mánadagur 12. apríl 2010síða 12

Mánadagur 12. apríl 2010 12 Sosialurin Lars Godbersen daglig leder, Flying Superkids og Foreningen Gymnastikgården. Kai Vágfjall Kjak Edmund og bakdyrnar Herfyri skrivaði Edmund Joensen eina grein um nýggju stýrisskipanina, sum er løgd í tingið til við­ gerðar. Mótvegis okkum, sum ynskja frælsi fyri hetta landið, so óttast hann fyri, at loysingin verður lirkað inn ígjøgnum bakdyrnan, sum hann tekur til. At lirka kennur Edmund jú alt til, tá vit hugsa um, hvussu hann fekk lirkað Føroyar, sum eitt valdømi ígjøgnum á sinni. Edmund vil vera við, at grundlógin verður brotin, við einum lógaruppskoti um nýggja stýrisskipan. Eis ini vil hann verða við, at bæði heimastýrislógin, tingskipanin og stýris­ skip anin verða brotin. Ikki hissini lógarbrot, má ein siga. Tá Edmund tosar um grund lógina, hugsar hann sjálvandi um ta donsku, sum ongantíð er góðtikin av føroya fólki, men sum er lumpað og lirkað inn ígjøgnum bakdyrnar, fyri at brúka Edmundsa egnu orð. Annars so eru vit føroyingar heldur ongantíð slopnir at taka støðu til sokallaðu heimastýrislógina, sum í roynd og veru er, og alla tíðina hevur verið, eitt greitt brot á donsku grund­ lógina. Hann tosar um demokrati og rættarsamfelag, men ong antíð hava vit sæð, at tað hevur verið tikið við, tá bæði danska grundlógin og heimastýrislógin vóru smoyktar oman yvir høvdi á føroyingum. Edmund hevur eina ser­ liga ærufrykt fyri dønum, sum er mest átøk religiøs. Til dømis fáa danir allan heiðurin av at hava tikið øll okkara lán á seg fyrst í 90­unum, men hann nevnir ongantíð, at føroyingar sjálvir hava goldið hesi lán niður við okursrentum til danir. Hann hálovar dansk ar bankapakkar, men gloymir at nevna, at tað er tann vanligi føroyingurin, sum má gjalda, við høgari rentu. Føroyingurin er næstan ikki til í hansara hugaheimi. Tað síggja vit t.d. á dana­ tingi, hvussu hann renn­ ur og tænir sínum floks­ feløgum har, eins og ein annar fýrføttur. Vit, sum hava bíðað eft­ ir loysingini í so nógv ár, vóna at hon ikki er so langt burtur. Kemur hon ikki inn ígjøgnum høvuðsdyrnar, ja so lat okkum heldur fáa hana inn ígjøgnum bak­ dyrnar. kv@olivant.fo Hvor var Kringvarp?? Flying Superkids er nu landet hjemme i Århus. Vi er glade og taknemmelige over de oplevelser og den modtagelse, vi fik på Færøerne. Alligevel kan jeg ikke lade være med at skive dette læserbrev, da jeg mener, at Flying Superkids og ikke mindst Havnar Fimleikafelag har fået en utrolig unfair behandling af Kringvarp. Det er ingen hemmelighed, at Flying Superkids (herefter FS) optræder for udsolgte huse over hele verden. Kort før vi rejste til Færøerne, var FS i Istanbul, hvor 9000 tyrk ere så showet ved 6 fore­ stillinger. Overalt hvor vi kommer, møder vi kæmpe interesse for vores projekt. Dels fordi vi er »non profit«, og dels fordi vi in­ spirerer børn og unge over hele kloden til at dyrke sport. At inspirere unge til at bevæge sig er jo blevet en massiv global opgave, som vi er stolte over at kunne hjælpe til med. Da jeg kom til Færøerne i starten af marts for at hænge plakater op, havde vi solgt 11 billetter. Ingen på Færøerne anede FS kom, og vi var dødsens angste for, at der ikke ville komme nogen til vores shows. Vi kendte på det tids punkt ikke Færingernes åbenhed og nysgerrighed overfor kulturelle events. Vi kontaktede derfor de lokale medier for at fortælle om vores projekt. På alle redaktioner blev vi modtaget med åbne arme undtagen på Kringvarp. Man ville ikke omtale FS, da man mente, at vores budskab var ren reklame. Efter 3 dage, hvor jeg for­ søgte at komme igennem på forskellige redaktioner, måtte jeg erkende, at jeg udelukkende ville få svaret nej, nej og nej. Dette – på trods af at jeg hver gang lagde op til, at journalisterne bare skulle stille lige de spørgsmål, der var interessante for dem. Alt var lagt op til debat. Journalisterne kunne jo stille spørgsmål til: vores økonomi, pædagogik, den fysiske træning af børnene osv. osv. .. Enhver journalist må vel kunne finde et eller andet interessant i, hvordan et børneensemble som FS bliver verdensberømt. Jeg stødte – under mit besøg på Færøerne – på mange dygtige, velmenende, ar bejd somme, frivillige for­ enings menn esker, som klag­ ede over Kringsvap. Rigtig mange forklarede mig, at min mangl ende succes hos Kring varp ikke var ukendt. For Kringvarp dækker mest forbold, og de er praktisk talt umulige at få til at dække noget som helst andet. Det er jo ikke hver dag, at et verdenskendt børne­ ensemble, en tourbus, 26 per formere, 1 lysdesigner, 1 konferencier og teknisk showudstyr for millioner kom mer til Færøerne. Jeg fatter ikke, at vi – med det kæmpe arrangement, vi stablede på benene – ikke kunne få bare en lille smule omtale. I min frustration ring ede jeg til en person i ledelsen på Kringvarp. Her, troede jeg, at man ville have forståelse for mine argu­ menter. Jeg blev da også lovet, at man ville tage det op til debat på redaktionerne, og man gav udtryk for, at når vi kom tilbage til Færøerne med showet, så ville man være klar til at dække arrange­ mentet. Flying Superkids var på Færøerne i over 4 døgn. Vi så ikke skyggen af Kringvarp. Hvor var de mon? Til fodbold? Flying Superkids står uforstående overfor manglende redaktionel interesse fra Færøernes medieflagskib. Flying Superkids optrådte d. 31. marts og 1. april for første gang i gruppens 43-årige historie på Færøerne. 2000 færinger så showet. Ein góður samferðslureformur Í dag gjalda allir føroyingar og øll vinnulívsrekandi fyri at koma til Havnar. Øll uttan tey, ið búgva á Eysturoynni og Streymoynni. Vinna og fólk á hesum oyggjum sleppa undan at rinda fyri sínar vælútbygdu ferða møgu­ leik ar. Góðar breiðar vegir, lýsandi tunnlar og ný um­ valda brúgv. Vit eiga at taka eitt tunnulsgjald frá hesum økjum og javnstilla tey við útjaðaran. Vit eiga at gera ein sam­ haldsfastan reform, sum um­ fataðar alt ferðslukervið í Før o yum, tað veri seg á landi, undir landi og á sjónum. Tann berandi tankin er, at vit tá verða fleiri, sum lyfta. Hendan skipan átti at fevnt um tunnilsgjøld og ferðagjøld við ferðamannaskipum. Hetta kann gerast við at knýta Norðoya, Vága, Norð skála og Kollfjarða tunl arnar saman við ferða­ mannaskipunum. Alt í eina skipan. Skipanin skal virka á tann hátt, at bilurin bert verður skrásettur einaferð um dagin. T.v.s. at tað kostar tað sama at koyra gjøgnum allar tunlarnar, sum tað kost­ ar at koyra gjøgnum ein, og hevur tú goldið í einum tunnli, er ferðabáturin ókeyp­ is. Hinvegin eru tunlarnir ókeypis, um tú hevur goldið umborð. Ein slík skipan hevði lækk­ að og javnstillað prísirnar. Ein slíkur reformur hevði verið fólki og vinnulivinum í Føroyum at frama. Jónleif Johannesen Klaksvík