týsdagur 17. juli 1928síða 4

ges f— — — 0% Alle bør bruge: „Rita“ Sæbespaaner. Skrubbifon „R. A.“ „Tjaldur“ Sæben. = = É „OKKARA“ Toiletsæber. E e færøske.l De drøjeste. EDEN SET mn Galvaniseraðar takplåtur Poul Hansens Telegramadresse VERITAS. keypast biligast frå Telefon 65. Jernbaner og Lantevele. Af Knud Kort. Det mest igjnefaldende Afsnit af Indtægtssiden = paa det Statsregnskab er utvivlsomt det, der hedder »Udbytte af Statsvirk- nemlig + Tallene. Og danske somheder«; der staar foran de fleste af blandt disse Minus'er hævder Stats- banerne sig som en flot Nr. ét med et Underskud paa omkring 25 Mill. Kr. aarlig. Tilsyneladende er D. 8. B.s Un- derskud blevet horribelt stort i de allerseneste Aar; men dette skyl- des for en stor Del rent regnskabs- mæssige Ændringer. Disse Æn- dringer har imidlertid bidraget til at lægge Banernes Økonomi kla- rere frem for Publikum, og de er derfor af mere end rent formel Be- tydning. Finansielt set har Statsbanerne aldrig været noget straalende Fore- tagende; men før i Tiden figure- rede der dog paa Regnskabet et be- skedent Overskud. Dog, man Tallene efter, blev man snart regnede klar over, at Banerne aldeles ikke gav sædvanlig Rente af de Penge, der var anbragt i Foretagendet, endsige noget virkeligt Overskud; Udbyttet svarede i Almindelighed til 2—3 pCt. Kapitalen sædvanlig var fremskat- fet ved Optagelse af ny Statslaan til 4—5 pCt. Rente, stod man altsaa i Realiteten overfor et tilsløret Un- derskud. Tallene blev derved, at Afskrivningerne vistnok var for smaa, saaledes at de ikke af Kapitalen, og da yderligere tilsløret svarede til Materiellets virkelige Værdiforringelse. Den socialdemokratiske Rege- ring tilvejebragte Klarhed i disse Henseender ved at indføre nøje Regler for en passende Afskriv- ning samt en Bestemmelse om, at Banerne paa Udgiftssiden i deres Frk. Olsen, Taarer Bindet. i Øjne Regnskab skulde bogtore et Delwb svarende til 5 pCt. Rente af de an- bragte Kapitaler. Man fingerer all» saa nu, at D. S. D. er et selvstæn- digt økonomisk Foretagende, der har laant sin Kapital af Statskas- sen; og paa denne Maade faar man altsaa klart frem, hvad Jernbane« driften koster Borgerne — eller med andre Ord: hvor stort et Be- løb, der maa dækkes ved Statens Skatteindtægt. Statsbanernes Indtægter opgjor- des i Finansaaret 1925 —26 til 188 Mill. Kr., Udgifterne til 167 Mill, saaledes at Underskudet var 29 Mill. Kr. Men af Udgifterne var de 20 Mill. Kr. Renter og 9 Mill. Kr. Afskrivninger. Med andre Ord: Indtægterne dækker de daglige Driftsudgifter, Renter eller Afskrivninger; finan- derimod hverken sielt set er Banerne altsaa daarli- gere kørende end før Krigen, da de i hvert Fald fik dækket Tabene ved Materiellets Værdiforringelse (Af- skrivninger) gennem de løbende Indtægter. For økonomiske Virksomheder Hovedlov, Længden maa gælder det som en at Indtægterne Ii dække bande de løbende Udgifter, Forrentning af Kapitalen og Af- skrivninger paa Materiellet; et Ak- tieselskab kan maaske Aar efter Aar undlade at forrente sin Aktie- kapital og dog bestaa som levende økonomisk Organisme; men er det end ikke í Stand til at indtjene saa meget, som Afskrivningerne bot andrage, er det dømt til en langsom Død. Kun hvor Filantropien eller den offentlige Forsorg griber ind, kan denne økonomiske Hovedlov brydes Aar efter Aar; gennem kor- tere Perioder kan altfor sangvin- ske Bankdirektører fremkalde det samme Resultat og holde urentable - FT HH i den skønne, men! og Fortvivlelsø 1|rigtigt, slange í Munden. Heilsolu, Tórshavn. | Det var Sendag, og ikke en Gang | grumme, havde slaaet op med vor en Revolver kunde han købe sig, — | due søjlende han stille og befløvet og lille Ven, der stod alene tilbage med | saa gjorde han, hvad han mente var | hævede sig over Huslagene yanonde Dramaet — nemlig pultede sin Cas- | med Vinden samme Vej, Foretagender paa Benene paa Trods af alt men Í det lange Løb fører denne Politik blot til en saa meget brattere Afslutning paa Eks- perimentet, Staten og Kommunen kan deri- mod ikke i den Grad som private Foretngender være bundet til at følge Rentabilitetsprincippet; det er Í. Eks, ikke økonomiske Vurde- ringer af Indtægter og Udgifter, der faar Staten til at sørge for de Gamle eller Invuliderne; de Penge, der gives ud paa denne Maade kommer ingensinde igen, Noget anderledes man man vur- dere de store offentlige Udgifter til Skolevæsen og andre Uddannel- sesformaal; for de offentlige Kas- ser er de dertil anvendte Summer tilsyneladende ren Udgift, som al- deles ikke aíhalanceres af nogen Indtægt. Hvis vi ser rent bogho!- derimæssigt paa Undervisningsvæ- senet, finder vi, at det i høj Grad støder an mod Rentabilitetsprinci- pet, men for det danske Samfund som Helhed maa man alligevel an- tage, at disse Udgifter svarer Reg- ning i den Forstand, at de forøget Befolkningens produktive Kraft; det vilde selvfølgelig være ønske ligt at opgøre, om dette virkelig er Tilfældet; dette lader sig nu en- gang ikke gøre, men det er dog ikke urimeligt at antage det. Det samme Synspunkt, som an lægges pan Undervisningsvæsenet, anlægges sædvanlig paa et andet vigtigt Omraade af den offentlige Virksomhed, nemlig Vejvæsenet, til Trods for at dette Væsen har en langt mere udpræget økonomisk Karakter end — Undervisningen. Endnu har ingen fundet paa at for- lange, at Vejnettet skal forrente sig, og dog er ingen i Tvivl om, at et godt anlagt og vel vedligeholdt Vejnet svarer Regning; ja, man maa endogsaa erkende, at et saa- dant er en elementær Forudsæt- ning for Erhvervslivets Trivsel; de 50—60 Mill. Kr. det Offentlige (det vil sige Amterne og Kommunerne) aarlig anvender til Vej- og Kloak- væsen 0, 1., er vel anvendte Penge, selv om de regnskabsmæssigt set er Udgift altsammen. Vejvæsenet hører nemlig til den Foretagender, Slags økonomiske som ikke afkaster nogen direkte Indtægt, simpelthen fordi det ikke koster noget at benytte Vejene; Vejene henligger til gratis Benyt- telse for enhver, og der tages ikke smaaligt Hensyn itl, om den ene benytter dem mere end den anden. De fornødne Penge tages ind Ij Skat; Skat søgte man oprindelig at for ved Paaligningen af denne dele Byrden under Hensyn til den Nytte, de forskellige Befolknings- grupper havde af Vejene; Udgif- terne til Bivejene skulde udredes af de forskellige Kommuners Be- boere alt efter disses Hartkorn, me- dens Udgifterne til de egentlige | ef | Landeveje skulde udredes af Am- tets hele Befolkning, ligeledes for- delt efter Hartkornet. Altsaa en Fordeling efter store Linjer. En ligefrem Betaling for den Nytte, den enkelte Vejfarende hav- de af Vejene, fandt vel Sted, de saakaldte dette System er forlængst afskaffet. Burde man da ikke betragte og behandle Jernbanerne paa samme Maade altsaa som et almindeligt Trafikmiddel, hvortil Udgifterne tilvejebragtes vel Skat efter et eller andet stor- linjet Nytteprincip, men hvis Be- nyttelse øvrigt er gratis for alle? Bompenge, men som Landevejene, + Det er dog en Kendsgerning, at Jernbanetrafiken i et moderne Kui- turland er af mindst lige saa vital detydning som Tratiken paa Veje. ne, saaledes at en rent forretnings- mæssig Opfattelse af Jernbanerne ikke er paa sin Plads. Imidlertid vilde en saadan idea! Ordning medføre en saa enorm 1 ! Forøgelse af Skattetrykket (mindst 150 Mill. Kr. aarlig), at man umu- ligt kan tænke paa at praktisere den. Alligevel har andre Hensyn end de rent forrptningsmæssige i høj Grad paavirket Jernbanetrafi- ken her i Landet, baade med Hen- syn ti Taksternes Ansættelse og mod Hensyn til Aniwgtrelse af nyt Linjer med det Resuitat, at det finansielle Udbytte af Virksonhe- den er blevet magert, Mange Jernbaneiinjer er søm be- kendt udelukkende blevet til af Hensyn til de paagældende lokale Interesser, til Trods for at de øjen- synlig maatte give Underskud, Dis- se urentable Linjer tynger i høj Grad Budgettet som Helhel; men mán har anset det for saa vigtigt, ud til selv de fjerneste Afkroge, at man at Jernbanenettet naaede har set bort fra Rentabiliteten, Í nogl? Tilfælde er Næringslivet senere blomstret i den Grad op om- kring Jernbanelinjen, at 'Trafiken er kommet til at bære sig; men i mange Tilfælde er det ikke sket, og i den nyeste Tid er som bekendt Udviklingen tildels gaaet den mod- satte Vej; idet Trafiken paa adskil- lige Linjer er sygnet hen som Føl- ge af Bilernes Konkurrence. Tøvrigt kan man til Forklaring af D. S. B.s Underskud som Hel hed sige følgende: Anlæget al Jernbaner her i Landet maa være ret billig i Sammenligning med mange andre Lande, især saadanne som Schweiz og Norge, hvor Tun- nelarbejde o. I. sluger enorme Sum- mer. Men til Gengæld maa Driften blive dyr, fordi Landet er lille og dertil et Ørige; Strækningerne bli- ver derved meget korte, hvorved Togtjenesten, Rangering og andet Stationsarbejde nødvendigvis mad blive mere omstændelig og kostbar end i et Land som Tyskland, hvor Togene kan køre lange Stræknin- ger, før de man vende om, Hertil Ud gennem det aabne Køkkenvin- | som Friballonen Dannebrog, nelon var steget op fra Tivoli, — og fik saaledes en lykkelig vor lille Ven blev reddet |Ende — jendnu en Gang. kommer, at Færgetrafiken er en yderst kostbar Fornøjelse for Ba- nedriften i Danmark, jfr, en Af- handling af Professor Warming i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1925 om »Rationelle Banetarifer«, Forholdet er utvivlsomt det, at hvis et Banesystem som det danske skal betjene Publikum for en no- genlunde billig Penge og paa en nogenlunde fyldestgørende Maade, kan det praktisk talt umuligt give Overskud. Derimod kan de tyske Jernbaner næsten ikke undgaa at give et betydeligt Overskud; de ty- ske Baner lukterer jo blandt andet af, at Tyskland er Landet »i Mid- ten«; det er Iandfast med en Række Stater, hvormed det har en betyde- lig — Vareomsætning (Danmarks udenrigske Vareomsætning fore- gaar som bekendt hovedsagelig sø- værts); desuden er iyskland Gen- nemgangsland for en uhyre Tran- sit. ] Betragtning af det her frem- førte de det være et ganske uri- meligt Krav at se til D. S. B, at de skulde give fuld Forrentning af de investerede Kapitaler. Fore- løbig burde man vel stile efter, at dækkede Af- skrivningerne, saaledes at Banerne i hvert Fald ikke kunde siges at spise deres Kapital op. Driftsindtægterne Dette vilde forsaavidt allerede nu være virkeliggjort, dersom ikke den nuværende Regering havde Nedsættelser af Godstaksterne, hvilke Nedsættelser tydeligvis havde Karakter af at Gave fra foretaget visse være en tvungen Tjenestemændene til Bønderne, idet Lønnedskæringen var Forudsæt- ningen for Takstnedsættelsen. Men naar denne Nedskæring, der i man- ge Tilfælde maatte klemme Tjene- stemændene haardt, nu var gen- nemført, skulde det synes mere ri- meligt, om de sparede Udgifter var anvendt til en Forbedring af Ba- nernes Økonomi, altsaa til Dæk- ning af Afskrivningerne. D. S. B.s Underskud maa utvivl- somt i det lange Løb anspore de ansvarlige Instanser til at spejde efter Midler til at formindske det med. Et saadant Middel kan maa- ske blandt andet findes paa det Punkt, hvorfra nu en stor Part af Banernes Malheur stammer, nem- lig i Biltrafiken. Knud Korst, Vort Telefonnummer er 143. Givið út av socialdemokratiskum felogum. Bladstyrari: M. S. Vidstein, Prentsmidja „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn, der Á se