týsdagur 3. apríl 1928síða 3

Fr Pr Í »Tingakrossi,« midvikudagin 28. mars, skrivar blaðstjórin Chr. Bang, hesa grein, sum snúgvað Holm-Isaksen, um frú er í vøkrum vælmeintum minn- ingarorðum : »Sunnudagin frættist at frú Nina Bang var deyð. Hon hevdi ligið sjúk leingi; hósdagin høvdu læknarnir ongar vónir um hana meir og hon visti tað sjálv. Sunnunáttina andaðist hon. Tað er ikki ovmikið sagt, at hesi tíðindi hjá mongum her á landi kendist sum sorgarboð. Navnið Nina Bang var gitid millum føroyingar sum få onn- ur donsk nøvn f okkara døgum, gitið í takksemi og góðsku. Frá fyrstu stund, hon tók við sín- um ráðharra starvi var tað øll- um fosturlandskærum foroy- ingum skiligt, at í besi hátt- mentaðu, frælslyntu donsku kvinnu átti Føroyar ein vin, sum ikki bert í orðum unti okkara fólki, okkara tjóðskapi, okkara máli hin besta frama og ávokstur, men. eisini var tilsins at dugna tí í royndum. Hvat hon kundi havt avrikað av góðum, um tað var eydnast at halda fram við sínum ídna virki fyri fólkarætti og frælsi, fyri andligari mentan, rættvísum og menniskjaverdum livikorum — tað veit eingin. Hon var forðað í fyrstu byrjan — hitt svarta afturhaldid bant ikki frið, fyrrenn tað hevði køvt hennara virki og traðka tað undir fót. Óivað hava hesi árini, tá hon stóð á ýtarsta odda í stríðnum fyri síni ljósu endamál — altíð ótroyttað og íðin, aldri í frið fyri atsóknum frá tí fúlastu mótstøðu afturhaldsmanna — tikið henni ovmeint. Hon var eingin ungkvinna, tá hon tók við ráðharra ára gomul —, seg ikki. Tá legðist frú Bang fyri. Hon søkti sær heilsubót ymsa staðni í útlondum, men sjúkan tók til. Og nú er hon deyð. Danmark hevur merkiskvinnu, í viti, leika og í hjartalagi aðrar — og Føroyar ein fulltrúgvan vin«, yrkinum — 38 og hon spardi mist eina í kunn- framum hava mist Skriftemaalet paa Golgatha. Luk, 23, 39 Det var et forunderligt Skrifte- | maal, som fandt Sted mellem de to døende, den korsfæstede Røver og den korsfæstede Frel- ser. Men det kan tjene til Spejl for os alle, thi vistnok var han, der skriftede, kun en enkelt, en ensom Sjæl, men han kom i manges Navn. — Saa ofte det hedder: lader eder forlige med Gud, bør vi komme med al vor Synd og Skyld for at lægge den ned under Korset og bede om Trøst og Kraft. Men tro ikke, ut du vil kunne have holdt bedre Andagt, hvis du havde staaet paa Golgatha hin første Langfredag, end du nu kan. Dér var jo Andagten kun ringe og Menigheden lille. Soldaterne kastede Lod om Jesu Klæder, Folket saa' til med ørkesløs Nysgerrighed, og Præsterne for- haanede den døende. Og dog var der én, som troede, én, som vi faa det, forskyldt, men denne uskikkeligt«. Og sagde: vore Gernin- ger have handlede intet han sagde til Jesus: kom mig i Hu, naar du mer i dit Rigec. den første Syndsbekendelse og Bodsbøn ved Korset. Den kom fra en ensom Sjæl, for hvem Kristi Korses Kraft var blevet aabenbaret. Men hvor mange har ikke siden gentaget: den korsfæstede er min Kærlighed, hvor mange har ikke siden be- det: tænk paa mig Herre! Hin bodfærdige Røver er den »Herre, kom- Saaledes lød første af den Menighed, som blev vundet ved Jesu Blod. Han kom som en fortabt Søn, kom til Skriftemaalet med det rette Sind. Han følte, at der var et uendeligt Dyb imellem den hellige og dem, der havde syndet, men troede han paa, at Jesu Frelses- omslutte men han dog tanker kunde ham. maa samme Følelse. der ogsaa Og det være den kommer til Herre, men vi at bo hos os, du er den retfærdige, er Syndere. Ja, give Gud, at det maa være saa! Thi, den, der erkender og bekender sin Uværdighed, bliver netop derved et værdigt Skriftebarn, rede til saa vi sige; at modtage Jesu Naade og Til- givelse. Herren kunde kun finde Velbehag i den ydmyge Bekendelse: »vi faa det det, vore ls GENT TRIER ET RØR PE RT NNA øger dets Husmodere Husmoderen er tilfreds: Persil vasker paa et Kvarter Husmoderen er tilfreds Persil skaaner Tøjet og Persilmetoden er enkel, praktisk og billig. [| [0 " VARAR Ps N Husmoderens Tilfredshed med Vasketøjet, naar det behandles at med Persil, det selvvirkende Vaske- Æ middel, har flere forskellige Aarsager: For det første er Persilmetoden saa hurtig, be- kvem og enkel, at gamle Dages Storvask har kunnet erstattes med en mindre Vask næsten hver Uge, en Metode, som gør, at hele Vasken ikke griber forstyrrende ind i Husholdningsarbejdets jævne Gang. For det andet er Persil det samme udmærkede Vaskemiddel, hvad enten det gælder hvidt Tøj eller de vanskeligste kulørte Stoffer, Silke eller Uld. For det tredie skaaner Persil Tøjet fuldstændigt. Persil giver Tøjet forøget Holdbarhed. Enhver forstandig dansk Husmoder anvender udelukkende 1 Holdbarhed. — til al Slags Vask. n er tilfreds: aldrig i løs Vægt, | Sme ——— to ——"e ersil Persil sælges í Originalpakker á 95 og 50 Øre, g Gerninger have forskyldt«; og | naar jeg ikke har dig, men alt, det var den barnlige Tro, der | naar du giver mig Naade — ja, skulde sejre gennem Bønnen: | da er du en velkommen Gæst »tænk paa mig, naar du kom- | hos ham, der siger: salige ere mer i dit Rig; jeg fik Lov til | de, der hungre og tørste efter til at lide med dig, lad mig | Retfærdighed, thi de skulde derfor faa Lov til at se din | mættes. Han er kommet for at Herlighed«. En saadan Tro, | frelse det fortabte, og det er jo havde vor Herre Jesus næppe | dog ikke for retfærdige men for fundet, medens han gik om fra | Syndere, at han blev lydig ind- Sted til Sted som Profeten, mæg- | til Korsets Død. tig i Gerning og Ord. Nu fandt Og selv om du kommer i han den i sin Dødsstund hos | Dag for første Gang, er det en kosfæstet Misdæder, som der- | dog ikke for sent. Røveren for gjorde alle de lidet troende | kom i den ellevte Time, og Apostle til Skumme. det var tunge Lidelser, som le- Skal han da ogsaa gøre dig | dede ham til Sorgen og Suk- til Skamme? Eller medbringer | ket: det var sent, næsten for du, trods al din Uværdighed, | sent — men Gud være lovet, det, som ene kan gøre dig vær- | han kom, og han blev frelst. dig til hans Naade: en ydmyg | Og dette, at han blev frelst, er Bekendelse a frejdig Bekendelse af din Tro“ Hvis du inde hvad dine G skyldt, og Herre, du er kom i dit Ri f din Synd, og en | det fuldkomneste DI og rigeste Vidnesbyrd or Í rlig og dybt foler, | evige erninger har for- | storre end vor storste hvis du sukker: | Hvor velsignet er ikke mig i Hu, nu da | Trøst for enhver, som ige, jeg har intet, | Angst ser tilbage paa tabte Almagtsunder n den Jarmhjærtighed, der er Synd. denne med Aar, Í forspildte Naadetimer og sper- ger: er der da ogsaa endnu Frelse for mig? Ja, den, der kan spørge saaledes, kan a blive hjulpet, og den, der kan sukke: Herre, kom mig í Hu, skal faa til Svar: vær frimodig! Kom derfor endnu í Dag; hellere sent end aldrig men glem ikke: det kan blive forsent. Saa maa da ingen af Fortæl- lingen om den bodfærdige Rø- ver lære dette: det haster ikke, man kan omvende sig paa sin Dødsseng, man kan frelses i den sidste Time. Ja, man kan — men det kan ogsaa være, at man ikke kan. Det kan være, at den sidste Time kommer med alt sit Alvor, med sin hellige Rædsel, og at vi dog er saa forhærdede, at vi ikke véd, tjener til vor Fred, selv om Frelseren staar tæt ved vort Leje — lær dette af den Røver, der døende be- Lad ikke Dagene slaar dig hvad der anden spotter Jesus. gaa hen, medens du til Ro ved Tanken om, at en saadan Naadetime med saa- danne Naadeundere som hist paa Golgatha, nok kommer igen dit Liv. Den bodfærdige Rø- er havde ikke før set sin Frel- ser og ikke hørt noget Evan- gelium, men du har Guds Hus og Guds Ord, du har en Lang- fredag og et Nadverbord — dér Naadetimerne for dig aldrig. Røveren maatte nagles til Korset, førend han kom til Erkendelse. Mon ogsaa du vil hjemsøges tungt af Gud, førend du raaber: Herre, kom mig i Hu? Lad dog ikke Frelsens Dag svinde unyttet kom til Korset paa Golgatha og bed: Herre, kom Hu formedelst din Barm- Kom kun, selv om sent, ja, maaske den sid- ste Naadetime, det er jo dog ikke endnu blevet for sent! sandelig Dag skal du Paradis. Dette den ydmyge kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige. Og du kan oprinde eller maaske hen, men mig i hjærtighed. det er Jesus sagde til ham: siger jeg dig, i være med mig var Svaret paa Bøn; faa samme Svar du beder som hin døende Mand. Din Synd og Sorg kan skifte om med Hvile og Fred, og i Fred er der et Paradis Jorden. Og har du Lydighed levet med din engang i din den Forjættelse i Dag skal du være Paradis! Karl Gerok. Guds her paa 1 ro og Frelser, saa vil Time lyse for dig: sidste med mig i HØVDINGAR HITTAST 40 (Hann verður í tí sama varur vid Hermund, sutii nú kemur innaftur í hellina). Nú, í navni Krists, hvor er hesin vopnaði ókunnur, í hell tíni, maður; mær Ásla (kløkk). Hermundur, ert tå her Hermundur (såttligur). Ti veit eg ikki av, og til hesa Åsla? Ert tå kristnaður, ungi maður? enn? He holl vera i rmundur. haldi eg min rætt betri enn tin! Sum ti ikki beinve Sigmundur. Hermundur. Nei, hvørki eri eg ella ætli mær at verda men meg sjålv, ja h kristnaður, meðan eg ráði mær sjálvur. Ja, her eri eg enn, og ætli mær at vera — Sigmundur. her fyri fyrst. (Vendur sær til Sigmund). lkki TÁ eigur tú ongan grið hesum landi, tí nýtist mær at spyrja. ert Sigmundur mær hesa hægri boðið at kristna hvønn mann eg at siga Brestisson. — Eg eri sonur Steingríms bónda Føroyum ella annahvørt drepa hann. hevur veri úr Eysturoy, Hermundur eiti eg. Hermundur. gentuni. játta enn eg. (himprast bindur on hevur ] 1 Veitst, gis sett 12 Ásla álmikið). Sigmundur, havi eg sjálv ímóti hesari giftu; lyfti, so mær ber meg annað heldur ikki til at jåtta beinvegis, og Ingibjorg kanska ringari hug at Sigmundur. teg leysan ) trúarskifti. Hon má Hvat tí lyfti viðvíkjur, so ert tú ikki bundin til tað longur, sum tú sipar til, tað tori við vegna tess, at her Ødrvisi er tað við svara fyri seg; men hon Sí 2 Slikt havi eg spurt; men ikki er slikt må nú vera so vitug, at hon dugur at seta H „ lk UT. H landsmonnum til frama, at tå dregur sjålv- ætlan Guds fram um sína. Leiði hana her hei á rji eru erindi tíni, Hermundur, og ræðið bóndranna undir Noregs kongar; tí inn, vit mega tala við hana. ii ert tú komin her? frælsir fluttu feðrar várir higar vestur ar + 5' Hermundur Er høj Hermundur. Sigmundur (stígur nokur mennilig stig fram á gólvið). 8 að » eg standi í, tín, meðan tú Lítið manst tú vita, hvort landi og fólki Tad nýtist ikki, meðan eg eri her, eg skal spyrt so: er til sannan frama! svara fyri hana og spara henni tann ómak, Sigmundur. (Hann gongur fram, setist í hásætið, og menn at síggja drápsmann faðirs síns sita í hásati Munnkálur ert tú, unglingi, at tú svarar hans setast honum undir liðir). hans oftari í dag. mær so næsadjarvt aftur, Veitst tú, at eg eri Tú fert nú at svara mær, Ásla húsfrúa, Sigmundur Sigmundur, Valdi mínum, so veitst tú eisini, at eg eri høvd- ingi í Føroyum, og allar hallir her eru undir sonar, um tað er at geva burtur dóttur tína til Arngríms Aðals- hirmans míns? so, sum e g havi hildið, at tú ætlar kemur tær (reisist). Tú er ósmæðin, unglingi, at tú soleiðis uppí okkara viðurskifti her í dag! at here, naar ster AR OA ROS IO;