týsdagur 21. mars 2000síða 7

13 tíðindablaðið sosialurin Nr. 56 - 21. mars 2000 12 tíðindablaðið sosialurin Nr. 56 - 21. mars 2000 Nú eru bert Neistin og VÍF eftir Nú tað bert resta tvey leikumfør eftir í teimum báðum fremstu hondbóltsdeildunum, gerast biðlarnir til heiðursmerkini alsamt færri. Sunnudagin minkaði talið av FM-kandidatum hjá monnunum, samstundis sum tað í kvinnudeildini nú tykist greitt, at silvurmerkini fara til Neistan JÁKUP MØRK Fyri góðum tveimum vik- um síðani varð her í blað- num tikið samanum, hvussu hondbóltslandskappingin fram til tá hevði lagað seg. Í sama viðfangi mettu vit um, hvussu endaspurturin møguliga fór at síggja út, og í hesum sambandi spáddu vit, at tað allarhelst fór at verða soleiðis, at tað fram til seinasta leikdag fór- u at verða kanska trý, og í øllum førum tvey lið, sum fóru at hava møguleikan fyri at vinna sær gullmerki. Fóru skeivir Eftir dystirnar um vikuskift- ið ber bert til at staðfesta, at í hesum metingum fóru vit púrasta skeivir, tí við sig- rinum á StÍF tryggjaði Neistin sær, at tað bert verða tvey, sum hava henda møguleika, og um alt lagar seg til fyrimuns fyri elsta felagið í landinum, kunnu teir fara á vøllin sum før- oyameistarar, tá seinasti dysturin verður bríkslaður í gongd. StÍF hevur nú bert møgu- leikan at vinna seg upp á 29 stig, og tá Neistin longu hevur rokkið hesum stiga- tali, umframt at teir eiga dyst móti Tjaldrinum kom- andi vikuskifti, er einki at ivast í, at teir í øllum førum røkka 31 stigum. Hesum stigatali hevur VÍF eisini møguleika at røkka, um so er, at teir vinna teir báðar seinastu dystirnar, úti móti StÍF og heima móti Neist- anum. Snáva vestmenningar í øðrum av hesum dystum, endar meistaraheitið hjá Neistanum, og hóast tað fyri spenningin hevði verið best, um VÍF megnar at vinna á Skála komandi vikuskifti, so er lítið at ivast í, at Neist- aleikararnir einki hava í- móti, at strandingar gera okkurt við Vestmenningar. Vinna strandingar hendan dystin, gevur hetta eisini teimum møguleikan at vinna silvurmerkini. Hetta hendir um VÍF ikki fær fulla úrtøku móti Neistanum, samstundis sum StÍF vinnur seinasta dystin á Kyndli, sjálvandi treytað av, at teir longu hava vunnið á VÍF. Viðvent hjá kvinnunum Fóru vit skeivir í metingini av mansdeildini, so fóru vit ikki minni skeivir, tá vit mettu um útlitini fyri kvinnudeildini. Her tóku vit nevnliga saman um silvurdystin, sum tá stóð millum VÍF, Neistin og Kyndil, og niðurstøða okkara varð tá, at tað helst fór at verða Neistin, sum gjørdist tapari av hesum stríðið. Neistakvinnurnar gjørdu tó bart, tá tær fyri viku síð- ani leiktu móti komandi før- oyameistarunum úr Klaks- vík, og tá VÍF og Kyndil leiktu javnt, tóktist greitt, at Neistin í øllum førum end- aði omanfyri Kyndil. Hetta vikuskiftið mátti VÍF so lúta suðuri í Vági, so nú er støð- an tann, at Neistin við sigri á Tjaldrinum komandi viku- skifti kann tryggja sær silv- urmerkini, eina viku áðrenn kappingin endar. Harumframt hevði stiga- missurin hjá VÍF við sær, at tær nú ikki einsamallar kunnu avgera, um tær skulu enda á triðja ella fjórða plássinum. Skulu tær fáa bronsu- merki, skulu tær vinna sein- asta dystin móti Neistanum, samstundis sum Kyndil ikki skal vinna, tá tær eina viku frammanundan taka ímóti VB, tí hóast VÍF og Kyndil í løtuni eru jøvn í stigum, so er málmunurin hjá Kyndli somikið nógv betri, at tað ikki verður við hes- um, at VÍF skal taka havn- arkvinnurnar. Skjótt broytist Sostatt er nú bert eftir hjá okkum at staðfesta, at tað er alt annað enn lætt at spáa um framtíðina, og tískil fara vit ikki at koma við nøkrum boðið um, hvør fer at ogna sær hvørji heiðursmerki hjá monnunum, og ei heldur fara vit at gita nakað um, hvørt tað verða VÍF ella Kyndil, sum ogna sær bronsumerkini í kvinnu- deildini. Jú, skjótt er at fara skeivur í gitingum, tá tosað verður um ítrótt, men tað er eisini júst hetta sum ger, at áhugin fyri ymsu ítróttagreinunum er somikið stórur. Nevnliga vissan um, at einki er vist. ÍtróttaSosialurin kann eisini lesast á alnetinum: www.sosialurin.fo Í sambandi við gongdina í sjálvstýrismálinum farnu dagarnar, hevur landsstýrið í dag sent donsku pressuni soljóð- andi pressuskriv. Pressemeddelelse Færøernes landsstyre har foreslået halvering af alle danske tilskud og maximum 15 års afvikling af resten. Den danske presse har de sidste dage — med Fin- ansministeriet som kilde — bragt en række fejlagtige nyheder om Færøernes Landsstyres forhandlings- oplæg vedrørende forhandl- ingerne om et nyt fælles- skab mellem Danmark og Færøerne. Den mest alvorlige u- sandhed, som er bragt i pressen, er, at Færøernes Landsstyre i forbindelse med forhandlingerne skal have krævet en økonomisk overgangsordning på over 50 år. Dette er direkte fejlagtigt, og da det er til stor skade for forhandlingsforløbet, føler Færøernes Landsstyre sig nødsaget til at komme med følgende redegørelse: Torsdag fik Poul Nyrup Rasmussen, statsminister, overrakt et eksemplar af landsstyrets oplæg til for- handlingerne om en ny samarbejdsaftale mellem Færøerne og Danmark, der medfører, at den færøske befolkning tager det fulde politiske og økonomiske an- svar for sit land. Oplægget indeholdt bl.a. et forslag til, hvorledes Fær- øerne kan komme ud af den økonomiske afhængighed af Danmark. Der er tale om et forhandlingsoplæg og på ingen måde et krav. Lands- styret havde lagt op til real- itetsforhandlinger om den økonomiske overgangs- ordning på de kommende møder, hvor der naturligvis vil blive drøftet en lang ræk- ke mulige modeller. Det første udspil var følg- ende: • At de samlede danske ydelser til Færøerne på én gang — ved traktatens ikrafttrædelse – blev halv- eret til 650 millioner kroner, samtidig med at den fær- øske gæld til statskassen bortfaldt. Dette ville betyde en u- middelbar årlig besparelse for den danske skatteyder på mellem 400 og 600 mio. kr. - alt efter beregnings- grundlaget, som parterne skal blive enige om. • Ifølge forlaget skulle de resterende 650 millioner reduceres væk efter tre år, når de udgjorte 3% af Færøernes bruttonational- produkt. Dette er en model, der er foreslået af det færøske Socialdemokrati, og som blev en del af op- lægget i et forsøg på at i- mødegå oppositionens ønsker på Færøerne. En sådan model, vil være afhængig af væksten i den færøske økonomi, og kan derfor beregnes til mange mulige åremål udfra for- skellige præmisser. Hvis Færøerne f.eks. skulle få indtægter fra olie, ville be- løbet falde bort efter meget få år. Foreløbige vurderinger viser, at det færøske brutto- nationalprodukt for år 2000, er ca. 8 milliarder. Dette be- tyder, at 650 millioner ud- gør ca. 8% af BNP. Væksten i den færøske økonomi har de sidste 6 år været 9,8% i gennemsnit. Hvis denne vækst fortsæt- ter, ville beløbet falde bort efter 11-12 år. Men for at sikre en af- vikling af støtten uden til- fældighedernes spil, inde- holder traktatforslaget til- med et forslag om, at trak- taten kan ophæves i år 2015. Dette ville naturligvis med- føre alle subsidiers ophør. Derfor er der altså i for- slaget indeholdt et loft på maximum 15 år. Færøernes Landsstyre finder det meget kritisabelt, at et dele af traktatforslaget, der i største fortrolighed er udleveret personligt til stats- ministeren, i fordrejet form bliver offentliggjort således, at Færøernes Landsstyres krav fremstår som urime- lige. Til føroyskar fjølmiðlarnar Landsstyret finder det til- med kritisabelt at man, før forhandlingerne er påbe- gyndt, går ud i offentlig- heden og stiller ultimative betingelser til sin modpart, samt ved hjælp af fordrejn- inger fremstiller sin mod- parts forhandlingsoplæg som urimelige krav om store ydelser. Landsstyret ønsker ikke at forlænge de økonomiske ydelser fra Danmark. Tværtimod foreslår vi at de eksisterende økonomiske ydelser bliver afviklet. Færøernes Landsstyre vil afslutningsvis at gøre op- mærksom på følgende: Det, vi ønsker, er en nyt fællesskab mellem Færøer- ne og Danmark, hvor den færøske nation får ansvaret for sit eget land. Den nuværende ordning, hvor der er meget uklar for- deling af magt og ansvar, har vist sig at have fatale politiske og økonomiske konsekvenser for Færøerne. At den færøske nation får det økonomiske ansvar for sit eget land, vil medføre meget store årlige bespar- elser for den danske skatte- yder. Hvis den færøske be- folkning på den anden side ikke tager dette ansvar, vil ydelserne fra Danmark bliv- e stadig større. Udviklingen viser, at subsidieøkonomien medfører en spiral, der gør Færøerne stadig mere af- hængige af større og større tilskud fra Danmark. Med overgangen fra en subsidieøkonomi til en selv- bærende økonomi kan ikke ske fra en dag til den anden. Det er derfor vi foreslår, at vi som del af traktaten om det nye fællesskab indgår en aftale om en rimelig økon- omisk overgangsordning. Alternativet til denne hjælp til selvhjælp, er større og større færøsk afhængig- hed af danske ydelser. København d. 19. mars 2000 Færøernes landsstyre Tíðindaskrivið, sum landsstýrið sendir donskum og føroyskum fjølmiðlum sunnudagin Viðmerking: ÓLAVUR Í BEITI Signar á Brúnni hevur lagt fram uppskot um broyting í løgtingslóg um Føroya Náttúrugripasavn. Í við- merkingunum, sigur ment- amálaráðharrin, at ætlanin er nú at skipa Føroya Jarð- frøðisavn sum sjálvstøðu- gan kanningarstovn, ið skal standa landsstýrismanni- num í oljumálum til svars. Fyrimunir eru við hesum, sigur Signar á Brúnni, sum eisini tilmælt verður frá eini nevnd, ið lat lands- stýrismanninum sítt tilmæli tann 10. august 1999. Í til- mælinum verður sagt, at Jarðfrøðisavnið verður skip- að sum sjálvstøðugur kann- ingarstovnur við tilvísing til landsstýrismannin í olju- málum, at Náttúruvísinda- deildin, Náttúrugripasavnið (undantikið Jarðfrøðisavn- ið) og Biofar, verða løgd saman í eina víðkaða nátt- úruvísindaliga megindeild á Fróðskaparsetri Føroya, og at broytingar verða gjørdar í løgtingslógini fyri Fróð- skaparsetur Føroya, sam- stundis sum løgtingslógin um Føroya Náttúrugripa- savn verður sett úr gildi. At Oljumálastýrinum – Ein samanlegging av Náttúrugripasavninum, Biofar og Náttúruvísinda- deildini á Fróðskaparsetri- num letur seg tó ikki gera fyrr enn seinni, møguliga um eitt ár ella so. Hildið verður tó, at tørvurin á eini nýskipan av Jarðfrøðisavn- inum er so mikið átroðk- andi, at henda eigur at verða framd sum skjótast, so at hesi viðurskifti koma í rætt- lag, áðrenn tað komandi vár verður farið undir tað vænt- andi stóra takið at viðgera umsóknir frá oljufeløgum um oljuleitingarloyvi v.m. – Lógaruppskotið ber við sær, at lógin um Føroya Náttúrugripasavn í fram- tíðini ikki skal fevna um Jarðfrøðisavnið, men at virksemið og skipanin ann- ars á Náttúrugripasavninum verður óbroytt á hesum sinni. – Ásannandi at høvuðs- uppgávan hjá Føroya Jarð- frøðisavni komandi árini verður knýtt at arbeiðnum hjá Oljumálastýrinum, er ætlanin, at Føroya Jarðfrøð- isavn skal standa landsstýr- ismanninum í oljumálum til svars - eins og Fiskirann- sóknarstovan stendur lands- stýrismanninum í fiskivinn- umálum til svars. Á henda hátt verður lættari at sam- skipa oljujarðfrøðiliga kanningararbeiðið við ar- beiðið hjá Oljumálastýri- num, sigur Signar á Brúnni m. a. í viðmerkingunum. Jarðfrøðisavnið skipast sum sjálvstøðugur kanningarstovnur Ein samanlegging av Náttúrugripasavninum, Biofar og Náttúruvísindadeildini á Fróðskaparsetrinum letur seg tó ikki gera fyrr enn seinni, møguliga um eitt ár ella so, sigur Signar á Brúnni, landsstýrismaður Føroya Landsstýri sendi í gjár donskum fjølmiðlum eitt tíðindaskriv, har bein- leiðis ósannindir verða bor- in fram um Føroya Javnað- arflokk. Tí hevur Javnðar- flokkurin í dag sent donsk- um fjølmiðlum soljóðandi tíðindaskriv: Pressemeddelse Foranlediget af Færøernes Landsstyres pressemeddel- else, dateret København den 19. mars 2000, føler Føroya Javnaðarflokkur (Færøer- nes Socialdemokrati) sig nødsaget til at komme med en meget vigtig korrektion. I landsstyrets pressemed- delelse står der: „ Ifølge forslaget skulle de rester- ende 650 millioner redu- ceres væk efter tre år, når de udgjorde 3% af Fær- øernes bruttonational- produkt. Dette er en mo- del, der er foreslået af det færøske Socialdemokrati, og som blev en del af op- lægget i et forsøg på at imødekomme opp-osition- ens ønker på Færøerne.“ Dette er at udskrive falske checks på nakken af et opp- ositionsparti. For det første har vi ikke været med til ovennævnte forberedelser og formuleringer, og for det næste er landsstyrets oplæg slet ikke i overensstem- melse med vores partis for- slag. Vi siger i vores program omkring spørgsmålet om bloktilskuddet: • Vort synspunkt er, at pengeydelser mellem parterne i et rigsfællesskab har til for- mål at sikre alle borgere Javnaðarflokkurin eigur einki í uppsktoinum et værdigt liv. Ydelserne fra den danske stat til Færøerne er ikke en al- misse, men en naturlig ret i det samarbejde, som rigsfællesskabet er en ramme om. • Men samtidig er det Socialdemokratiets grundsynspunkt, at for- målet med ydelsen er, at den enkelte skal blive i stand til at sikre sig et godt liv. Og således også med ydelserne mellem sam- fund. Ydelserne må have til formål - og indrettes således - at de støtter selv- bårenhed. • Socialdemokratiet foreslår, at der opstilles et forhold mellem væksten i det færøske BNP og en reduktion i bloktilskud- det. • Efter denne model kan bloktilskuddet redu- ceres og bortfalde efter et åremål, uden at det får uheldige konsekvenser for den færøsek økonomi og derved den færøske vel- færd. Hvor hurtigt det kan gøres, vil være af- hængig af væksten i den færøske økonomi. Videre bliver det sagt i part- iprogrammet: „Dette bety- der, at vi gøres økonomisk selvbærende, inden vi tag- er stilling til, om vi skal udtræde af rigsfælles- skabet. Det er klart, at det på den måde er mere sandsynligt, at en altaf- gørende del af befolkn- ingen tilslutter sig den af- gørelse, som tages til den tid. Og på denne måde sikrer vi, at ændringerne i det statsretlige forhold ikke fører til en voldsom strid, der vil ødelægge det politiske miljø på Fær- øerne i mange, mange år.“ Det vi forestiller os med vores plan for afvikling af bloktilsuddet er, at der findes en procedure i en af- tale, der gælder mellem Færøerne og Danmark, men at selve afviklingen finju- steres fra år til år eller fra valgperiode til valgperiode i en forhandling mellem landsstyret og regeringen. Det er ellers meget for- ståeligt, at landsstyret har problemer med at identifi- cere sig med sit eget oplæg til økonomisk afvikling, men derfra og til at inddrage vores parti som syndebuk for et uheldigt udspil, det er både uacceptabelt og u- seriøst. Indførelsen af et maksi- mum på 15 år for afvikl- ingen af bloktilskuddet er vi heller ikke kendt med som medlemmer af Lag- tingets Udenlandsudvalg. Der er næppe nogen i det færøske Socialdemokrati, der har arbejdet med en tidshorisont for afviklingen af bloktilskuddet fra mel- lem 50 og 80 år, så forslag- et, der blev præsenteret i Statsministeriet i fredags, må landsstyret tage sit fulde ansvar for. Tórshavn den 21. mars 2000 Føroya Javnaðarflokkur – Tað er at skriva kekkar upp á nakkan á øðrum, tá landsstýrið sigur, at Javnaðarflokkurin eigur uppskotið um, at helvtin av blokkinum skuldi minkast burtur eftir trimum árum, tá hetta var 3% av BTÚ