týsdagur 31. mai 1927síða 2

Er og alt, sum at skúlanum snertir). Veturskeið vara 5 mánaðir. Vón- andi koma foroyskir unglingar, sum tíð hava til less, í á skeiðið í vetur og allar veirar; tí minnist til: skúlin cer okkara, og tað »manglar« somenn bars, at vit ikki skulu njóla ta góðsku, okkara egni skúli veilir. Skúlin veitir næmingum sín- før- um veturskeið læru í: oyskum, donskum, rokniug, ge- ometri, samfundslæru, søgu (I1i- størie), landalæru, nalúrlkeru: fysik, geologi og zoologi, sigling- arkeru, bókhaldi, skriving sangi. Summarskeið: Tað sama sum ikki si ingarlæru og bókhald, haraftur- og velurskeiðið, tó ímóti hondarbeiði so sum |] dering, seyming av mest no) klæðum, turvuligum bustugerð og hastarbeidi og plantulkvru. Áður hildu fólk, at håskålin var partípolitiskur. Men nú via oll, at:fað ikki er so. Politikkur hevur verður lærarunum innandt nakað annað er tað, og hverjum menniskja at hava sína politisku skoðun, í hverji støðu viðkomandi situr; tað noktast teimum; annars var til- veruni kollvelt. aldri verið, ci liel framborin m loyvist so kann heldur ikki Kristi himmalferðsdagur 1927. NIELS A. EIDESGAARD. Det islandske Aluminium. Vi bragte i forrige Nummer et Telegram fra Island, indehol- dende Meddelelse om Fund af rige Aluminiumslejer ved Øn- undar-Fjord. Lejerne tilhører Købmand Kristjan Torfason. Dennes Broder, Páll Torfason, har til >Social-Demokratenc udtalt: — Fjældet, hvor Aluminiums- leret er fundet, fortæller Hr. Tor- fason, ligger i Islands nordvest- ligste Hjørne ved Ønundar-Fjor- den, og dets Navn er Saudanes — det betyder Faarenes Næs. Det er den yderste Del af en Halvø, og Fjældets Udstrækning er 7!/, km fra Nord til Syd og 3!/, km fra Øst til Vest. Broder Kristjan og jeg, som ejer Sødanæs, fik í 1914 Koneession paa at udnytte den Vandkraft og de Minerallejer, der findes i Fjældet og i dets Omgivelser, og der blev i den Anledning startet et Selskab, »Islands Salt- og Kemikalie-Fabriker«, som i 1919 tilsluttede det større »Dansk-Islandsk Anlægs- Selskab«. Disse to Selskaber har siden haft Udnyttelsen af de nævnte Arealer paa Haanden. I den forløbne Tid har danske og sig nydannede norske Ingeniører undersøgt Fjældet og konstateret jærnfø- rende Lag — og nu altsaa alu- miniumsholdigt Ler. — Hvor store er disse Alumi- niumslag? — Selve Saudanes er 700 Meter højt, og i ca. 300 Meters Højde ligger et to Meter dybt Lag Ler, som indeholder Aluminiums- Lerel. Af 2—3 Tons Ler vil der kunne udvindes ca. en Ton Alu- minium, der i Dag koster 900 Kr. Lerets Aluminiumsholdighed er altsaa op til 50 pCt., et meget højt Tal andre Lejer. I Sydfrankrig, hvor det længe har været en udmær- ket Forretning at udnytte de derværende Ler-Lejer, er Pro- centen saaledes ikke høj. Paa Saudanes vil det for en relativt ringe Pris være muligl at udvinde saa at sige ubegræn- sede Mængder Aluminium. Lej- erne er efter Fagfolks Udtalelser í Realiteten uudtømmelige. sammenlignet med nær sad Í Min | gestus Here Or Den store Udvandring. Der har som bekendt i med alle Pladser besalte. Afgang forleden, hvor stens i Canada. — Skal der store Summer til for at faa Udnyttelsen i Gang? — Der er tilstrækkelig Vand- kraft til Stede, men der maa vel 8—10 Millioner til for at faa den udbygget. Lykkeligvis ejer Stedet en glimrende Naturhavn, der fuldt staar paa Højde med Reykjaviks 16 Millioners Havn, og hvorfra der i Øjeblikket dri- ves et indbringende Fiskeri, saa Transport-Udgifterne bliver kun smaa. løvrigt har man allerede tilbudt Støtte til Udnyttelsen af Fjældet, og Grundlaget for Ar- bejdet alle- rede. Ganske vist hviler Konces- sionen for Tiden af indre Grunde, dasis for eksisterer saaledes men nu er der jo ny Udvikling i Sagerne. Der synes altsaa at aabne sig Mulighed for en hel ny In- dustri paa Island? Ja, Fundet af Aluminiums- Leret muliggør i Virkeligheden en rig industriel Fremtid Landet, nu Udvindingen skal foregaa i selve Landet, eller om Leret skal eks- porteres i raa Tilstand. Ved Saudanes ligger der Penge til for enten Aluminiums- hele den islandske Nation. En hel ny Epoke synes at fore- staa . . Fiskeri og Landbrug, der jo nu er Islands Hoved- næringsveje, kan slaa fejl, naar Vejret er slet, og mange Men- nesker kommer uforskyldt i Nød. Bjærgværket derimod giver Aar ud og Aar ind det samme jævne Udkomme. Jorden rundt. — Gaar Rytter? Tjenestemandsloven, der er til Behandling í Rigsdagen, synes al være en af de sværeste Anstods- sten i Samarbejdet mellem le geringen og Højre. Tre Højremænd, Korsgaard, Axel Møller og Ulricksen, har, efter at Betænkningen Tje- trykt, stil- lel følgende Ændringsforslag til om nestemandsloven er Tjenestemandsloven : Med Hensyn til Dommere har det sit Forblivende ved Bestem- melserne i Retsplejeloven af 11. April 1916 $ 41,« Vort —————"""ø "Ýr. een | | som ingensinde for, og efter al U. Billede er tag mod det ny Udvandreland Canada. | Februar, Marts og April har Skandinavien Amerika 1 1 { fra Frihavnen mentlig hele Højregruppen bag | Det tilsigter al | geringens Forslag om, at det er tilladt holde forskellige Embeder, og- sid. undlive Re- > gennem en Aarrække at saa Dommerembeder, besat ved Konstitution, hvilket bl. a. vilde tillade Hr. Rytter at holde Em- bedet Dommer i Køben- havns Byret aabent for sig, ind- til han en Gang ved Skæbnens som Ugunst gik af som Minister. Højres Ændringsforslag vil an- tagelig blive vedtaget med alle Partiers Stemmer imod Venstres, og i Henhold til gældende Be- stemmelser om Dommerembe- der vil Embedet som Byretspræ- sident derefter ikke kunne hol- ahbent for Hr. Rytter læn- gere end til December 1927, og paa fr. Rytter saaledes vælge, om han des dette Tidspunkt maa vil være Justitsminister eller By- retspræsident. sikkert Forlydende har truf- fler Justitsministeren fet den Beslutning at nedlægge De- allerede sin Portefølje senest den 1. cember. Mississippis mægtige Oversvømmelse Atchatalavafloden er brudt gen- nem sine Dæmninger, og Byen Melville er bleven oversvømmiet, 20,000 Mand har i den sidste Tid | arbejdet at forhindre Gen- nembruddet, men alle deres An- paa strængelser var forgæves, 150,000 Mennesker er hjemløse og mange Tusinder af blevet dem svæver i yderste Livsfare, idet de for at redde sig fra Flo- den er søgt op paa Hustagene. Redningsflaaderne er i ihærdigt Funktion, men ogsaa fra privat Side gøres opofrende Forsøg paa at redde de ulykkelige. Islansk Politik. Altinget at der fremtidig skal være fire islandske har vedtage Medlemmer af det dansk-island- Hidtil har der kun Medlemmer fra ke Nævn, været valgt tre hver af de to Lande, hj ør ' af y » En Følge af denne Vedta- | velse er antagelig, at ogsaa Dan- mark vælger fire Medlemmer, og formodentlig bliver det da Højre, der hidil ikke har været dette Foraar været en Udvandring fra de tre skandinaviske Lande » , S. A. praktisk talt lukkede for Emigranter, er Strømmen gaaet Liniens Baade regelmæssig afgaaet i København ved »Frederik VII 6—700 unge Mennesker forlød den fædrende Jord for at skabe sig en Eksi- i Uvalset, der De- Plads. or tfelanmel tsianaske Mi repræsenteret i . tt . 1 ' sætter don De er Dyfoged Johannesson nye fire dlemmer (kon- servativ), Altingsmand Jonsson (Fremskridtspartiet), Professor Arnasson (Uafhængighedspar- tiet), og Altingsmand Baldvinson (Soeialdemokratiet). Begge Altingets Afdelinger har vedtaget en Ændring i Valg- loven, hvorefter Valgretsalderen nedsættes fra 30 til 25 Aar. Den endelige Afgørelse finder dog først Sted i 1928, da Sagen skal til afsluttende Behandling i Al- tinget. Altinget har i begge Afde- linger vedtaget et Lovforslag om Landsbanken, hvis Navn bliver »Islands Nationalbank«. Forlist Damper. For halvanden Maaned siden” forlod Dampskibet »Johanne«, hjemmehørende í Esbjerg, Car- diff, for at gaa til Tunis med en Ladning Kul. Siden har man intet hørt til Skibet. før for et Par Uger siden, da "man ved Bretagnes Kyst opfiskede en af Skibets Baade i knust Tilstand. Det maa efter dette desværre an- ses for givet, at Skibet er forlist og Besætningen, 16 Mand, druk- net. Af Besætningen var 5 Ty- skere, 1 Spanier, medens Resten var danske. Af disse var Kap- tajnen, hvis Navn var H. C. Nielsen, hjemmehørende i Odense. Lempes Kreditindskrænk- ningen? I enkelte af de danske Rege- ringsblade lyder der nu Krav om, al de stramme Bestemmel- ser ungaaende Kreditindskrænk- ning, der har været gældende de sidste Aar, bor lempes. Ilvor- meget Kravet vil faa at betyde, kan ikke siges. Men kommer Lettelsen, vil den blive hilst med Tilfredshed fra Erhvervslivets Side. Hvad siger Nationalban- ken? lyder Sporgsmaalet i denne Tid. Í Spænding venler mange paa Svaret. Fiskeriet ved Island. Fra Fiskeskipper S. P. Søren- sen paa »Albatros« er der ifølge »Vestk«. kommen telegrafisk Mel- ding fra Island, at han har faaet fuld Last pan 00,000 Pund Rød- spætter, som han nu sejler til Hull. Det er anden Gang. han gaar til Hull; í første Onrgan havde han 35,000 Pund om rr Fiskeriet i anden Omgang samt Sejlladsen til Hull tager ialt 22 Dage. En Grerlænderinde om København. »Berl. Tid.« fortæller: Min Ven kom nylig hjem fra Grøn- land med en lille glinsende Kone fra det sllernordligste, og jeg var ude at besøge dem. Jeg spurgte: Synes De godt om København? Nej! Hvad er nede? Hestene. Oy det morsomste ? Telefonen! Og det sørgeligste ? Biograferne. Og det smukkeste ? Tegners Finsens-Monument, Og det grimmeste ? Mændene!!! Blot et lillebitte Spørgsmenl til: Synes De om Københavnerinden ? An, jo, da bare hun havde det mærkeligste her- Bukser paa. | | Ur Feroyum. Í Med dette Nummer ophører Udsendelsen af Provenumre, og vi man derfor anmode alle, der kunne onske at abonnere paa vort Blad, om at udfylde om- stanende Bestillingsseddel eller paa anden Maade give os Med- delelse (Telf. 143). Abonnementet denne tegnes Gang for fire Maaneder, nemlig Juni Maaned og Juli Kvartal. Vi opfordrer alle, der sympa- Parti Presse, til at tegne Abonnement tiserer med vort og vor snarest. Socialdemokratisk Forbund i Thorshavn. afholdt Møde Tirsdag den 24. ds. Det vedtoges at sende en Delegeret til Kongressen. Lørdag d. 28. ds. afholdt Forbundet ligeledes et Møde, hvor Jordbruger Poul Hansen valgtes til For- bundets Delegerede ved den fore- staaende Kongres. Sjéforhoyrid uppafturtikið. Leygardagin 28. i hs. var aftur sjó- Johs. forhoyr hildid i Tinghåsinum i Havn vegna skaðatilburðin á suðurlandi- num. Bestumaðurin á »Florens« og bestumaðurin á »Haffstein« vóru fyri, men ikki varð komið meira áleiðis Í sakini, enn al hon framvegis er — enn ikki liðug. Brunnaóskilið. Tað verður nú á døgum klaga am mangt og mikið, og ikki eru øll klagu- og kærumál so mikið verd, at tað eigur at verða tikið at tikni. Atfinningar í smáspurningum tróta ikki, og skuldi tað tí eisini verið vert at norti við størri spurningar, sum higartil hava verið ella látist óansaðir av teim, ið skulu ansa eftir slíkum. Fyri einum tveimum mánaðum síð- ani er við sanatoriuvegin settur ein brunnur teir eru skjótt um allan staðin til at samla vatnið upp, so at tað íkki flýtur inn í hin vakra urtagarðin hjá teimum, ið húsið eiga, á hvers útsunnings horni hesin brunnur er settur ein vanlig av- saga tunna vid ongum lokid. Vit hava einki ímóti, um brunnameistararnir seta upp ein brunn fyri hvenn íbyggj- ara í Havn, lítlan ella stóran, men skilaleyst tykist okkum tað verða at seta upp brunnar við ongum lokið framvið mest nýttu getur og vegir. Á sanatoriuveginum um hesa brunnaleið leika ofta smábern, og hvussu skjótt kundi ikki tað hent, at eitt lítið smábarn datt í brunnin og druknaði; tá er ov seint at leggja útyvur. Nú kann tað verða, at húsa- og brunnaeigandi, íkki heldur okkara born, hava nakað samfundsvirði, men hjá okkum eru horn hin dýrasta ogn, sum eitt fátækt heim kann eiga, og vit eru eisini íbúgvarar Í staðnum, Gerið okkurt við brunnin — oysa hann tóman er ov stokkut hjálp, men legg lok á hann, tað kostar tó ikki so ovurhonds mikið. Og heldur ikki var tað til nakran skaða, um tað bleiv uppsett eitt »stakit« á rondini á tí loypugrøv, sum gyrðir húsið út ímóti sanatoriuvegnum. Í A —— — EO EO oe —