mikudagur 15. apríl 2009síða 14

14 Nr. 71 - 15. apríl 2009 I lagtinget ligger i øjeblikk­ et et lovforslag (nr. 87) om at ændre loven om Sam­ haldsfasta Arbeiðsmarkn­ aðareftirlønargrunnin (AMEG). Lovforslaget må opfattes som en reaktion på beslutningsforslaget, stillet i august sidste år, om at klarlægge hvorvidt AMEG er i overensstemm­ else med Nordisk Kon­ vention om Social Sikring, som Færøerne tiltrådte i juli 2005. Lovforslaget vil ifølge fíggjarnevndin medføre at AMEG kommer til at op­ fylde betingelserne i om­ talte konvention. Dette til trods for, at man i be­ mærkningerne til lovfor­ slaget, slet intet finder vedrørende henvisning til internationale aftaler til­ trådt af Færøerne. Fíggj­ arnevndin ser det således som lovændringens for­ nemste opgave, at opfylde betingelser, som lovfor­ slaget slet ikke henviser til. Hvad lovforslaget der­ imod gør, er at indføre en radikal ændring i retten til AMEG. I dag er det så­ ledes, at retten til AMEG følger to kriterier: 1) Man skal være fyldt 67 år og 2) man skal være bosiddende på Færøerne. Dermed er færøske pensionister sikret retten til AMEG, som til­ skud til folkepensionen. Lovforslaget indbærer en ændring af denne rettighed. Lovforslaget medfører, at man ikke skal være bo­ siddende på Færøerne for at kunne modtage AMEG. Fíggarnevndin nævner i sin betænkning, at dette gør det muligt for færøske pensionister at tage deres AMEG med, hvis de flytter væk fra Færøerne. Lovforslaget har en yder­ ligere radikal ændring, der gør at man opsparer ret til AMEG, ved bosiddelse og folkeregistrering på Fær­ øerne. Således vil alle der kommer til Færøerne og bosætter sig i mindst 3 år, opnå ret til AMEG. Ud­ betaling af AMEG fra det fyldte 67. år følger af, hvor mange år man har boet på Færøerne mellem det 15. og 67. år. Dog højst 40 år. Lovforslaget bliver der­ med globalt solidarisk – eller hvad? Forslaget har en indbygg­ et defekt som vil komme færinger til fortræd. Retten til AMEG bliver fremover udmålt i rater af 1/40 dele, hvis man har været bo­ siddende udenfor Færøerne i mere end 12 år. Dette følger af et simpelt regne­ stykke: 67 år – 15 år = 52 år. Dette er det maksimale antal år man kan bo på Færøerne. Men det er kun højst 40 år der tæller. Har man således været bosidd­ ende udenfor landet i mere end 52 år – 40 år = 12 år, så bliver retten til AMEG udmålt i rater af 1/40 dele. Lovforslaget indeholder ikke en tidsfrist, fra hvor­ når denne udregning skal finde sted. Hvis lovfor­ slaget vedtages, vil det træder i kraft pr. 1. juli 2009. Det vil betyder at alle herboende færinger, som i øjeblikket ikke modtager AMEG, efter 1. juli 2009 vil få deres ret til AMEG udmålt efter lovforslaget. Det medfører at bosidd­ else udenfor Færøerne før 1988, da ordningen trådte i kraft, vil blive medregnet i fraværet fra Færøerne. Fær­ inger der således gennem sit voksenliv, fra det 15. år, har bosat sig i mere end 12 år udenfor Færøerne, mist­ er med et retten til fuld AMEG. Her skal bemærk­ es, at bopælstiden opgøres ved sammenlægning af alle tidspunkter med bosættelse udenfor Færøerne. Da lovforslaget ikke henviser til bopælskriteriet i den færøske lov om almannapensioner, betyder det, at færinger der har bosat sig i udlandet i for­ bindelse med: Arbejde for færøske myndigheder og virksomheder, forhyring på færøske skibe samt studer­ ende, kan blive ramt af 12 års grænsen og dermed miste retten til fuld AMEG. Eksempelvis vil knap 60 % af de færinger, der deltog i undersøgelsen foretaget af Den Nordat­ lantiske Gruppe i Folke­ tinget, allerede d. 1. juli have mistet retten til fuld AMEG. I bemærkningerne til lovforslaget betegner styret for samhaldsfasti, at AMEG vil komme til at minde om dansk ATP. Det skulle være et argument for at gennemføre lovforslaget. Sikkert er det dog at man ved udformningen af lov­ forslaget direkte rammer en særlig målgruppe på Færøerne: De studerende. Det er nemlig således, at de ved at tage en videre­ gående uddannelse udenfor Færøerne (hvilke lands­ styre og lagting er meget opsatte på) starter med at tage 5 år i udlandet, hvor de samtidig ikke opsparer ATP, skulle de tage uddann­ elsen i Danmark. Man skal efter gældende regler ar­ bejde mindst 9 timer om ugen, for at kunne opspare ATP. SU henregnes ikke som løn i den forbindelse. Lovforslaget henviser ikke til Nordisk Konven­ tion om Social Sikring. Men da der er tale om en bopælsbetinget pension, ville den jf. definitionen i Nordisk Konvention, hen­ føre til en grundpension. Grundpension kan ifølge artikel 9 i konventionen, kun medtages til et EU/ EØS land når retten er givet til en nordisk statsborger. Lovforslaget skulle imidlertid give alle ret til AMEG, også selvom personen kommer udenfor EU/EØS. Dette kan imidlertid være vanskeligt at genneføre jf. konvention­ en. Ifølge lagtingets til­ trædelse af nordisk kon­ vention – underlagt det danske forbehold i kon­ ventionen – medfører det, at retten til pension kun gælder for nordiske stats­ borgere. Dette følger af det danske EU­forbehold ved­ rørende 3. landes borgere. Mit indledende spørgs­ mål: Bliver AMEG mere solidarisk? Ja, for alle andre nordiske stats­ borgere, end færinger. Bliver samhaldsfasti mere solidarisk? Michael h. Feldballe hansen Veit, at eg skal stíga varliga, nú eg nemi við hetta evni. Veit eisini, at mong hava rentustuðulin fyri neyðini, tí hann hjá mongum er júst tað sum ger, at endarnir akkurát røkka saman Rakar ikki altíð rætt Tá tað er sagt, hugsi eg, at hann ikki bara “rakar rætt”. Tí tað eru bert tey sum fáa játtað húsalán, sum fáa rentustuðul. Einki húsalán – ongan rentustuðul! Hvat við teimum sum ikki fáa játtað húsalán, og tískil heldur ikki rentustuð­ ul? Jú, tey skulu framhald­ andi rinda skatt, millum annað til at lata í rentur­ studningi, men fáa ongan sjálvi. Er tað rætt, rímiligt ella samhaldsfast? Úrslitið er, at júst tey sum ikki hava fíggjarligan møguleika at seta føtur undir egið borð: ikki kunnu fáa húsalán, mugu rinda ovurhondsstóra húsa­ leigu, fáa einki spart upp, rinda til men fáa ongan rentustuðul! Hvørji eru tey? Tey eru mong. Talan er um nógvar smábarnafamiljur. Ein stórur partur uttan iva smábarnafamiljurnar har talan er um stakar uppihald­ arar. Stakir uppihaldarar, sum ofta eru tey sum hava truplast við at fáa endarnar at røkka saman í Føroyum. Munagóð upphædd Er rentustuðulin so stórur sum verður latin? Rentu­ studningurin var 160 milli­ ónir farna ár – metstórt! Orsøkin til stóru hækking­ ina var at rentan fór nógv upp. Er nú farin nakað niður aftur ­ góð 6%, með­ an hon fyri á leið trimum árum síðani var 3,45 %. Tá vóru húsaprísirnir væl lægri og vit kunnu irða okkum um, at eingin tá tók avgerð um at sleppa okk­ um av við hesa stuðuls­ skipanina. Síðani er so komið tað afturat, at fólk kunnu fáa sær skáar í hópa­ tali, umframt at afturgjald­ ingartíðin er longd mun­ andi. Sum er varðveita sethúsaánarar rentustuðulin øll árini, sama um húsið verður afturrindað gjøgn­ um eitt 10 ella 30 áraskeið! Er tað rættvíst? Kundi peningurin verði brúktur betur? 160 milliónir um árið? Hallið á fíggjarlógini sigst nú at gerast væl størri enn hálva milliardin. Vit hava sæð, at setrið ikki kann taka næmingar inn í søgu– og samfelagsfrøði vegna sparingar. Dagtilhaldini hjá teim eldru eru burturspard vegna sparingar. Familju­ deildin á barnaheiminum sum døgntilboð skal niður­ leggjast vegna sparingar. Enn meiri peningur skal sparast á eldraøkinum vegna sparingar. Ikki ráð til lívmóðurhálkrabbavaks­ inu til allar gentur millum 12 og 15 ár og sjálvsagda tilhoyrandi lýsingarherferð vegna sparingar. Setanar­ teðgur innar serøkið vegna sparingar. Matur ikki koyr­ asat út til tey eldru vegna sparingar. Tímalønt sum hvør eiga rætt til barnsins 1. sjúkradag, ella sjúku við løn skulu nú eisini rinda læknaváttan undir sjúku – vegna sparingar. Barna­ telefonin hjá Barnabata skal eisini spara. Uppskot tjóðveldisins Í vælskrivaðu greinini hjá Tórbirni Jacobsen um ognarskatt og rotin páskar­ egg ­ sum er aftursvar til annars skilagóðan javnað­ armann ­ sigur hann, at tjóðveldi mælir til eina nið­ urlaðing yvir 15 ár. Hann sigur eisini, at hetta ikki var eitt ultimativt krav frá okkum í tjóðveldi. Vit vilja fegin broyta og niðurlaga skipanina í felag og í sem­ ju við allar flokkar á tingi. Hugsi, at samgongan átti at fegnast og heilsað slík­ um uppskoti vælkomnum – tað vísir jú, at tjóðveldi torir og fegin vil taka ábyrgd bæði í samgongu og andstøðu. Rentan niður Seinastu mánaðirnar er rentan lækkað fleiri ferð. Kanska kundi rentustudn­ ingurin eisini lækkað svar­ andi rentuhækkingunum? Tá høvdu fólk heldur ikki kent sama smeitin, men framvegis havt somu krónuupphædd millum hendurnar. Hækka barnafrádráttin? Um ALLAR barnafamilj­ ur – og ikki bert tær, sum er nóg vælbjargaðar til at seta føtur undir egið borð – skulu kenna, at vit vilja teimum tað væl, eiga vit heldur at hækka barna­ frádráttin munandi. Tað hevði komið øllum barna­ familjum væl við – eisini teimum sum ongan rentu­ stuðul fáa. Vit vilja helst øll eitt fjølbroytt og ver­ andi barnríkt samfelag? Eitt samfelag har allar barnafamiljur kenna seg raðfestar! Rentustuðul rættvísur? bergtóra høgnadóttir Joensen Suðurstreymoyar Javnaðarfelag Aðalfundur verður hóskvøldið 16. apríl kl. 19:30 í hølunum hjá Starvsmannafelagnum, J.H. Schrøtersgøta 9. Skrá: Aðalfundur Býráðsumboðini greiða frá býráðsarbeiðnum Ymiskt Á fundinum luttaka Heðin Mortensen, Elin Linden­ skov, Halla Samuelsen, Levi Mørk og Maria Hammer Olsen. Nevndin Suðurstreymoyar Javnaðarfelag viðmerkingar www.dekkmaster.fo | info@dekkmaster.fo | tel 227 000 ...tá ið prísurin eisini er avgerandi! Super dekkprísir 175/65-14 ..................................úr 620,- 195/55-15 ..................................úr 775,- 195/65-15 ..................................úr 795,- 205/55-16 ..................................úr 890,- 205/40-17 ..................................úr 965,- 225/45-17 ..................................úr 995,- 225/40-18 ..............................úr 1.290,- 235/35-19...............................úr 1.710,-