týsdagur 24. juli 1928síða 4

f i a HØVDINGAR HITTAST EFTIR REGIN (SJÓNLEIKUR Í 3. TÁTTUM FRÁ ÁRINUM er útkomin og fæst í bókaselunum ella hjá útgevaranum R. Rasmussen, Foroya Fólkaháskúli. Upplagið er bert 450. Prísurin er 2 krónur. Indtil for faa Aar siden var et af Hovedpunkterne i dansk Jærn- banepolitik dette: at faa Jærnbane- nettet udstrakt til de fjærneste Af- kroge af Landet; for visse Rigs- dagsmænd bestod Politik i at skaffe en Jernbane gennem deres Valgkredse, og Ravnekroge drømte om at blive et Herning Nr. 2. Lov- giverne vilde gærne vise sig imø- dekommende overfor de lokale In- teresser, og Resultatet blev, at man efterhaanden kom op paa en samlet Banelængde af 4,200 km, en i For- hold til Landets Areal og Befol ning meget betydelig Strækning. Men yderligere var der planlagt ny Linjer til en Anlægsværdi af om- kring 100 Mill. Kr. Den pludselig opvoksende Auto- mobiltrafik satte en brat Stopper for denne Jærnbanepolitik. Thi netop fordi Jærnbanenettet i For- vejen var saa tæt, maatte det ny Trafikmiddel blive en saa meget fø- leligere Konkurrent; der var natur ligvis stadig trafikmæssig uopdyr- kede Felter at bearbejde, men i stort Omfang maatte Rutebilerne leve af at tage Trafiken fra de alt bestaaende Transportmidler, altsaa hovedsagelig Jærnbanerne, I Afri- ka, hvor Automobilet som alle an- dre Steder i Verden er ved at revo- lutionere Tilstandene, men hvor Jærnbanerne er en Sjældenhed, ligger Forholdene naturligvis helt anderledes, her er der nok at gøre for alle de Trafikmidler, der anlæg- ges. Men i alle europæiske Lande med nogenlunde veludviklede Jærnbaner er disse kommet ud i en vis kriseagtig Tilstand som Følge af Biltrafiken. I Danmark findes der nu ca. 700 personførende Automobilruter, hvis Længde tilsammen er henved 20,000 km; og selv om en Rutebil ikke kan tage tilnærmelsesvis saa mange Passagerer som et Tog, saa maa Rutetrafiken dog være yderst følelig for Banerne, alene af den Grund at Rutelængden er 4—5 Gange saa lang som Jærnbane- længden, men vel ogsaa fordi Rute- lerne sædvanlig kører hyppigere nd Togene. Hertil kommer saa en vældige private Kørsel; der er nu i Danmark indregistreret over LID 1001) Jernbaner og Landeveje. I. Baner og Biler. Af Knud Kort. Mo tool rkøre 60,000 Petsbra homo uiien: Udredning Udstrækning 100,000 hvoraf nærmere ruternes findes fortrinlige Udvalg, Trafik- Behand- Sam- ning, som gaves af nedsat í 1925 af daværende minister Friis-Skotte, ling Spørgsmaalet arbejde Jærnbaner Rutebiler. I denne Betænkning er ogsaa an- Række Oplysning konkurrerer Gods Statsbanestræ --Hillerod singer har en Længde af 60,8 km; hvorledes Biltrafiken med Jærnbanerne trans- porten, ningen København Eks.: Hel- denne Strækning maa regne med en Konkurrence af 88 Fragtmands- biler, hvis samlede Bæreevne 2 Tons og hvis Præstationsevne Maaned hver 73,600 Tonkilometer; 1,210 Banekilometer Tonkilometer Godsets Vejlængde, Dette transporteret, synes i Sammenligning med de ca. 5 Millioner >. som He som oOmett hed præsterer hver Maa- i Gennemdsnit; men ogsaa fjerdsinds- tyvendedel af Banern » Læng- - her er , omend maa- mest trafikerede Stræk atbanerne endnu værre Bilkonkurencen end regner Gribskov- banen Konkurren« Fragtbiler maanedlig Præ- stationsevne 86,800 Tonkilo- meter eller 2,060 Tonkilometer Strækningen Hunde- lignen- Banekilomete erød iksværk onkupren, en af en de Styrke, nævnte Udvalg har Jærnbane- udarbej- det e hvor saavel linjerne Person-Bilruterne er Tilknytning Kort tænkningen: umiddel- bekræ OgSsda at tilvende sig en Del af den ved Jærnbanernes Virksomhed opar- bejdede Trafik, i Stedet for at virke til Udnyttelsen af de Trafikmulig- heder, som Jærnbanerne efter Sa- gens Natur man lade ligge, fordi Jærnbanedrift kun kan drives med nogen Udsigt til Held, hvor der er en vis, relativt stor og transport- trængende Befolkning til Stede (eventuelt særlige større Virksom- heder). Det Moment, man med Rette fremhæver som Rutenutomobilets Fortrin for Jærnbanen: at Rutehi!- driften kan baseres paa et ringere Trafikbehov end Jærnbanen, kan trænge ind I mindre folkerige Egne osv., ses kun i mindre Grad at have fundet Udtryk i den stedfundne Udvikling. Man vil se, at de jærn- banetomme Egne ogsaa er temme- le rute-tomme. Der er under den stedfundne Udvikling taget ringe Hensyn til ved Hjælp: af det mindre og derfor | lettere haandterlige Trafikmiddel, som Rutebilen er, at supplere og fortsætte det tungere og ydedyg- tigere Hovednet (Jærnbanerne) Og Forholdet skærpes ofte der- ved, at Rutebilernes Køreplaner ikke er lagt med Henblik paa at idfylde de »trafiktomme« Rum i Jærnbanernes Kereplaner, men saaledes at deres Køretider omtrent falder sammen med disses. Nu vilde det naturligvis være overdrevent blot at betragte de konkurrerende Rutebiler som en Slags Spækhuggere, der udeluk- kende lever af at flænse i den store Blaahval. Thi selvfølgelig maa der + ) , at Pub- foreligge reelle Grunde til likum i saa stor Udstrækning fore. trækker Bilen for Banerne, Det er næppe, fordi Bilen er billigere end Banen; det omvendte er snarest Reglen. Men i mange Tilfælde kø- rer Bilen direkte fra By ti By, hvor Jærnbanen kører den nærme- ste Omvej, t. Eks. København—Kø- oe via Roskilde, eller Frederiks- 1 sund—Hillerød via København. Ofte standser Jærnbanen paa et mærkeligt Sted, hvor Bilen ikke la- der sig hæmme af gammel Tradi- tion, men fortsætter til Rutens na- turlige Slutpunkt; hvorfor gaar f. Eks. Slangerupbanen kun til Slan- gerup, og den nødstedte Præstø Mern-Bane kun til Mern? Rute- bilerne tager Turen helt ud til hen- holdsvis Frederikssund og Stege, Selv de Ruter, der løber parallelt medl Jærnbanerne, har deres Publi- kum, nemlig alle de Mennesker, der bor mellem Stationerne. At Bilerne Mission at udføre, dels Fr ved at føre Folk fra Oplandet ti } har en stor Jærnbanestationerne, dels ved i tværgaaende Retning at forbinde forskellige vigtige Punkter paa pa- ralleltlobende Baner, maa anses for » umiddelbart indlysende, Og der kunde nævnes mange andre ri- melige Aarsager til Biltratikens Sukces. Paa den anden Side kan det næp- pe omtvistes, at denne Trafik har faaet en vis kunstig Stimulans der- igennem, at det Offentlige har for- æret den de fornødne Vejbaner at køre paa. Det Offentlige har derved saa at sige fee et Trafik apparat, der har vist sin Taknem melighed ved at tage Brødet ud af Munden paa det Offent Tratikapparat, Danerne maa jo med store Omkostninger opbygge og vedligeholde sine Skinneveje. Bi- lerne kunde derimod ufortrødent slide løs pna de Veje, Arilds Tid er stillet til fri Raadig- hed for Publikum, Denne Omstændighed har imid- lertid forekommet Lovgivningen san urimelig, at den har agt en Særskat paa Automobiler og Aut nfobilkørsel, med det Formaal at lade denne Trafik bære en Del af Udgifterne ved Landevejenes Ved- ligeholdelse Derved naaede man ogsåa at stille Biltrafiken paa mere lige Fod med Banerne í Konkur- rencen. Da den ny Motorbeskatning kun har virket saa kort, er det vel for tidligt at udtale sig om Virkninger- ne af den. Af og til forlyder det imidlertid, at denne Beskatning har virket lammu » paa Rutekørs- len og da sær 153 paa Lasttrafiken. Beskatningen synes ikke alene at have været af Betydning for Rutetrafiken, men ogsaa for den private Fragtkørsel, F. Eks. med- deltes følgende en Dag i Pressen: Et af vore største industrielle Sel- skaber havde anskaffet en mægtig Automobilpark med det Formaal at køre sine Varer direkte til samtlige Byer paa Sjælland; men den n; Motorbeskatning medførte, at det blev for dyrt at benytte disse Biler: de blev opmagasineret, og Foreta- gendet vendte tilbage til sin tidli- gere Trafik med Hestevogn. Er dette da ikke Reaktion, vil man spørge? Er det ikke at hæmme Udviklingen? Nej, thi man maa hævde, at Motordriften bør bære sine egne Omkostninger (derunder Slid paa Veje), og ikke gennem in- direkte Tilskud gøres til Genstand for forceret Fremskridt«, især ikke naar Kapitaler, der er bundet Í alt bestaaende Trafikmidler, der- ved gøres mer eller mindre værdi- Et vigtigt Motiv til at paalægge Motorskat var iøvrigt det, at Vej- udgiferne fra gammel Tid udredes af Kommunerne (henholdsvis Amts-, By- og Sognekommunerne), der atter inddækkede sig gennem Skatter (Ejendomsskatter) paa den lokale Befolkning ud fra den Be- tragtning, at det i alt væsentlig var disse Folk, der benyttede Vejene, men forresten uden smaalig Hen- syn til om den ene benyttede dem mere end den anden, Men Motor- folkene farer ad alle Veje, gennem Byer, Sogne og Amter alle Veg- ne slider de paa Vejene, til Ærgrel- se for den lokale Befolkning, der man bekoste Vedligeholdelsen. Selv om en saadan Paaligning af Vejudgifterne pan Motorvognene i nogen Grad hindrer, at Biltrafikens Udvikling faar en kunstig forceret Karakter, saa er dette dog ikke til- strækkólig til at regulere denne Trafik þan en for Nationen tilfreds- stillende Maade. For at opnaa dette, man der tilvejebringes et System, hvorved Baner og Biler kommer til at supplere hinanden i Stedet for at æde hinanden; de to Arter af Trafik maa nødvendigvis indarbej- des under et Enhedssynspunkt; Frikonkurrencen vilde paa dette Omraade føre os ud i Kaos (her ta- les kun om den erhvervsmæssig drevne Biltrafik), For at opnaa en saadan planmæs- sig Tilrettelæggelse af Biltrafiken er det tilstrækkeligt, at der til al Rutekørsel kræves Tilladelse (Kon- cession) fra det Offentlige; det er ikke nødvendigt, at Staten giver sig til at drive Bilkørselen for egen Regning; muligvis vilde dette være prakti i visse Tilfælde - og i hvert Fald vil dette Problem dukke op, saa snart de mange private Bil- ruter gaar ind i en større Trust el- er Kartel, som er i Stand til at sæt- te Banerne Stolen for Døren ved Afslutningen af Kontrakter; saa- danne mægtige Transportselskaber findes allerede i flere Lande, f. Eks. Tyskland og Schweiz, Gennem en Regulering af Rute- trafiken og gennem Aftaler mellem Baner og Biler vil det være muligt at udnytte de Fordeie, det ny Tra- fikmiddel byder paa, paa en for Samfundets Økonomi som Helhed rationel Maade; sker dette, vil det utvivlsomt i det lange Løb være af stor Betydning ogsaa for Banernes Økonomi, For det første vil man i Fremtiden spare Anlæget af ny Ba- nestrækninger; Biltrafikens Op- komst har jo allerede medført, at man har opgivet at udføre det Ny- bygningsprogram, der var projek- teret. Herigennem sparede man Staten for en Udgift. pan henved 100 Mill. Kr. Men yderligere aabner der sig Muligheder for efterhaan- den at afvikle saadanne Banestræk- ninger, som nu blot giver Under- skud, og erstatte dem mad Bil ruter, Knud Korst, | Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast fríggjadag kl. 10 f. p. Givid ut av sociaklemokratiskum felogum. Blaðstyrari: M, S. Vidstein, Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrates, Tórshavn, - it b | usædvanlig stor og prag!fuld haired og knaldede I ! je. Jens kunde | fluer, og tog med sín Stok, PAR GARTHERUDST ) HØ Vor Ven, Jens Amager, var gaaet| der satte sig mageligt til Reile paa on | omhyggelig Sige, fnd paa Gartnernes Jubílæumsudstil- ling, for at tage Planterne í Øjesyn Da saa han on ækel Spyflue, Flrven et v ikke fordrage Spy- Elag, saa 1 sn, den helt ud af Facon. # eg For san vidt var alt godt nok. Men Fosen viste sig at sidde paa en Hat, vis Ejerinde havde været ivrigt be skæfliget med at kigge paa noget, | paa den anden Side af Skrankenl Á