fríggjadagur 4. juni 2010síða 14

Fríggjadagur 4. juni 2010 · Nr. 90 14 Sosialurin Tíðargrein Ole Wich, Tórshavn www.olewich.com Hvidbog i Nordatlantens mørke Det er glædeligt at Einar Már Guðmundssons »Hvítabók - Kreppan í Íslandi« udkommer nu på færøsk. En lærerig lektie, også for færinger, om de sorte økonomiske vulkanskyer, der ruger over Nordatlanten. Både før og nu kan jeg godt forfalde til at synes, at den is­ landske stil er lidt for meget. Denne tendens til store luft­ ige armbevægelser, alt imens alle stressede rundt i deres fire hjulstrukne ameri kaner­ jeeps imellem tre arbejds­ plad ser og store usmagelige nyrigsbetonkasser, men sand­ heden er, at jeg har altid aner­ kendt den fantastiske gåpå­ mod, som folk på Island har udvist. De tør vifte med store mentale armbevægelser, give luft til hjernen, så den kan flyve frit på vinger. På mange områder har is lændingene indenfor den sidste generation favnet verd ­ en og taget den til sig, ikke mindst indenfor det kultu­ relle felt, hvor kunsten siden tress erne har udvidet den is landske virke lig hed med mange kvadrat mile til stor be­ undring for os alle. Der er en ukue lig vilje til at vende ting­ ene på hovedet og for vandle bagdele til for dele. Det er sådanne evner og virkelyst, der vil rejse Island påny. Poeterne og kunstnernes tid Det er poeterne og kunst ner­ nes tid på Island, hvor nye tanker skal formes og stikke kursen ud, for at skippe væk fra de nyskabte kummerkår. Kunstnerne vil vise vejen, nu andre folk i samfundet har talt sig hule og tomme for mening. Einar Már er godt på vej til at fylde i dette vacuum med sine uforbeholdne men inger. Hvidbogen lyser i mørk et. På vegne af sit nu igen trællebundne folk pisk er Einar Márs ord mod de niddinge, der først skum m ede fløden og siden piss ede i mælkespanden. Vel er de emigreret udenfor række vidden af Einar Márs pisk, men ikke udenfor hans pisk ende hån. Landnam igen Den økonomiske fest på Is ­ land må siges at være Nord­ atlantens største bunkepul til alle tider, selv Færøernes firserfest kan ikke stå mål. Efter de orgastiske klæbrige sprøjt på alt og alle, indfinder den sørgmodige flovhed sig. Godt at der stadig findes folk, der kan eksponere det vulgære leben. Nu er tiden til folkets re­ volte og civile modstand, til fuck f ingre og knyttede næver højt over hovederne. Der er håb om en en folkelig is landsk besætterskare, der frygtøløst erobrer den umoral­ ske rigdoms paladser og bekæ­ mper de hule penges lakajer. Det er tid at gentage det islandske landnam. Indtage landet igen og fortrænge de huldrefolk, der som al tid gemm er deres grådige hen­ sigter bag dunkelgrå beton­ klodser, skinnende alumin ium eller i fjern exil. Nordatlanten og orkanerne I Nordatlanten skal vi vide med os selv og hinanden, at vi har tendens til farlige håb, denne evige higen efter at blive set og anerkendt af verden samt håb om, at slippe væk fra de lange trange kår gennem århundredes kumm er. Håbene ligger dybt, men det er farlige følels er, for de kan føre til den dyb este fornedrelse, hvis ikke ud vikl ingsgrundlaget er i ord­ en. Nordatlantens inspek tions­ skibe er bygget til at klare hundredeårsbølgen, der er sammenfaldet af alle uheldige omstændigheder på havet, noget der statistisk set, vil opstå én gang hvert hundrede år. Jeg har selv sejlet med et af disse skibe, »Hvidbjørnen« og selv i Kap Farvels orkan følte jeg mig tryg. Samfundene i Nordat lant­ en burde bygges på samme måde, men vi formår ikke at bygge dem til mere end én gene rations storme, så kollapser de. Atter må vi gribe efter redn ingskransene. Den nordatlantiske korttidshukommelse Vi i Nordatlanten må huske den vigtigste lære. Når dår lige og ukvalificerede politik ere bliver budt til hore gilde med de grådige og umoralske penge ­ jonglører, så er deres fælles grådige og lider lige stønnen meget alvor lige alarm signaler. Så er den farligste stund for et mikro sam fund i Nord atlant­ en kommet endnu engang. Alle menige søfolk skal nu på dæk for rebe sejlene og efterse redn ings flåderne. Ork anen er på vej. Intet er sikkert mere, kun dette, at de fed este lorte altid flyder ovenpå. Vi i Nordatlanten må ikke glemme, at nordvestenvinden hyler os altid i øregangene og synger sin evige sang ­ navi­ gare necesse est. Man skal kunne sejle og livbjerge sig selv under alle forhold, også i orkan. Denne ældgamle lære er mærkeligt nok lagret i kort ­ tidshukommelsen i Nord at­ lant en. Det er grund en til meg­ en ulykke. Færøerne De sidste 3­4 generationer på Færøerne har haft hver sin fallit at ride af. Snart gik det jublende på den høje bølgekam, senere sørgmodigt under drejet i den dybe dal. Den forrige storkrise i Nord­ atlanten var, da vi på Færøerne blev ramt af denne generations forudsigelige kata strofe. Fallit, skam og for nedrelse, budt rundt af den sædvanlige servile og uduelige tjenerskare af inden lands og udenlands politik ere, samt grådige er­ hvervs folk uden blusel. Endnu en bitter omgang til de naive folk, der endelig troede, at nu, nu, lige nu, var det deres tid til ube kymret fest efter århundredes grå hver dage på karske øer. Vi har alle part i denne uendelig banale sørejse, der med sædvanlig regelmæssig­ hed sejler skuden ned i malm ­ strømmen igen, mens cham­ pagne propp erne knald er lyst igt på broen, fråd se riet dækker bordene, og ring ­ dansen går vildt med kapi tal­ ens ludere som for sangere. Fallitten ender altid i for ­ nyet underDANIghed. Så er luften igen tyk af mindre­ værd, skam og offer rollens perspektivløse skyld skubning, der i sig selv er en uendelig ringdans af små fornærmede hop på stedet til det monotome omkvæd: »Faroese business as usual.« »P/f Spælipláss« Jeg tegnede i 1991 et bill ede inspireret af Willi am Heine­ sens »P/F Trølla kamb ur« fra 1955. William tegnede denne pastel efter hans generations finanskrise. Mit billede, »P/F Spæli­ pláss«, tog udgangspunkt i sen firsernes galimatias: En overgang dystede direk tør­ erne i Tórshavn om, hvem der havde det største skriv ebord på direk tions kontoret. Små mænd i barn agtig konkurrence og i skøn samdrægtighed med politikerne, knuste som en leg den færøske erhvervs struktur. Blandt disse stump er sad den menige færing endnu engang og krydsede fingrene for en tålelig frem tid. Hver dag ser jeg solen spejle sig i Albert Hall, der skinner som en nylagt hunde­ lort. Bag disse ruder havde Albert Mortensen sit gigant­ iske skrivebord. Så gik han på røven og flygtede til London med rovet, væk fra sit ansvar. Akkurat som de islandske expansionsvikinger. Business as usual. Fisk og grådighed Einar Már skriver i sin bog, at kapitaliseringen af de is­ landske fiskeressourcer var det fænomen, der startede den financielle roulette og førte til gældsætning og trællebinding af det islandske folk tre gene­ rationer frem. Disse kapitalis erings ten ­ denser ser vi også på Fær øerne. Eiler Jacobsen i 2006 solgte Krún borg til islændingene og fik klække lig overpris, så­ dant omtrent 290 millioner. Gavmildheden skyldtes de færøske fiske kvoter, der fulgte med skibet. En privat reder stjæler gråd igt det færøske folks fiske kvoter, sælger dem til højst bydende og putter pengene i sin egen lomme. Er det rime ligt? Den diskussion døde hurtigt ud. Tilgiv ham, han er uden skyld, thi det var fuldt lov ligt. Dette er nøjagtig samme mess­ ende sang, som de islandske finansfyrster sammen med det færøske finansflop Jákup á Dul nu synger fra deres rig­ mands domiciler i exilet: »Det vi gjorde, var fuldt lovligt.« Busi ness as usual. Færøerne – hvad nu? Skal vi flyve fra reden eller hvad? Den færøske selv stænd ­ ig heds bevægelse står nu ræd­ sels slagen og lammet på rede­ kanten. Ser den islandske unge ligge dernede på jorden, udsplattet og mere død end levedygtig. Færøungen, endnu sikret i den lune rede, sitrer ved det grumme syn og lufter nervøst sine små grå dun, som den ellers hele tiden håbede på, nok skulle vokse hurtigt ud til flyvedygtige svingfjer på styrtturen ned mod dybet. Nu kommer den i tvivl, når storebror ikke engang kan holde sig flyvende på sine kraftige udvoksede ving er. Det så ellers så godt ud i begynd­ elsen. Der blev jublet kritikløst fra lille brors redekant, når store bror lavede dramatisk lufta kro batik. Der er ingen, der siger, at vi ikke skal flyve fra red en engang, men med viden om de økonomiske kata strof­ er regelmæssighed i Nord­ atlanten, havde nok været bedst, om vi mål bevidst fik bragt fjerene i orden, inden den første flyve tur. Ellers ender den fatalt. Især skal vi huske at skrabe det lort af fjerene, som redens grådige gøgeunger har strintet omkring sig i deres umættelige frådsen efter mer og mer, uden sans for samfundssind og almindelig etik. Denne lære kan vi hente i vores egen historie og nu også i Islands. Den man elsker tugter man Einar Már har et blødt hjerte, når det kommer til Fær øerne, og det er godt at vide, for så ser vi ham her med mellem­ rum. Det er altid en glæde at stifte bekendtskab med ham og hans digterkunst. På sine besøg, siden han var ung, har han fået et godt kendskab til de forhold, vi lever under på Færøerne. Dog er han lidt for færø­ romantisk, og jeg ville ønske han var lidt mere hård ved os og tog bladet fra munden. For mange af de grumme er­ faringer han har gjort i det islandske ragnarok i det seneste, kunne vi måske bruge til at forhindre vores næste generationskrise. Til sidst kunne vi måske få stabiliseret det færøske samfund tilstrækkeligt og højnet de mange tætvævede standarder, der hører et mo­ derne velfærdssamfund til. Så kunne det ældgamle for tæskede spørgsmål om loysing/samband være et reelt og ansvars fuldt valg for den fær øske befolkning. Når alt ligger i stumper, må man krydse fingrene og håbe det bedste. »P/f Spælipláss« fra Ole Wichs udstilling »Brøytingar« i Norðurlandahúsinum 1991