týsdagur 26. juli 1927síða 2

„Bussemanden“. En lille Epistel, tilegnet d'Hrr Henning Thomsen og Holm Isaksen. Naar Socialdemokratiet begynder at vinde Fremgang blandt et Samfunds Arbejderklasse, fordi disse Folk føler, at her er noget, der løser deres egne hidtil bundne Tanker, saa samles de Kræfter, der er interesseret i de be- staaende Samfundsformer. En Kamp begynder en Klassekamp. Erfaringerne viser, at saaledes har Udviklingen formet sig i de forskel- lige Lande. Og saaledes vil den forme sig i de kommende Dage her i det færøske Samfund, thi selv om dette Samfund er havomkrandset, saa er dets Befolkning dog Verdensøkono- miens Love undergivet. Og derude hersker Klassekampen. Her er den ved at tage Form og inden længe vil Adskil- lige Ting bekræfter dette. Et ube- den være i fuld Udfoldelse. drageligf Kendetegn er det, at nu hen- ter de herværende borgerlige Blade »Bussemanden« frem fra Pulterkam ret. Befolkningen skal skræmmes og gøres bange for Socialismen. Her et gangsmaaden: Par Eksempler paa Frem- Forleden bragte »Føroyatidindi« en Meddelelse om, at Sundby-Hvorup Kommune i Vendsyssel skulde være ude for et økonomisk Sammenbrud af en saa omfattende Karakter, at det formentlig blev nødvendig at sætte Statens Admini- Kommunen under stration. Og saa tilføjer Bladet for egen Regning: — Denne Kommune, der ved Siden af Rødby kan opstilles som et Eks- empel til Skræk og Advarsel for det ganske Land, har i længere Tid været under socialdemokratisk Styre. Vær saa artig. Her har de »Busse- manden«, frisk oppudset, lige hentet ned fra det Herluf: Thomsenske Pul- Bladet ønsker, at Læserne skal drage af de terkammer. Den Slutning, ovenfor citerede Linjer er, at i her- rærende Kommuner bør man vogte sig for at faa socialdemokratisk Styre. Hvad er nu Grunden til, at det er Sundby-Hvorup? gaaet saa galt i BI. a. følgende: I Kommunen ligger nogle store Industrivirksomheder, der beskæftiger flere Hundrede Arbejdere. Industrikrisen har medført, at et me- get stort Tal af de i Kommunen bo- ende Arbejdere er arbejslose, og da Arbejderne udgør Flertallet al Kom munens Skatteydere, er det givet, at hvis Arbejderne intet tjener, saa maa na turligvis Kommunens Økonomi bryde sammen. At det socialdemokratiske Sogne- raadsflertal ingen som helst Indfly delse har paa Beskæftigelsen ved de i Kommunen værende Industrier er selvsagt. Derimod har Sogneforstan- derskabet alle Besværlighederne at døje med, naar Størstedelen af Kom munens Skatteydere er uden Arbejde og Indtægt, saa Kommunens Skatte kilder rinde. Aarsag til det økonomiske Sammen- som Følge deraf holder op at Det sidstnævnte er den sande brud í Sundby-Hvorup Kommune, og der skal en mere end almindelig Frækhed til at paastaa, at Sammen bruddet skyldes det socialdemokra tiske Kommunestyre. Denne Paastand tør Hr. Thomsen da heller ikke fremsætte. Han nøjes med at antyde, at i den nævnte Kom mune har Socialdemokratiet Flertal, og san haaber han, at Sundby Hvorup ligger saa langt fra Tveraa, at hans Læsere ikke kender Forholdene først nævnte Sted og derved faar det ud af det antydede, som Hr. Thomsen ønsker, nemlig Frygt tor Socialdemo kratiet. er hentet frem. Vi tror imidlertid pakke den Det er »Bussemanden«, der godt Hr. Thomsen kan »Bø'hmand« ind igen. Færingerne er san oplyste, at de lader sig ikke blænde af denne kluntede Spekulation i Socia- listforskrækkelse. Færøske Arbejdere forstaar, at naar Økonomien i Sundby Hvorup og mulig andre danske Kom muner bryder sammen, saa er Aar sagen den, at det nuværende Flertal i Rigsdagen, som har det parlamen- tariske Ansvar for den Madsen-Myg dalske Regering, fører en arbejder- fjendtlig og for store Dele af Er hvervslivet ødelæggende Politik. Som Deltagere i og Opretholdere af denne Politik har d'Hrr. Effersoe meldt sig til Tjeneste. Samuelsen og De to Herrer har deres Del af Ansvarei for, at Erhvervsforholdene nu for mer sig saaledes i Riget, at Kommu ner med mange Industriarbejdere som Skatteydere, nu lider økonomisk Sammenbrud, fordi Erhvervene ikke kan komme i Gang og Arbejderne maa gan ledige. Saaledes er Sandheden om dette Forhold. Og for at dække over de to færøske Rigsdagsrepræsentanters Medansvar overfor denne Politik, er det, Hr. Thomsen møder med den »Bussemand«, der hedder Socialist- forskrækkelse. Dette Forsøg er imidlertid ikke orri- ginal, men kun et plumt Plagiat. Det har nogle Gange tidligere uden Held i Anvendelsg andre Ste været bragt der af antisocialistiske Blade. Og no- get Udbytte af Eksperimentet tror vi« heller ikke Hr. Thomsen opnaar. Hr. Thomsen er imidlertid ikke ene om, at være ude med »Bø'hmanden«, Ogsaa Hr. Holm Isaksen, der er be- troet at skrive „Tingakrossur“s politi- ske Ledere, førsøger sig i denne Branche. Hr. Holm Isaksen har det ikke godt før Tiden. Hans Nattesøvn foruro- liges af onde Drømme. Anledningen er »Føroya Social-Demokrata. Hidtil har Hr. lig ment at have Eneret Holm Isaksen nem- paa at be- handle det sociale Spørgsmaal i den herværende Presse. En Overgang skrev han da ogsaa med en vis Frej dighed om dette Emne, men saa hørte det op. Aarsagen var den ganske naturlige, at de, der raader for „Tinga- krossur“ og Hr. Holm Isaksens Skæbne som Redaktør ved dette Blad, ikke vilde have noget skrevet om det so- ciale Spørgsmaal. Da denne Sag saaledes blev hjem- løs i „Tingakrossur“s Spalter, skaffede den færøske Arbejderklasse sig et g eget Talerer. »Føroya Social-Demo- krat blev en Kendsgerning. Siden da hat Hr. daarlig om Natten. Hans Hjerne har falde i tion over, hvorledes han bedst kunne Holm Isaksen sovet meget ikke kunnet to for Spekula- faa Ram paa Arbejdernes Blad. Paa en Gang klarede pludselig Be- greberne for ham. »Tidens Tegn«, dette facistiske, ar- bejderfjendtlige Organ, som selv det norske Højre har maattet tage Af stand fra, er for Hr. Holm Isaksen den aandelige Manna, der inspirerer ham til at skrive hans mest glødende »Ledere«, og endvidere har »Tidens Tegn« jo for Hr. Holm Isaksens Abon nentsprotokol en saa dominerende Indflydelse, at hvis denne unddrages „Tingakrossur“, vil dette for nævnte Blads Økonomi have katastrofale Føl ger. I »Tidens Tegn« Holm Socialistforskrækkelse. læser Hr. Isaksen om Og pludselig stod det klart for ham, at denne »Bussemand« maatte kunne overføres tii „Frændefolket paa Ve sterhavsøerne« som det norske Blad plejer at udtrykke sig. Í Nr. 30 af „Tingakrossur“ møder Hr. Holm Isaksen derfor frem med »Busserhanden«. Han skriver: Ella trýr danski bladstyrarin at Føroyingar flest, »arbejdere og smau- kaarsfolk«, vera so altráðir eftir at | taka við oðrum »socialum reglum« sum Lt d. at kirkjan verður avtikin og religiónin gjørd til eina privatsak, at reliónskenslan í skúlunum verður útistongd, at »tnd offentliga« kom- munirnar skulu undirhalda skúla bornini til matnað og klæðna o. s. fr.? Um hann trýr tí, so noyðist hann ivaleyst bæði eina og tvær reisur at trúgva um aftur. Naar Djævelen har det ilde vil han være Munk! Og naar det kni ber for Hr. Holm Isaksen, føler han Kaldet som Religionens Forsvarer paa Færøerne. Hvis noget Menneske tror, at det er ideelle Motiver, der dikterer denne for Hr. Holm Isaksen ret nye Rolle, bør han sikkert tro om igen. Nej, Hr. Holm Stilling maa ses ud fra den Opfattelse, at Isaksens han er naiv nok til mene, at ved at skrive saaledes vil han kunne skræmme Befolkningen bort fra So cialdemokratiet. Ovenstaaende Citat skal bibringe dem den Opfattelse, at Socialdemokratiet er Kristendom- mens Fjende. Færingerne er klar over, at dette intet har med Virkelig- heden at gøre. At der blandt vort Partis Medlemmer er iriligiose Foik skal ikke benægles. Men tør Hr. at Størsteparten af den kvart Million Holm Isaksen paastaa, Medlemmer, som findes indenfor Socialdemokratiet i det danske Rige, er Folk, for hvem Kristendommen ikke er en Livsværdi, hvis Lære de efter fat- tig Evne søger at efterleve. Mange af disse Folk blev jo netop Socialdemo- krater, fordi vort sociale Krav faldt sammen med Kristendommens Bud om at mætte de hungrige, klæde de fattige og pleje de syge. Eller kan Hr. Ísak sen bevise, at Socialdemokratiet no gensinde ved Partibeslutninger bar lagt Kristendommen et Hanefjed i Vejen? Dette Spørgsmaal bar par tiet overladt til hvert enkelt Medlem at tage Stilling til. Og saaledes man det være. I dette Spørgsmaal kan Partier ikke blande sig. Naar Hr. Holm t ger at anvende Religionen. i Socialist Isaksen nu forsø- forskrækkelsens Tjeneste, saa begaar han den største politiske Dumhed han endnu hidtil har præsteret. Og det vil sige en Del. Thi i denne Bran Holm hidtil inde med Højde che har Hr. Isaksen ubestridt siddet rekorden her for Øerne. Hr. Holm Isaksen spørger os, hvor for et Par af Selvstyremændene paa Tinge skulde have en særlig Pligt til at paatale, at der øvedes social Uret mod de gamle, ved at yde dem saa skandaløs lave Understøttelser at de maa friste Sultekaar. Gennem slig et Spørgsmaal skinner den rene Kains »Hvad mine moral: vedkommer Medmennesker mig ?« Hvis Hr. Holm Isaksen ikke mener, at d'Hrr. har en social Pligt til at paatale sligt, maa han vel erkende, nu da han møder som Religionens Talsmand overfor Socialdemokratiet, at de nævnte Herrer har en Kristen- pligt, til at gøre det. Nylig protesterede danske Præster sammen med Socialdemokratiet mod, at Lovgivningen var ifærd med at øve social Uret mod Samfundets gamle Mennesker. Disse Præster var ikke Socialdemo krater, men ud fra kristelige Motiver støttede de paa dette Felt Socialde mokratiet i Arbejdet for at værne de gamle mod social Uret. Hr. Isaksen derimod, han mener, at i san Henseende har Selvstyre flokkens Tingmænd ingen „serstaka pligta. Et mærkeligt Standpunkt at ind tage af en Mand, der i Religionens Navn vil „de røde«, værge Foroya Folk mod Holm Isak »Busse løvrigt tror vi ikke Hr. sen faar Glæde af sin nye mand: »Socialistforskrækkelse i Re ligionens Navn«, Hvor dette Skræmme billede af Antisocialister andre Ste der har været bragt i Anvendelse, har Resultatet været, at Socialdemo- kratiet er gaaet stærkt frem i Vælger- og Medlemstal. ” Saaledes vil det sik- kert ogsaa gan her pan Færøerne. Vi anbefaler derfor Hr. Holm Isak- sen al lade denne »Bø'hmand« for svinde. Og for hans Nattesøvns Skyld vil et Par Koldtvandsdoucher nogle Minutter før Sengetid sikkert være gavnlig, Det vil give en rolig Natte- søvn og dermed skaffe ham Sinds- ligevægt. Den Kendsgerning, al Foroya SocialDemokrat nu er en Realitel, bor ikke længere forstyrre hans Sjælefred. Anton Nielsen. Frá útheiminum. Sovjet og Rockefeller. Et Telegram meddeler, at Rockefellers kendte »Standard Oil Co.« har faaet tildelt Kon- cescioner paa samtlige russiske Petroleumskilder af Sovjet Re- geringen. Sovjet og Rockefeller Arm i Arm. Leve Verdensrevolutionen! Atlanterhavsflyvningen. „Den kendte Tralikflyver Jo- hansen, hvis Navn vil erindres fra vort Referat af Socialdemo- kratiets Kongres, har fanet Fore- spargsel fra Amerika, om han vil pantage sig en Flyvning Kø- benhavn—New York. Johansen har sagt Ja. Og Flyvningen fin- der antagelig Sted í den nær- meste Fremlid. Dømt Sømand. Den danske Sømand Frits Frederiksen er ved de engelske Domstole idømt 7 Aars Tugthus for under et Slagsmaal om Bord i Damperen »King Bleddyn« med en Kniv at have saaret Donkeymand Blagg og Maskin- mester Burgess. Sidstnævnte af- gik ved Døden som Følge af sine Saar. Den irske Justitsminister myrdet. Da den irske Justitsminister O'Higgins den 10. Juli i sín Bil Gader, kørte gennem Dublins skød nogle maskerede Mænd paa ham. Ministeren døde straks efter Indlæggelsen paa Hospitalet. Morderen undslap. O'Higgins blev kun 35 Aar gammel. Han var fra 1918 til 1922 Sinn Fein-Medlem af Parla- mentet, men saa blev han Gene- ral i Fristatens Hær under Col- lins, og som Justitsminister havde han det tunge Hverv at maalle dømme mange af sine tidligere Venner til Døden for Sagens Skyld. En af disse, O'Connor hans bedste Ven — nægtede han at benaade, men han tilbragte hele Natten før Henrettelsen sammen med Fangen. Da O'Hig- gins fik Meddelelse om, at IHen- rettelsen var fuldbyrdet, besvi- mede han, idet han erklærede, at han havde øjort sin Pligt. Da den Afdødes Testamente blev oplæst, havde han efterladt alt til O'Higgins og hans Familie. Under Præsident Cosgrave har O'Higgins været den virkelige Hersker i Irland og er blevet angrebet med stor Bitterhed af sine Fjender. De finske Valg. De endelige Resultater fore- ligger nu af det finske Valg: Socialdemokratiet fik 61 Man- dater (60 sidste Valg). Agrar- partiet 52 (44), Finsk Samlings- parti 31 (38), Svenske Folkeparti 24 (23), Kommunister 20 (18), Finsk Fremtidsparti 9 (17). Valgresultatet maa beiragles som en betydelig Styrkelse af den socialdemokratiske Regering. Alle de Partier denne staar i Samarbejde med, er ganet frem ved Valget, mens de to finske 'artier, Fremskridtspartiet og Samlingspartiet, der staar i skarp 2 pposition til Ministeriet Tanner, begge har lidt svære Tab. Det betragtes som givet, at Regeringen fortsætter uforandret. Overføldet af en Ørn. For nogen Tid siden, da Fo- Hansen og Iuslru, S. Alslev, cyklede í Ouslrup Skov paa Falster, blev Hansen overfaldet af en stor Ørn. Efter en voldsom Kamp, Hansen blev stærkt forrevet, fik han kvalt Ørnen. dermester Den tyske Oversvømmelses- katastrofe. Randers Socialdemokrat har modtaget en Beretning om en ung Randersianers frygtelige Op- levelse under Vandflødens Hær- gen í Sachsen. Den 21-narige Snedker Koitzeh, Randers, startede for en Maa- neds Tid siden paa en Cykletur til Tyskland. Han var arbejdsløs og vilde benytte Tiden til at af- lægge sin tyskfødte Faders Fa- milie et Besøg. Under Ophold hos sin Farbroder i Dresden fik han Underrelning om den for- færdelige Katastrofe, der havde ramt Elbdalen og í Særdeleshed Berggieshiibel, í hvilken By netop boede en Del af Koitzehs Familie. Sammen med sin Farbroder og dennes Hustru tog han straks til det hærgede Omraade, I et Brev, som Faderen modtog paa sin Arbejdsplads i Randers, for- tæller den unge Snedker dybt rystet om det Rædselsbillede, der mødte ham. Í Berggieshiibel boede hans Bedstemoder og den øvrige Fa- milie i et Hus ved Floden. Det var Meningen, at den unge Mand skulde overraske sin Bedslemoder, som nu for første Gang skulde se sit Barnebarn. Men Huset var skyllet væk, skriver han, jævnet med Jorden, og over det hele bredte sig et tykt Lag Dynd. Hele vor Familie i Berggieshihel er udryddet paa en nær: Bedstemor, Farbror og hans Ilustru, mens deres lille Datter reddedes, Fars Søster, hendes Mand og deres to Børn — I Faders Søstre hjemmeværende og endnu en a og hendes to Born. Videre, fortsætter han, har vi fundet Ligene af en Onkel og to Tanter. Farbroder og jeg vandrede gennem to store Lig- huse, for om muligt at finde de savnede. Men Ligene var saa frygteligt tilredte, opsvulmede og dækket af Dynd, at det ikke var muligt at identificere dem. Ulykke paa Island. Under Bortsprængning af Vra- get af Kuldamperen »Inger Bene- dicte« foran Indsejlingen til Reykjavik skete der en frygtelig Eksplosion. 2 Arbejdere dræbtes og 2 saaredes haardt, deriblandt Dykkeren. Alle Ulykkens Ofre var Íslændere. 3 Faare- og Hesteavl paa Grønland. Lederen af Faareavlsstationen i Sydgrønland, dir. Lindemann Walsøe, oplyser overfor >Berl. Tid,«, at Koloniens Forsøg be- gyndte i 1915 med indførelse af 170 Faar fra Island. I Øjeblikket er der ca. 1000 Faar i Grønland. Stationen har 200 og virker som Avlscenter for Sydgrønland. Om Sommeren græsser Faarene rundt i Landet, men om Vinte- ren maa de i Stald. Faareavlen har givet godt Udbytte og er sianet an. To af Stationens Lær- linge har bosat sig i den Fjord, hvor man mener, at Erik den Røde havde sin Bopæl. Man vil nu forsøge paa Grønland med islandske Heste, som der mange Steder er Brug for. Altingsvalgene paa Island. Reaktionens Morkemænd hamstrer Stemmer til Regeringspartiet. — En Afsløring. Vore islandske Kammerater har under Altingsvalgene været bekæmpet med de mest smudsige Midler, der kan tænkes, for at hindre, at der vatgtes flere Socialdemokrater ind i Altinget. De trofaste í Reaktionens Tjeneste har arbejdet ihærdigt for at redde den konservalive Regering. Fra Isafjord meldes, al der er sket Stemmeforfalskning hos selve Sogne- fogden. Det berettes, at 3 Fiskere skulde til Søs med deres Motorbaad, og da de ikke mente, at de vilde være hjemme igen paa Valgdngen, hen- vendte de sig til Sognefogden for at afgive sine Stemmer. Sognefogden lod dem faa hver sin Stemmeseddel og Konvolut, og de 3 Fiskere skrev den socialdemokratiske hvorunder Kandidats Navn paa Seddelen, hvor- efter Sognefogdens Fuldmægtig mod- tog de forfærdigede Stemmesedler i Kuvert og lansede dem ind i en