týsdagur 22. mai 1928síða 2

Så ET 36 FA listiske Anskuelser af, end al gan med til at yde Laan til det færøske Dampskibsselskab, hvis største Akticejer er det Offenl- - Lagtinget. Kort og godt, her var de allerstørste Udsigler til, at det blev den brede Masse, der kom til at høste Fordelene, og ikke, í Overensstemmelse Ð med Ministerens Anskuelser, nogle enkelte Udvalgte. Her er det, at det er glippet for Hs, Exelence Handelsministeren, og | derfor har han foretrukket al afslan Anmodningen. Ja, tænk hvilken Fare det kunde have | været for Rigsenheden hvis den økonomiske Situation blandi den store Masse paa Færøerne fot bedredes? Nei, saa heller lade det ølide da er der en Mulighed for | 5 > | | | at det glider hjem, for Rigsen heden skal hævdes, | Naa, Færinger horer vel hel- | digvis til den Slags Mennesker der ikke stiller : f erdel store Forvel bå ! mincre dighederne, oO heller ikke som nogen (Over- | raskelse for os, for det nærmest det man havde væntet | fra den Kant, og som Ifyldest | til denne Offervilje fra iieg ringens Side, afsynge et Vers af en dansk | Nationalsang: ked Í AÍ til den døve . . .,« og paa egen Haand genoptage Arbejdet for at fan mæssig Forbindelse med Hull realiserede. Ruten blev desværre foreløbig igen, til det færøske Dampskibs- | selskab skulde afholde General og de andre AK værer Vild fan Anledning til { | og tage endelig Stilling til Sagen | om Anskaffelse af brugbart Fa | | tøj til og Opretholdelsen af | 1 , | > í denne engang paaheg te Kul Hull. | Færa rune Paa Selskabets Generalforsam ling, det afholdtes 19. í Di Spørgsm ulet vedrørende (1€1 | optagelsen af Ruten Færøern« | Hull kombinæret med enkelte Pure henholdsvis til Aalborg og Spanien udsat til endelig Af gørelst þáa et lød (1( ifl ol des í D | da 22 MV Denne Udsættelse hid r sæl nærmer 1 baade med Hensyn felse af Skib og Kapil hvormeget Driftsomkostningern« vilde beløbe sig til. Amtmanden vilde forst Planer med manden er i Øjeblikket (di Mand, dei Í ts Aktier, og har derfor repræsenterei La tinge P P i 1,1 ønsket sin Stilling lidt fuldstæn- | underbygget, | få digere Man Mødet i Stilling til maga dog haabe, at naar | Aften vil tagi dette saare vigtigt Spørgsmaal, al ogsaa Amtman- | den vil vide at stott Sagen, | | saamegel mere som det kom- | ende aøtlingsferta! t or men Laglingsfleri ( J | Fortsættelsen af den engang paabegyndte Rute, I, Kørevejene fra Havneanlæget. Bvens vise Raad fandt allsaa ikke Anledning til al foretage vedrørende Funda- niðri á sig noget menteringen sandi«! Johs, O. Joensen der gik san agressivt til Værks, den samme da han »havde hørt noget omg, at Betonsløbningen ved Molen ikke blev udført som oprindelig projekteret, og dengang holdt sprænglærde Foredrag i Byraa- det om Betonstøbning ved Hav- nearbeider i Almindelighed og «I! Havnemolen her í Særdeles- hed han har nu igen »menl si at have hørt«, at man »å ndi« paa Steder havde lagt en ementsæk end længere ned beregnet, ja, andre Steder to tænk, og Entreprenøren skal vel enda mer have Ekstrabeta- ling for denne Ydelse —, ogat man nu vil til at lave kunstig Bund!(?) Nu vil der være al Anledning til at spørgt vedkommende vel- vidende pyraadsmediom, nvad Sække Cement ' } Bund 4 naar last alligt vel ikke naas, naar falen er om en vnken af Khørevejskanien Og lagt 19e a kke Ce- mere end DD regnet? Er Johs. O. Joensen elier Byrgadel nogen Sække maaske i Besiddelse af Opvave over, nVvor mangt Cement, der skulde anbringes niðri á sandi«, for »de Tolv« var det skam ikke, da de afg Filbud paa Arbejdet. Der forc- 1 som MEGvane en omtrentlig Angivelse af hvilke skulde præsteres ai Kntreprenøren, og deriblandi ogsaa hvor mange kubikmeter Sækkebeton, der udkrævedes ll hele denne Parcel, men ikke oget specielt Antal Sække „á sandi Derimod forelaa gan- positivt, at Bunden overall e renses for Aflejninger o. a. til fast Fjæld. Og Bunden ikke naael, for nu man om at lave kunstig 4 Wi. andre Stak haft deres Vir- Atlanter- Nu kan ler, der kun hai st » falligt KÓII það (11 ( havsø jo vanskeligt tænkt andet end, at man kunde be- oyndi med denn: kunstige Bund: men Skidt, her er jó fremtraadt en Over-Kompetence, der sikkert ogsaa vil klare dette Problem, Di kunde det være meget interesssant for os andre, at faa noget nærmere at vide m hvordan dette vil foregaa nu. Endskønt, alt dette bliver elvfølgelig kun Bagsnak, 1sæl naar Byraadet ikke gider røre pdd ()u elv Kørevejanlægget er det selvfølgelig for sent nu al foretage Ændringer ved; staa gen- det vil faa lov til al el Eksempel nem Tider, som paa, hvad Vandbygningsvæsenel 1928 kan tillade sig at i Aarel ! byde Hovedstad af Færøernes Ingeniørkunst. Selv om »de projekteret og udført ukompetente skulde haft Køreveje ved Havnen, kunde det næppe ære blevet et større Makværk. Men endnu er tilbage den meget omtalte Opkørsel fra Havnen o Ordningen heraf, og vilde del ikke her være það sin Plads, om Projektet blev bekendt, saa OLSUn offentilgt Folk udenfor Byraadet kunde faa Lejlighed til at udtale sig og — eventuelt fremkomme | med Forslag f. Eks. í bla- dene til Løsning af 5porgs- malet, Dette er jo ikke noget Í ukendt í del øvrige Kongerige. Í | | Dogskulde en saadan Omtale ikke gælde den entreprenørmæssige Udførelse, for den er jo i gode de to eneste Hænder hos et af kompetente Firmaer paa den 62de Breddegrad, og skulde der som f. Eks. Kamp- & Saxild ikke kunde har vi jo Winther Men Ordningen gennem Byen kunde haft I.yst til at snakke med om og bedes Nær- Hen- noget Kierulff være mann, klare, san og omvendl. maaske flere værende betragtet som en stilling til Byraadet i saa Hen- seende, være mig lil- Mere om Maa det ikke ladt, som en Art Fortsættelse af Oplysning den ret betimelige om Fakta, som Dimmal,«s sandhedssøgende Redaktør i sit Onsdagsnummer af Bladet med- deler sin« 4 navnlig af Hensyn til den engel- sere betimelig ske Nations Reissikkerheds kræn- kelse . at fremkomme med følgende faktiske Oplysninger vedrørende andre Motiver som Hr. Ibsen har tilladt sig fuld- » stændig at forvrænge saaledes, Få at Virkeligheds Præget aldeles er isnoret, hvilke Oplysninger tilllydt mig fra ganske nylig er en veikendt Nordmand, der havde dem direkte fra sin Mor- broder, der indestaar for Riglig- heden af, al de er ham meddelte af hans Svigerindes Onkel, der selv har kendt Ibsen og tilhørt hans nærmeste Kreds, og som saadan været med til at lukke den tore Digters Øjne, da han døde højt oppe i de firs, Per Gynt Í lks. Dusinmenneske, var et al- der : 1.3: minceligt aldri: havde været udenfor det Sogn, hvor han var født, men 1 »han leved paa sin Husmands- lod og tog sit Brød af den, tolv Born opvokste í hans Hjem ...«, og de var alle sammen velskab- te, saa det maa nærmest kaldes orimt af Ibsen at gøre det ene af dem »lam paa Skanken«, og i Sandhedens Interesse bør det ogsaa oplyses, at det af Ibsen mishandlede Barn virkelig var født i lovligt Ægleskab, og det er rent ud sagt noget forbistret Vrøvl, at gøre Per Gynt til en Natteravn, for det er aldeles au- tentisk at han hver Aften kom hjem ved 9—10 Tiden han var nemlig Medlem af I. O.G.T. Værts- ikke altsaa ikke paa og gik hus saa der var Skam for Solveig at vente efter Vinter Vaar«, hele han noget eller Aar«, for havde nemlig aldeles ikke været »hverken »veller det i Afrika, Og nu ham Brand, han. Han var jo aldeles ikke mere end cand. phil., og altsaa ikke Præst, men derimod kun Redaklør af den desværre almindelige Fype, uden nogen større Inte- resser, hverken literære eller andre, og hvis han ikke ganske død, saa sidder han lille saa godt som han nu nylig er endnu í sin Fjordby og på sser kan sin endnu mindre Avis og venter stadig paa Sne- skredet, der skal tage ham. Min Hjemmelsmand siger vide- hjemme i Norge er det kendt al for saadan altid re, al jo almen Helmer og hed de i det AOra virkelig levede mest eksemplariske Ægteskab til deres sidste, salige Stund, og Krogstad (født Nielsen) havde hele sin Tid en god, indbringen- de Sagforerpraksis, og havde derfor aldrig haft nødigt al søge hverken over- Bank el. nogen Stilling, eller lign., og Dr, Rank har Ibsen nu underordnet, i anbragt aldeles galt efter de faktiske Forhold, for han var død længe før Helmer blev gift, Og uden Tvivl skyldes den haart smækkende Dør, at Tje- nestepigen, den Gang som nu, skulde til Bal. At lille Eyolf brugte Krykker er en grov Fejltagelse af Hr. Ibsen, og skyldes formentlig en forkert Notils i Avisen, Foranstanende turde være nok, som Forsmag paa, at der kan fremskaffes paalide- lige Oplysninger om Ibsens let- sindige Omgang med Sandheden, maaske og saadanne skal ogsaa gerne være til Disposition, bl. a. det ganske interessante vedrørende Bygmes- ter Solnæs, men som det dog turde være mest hensynsfuldt at vente med til senere, særlig af Hen- syn til Bygmesterens endnu eksisterende Virksomhed. Ogsaa kan man tydelig angive hvilke Varer Terje fik fra Englænderen, bl. a. 2 Flasker John Crabbi Whisky og meget andet. Sandhedssøger. | Ur Føroyum. R se Torshavn. Skipafelagid Føroyar. Vort Dampskibsselskab P/f. Skipa- felagið Føroyar afholdt ordinær Gene- ralforsamling i Thorshavn, Tirsdag den 19 Maj. Johs. O. Joensen valgtes til Diregent, Formanden Hr. Edw. Mitens aflagde Beretning om Selskabets Virksomhed i det forløbne Periode, der den Gang i Henhold til Generalforsamlingsbe- slutning, hvor det vedtoges at hen- lægge = Regnskabsaaret til Kalender hm aaret var 115 Aar, Formanden rede- gjorde for Forretningsudvalgels For- Besejlingen af Hull, der Selskabet et søg med desværre havde puaføl Underskud paa ca. 8000 Kr., men man havde paa denne Konto indhøstet Erfa- ringer, der vilde blive Selskabet til stor Nytte i Fremtiden. Disse Erfaringer var hovedsagelig vedrørende Anven- delse af Fartøj, dets Fart og tillige dets Indretning. Og yderligere havde man erfaret at Fragtmængden voks- ede for hver Tur, der gjordes, og det havde man al Grund til at glædes over, da der allerede paa dette Punkt var Anledning nok til at genoptage og fortsætte Ruten, Regnskabet forelagdes af Direktør Jens av Reyni, der før Regnskabets Oplæsning pointerede, al Regnskabet var for 18 Maaneder, ligesom den store Udgiftspost: Bunkers, var højere end Normalt, da ode havde bunket til de høje Priser, man i denne Peri- der fremkom af den store Kulstrejke i 1926: Brutto Indtægter for Tiden 17 1926 81/15 1928: 913,452,63. Udgifter af SS »Tjaldur«: 209663, 11 130171,36 51955,05 Bunkers etc. ,.......... Folkeliyrer....... Restaurationsudgifter ..... Proviantsudgifter ......... 32000,00 Forsikring af Skib og Mand skab í 2 Aar......... 63416,86 Vedligehold & Reparationer 67910,82 Ladning & Losning ....... 91:404,65 Kommission ....... i 10685,30 Havneudgifter.......... 27907,88 Diverse ..... 9441,35 Manco... kein 1339,96 Læge & Hospital ete. 1689,09 730585,43 Overskud af SS »Tjaldur«s Drift 913,452,63 730585,43 Indtægt ved Bjærgningen af MS «Nutlta« 182867,20 3447,15 186314,35 Hullrutens Underskud 8747,79 177566,56 Administration: Kontorhold & Rekvisitter.. Tryksager & Annoncer ... Rengo- 23661,37 9601,26 Husleje, Brændsel, rerere duke 2013,56 ring etc. Telefon, 778,34 15873,57 Nellooverskud af Driften 1/6 1926—31/12 1927 Overført fra forrige Aur .. 131692,99 31216,79 | At overføre til Status 162909,78 Status pr. 31. December 1927. Aktiver: Skibenes Kapital-Konto ... 879500,00 leventar ................. 26389,01 Kontorbygningen ......... 4861,80 Debitorer................. 31390.06 Bank & Kassebeholdning.. 19417,38 Proviantbeholdning ....... 1000,00 Kulheholdning............ 1500,00 96:4058,25 assiver, Aktickapitalen............. 190000,00 Det Østasiatiske Kompagni A/S, København ......... 578621,68 Andre Kreditorer ......... 27076,64 Kaptajnens, Mandskabets & Dispacheurens Tilgodehu- vende for M/S »Nutta«s Bjórgning s.s: ... 1447,15 Accepler .. ere 4000,00 Overført fra Driftsreygnsk. 162909,78 964058,25 Afskrivning paa Skib, In- ventar mm. Mi.......... 130000,00 se ———— Bestyrelsen foreslog at udbetale 6% til Aktionærerne, men Generalforsam- lingen besluttede at lade denne Sum (11.400 Kr.) hvorefter Regnskabet godkendtes en- overføre til næste Aar, stemmigt. Om Fortsættelse af Hull—Ruten førtes en lang Diskussion, hvori blandt andet Amlmanden, der mødte paa Lagtingets Vegne, vilde have de for- skellige Enkeltheder bedre belyste, og henstillede til Generalforsamlingen om at udsælte den endelige Afgørelse kort Tid samledes, at de manglende Oplysnin- vedrørende dette Punkt en ser kunde fremskaffes, for at man kunde have bedre Begreb om Mulig- heden af, at denne Drift kunde betale sig. 5 foreslog, at: man udsatte Punkt Mitens Dagsordenens 3 í 8 Dage fra Dato. Man behøver hverken at være døv eller blind for at kunne kegge Mærke til, med hvilken Iver det støre danske »Balslev & Mødet drog til Den ene, Hr. Engros-Firma Goos«s to Repræsentanter pan Fells mod Hull-Ruten. Justinussen, tog í den Anledning Mun- den saa fuld, at man fik Indtryk af, at Lageret har været overfyldt, og han har derfor set sig pisket til at »bumsa úte for at skaffe mere Plads, Cle- anderledes paa Den anden Repræsentant, Hr. mentsen, tog en Del Tingene, for ellers vilde det jo blive for ensidigt. Han anbefalede, at man i Tilfælde af, at opretholdes, at skaffe 2 Skibe, et til denne Rute skulde almindelig Fragtfart og et til Export af fersk Fisk. Metoder, Alt i Alt har disse to Repræsentanter Jo, der er forskellige hvorved FHensigten naas. ganske tydeligt gjort Generalforsam- lingen opmærksom paa, at de i Hull- Ruten san en meget farlig Konkurent for »Balslev & Goos«, men dette kan Færinger jo ikke tage Hensyn til, og det manglede ogsaa bare. Punkt 3 udsattes i 8 Dage, Til Bestyrelse valgtes: Jens av Reyni, Chr. Holm-Jacobsen, Edw. Thorshavn, Magnus Dahl, Vaug, N. P. Mortensen, Trangisvaag, J. Fr. Kjalbro, Saltan- Mitens, Klaksvig og Símon Simonsen, geraa. Den samme Bestyrelse er genvalgt Generalforsamlingen af- Skaale, paa en nær. satte Absalon Jacobsen, som Bestyrelsesmedlem og har í hans Sted kaaret Simon Simonsen, Saltangeraa. Absalon Jacobsen gav derefter sine Følelser Luft pan en for ham lidet smigrende Maade. Han opremsede som han mange forskellige Ting, Bestyrelsen, Medlem af. Forsamlingen havde at klage over som han havde været Yderligere gjorde han bekendt med, at han fra D/D vilde benytte andre Selskabers Skibe efter den Behandling, han havde fanet af »Skipafelaginum«. Han var øjensynlig kasseret, over at være Generalforsamlin- ilde berort Men gens Ønske, saaledes var og her er der intet at gøre ved. Lysingar til næstu blað mega verða innsendar til okkara skrivstovu innan leygardag 26. í h. kl. 10 fp.