í Realskúlagarðinum. Bergh stendur í durunum. Myndirnar eru frá Fornminnissavninum