týsdagur 14. august 1928síða 2

eLIFE I á far + p på A Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Marinus Kristensens store Indsats í det danske So- cjaldemokrati Arbejde alle, der kendte hans indenfor Partiet, Vi optager følgende efter det socialdemokrnatiske Fftermid- dagsblad Kl. S«: Som Journalist, som Taler, som Borgerrepræsentant, som Politiker stensen havde Marinus Kri- ved mangfoldige Lej- ligheder vist, at han var de vanskelige Situationer voksen. Der Mænd Arbejderbevægelsen, til var faa indenfor hvem man nærede større Forhaab- ninger end netop til ham. Som ganske ung kom Mari- nus Kristensen med i Arbejder- bevægelsen og takket være sine Få rige Evner fik han hurtigt mang« Opgaver. Ved sin »Social-Demokraten«s ansvarlige Død var han Redaktør, og den Mand, (il hvem man i Fremtiden stillede de største Forhaabninger over- alt indenfor Arbejdernes Ræk- ker. Et af de smerteligste Dødsfald, jeg mindes. Folketingsmand Stauning ud- taler: Det er et af de smertelig- ste Dødsfald, jeg mindes. Vort Parti har lidt et stort Tab ved Marinus Kristensens Død, baade fordi han var saa ung og fordi han var saa evnerig, en Mand, hvem vi havde sat vor Lid til langt ud i Fremtiden. kendt Marinus Jeg har Kristensen fra Dreng, og fra de Tider, da han kom i Typograf- Viktor fulgt hans Opvækst og aler Soci- s Vicefor- lære hos Petersen, og jeg hal Udvikling siden da, ud aldemokratisk Førbun« retningsfører, Fr. Andersen. Han blev jo en af vore bedste Jour- nalister og en af vore bedste Talere. Fra sin allertidliøste Ungdom var han med i Arbej- derbevægelsen, og allerede den- gang beundrede jeg hans Energi og hans Kærlighed til Arbejder- bevægelsen, Længe før han var udlært som Typograf, var han paa Tourneer som Taler baade for Partiet og for Ung- Han var jo domsbevægelsen. | ung endnu ( llerede har Døden taget ham Det vil vække Sorg i Arbejderbevægel- ser Hans Død er stort Tab for vori Parl Et uerstatteligt Tab. Formanden for Borgerrepræ- sentationen, Direktør Svendsen, udtaler Som Marinus Kristensens Svgdom havde udviklet sig i den sidste Tid, kom det mig vel ikke overraskende, at Døden nu har taget ham Og dog er det saa smerteligt et Slag. Da han laa paa Bispebjerg Hospital besøgte jeg ham jo flere Gange, | 1 KI tænkle ud og han paa al komme ud for at arbejde, Dette maa ikke vare for længe, sagde han. Han Lyst til at komme ud til Virket igen. Ham kom jo ud men blev syg igen. For os i Borger repræsentationen er Marinus Kristensens Død ct uerstatteligt Fab, Som Taler, som Debattør var han en enestaaende Mand. Han var jo ogsan nu kommet ind i fremhæves af brændte af LENA havde stort Arbejde for ham. Men- neske Evner, Følelse og Varme, været el Han havde som som vi vil komme til at savne, Marinus Kristensen blev født den 12 April 1891 paa Nykøbing Mors, Hans Fader, der var Former, døde da Marinus var 7 Aar gammel. Hans Moder lever endnu. 20 Aar gammel skrev Marinus Kristensen sin første Artikel i »Soc.-Dem.«, I 1913 blev han Rigsdagsrefe- rent, og deltog allerede dengang meget aktivt paa alle Omraader i Arbejderbevægelsen, I 1916 var han Medstifter af Hovedstadens Brugsforening. [ 1917 blev han valgt ind i Socialdemokratiets Hovedbesty- relse, Han har været opstillet som Folketingskandidat baade i Hovedstaden i Maribokred- og sen. Marinus Kristensen efterlader sig Hustru og tre Døtre. Eiga ikki allir lærarar í Føroyum at duga Føroyskt? Tey seinastu árini hevur ierarafelagið hvert ár heilt á løgtingid um al fáa tað í lag, tann, ið gerst lærari at hvor (lærarinna) í fólkaskúlanum i Førovum, skal hava prógv fyri at duga nógmikið Føroyskt, til at kunna læra børnini móður- málið munnliga og skrivliga. Hetta ikki bert hvor For- málti ovingur hildið vera natúrligt, men heldur málti ein Øgvasl við, at henda skylda íkki fyri anglsíðani er álogd lærarunum. xorlini hava sambandsmenn á 1vorjum árið sytt fyri at fremja tetta mál. Í ár hevur lærarafelagið aftur agt málið inn å ting, og vón- andi verður hesa ferð annað úrslit. Tey munu nú vera få í Før- oyum, ið ikki viðganga at vit eru Førovingar fram um nakað annað, at foroyskt mål og einki annað er móðurmál okkara og at siðmenning okkara verður rólleys og veik, um vil bert skapa hana eftir åtlendsk- men gloyma um fyridomum tey virði, ið kunnu verða skapað á heimligum botni. Men hetta e hart sum fyri nokrum árum síð- um so var, at stríðið um nn hevði staðið so an, so hava fvri langtsíðani allir Førovingar samst um lað, at kent skal verða í føroyskum skúlum bæði í Foroyskum og í Donskum, og er hetta nógmikið til al so má eisini verða kraft, at hver lann, ið gerst lærari í hesum skúlum. eisini eigur at progva, at hann hevur nógmikl- an kunnleika í hesari lærigrein og í ollum ødrum, hann verð- ur settur at læra bornini. At vilja síga, at tað nytist ikki at krevja prógv í Foroyskum av Førovingum, ið tíkið hava prógv í læraraskúlum í Danmork, er Ovilistøs, Íá kundu vit lað sama tikið hvønn sum helst Danskara, antín hann nú var smiður, skómakari ella sell murart, skræddari, og hann til lær- ara í Donskum í skúlum okkara út frá teirri hugsan, at hann dugdi danskt mál, bert tí hann var Danskari, Fyri hundrað árum síðani hugsaðu menn í Danmørk á henda hált, sum sambandsmenn á løglingi enn høvdu frammi í fjør. Tå var danskt mål tað einasla, ið ikki var lært í skúl- unum, lad dugdu børnini a , sær sjálvum, hildu menn har tá. Budgeludvalget, og der | Men ødrvisi hava teir lært at hugsa nú. Danskt mál er høv- uðslærigreinin í skålunum, ikki bert í barnaskúlunum, men fyrst og fremst hovuðslærigrein teirra, ið læra skulu bornini. Og at kunna læra born Føroyskt uttan hugsa sær, at ein skal sjálvur at hava fingið sær hollan kunnleika í ti, er óvilingahugs- an. Tað sigst al teir lærarar, ið hava líkið prógv í donskum lærariskúlum skulu vera so nógv betri fyrireikadir (il al vera lærarar, enn leir ið taka prógv her, at ikki nýtist teimum at taka prógv í foroyskum máli. Men tak hevur fingið sær nú ein mann, ið kunnleika á svenskum læraraskúla. Teir eru so nógv betri enn teir danski, so slendur ið hvussu er í lí gitna danska skúlatíðarskrifli >Vor Ungdom«. Men ein slíkur Dan- ikki í maður fær ikki pláss í mork heldur og Foroyum ti hann hevur einki prógy í Donskum. TåiO vit krevja prógv av lær- arunum í ollum oðrum læru- greinum, so mugu vil eisini krevja tað í Føroyskum. Tao er íkki nógmíkið at leir síga seg at duga Føroyskt. Og duga teir tað — so er jú einki um at tala — so koma teir her til Havnar og taka prógvið, tað gerst upp á ein dag. Vit kunnu ikki halda áfram vid tí Oskili, id nú er: leir ið hava hug at vera kerarar í Føroyvum og hava lítil ráð, spara sær so mikið saman, at teir kunnu fara (il Havnar í try ár og fáa sær tann kunnleika, ið nú krevst, og har kunnleika í ímillum Foroysk- 1. leir ið hava betri ráð, fara til Danmarkar, ganga har í fýra ár og taka har eill prógy, ið higartildags her í Foroyum hevur hill Men mål læra teir ikki. verið mett hægri enn for oyska læraraprógvið. for- ovskt Dan- vilja teir nú farnir til bert Fru markar fyri nú al troka seg inn í foroyskan skúla fram um Føroyskt lærdar kerar- ar, uttan at hava lært seg eins nógv føroyskt, og hinir hava lært, so gera teir órættisgerð. Eru teir har aflur ímóti farnir burtur bert fyri at fáa miklari kunnleika, so er tað jú teimum til heiður, um so er, at teir samstundis fáa sær tann neyð- turvuliga kunnleika í Føroysk- um. Men hava teir kunnleikan, so er lítið fyri at taka prógvið. Og prågv má verða kraft í hesi lærugrein eins og í ollum oðr- um. Eingin sleppur at vera lærari uttan at hava prógv fyri, at:duga eila hvor maður sjálvur kann læra søgu landalæru — sum seg nógv lættari enn mál, tud ikki beinan vegin lálurvert, at vilja fólk til prógv hava fyri at:duga móður- er lí bert órættvíst, men lærara, ið einki gera málið. Richard Long. Hr. Amtmanden. Hr. Amtmand Olrik har været paa Besøg í Leinum, og fortælles der da der efter Sædvane knytter sig Tildragelser til saadanne Amtmanils- jo af en saadan Art besøg, de er jævnført Landets højeste Embeds- mand, er det heller ikke san mærk værdigt, at der fra Lejnumbesøget ogsaa knytter sig en Tildragelse. Amtmanden befinder sig, som oven- for nævnt i Lejnum, og sammen med Stedets Drot donden her prom- menærende gennem Bygden, ønsker disse to store Herrer at komme uden- for Gærdet, og tager derfor, for at forkorte Vejen, Sigte paa at gan igen- nem en lille Lange, der er anbragt af og hos en faltig Trøbruger. Denne Laage er ikke ret bred, men dog ikke smallere, end at en Amtmand af san dan Kaliber som Hr. Olrik uden Ulæmpe for sig selv, og uden at Langen lider nogen Skade herved, godt kan gaa igennem, Hr. Olrik ind- lader sig paa Gennemgangen, men ulykkeligvis, fortælles der, er Amt manden ude for det Uheld, at bære ved enten en Søm eller et Træsplindt, hvorved han river en Flænge í sine Benklæder. Men ikke nok hermed. Kort Tid faar den herefter fattige Jordbruger Paabud vel inden en bestemt Tidsfrist at lade opføre en ny, Større og selvfølgelig dyrere Laage, Delte haft til samme Jordbruger har været nødt til 100 Kr. til en Paabud har Følge, at at ofre henved Laage, har af. Sum, Fordel helt lille Jordbrugeren har udredt siden Amtl- som han slet ingen Hvorimod den ikke mandsbesøget i Lejnum, kunde have været anvendt i andre for Jord- brugeren nødvendige Ojemed. Í hele taget ser det lidt gaadefuldt der i Lejnum ud, at samtidig som kræves af en Trøbruger, at han op- sætter en stor Laage, spadserer Hr. Amtmanden uden at det har nogen Følger for Ejeren gennem en ganske smal Laage, der tilhører Jord drotten paa Ørerenge. Det det saadan, at illu Forskel være Side skul vel ikke Íra Amtmandens skal streres, ul der fremdeles er paa Hatte- Kong Salomon og Jørgen mager. En tro Undersaat udi det Ejland Færa. Islandsfiskeriet. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat“). Reykjavík, 8.—8.— 1028, Samlede Sildefangst indtil 4. August: Vestfjordene 589 Tønder saltet, 81,600 Iektoliter til brikation. Siglufjord og Øfjord 16000 saltet, 3000 krydret. Siglu- 69000 — til Øfjord 87000. Østfjordene 2,100 saltet. Ialt 19000 3000 krydret, 241,000 til Fabrikation. Fontenay. Fa- fjord Fabrikation, saltet, „Hafstein“ — „Florenz“. (Telegram til »Føroya Social-Demokrat"), København, d. 11, 8,— 1998, Sammenstødet mellem „Florenz“ og „Hafstein“ kommer for Hojeste- rei antagelig i September. . A. C. Evensen Stavingarbók. H. N. Jacobsens bokahandii Tórshavn — MCMXXVIUL Tað hevur líverri líðum verið trot upp á foroyskar lærubøkur við fólku- skúlarnar í Førovum, og tað hava verið tær tidir, tú eingin stavingarbók var at fáa. Í árinum 1907 kom A. C. Evensens tuð mundi gleða mangan góðan Foroving stavingarbók á fyrsta sinni, og tå, og var tað eisini stórt framstig; seinni var bókin útseld. Siðan kom stavingarbok fyri smá børn, savnað útgivin av H. M. Hetta var mest ein broytt útgáva av A. €. Um gjørdu broytingar vóru til bata ella og Jacobsen lærara, Tórshavn. Evensens stavingarbók. tær har íkki, kunnu vera ymiskar ætlanir. Kill virðismerki hevdi bókin ið hvussu er misl, og tað vóru myndirnar, sum illa bókum. kunnu Utilatast í tílíkum barna Nú er A. C. Evensens stavíngarbók komin av nýggjum núukað brovtt, men slavingar- og sundurbýlingar háltur orðanna er hin sami, sum hann var upprunaliga, og ivaleyst ei bati bókina. = Umframt tað ein fyri heita er ein partur av Á. C. Evensens lesibók fyri yngri born skovttur upp væl lað, hon er líð. Men meira hevur bøtt um hesa í slavingarbókina, so stórri enn av fyrstu sum enn bók, eru tær nógvu myndirnar, ið ivaleyst fara at hugtaka børnini, sum bókin er ætlað til, og lå serliga myndin av kellingini, id sílur á seiða bergi, fyri bert at nevna eitt dómi. Tilfarið hevur Richard Long, real skúlakennari, lagt til ræltis, og myndirnar hevur skáldið Wil liam Heinesen málað. Alt samalt er gjøri við miklum skynsemi, so von andi fara kennararnir í Foroyum at fagna bókina væl. on kostur bert einu krónu. Bókin er foroysk dt í odd og egv, og sum kunnugt: Søtur er sjálvgívin biti. Havn, 10. Staddur í august 1928. Jóhann Kallsoy. ————i iii" HENG —— — | Ur Føroyum. | | Torshavn. Frá ófriðatíðuni. Frå ófriðatíðum her á landi í forðum koma mangan prógs fram. tey mestu ófriðaárini tykjast at stavast frá tidini aftanå kristnu- Og hitt undarliga er, at líðina. Nú í vikuni hevur kavarin hjá byggmeistarinum við kajina í Havn funnið eina stóra málm kúlu. Målmkølan varð funnin ímillum brúnna hjá Jens í Dali og Stellistanga. Ion em í tvørmål og vág 25 pund. var 16 Dýpið var 6 metrar, har málm- kúlan varð funnin. „Havnar timburfelag. Í seinastu viku er í Havnini stovnað eitt timburfelag. Teir ið stovnað hava hetta felag eru: Sakforari harra Simons, keypmaður Carl Fr. og verkstjóri H. O. Jacobsen. Fundur hevur verið hildin og nevnd er kosin. Lulapeningurin er 20,000 kr, Johansen